Posts Tagged ‘poetry’

Selvudgiver- per-olof.dk

august 27, 2020

per-olof.dk digtudgivelser

Opslag som PDF

En opremsning mine digtudgivelser:

Alice er min veninde. Digte. 1972/2010

En sang på lommen. Musik: Niels Erik Nielsen. 1978 (Undtagelsen: Udgiver Oktav Musikforlag)

Hvor de åbner deres madkurv. Digte. Politiken Online 1994 [netudgivelse og trykt] (samme) diskette og www 1995

Digte Online 1994. Politiken Online 1994,(samme) diskette og www 1995,(samme) e-book 2000 [Netudgivelse]

Rædsel sammen med fryd. Kald det digte. 1996

Dagenes digte. 2000

Ordsamling. 2005

Syttens digte. 2008

per-olof johansson læser digte 2005-2008. DVD 2009

Digte dagen efter. 2011

Hejkurve.2012 [netudgivelse]

Henvendelser som digte 2013

2+2 viser. 2013 [netudgivelse]

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt]

Nitten croquis- digte. 2017 [netudgivelse]

Instagram-digte. 2018 [netudgivelse]

Selvudgiver – jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet. Det er befængt. Noget ligger der måske i associationerne – selvbesmittelse – eller også er det den måde, det bruges på, hvor der er tale om bøger, det ikke er værd at beskæftige sig med. Det ligger immanent i ordet, at ’selvudgiver’ bør man ikke være. Og i hvert fald ikke af digte!

Af den grund er det ikke altid let at vide, hvilke bøger som er udgivet af forfatteren selv. Det kan skjules på flere måder. Bogen kan udgives hos en forlægger, som sætter sit navn på udgivelsen, men hvor forfatteren ellers står for det hele, indhold, opsætning, pengene. Eller forfatteren kan kalde sig selv forlag, skjult af valget af navn.

Jeg har nu gennem 50 år udgivet adskilligt i eget regi, og måske dumt nok kaldt forlaget per-olof.dk – let gennemskueligt en selvudgiver. Farbror August sagde engang til mig, at hvis jeg engang skulle lave et firma, skulle jeg smide Johansson væk og bare kaldet det per-olof – for det er der ingen som hedder i Danmark. Så det er vel hans råd jeg har fulgt.

I vore dage er en udgivelse jo ikke altid en tryksag. Som digitale digtværker tæller jeg 7, hvoraf 2 også er trykt. Jeg debuterede i Hvedekorn i 1964 og forsøgte gennem tresserne at blive udgivet på et forlag. Da jeg kun modtog afslag, fik jeg en af min brødre til at lege forlag under navnet ’Forlaget Lampen’ og min første udgivelse skete så i 1972 med digtsamlingen ’Alice er min veninde’. Hans Jørgen Nielsen anmeldte den uvenligt i Information, men ellers hørte man ikke mere til den. Jeg genudgav den 2010, dog uden at sætte den til salg. Erfaringen havde jo på det tidspunkt lært mig, at jeg var en non-seller, den blev delt ud – til hvem ved jeg i dag ikke!.

I 90’erne kom så muligheden for print-on-demand og det kan man vel ligeså godt kalde selvudgivelser. I starten med et dødkedeligt omslag, men som sådanne udgav jeg to hos Net-Bog-Klubben 1996 og 2000. I en periode var de også på nettet, men så forsvandt de.

Mine trykte digtsamlinger sluttede med ’Henvendelser som digte’ i 2013, dog efterfulgt af ’AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’ hvor jeg fik plads til 8 digte og så må tælle med som digtsamling.

Det skulle i alt give 11 digtsamlinger. Anmeldelser er det kun blevet til i få tilfælde, så få at jeg går ud fra at jeg og mine digte ikke kommer til at indgå i litteraturhistorien.

Jeg har netop læst et afsnit i Viggo F. Møllers ’Samliv med mig selv’ fra 1954, hvor han skriver om ’Alt for tidlig succes’. Han taler jo fra den tid, hvor bøger skulle trykkes, og der er mange gode formuleringer. Dengang døde de fleste efter de to første digtsamlinger efter hans formening. Nu havde jeg jo ikke engang en succes at gå videre med, men tiden var blevet en anden og trangen til at skrive digte forsvandt ikke, trods den manglende succes. Hvor mange, der har gjort som jeg, ved jeg ikke, men det er da et fænomen, som må være relevant at studere for litteraturhistorikerne!

Jeg læser i umiddelbar fortsættelse af Viggo F. Møller, de sidste afsnit i Tove Ditlevsens ’Erindringer – barndom, ungdom’. Her fortæller hun om hvordan Viggo F. hjalp hende med at få det første digt trykt i ’Vild Hvede’ og hvordan han hjalp hende med at finde en forlægger. Flere forlag afviste ’Pigesind’, men Viggo F. sagde, at Vild Hvede havde en fond, der kunne bidrage til udgivelsen og så lod forlæggeren Rasmus Naver sig overtale – og Arne Ungermann tegnede forsiden gratis. Mon ikke Viggo F. har betalt det hele, så vi kan kalde det en camoufleret selvudgivelse? Når man lige har læst, hvad Viggo F. mener om de unge håbefulde, så er det virkelig et sats, han gør med Tove Ditlevsen her, som hun i hvert fald i denne bog er ham dybt taknemlig for. Siden fremstod hun jo ustoppelig – men var den første bog ikke lykkedes, ved vi jo ikke hvordan det var gået.

‘Tilegnet Viggo F. Møller’

I dag huskes Viggo F. Møller kun for sin forbindelse med Tove Ditlevsen, til nød for sit redaktørskab af Vild Hvede. At Tove Ditlevsen af sig selv skulle have fundet på, at der i Pigesind skulle stå ’Tilegenet Viggo F. Møller’ tvivler jeg på, det er nok Rasmus Naver, der har givet hende et lille vink. Det var ikke dengang til at vide, at det blev et af bidragene til at holde Viggo F. Møllers navn i live. Hans eget veludviklede forfatterskab taler man ikke om. Siden jeg fandt ham engang i slutningen af 50’erne har jeg læst ham og samlet på ham. Jeg finder ham stadig værd at læse.

Om mit forfatterskab kan man læse her

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt] https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Udgivelserne kan man finde her http://læsmig.dk

Enkelte mangler endnu at komme på listen.

 

 

Hvorfor skrive digte

januar 9, 2018
Forsidecollage

Per-Olof Johansson: Digte

Hvorfor skrive digte, hvis ingen vil læse dem?

Sådan kan man spørge. Inden digtet er skrevet, er det der ikke. At ingen andre end digteren selv vil læse det, erfarer han jo først bagefter.

Denne digters mål med digtet er, at læseren skal lægge digtet bag sig, ikke dyrke digtet, men dyrke det sted at gå videre fra..

Under navn af digte kan der selvfølgelig skrives så meget andet og så meget forskelligt.

Selv har jeg ikke følt behov for at formulere et mål undervejs, målet gav sig selv. Set bagud og som forklaring på, at jeg er blevet ved trods manglende succes med at blive modtaget, forstår jeg, at det er et mål, som det nævnte, som holdet skrivningen i gang, så sandt som at digteren er sin første læser

Sproget – efter Noam Chomsky

januar 5, 2018
tegning_perolofdk

Per-Olof Johansson: Digt på vej

Noam Chomsky
Engang i et interview i Dagens Nyheter – eller en artikel:

Den amerikanske sprogforsker Noam Chomsky påstår, at mennesket har et instinkt for frihed i kraft af den sproglige kreativitet, friheden er simpelthen en nødvendighed, fordi vi hele tiden danner sætninger, som ikke har været udtrykt før.

Frit efter Chomsky

Du bader kun en gang
I samme flod.
Så også med sproget.
Gentagelsen
Tilsyneladende.

Parlør – Et redskabsskur. Et forud tænkt liv.

Hvad tid går bussen
Hvor kan jeg finde en restaurant
Hvad koster det

Forløserfunktionen

De ord vi mangler
Den ramte følelse.
Festsange. Fejring. Begravelser.
Formulere noget, som passer osse i andres situation.

Skattekort

Form men sommetider indhold – samt det om skat til stat og kommune!

Digte

Det ikke før formulerede: Skrevet ned
Det ikke før hørte: Læst op

Hvor de åbner deres madkurv
OCTAVIAN
Ordsamling

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

juli 2, 2017

sommerfuglestoej

Per Nielsen: Sommerfuglestøj 2016

Forlaget Rasmus

ISBN 978-87-93319-04-2

Sommerfugle støjer kun, når de møder modstand – flagrer mod et vindue. Ellers skal man vist have forstærker på for at høre dem.

Jeg vil skrive om Per Nielsens bog, men jeg må begynde med mig selv: Engang lavede jeg mange collager, i årevis faktisk. Samlede et udvalg af dem og beskrev dem i digte. Det hedder ekfraser. Min ide var ike, at læseren skulle hefte ordene på billedet, ordene skulle have deres eget liv, læseren skulle skabe billeder selv ud fra ordenene.

Per Nielsens bog er digte og billeder, digte om billederne eller billeder om digtene. Det er haiku – ekfraser med vedheftet billede-collage. Hvad kom først – ægget eller hønen? Collagen eller haiku? Vist mest og som flest gange er begyndelsen nok collagen. Nutid og fortidens kunst blandes, døden og livet og kvinden og sommerfuglen – ord der giver lidt af denne bogs univers. Haiku er små, så bogen kunne være hurtigt ’læst’. Jeg foreslår den indtages med pipette – få dråber hver dag. Sådan har jeg selv gjort og gør. Til sidst vil de hver for sig stå prægnant i egen ret.

De halve timer

der føles som hele døgn

fylder for meget

  • måske den collage ikke siger mig så meget mere, men

Angstens ensomhed

Det som ikke kan deles

men altid huskes

– understreges af en eller anden grund af collagens hvide felt.

Natmørke øjner

ser ud på universet

og evigheden

– og collagen følges eller følger fint, hvem der så ellers kom først!

Så egentlig er citering uden billede meningsløst! Kender man Per Nielsen fra oplæsninger, er der en dimension yderligere til bogen. Man forstår altid hans digte bedre, når man har hørt ham læse dem op. Eller dog forestiller sig oplæsningen.

Hvis haiku og billede hist og her skurrer mod hinanden, er det måske blot sommerfuglestøj, som næste gang er helt fraværende.

Tiden har det svært

i sit eget univers

hvor alt går for stærkt

De mange urskiver er påmindelser, der går hen over hovedet på mig gang på gang, til jeg fatter: De går jo ikke 🙂

Og så: En smuk bog, oplagt gaveobjekt.

 

scan0003

Modspil til fremmedhad

januar 18, 2016
forside

Forside: Halfdan Rasmussen: Digte i Udvalg. 1953

Jeg læser Halfdan

du ved, den Halfdan

Danmark ikke kendtes ved,

ham der var trist og sørgmodig

og som tit blev vred.

Nu Danmark er vågnet

til fremmedhad

med lukkede øjne

er Halfdans digte

dagligt modspil

til det had begrundet

i frygt og løgne:

 

”Grænser spærrer og havet skiller.

Livets armod er fælles nød.

Vi kan stride os fra hinanden.

Vi skal mættes af samme brød.”

                                     

                                     Per-Olof Johansson

…Jeg er ikke på facebook siger du…

juni 9, 2015
Romanen begynder c poj

Romanen begynder c poj

Du siger, du ikke er på facebook, og tror så, at du ikke kan se noget på facebook. Men det kommer nu an på, om os på facebook har givet lov til det. Meget er offentligt på facebook, som på enhver anden hjemmeside – er du ikke medlem, kan du bare ikke kommentere.

I dag har jeg samlet sammen på en del digte, som jeg har anbragt på facebook. Så når jeg sætter linket på her, så bør du kunne læse med – ‘varmt velkommen’ som de siger i Sverige! 🙂

Digte af per-olof.dk på facebook

ps: hvis du følger kategorien ‘Digte’ her på min blog. kan du også se mange mange af mine digte – eller ramme dem ved at følge linket. Klik på bloggens ‘hoved’ med personen i det fjerne – så kommer der en menu til højre, hvor du kan vælge ‘kategori’.

Digt om død

juni 6, 2015
Foto: Michael Zittergong

Foto: Michael Zittergong

På Gallery Bohême 5.5.læste jeg op på ‘åben scene’ – tre digte om liv og død. Er død død? Er liv liv? Bl.a. dette et forsøg på at sætte sig ind i digterens tanker før og efter. At jeg havde Buddha i  ryggen, håber jeg var sigende. Da René afsluttede sin dramatiske oplæsning med linjen ‘Shiva danser’, fik han opbakning af et tordenbrag! Sådan kan vi være heldige!

 

Digt om død

Gadelygterne er slukket

så mørk en morgen

som før gadelygterne fandtes

Blæst forrevne skyer

Solskinsløfter i den rosa kant

Han skriver om de døde

Som om de er væk

Ved sin død

Får han en brat opvågning

Til virkeligheden:

At den døde

Hele tiden har været der

Det lyder mærkeligt

Den store lettelse

Det lyder mærkeligt

Den store tilgivelse

Det lyder mærkeligt

At tilgivelsen

Hele tiden har været der

Det lyder mærkeligt

Per-Olof Johansson 2012/13

Digtere sat i bås som Internetdigtere

maj 2, 2015
Fra samlingen af per-olof Johansson. Digte Online 1994

Fra samlingen af Per-Olof Johansson: Digte Online 1994

Det er naturligvis ikke til at skrive om litteratur endsige digte, hvis ikke man sætter folk og fæ i bås. Pladsen i båsen er begrænset, så der er nogle af os, der går frit omkring. Det er jo både godt og skidt. Skidt fordi litteraturformidlingen så ikke inddrager os, så flere  får læst, hvad vi skriver. På det personlige plan kan det være meget godt – du slipper for at høre på en masse vås om dine digte, og det viser sig, at de finder frem til læsere alligevel, som læser dem uden at skulle lægge øre til forstyrrende vrøvl.

Fredag er det Lars Bukdahl, der igen er ude med hyrdehunden WA for at samle nogle digtere i bås. Det gælder noget han kalder ‘internetdigtere’. Han mener ikke, han selv kan falde ind under betegnelsen. Han laver følgende afgrænsning:”For at kunne svare ja til alle tre spørgsmål- ‘Skriver du internetpoesi? Er du internetdigter? Er du medlem af internetgenerationen?’- skal den adspurgte være en digter på under 32, der har publiceret unik poesi på internettet.”

Det er jo noget sludder, al den stund der har været digte på internettet fra dag et. Det er noget,man kun kan skrive, hvis man ikke har tænkt sig om og lavet lidt research. Det vi lavede på Politiken Onlines gruppe ‘Poesi’ tæller i Lars Bukdahls optik slet ikke: Morten Søndergaard, Arne Herløv Petersen, Mikael Josephsen, Martin Budtz, Tomas Thøfner, mig selv sagde hunden og mange mange flere. Den gang var alle hunderædde for copyright-kævl, så hele systemet forsvandt ned i brokkassen, da PolOnline blev lukket af en lidet fremadskuende redaktør. Han kan redde sig, ved at mene det ikke var unik poesi, og så stopper diskussionen.

Af forskellige tekniske grunde – systemet kunne ikke anerkende min bindestreg i lighed med pastor Andersen i 1942! – kom jeg ikke med på digte.dk, så den må andre udtale sig om.

Med blog-systemet komme mange med, jeg ved ikke, hvem der kan have overblik over alderen på de deltagende, det må kunne kaste et universitetsstudium af sig.

Så vidt jeg kan skønne, er facebook fuld af digte fra folk i alle aldre.

Udover hvad jeg har bedrevet med min afart af et internet tidsskrift  siden 1996 ISSN Splints & Co ISSN 1396-867X – http://perolofdk.com/readme.htm – det første fra dansk side, må jeg tro, i hvert fald det første som blev det officielt ved at få et ISSN-nr – så lavede jeg, da PolOnline lukkede, en lille opsamling af mine egne bidrag, først på diskette, så som PDF, så som e-bog. Den kan stadig læses i de formater, men også her: ‘Digte Online 1994’ http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94/1 .

Jeg publicerede også en hel samling i PolOnline,som siden også blev til en PDF og senere også blev trykt, nemlig samlingen ‘Hvor de åbner deres madkurv’ http://per-olof.dk/maddigt.pdf .

Hvis jeg ikke har fået det hele med, er der muligvis mere at hente her https://perolofdk.wordpress.com/2014/12/15/poj-free-download/

Hvad Lars Bukdahls afgrænsning giver ham anledning til og mulighed for er, at igen igen fremhæve sine favoritter blandt de unge digtere. Nævn dem bare – men de har ingen forret med hensyn til at blive kaldt internetdigtere – vi over den alder, som har prøvet den vej, er simpelthen for mange. At Lars så en passant et andet sted synes, jeg er en dårlig digter, ændrer det jo ikke.

********************

03,05,2015

Jeg reagerede både på facebook og i min blog på Lars Bukdahls klumme i Weekendavisen om internetpoesien og internetdigtere. Jeg tog oplagt fejl ved at rette kritikken mod ham, hans ironi slørede for mig hans pointe. Hvad ville jeg have skrevet, hvis jeg havde forstået ham ret? Ikke til at vide, men jeg vil gerne korrigere, hvad jeg skrev, det bliver så denne version:

Det er naturligvis ikke til at skrive om litteratur endsige digte, hvis ikke man sætter folk og fæ i bås. Pladsen i båsen er begrænset, så der er nogle af os, der går frit omkring. Det er jo både godt og skidt. Skidt fordi litteraturformidlingen så ikke inddrager os, så flere får læst, hvad vi skriver. På det personlige plan kan det være meget godt – du slipper for at høre på en masse vås om dine digte, og det viser sig, at de finder frem til læsere alligevel, som læser dem uden at skulle lægge øre til forstyrrende vrøvl.

Fredag er det Lars Bukdahl, der igen er ude med hyrdehunden WA for at samle nogle digtere i bås” – tror jeg. Det gælder noget – ikke han men andre forstår jeg nu! – kalder ‘internetdigtere’. Han mener ikke, han selv kan falde ind under betegnelsen. Han laver følgende afgrænsning:”For at kunne svare ja til alle tre spørgsmål- ‘Skriver du internetpoesi? Er du internetdigter? Er du medlem af internetgenerationen?’- skal den adspurgte være en digter på under 32, der har publiceret unik poesi på internettet.” At jeg ikke forstår det som ironi, går min næse forbi. Klummens slutning burde have fået mig til at indse det – men det gør jeg ikke. Han mener netop ikke, man hverken kan eller bør lave en sådan afgrænsning af en særlig gruppe ‘internetdigtere’. Det mærkelige for mig er altså – at vi er enige!

Som deltager med digte på nettet i mere end tyve år nu, må det følgende nødvendigvis tage karakter af en personlig beretning.

For det er jo noget sludder at tale om ‘internetdgtere’ som dem under 32, hvis nogen gør det, al den stund der har været digte på internettet fra dag et. Det er noget,man kun kan mene, hvis man ikke har tænkt sig om og lavet lidt research. Det vi lavede på Politiken Onlines gruppe ‘Poesi’ tæller i vedkommendes optik slet ikke: Morten Søndergaard, Arne Herløv Petersen, Mikael Josephsen, Martin Budtz, Tomas Thøfner, mig selv sagde hunden og mange mange flere. Den gang var alle hunderædde for copyright-kævl, så hele systemet forsvandt ned i brokkassen, da PolOnline blev lukket af en lidet fremadskuende redaktør.

Af forskellige tekniske grunde – systemet kunne ikke anerkende min bindestreg i lighed med pastor Andersen i 1942! – kom jeg ikke med pådigte.dk, så den må andre udtale sig om.

Med blog-systemet komme mange med, jeg ved ikke, hvem der kan have overblik over alderen på de deltagende, det må kunne kaste et universitetsstudium af sig.

Så vidt jeg kan skønne, er facebook fuld af digte fra folk i alle aldre.

Udover hvad jeg har bedrevet med min afart af et internet tidsskrift siden 1996 ISSN Splints & Co ISSN 1396-867X –http://perolofdk.com/readme.htm– det første fra dansk side, må jeg tro, i hvert fald det første som blev det officielt ved at få et ISSN-nr – så lavede jeg, da PolOnline lukkede, en lille opsamling af mine egne bidrag, først på diskette, så som PDF, så som e-bog. Den kan stadig læses i de formater, men også her: ‘Digte Online 1994′ http://issuu.com/perolofdk/docs/digte94/.

Jeg publicerede også en hel samling i PolOnline,som siden også blev til en PDF og senere også blev trykt, nemlig samlingen ‘Hvor de åbner deres madkurv’ http://per-olof.dk/maddigt.pdf.

Hvis jeg ikke har fået det hele med, er der muligvis mere at hente her https://perolofdk.wordpress.com/2014/12/15/poj-free-download/

Poesi på internet er poesi som al anden poesi – men hvordan får vi formidlerne til at være med på den vurdering. Er det fordi opgaven er uoverkommelig, eller er det fordi, der ikke er båse nok til al denne mangfoldighed?

Digte i avisen – og andre steder 1971 – 2015

april 22, 2015
Digte fra avisen - og andre steder

Digte fra avisen – og andre steder

Jeg har svigtet Splints & Co siden foråret 2013, men har jo egentlig ikke lovet nogen noget. Jeg blev engang opfordret til at søge støtte af Tidsskriftstøtteudvalget, men lod være, ud fra den betragtning, at så blev der løfter, der skulle indfries. Dette nummer er sammensat af mine egne digte, som så mange gange før. Udvalget er digte som har været offentliggjort, men som jeg ønsker at give en ny chance. Selvfølgelig er digte tidsbundne og må gerne være det. Det er ikke altid let at sige, hvad der holder længere end det øjeblik, de blev skrevet. For at nogen kan vurdere det, må digtene foreligge tilgængelige

Splints & Co 26/2015 via hjemmesiden  eller direkte PDF

Som en vise om kærlighed

november 5, 2013

Billede

fotomaipulering, copyright  per-olof johansson: MAMMA (a. 1972)

Som en vise om kærlighed

1.

Et barn ligger i sin seng

og betragter sine hænder,

knytter næven, åbner hånden

moderen går og kommer

smiler nu til ungen der svarer

med et smil

2.

Barnet er faldet i søvn

smilet er borte nu.

Moderen ser til ungen

og er lidt mere alene:

Barnet sover

selvom hun smiler.

3.

Hun går over gulvet, sætter sig

føler sig selv nyfødt

nu: Og med den samme krop

som roligt ånder under tøjet.

Nu smiler hun igen

til en ukendt elsker.

Per-Olof Johansson 1968 (Fra “Fortsættelsen” utrykt manuskript)


%d bloggers like this: