Posts Tagged ‘poesi’

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

juli 2, 2017

sommerfuglestoej

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

Forlaget Rasmus

ISBN 978-87-93319-04-2

Sommerfugle støjer kun, når de møder modstand – flagrer mod et vindue. Ellers skal man vist have forstærker på for at høre dem.

Jeg vil skrive om Per Nielsens bog, men jeg må begynde med mig selv: Engang lavede jeg mange collager, i årevis faktisk. Samlede et udvalg af dem og beskrev dem i digte. Det hedder ekfraser. Min ide var ike, at læseren skulle hefte ordene på billedet, ordene skulle have deres eget liv, læseren skulle skabe billeder selv ud fra ordenene.

Per Nielsens bog er digte og billeder, digte om billederne eller billeder om digtene. Det er haiku – ekfraser med vedheftet billede-collage. Hvad kom først – ægget eller hønen? Collagen eller haiku? Vist mest og som flest gange er begyndelsen nok collagen. Nutid og fortidens kunst blandes, døden og livet og kvinden og sommerfuglen – ord der giver lidt af denne bogs univers. Haiku er små, så bogen kunne være hurtigt ’læst’. Jeg foreslår den indtages med pipette – få dråber hver dag. Sådan har jeg selv gjort og gør. Til sidst vil de hver for sig stå prægnant i egen ret.

De halve timer

der føles som hele døgn

fylder for meget

  • måske den collage ikke siger mig så meget mere, men

Angstens ensomhed

Det som ikke kan deles

men altid huskes

– understreges af en eller anden grund af collagens hvide felt.

Natmørke øjner

ser ud på universet

og evigheden

– og collagen følges eller følger fint, hvem der så ellers kom først!

Så egentlig er citering uden billede meningsløst! Kender man Per Nielsen fra oplæsninger, er der en dimension yderligere til bogen. Man forstår altid hans digte bedre, når man har hørt ham læse dem op. Eller dog forestiller sig oplæsningen.

Hvis haiku og billede hist og her skurrer mod hinanden, er det måske blot sommerfuglestøj, som næste gang er helt fraværende.

Tiden har det svært

i sit eget univers

hvor alt går for stærkt

De mange urskiver er påmindelser, der går hen over hovedet på mig gang på gang, til jeg fatter: De går jo ikke 🙂

Og så: En smuk bog, oplagt gaveobjekt.

 

scan0003

Digt om død

juni 6, 2015
Foto: Michael Zittergong

Foto: Michael Zittergong

På Gallery Bohême 5.5.læste jeg op på ‘åben scene’ – tre digte om liv og død. Er død død? Er liv liv? Bl.a. dette et forsøg på at sætte sig ind i digterens tanker før og efter. At jeg havde Buddha i  ryggen, håber jeg var sigende. Da René afsluttede sin dramatiske oplæsning med linjen ‘Shiva danser’, fik han opbakning af et tordenbrag! Sådan kan vi være heldige!

 

Digt om død

Gadelygterne er slukket

så mørk en morgen

som før gadelygterne fandtes

Blæst forrevne skyer

Solskinsløfter i den rosa kant

Han skriver om de døde

Som om de er væk

Ved sin død

Får han en brat opvågning

Til virkeligheden:

At den døde

Hele tiden har været der

Det lyder mærkeligt

Den store lettelse

Det lyder mærkeligt

Den store tilgivelse

Det lyder mærkeligt

At tilgivelsen

Hele tiden har været der

Det lyder mærkeligt

Per-Olof Johansson 2012/13

Digtere sat i bås som Internetdigtere

maj 2, 2015
Fra samlingen af per-olof Johansson. Digte Online 1994

Fra samlingen af Per-Olof Johansson: Digte Online 1994

Det er naturligvis ikke til at skrive om litteratur endsige digte, hvis ikke man sætter folk og fæ i bås. Pladsen i båsen er begrænset, så der er nogle af os, der går frit omkring. Det er jo både godt og skidt. Skidt fordi litteraturformidlingen så ikke inddrager os, så flere  får læst, hvad vi skriver. På det personlige plan kan det være meget godt – du slipper for at høre på en masse vås om dine digte, og det viser sig, at de finder frem til læsere alligevel, som læser dem uden at skulle lægge øre til forstyrrende vrøvl.

Fredag er det Lars Bukdahl, der igen er ude med hyrdehunden WA for at samle nogle digtere i bås. Det gælder noget han kalder ‘internetdigtere’. Han mener ikke, han selv kan falde ind under betegnelsen. Han laver følgende afgrænsning:”For at kunne svare ja til alle tre spørgsmål- ‘Skriver du internetpoesi? Er du internetdigter? Er du medlem af internetgenerationen?’- skal den adspurgte være en digter på under 32, der har publiceret unik poesi på internettet.”

Det er jo noget sludder, al den stund der har været digte på internettet fra dag et. Det er noget,man kun kan skrive, hvis man ikke har tænkt sig om og lavet lidt research. Det vi lavede på Politiken Onlines gruppe ‘Poesi’ tæller i Lars Bukdahls optik slet ikke: Morten Søndergaard, Arne Herløv Petersen, Mikael Josephsen, Martin Budtz, Tomas Thøfner, mig selv sagde hunden og mange mange flere. Den gang var alle hunderædde for copyright-kævl, så hele systemet forsvandt ned i brokkassen, da PolOnline blev lukket af en lidet fremadskuende redaktør. Han kan redde sig, ved at mene det ikke var unik poesi, og så stopper diskussionen.

Af forskellige tekniske grunde – systemet kunne ikke anerkende min bindestreg i lighed med pastor Andersen i 1942! – kom jeg ikke med på digte.dk, så den må andre udtale sig om.

Med blog-systemet komme mange med, jeg ved ikke, hvem der kan have overblik over alderen på de deltagende, det må kunne kaste et universitetsstudium af sig.

Så vidt jeg kan skønne, er facebook fuld af digte fra folk i alle aldre.

Udover hvad jeg har bedrevet med min afart af et internet tidsskrift  siden 1996 ISSN Splints & Co ISSN 1396-867X – http://perolofdk.com/readme.htm – det første fra dansk side, må jeg tro, i hvert fald det første som blev det officielt ved at få et ISSN-nr – så lavede jeg, da PolOnline lukkede, en lille opsamling af mine egne bidrag, først på diskette, så som PDF, så som e-bog. Den kan stadig læses i de formater, men også her: ‘Digte Online 1994’ http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94/1 .

Jeg publicerede også en hel samling i PolOnline,som siden også blev til en PDF og senere også blev trykt, nemlig samlingen ‘Hvor de åbner deres madkurv’ http://per-olof.dk/maddigt.pdf .

Hvis jeg ikke har fået det hele med, er der muligvis mere at hente her https://perolofdk.wordpress.com/2014/12/15/poj-free-download/

Hvad Lars Bukdahls afgrænsning giver ham anledning til og mulighed for er, at igen igen fremhæve sine favoritter blandt de unge digtere. Nævn dem bare – men de har ingen forret med hensyn til at blive kaldt internetdigtere – vi over den alder, som har prøvet den vej, er simpelthen for mange. At Lars så en passant et andet sted synes, jeg er en dårlig digter, ændrer det jo ikke.

********************

03,05,2015

Jeg reagerede både på facebook og i min blog på Lars Bukdahls klumme i Weekendavisen om internetpoesien og internetdigtere. Jeg tog oplagt fejl ved at rette kritikken mod ham, hans ironi slørede for mig hans pointe. Hvad ville jeg have skrevet, hvis jeg havde forstået ham ret? Ikke til at vide, men jeg vil gerne korrigere, hvad jeg skrev, det bliver så denne version:

Det er naturligvis ikke til at skrive om litteratur endsige digte, hvis ikke man sætter folk og fæ i bås. Pladsen i båsen er begrænset, så der er nogle af os, der går frit omkring. Det er jo både godt og skidt. Skidt fordi litteraturformidlingen så ikke inddrager os, så flere får læst, hvad vi skriver. På det personlige plan kan det være meget godt – du slipper for at høre på en masse vås om dine digte, og det viser sig, at de finder frem til læsere alligevel, som læser dem uden at skulle lægge øre til forstyrrende vrøvl.

Fredag er det Lars Bukdahl, der igen er ude med hyrdehunden WA for at samle nogle digtere i bås” – tror jeg. Det gælder noget – ikke han men andre forstår jeg nu! – kalder ‘internetdigtere’. Han mener ikke, han selv kan falde ind under betegnelsen. Han laver følgende afgrænsning:”For at kunne svare ja til alle tre spørgsmål- ‘Skriver du internetpoesi? Er du internetdigter? Er du medlem af internetgenerationen?’- skal den adspurgte være en digter på under 32, der har publiceret unik poesi på internettet.” At jeg ikke forstår det som ironi, går min næse forbi. Klummens slutning burde have fået mig til at indse det – men det gør jeg ikke. Han mener netop ikke, man hverken kan eller bør lave en sådan afgrænsning af en særlig gruppe ‘internetdigtere’. Det mærkelige for mig er altså – at vi er enige!

Som deltager med digte på nettet i mere end tyve år nu, må det følgende nødvendigvis tage karakter af en personlig beretning.

For det er jo noget sludder at tale om ‘internetdgtere’ som dem under 32, hvis nogen gør det, al den stund der har været digte på internettet fra dag et. Det er noget,man kun kan mene, hvis man ikke har tænkt sig om og lavet lidt research. Det vi lavede på Politiken Onlines gruppe ‘Poesi’ tæller i vedkommendes optik slet ikke: Morten Søndergaard, Arne Herløv Petersen, Mikael Josephsen, Martin Budtz, Tomas Thøfner, mig selv sagde hunden og mange mange flere. Den gang var alle hunderædde for copyright-kævl, så hele systemet forsvandt ned i brokkassen, da PolOnline blev lukket af en lidet fremadskuende redaktør.

Af forskellige tekniske grunde – systemet kunne ikke anerkende min bindestreg i lighed med pastor Andersen i 1942! – kom jeg ikke med pådigte.dk, så den må andre udtale sig om.

Med blog-systemet komme mange med, jeg ved ikke, hvem der kan have overblik over alderen på de deltagende, det må kunne kaste et universitetsstudium af sig.

Så vidt jeg kan skønne, er facebook fuld af digte fra folk i alle aldre.

Udover hvad jeg har bedrevet med min afart af et internet tidsskrift siden 1996 ISSN Splints & Co ISSN 1396-867X –http://perolofdk.com/readme.htm– det første fra dansk side, må jeg tro, i hvert fald det første som blev det officielt ved at få et ISSN-nr – så lavede jeg, da PolOnline lukkede, en lille opsamling af mine egne bidrag, først på diskette, så som PDF, så som e-bog. Den kan stadig læses i de formater, men også her: ‘Digte Online 1994′ http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94/.

Jeg publicerede også en hel samling i PolOnline,som siden også blev til en PDF og senere også blev trykt, nemlig samlingen ‘Hvor de åbner deres madkurv’ http://per-olof.dk/maddigt.pdf.

Hvis jeg ikke har fået det hele med, er der muligvis mere at hente her https://perolofdk.wordpress.com/2014/12/15/poj-free-download/

Poesi på internet er poesi som al anden poesi – men hvordan får vi formidlerne til at være med på den vurdering. Er det fordi opgaven er uoverkommelig, eller er det fordi, der ikke er båse nok til al denne mangfoldighed?

Digte i avisen – og andre steder 1971 – 2015

april 22, 2015
Digte fra avisen - og andre steder

Digte fra avisen – og andre steder

Jeg har svigtet Splints & Co siden foråret 2013, men har jo egentlig ikke lovet nogen noget. Jeg blev engang opfordret til at søge støtte af Tidsskriftstøtteudvalget, men lod være, ud fra den betragtning, at så blev der løfter, der skulle indfries. Dette nummer er sammensat af mine egne digte, som så mange gange før. Udvalget er digte som har været offentliggjort, men som jeg ønsker at give en ny chance. Selvfølgelig er digte tidsbundne og må gerne være det. Det er ikke altid let at sige, hvad der holder længere end det øjeblik, de blev skrevet. For at nogen kan vurdere det, må digtene foreligge tilgængelige

Splints & Co 26/2015 via hjemmesiden  eller direkte PDF

Referat fra ukendte digteres klub

april 12, 2015
..der er plads til en til...

..der er plads til en til…

Møde i ukendte digteres klub

..fremført i Underskoven, HUSET-KBH 2.4.2015

Per-Olof Johansson, Lillerød

Der er indkaldt til møde i ukendte digteres klub. Der er nedlagt navneforbud, jeg er bare pennefører. Emnet er Lars Bukdahls klumme ’Blæksprutten’ i WeekendAvisen. Her går han på jagt efter genier blandt de ukendte digtere. De helt ukendte kan han naturligvis ikke bedømme, det har han helt ret i. Han reserverer bare en plads til vedkommende – som kunne dukke op. Men en netop afdød af vore kolleger hales ud af skabet og må repræsentere, at der kan være kvalitet i det ukendte. Der er klubben mand og kvinde af huse! enige: Frasortering som ukendt bygger ikke på en kvalitetsvurdering, snarere på en manglende vurdering.

”Han har jo ikke læst os!” bliver der råbt.

”Han har jo aldrig hørt os!” bliver der råbt.

I håb om bedre at blive hørt, hvisker en til mig: ”Typisk at en skal dø, før han skal omtales.”

Jeg kan ikke skrive så hurtigt, som de snakker. Jeg kan mærke, at de skal have luft, så jeg afholde mig fra også at prøve på at være ordstyrer – helt i modsætning til, hvad jeg plejer at gøre som referent.

”Han er bange” siger en kraftig fyr med fuldskæg. ”Når en kritiker går i graven, er han sat helt udenfor, han nævnes kun, når hans samtids ukendte bliver opdaget, og han bebrejdes, at have overset vedkommende!”

”Ja ja” lyder det fra den helt spinkle pige med de meget røde læber, ”han prøver at dække sig ind, ved at påstå at han kender os i princippet. Hvorfor tager han ikke sig selv som eksempel, han er et kendt navn, men som digter er han da en af os.”

”Ja” supplerer en anden ”men han møder aldrig op til klubmøderne, han er fisefornem, det ville trække ned blandt alle de virkelig kendte.”

Selv siger jeg, at egentlig er vi jo ikke så ukendte, vi er kendte for noget andet. De kalder os ukendte, det er vi slet ikke, vi mangler bare anerkendelse, fordi ingen kan tjene penge på os. Lars mener han kan blive husket ved at promovere en bestemt slags digte, og det har han sikkert helt ret i, fik jeg sagt.

Som referent bør man holde sin mund, det har jeg bare svært ved. Der sker, imens jeg snakker en hel masse, jeg ikke får med. Alle taler i munden på hinanden. Ingen har taget artiklen med at læse op af, det giver frit løb for, at argumenterne løber ud efter tangenten, og Lars hudflettes på det mest bestialske, og vi vedtager heldigvis, at resten er uden for referat.

Mærkeligt er det, at vi ikke selv er herrer og damer over medlemskab af klubben. I samme ombæring har Lars f.eks. meldt Erik Helger ud, det har da alle lagt mærke til, og tænkt på, hvorfor det ikke var dem selv, der var nævnt. Ikke desto mindre, her er alle enige med Lars og klapper. Det må så Lars, alle kritiske røster til trods, altså trøste sig med.

Den ‘Blæksprutte’ af Lars Bukdahl, der refereres til, stod i bogtillæg BØGER i Weekendavisen 1.4.2015. Jeg sendte fluks dette til avisen, men det blev ikke trykt i denne uge. WeekendAvisen svarer ikke – men er et indlæg ikke trykt inden for 3 uger, kan man regne med, at det ikke bliver trykt.  Flertallet af aviser, jeg sender indlæg til, er ikke slet så arrogante. men jeg er en utålmodig person, så da indlægget ikke er trykt i fredags, kommer det her.

Poetisk Dansk-Svensk møde i Karens Minde

september 24, 2013
Poetisk dansk-svensk møde

Poetisk dansk-svensk møde i Karens Minde Kulturhus http://www.kmkulturhus.dk/ med forfattere fra Dansk-Svensk Forfatterselskab. Vært: Benny Pedersen.
Deltagere:
Carl Henrik Svenstedt http://svenstedt.blogspot.dk/2012/12/carl-henrik-svenstedt-info.html#!/2012/12/carl-henrik-svenstedt-info.html

Bo Lille http://www.bolille.dk/
Helge Krarup,
Ole Lillelund http://www.haikudanmark.dk/kunstnerprofiler/ole_lillelund.htm
Rene Rasmussen,
Bjarne Gårdsvoll
Thorvald Berthelsen http://www.thorvaldberthelsen.dk
Søren Sørensen http://www.ordret.dk
Dansk-Svensk Forfatterselskab http://www.dansk-svensk.com/index.html

Hvorfor ny blog?

november 23, 2007

..det gamle vandtårn i Lillerød…Jeg er blevet opmærksom på, at min gamle blog er smadderbesværlig at skrive til. Den kræver en Google-konto – og hvem siger, man har lyst til at tegne sig for den, fordi man har lyst til at kommentere et eller andet, som jeg siger?

Altså har jeg fulgt et godt råd og er steget på denne kanal.

Som bruger set, er den ikke meget anderledes. Men jeg har bemærket, at jeg kan importere hele den gamle hertil, og det vil jeg finde ud af. Der er adskilligt, jeg vil finde ud af! En af de ting jeg har savnet på Blogger, vist nok kun fordi jeg ikke kunne finde ud af det eller ikke ville ændre mit gamle look, er at lave link til andres blog’er. Her kommer et digt, jeg havde i Folkebladet for Farum, Birkerød, Allerød den 19.9.1973, for nu at begynde med noget!

VANDTÅRN FARVEL

af Per-Olof Johansson, Allerød

Jeg sidder i Vandtårnet en efterårsdag.
En Larve på et blad runger og knaser.
Trinene opad i mørket genlyder
af fodtrin fra sommerens besøgende gæster.
Ud over landet ligger tågen som sne
omkring småbitte matadorspilshuse.
Jeg slår to seksere og trækker et kort,
hvorpå er tegnet selve klovnen fra skovene,
med blade i håret og rejsning parat,
hej ned ad trappens hvirvler og hvirvler.
Vandtårnets borgport brager i bag mig,
da skovens lysning opsluger mig helt,
alting ser jeg nu indefra, dig og mig
og alle som elsker og elsker.

På et postkort med regnbue
over marker og skoven, lyser vandtårnet hvidt
i hvert af mine øjne, så store som thekopper,
gyldenrødt stiger så solen af skyen
og kaster stråler mod den hvide krystal,
fortidens billeder ruller igennem mig
da byen ligger fri af tågen og mørket,
her døde de levende, her lever de døde,
af vand, vand, en overflod springflod af vand,
fyldt til randen er min mund med vand
som en eller andens kærlighed forvandler til vin
i min krop, som synger og synger og synger
på samme bølgelængde som verdenshavet,
sådan går bryllupstoget igennem skovene.

 

besøg per-olof.dk på hans hjemmeside..


%d bloggers like this: