Posts Tagged ‘regler’

Regler og dog

marts 18, 2020

Høvelte, Telegrafkaserne 1962

Regler -og og dog..

 

Vi ved det fra trafikken – regler bliver overtrådt. Med vilje eller uagtsomt, ved et uheld. Regler er nødvendige, men vi skal ikke bilde os ind at de kan styre verden 100%.

Jeg var værnepligtig befalingsmand, og den aften skulle jeg være vagtkommandør i hovedvagten på Høvelte kaserne. Om formiddagen blev alle befehler kaldt til samling i gymnastiksalen. Regimentchefen stod på talerstolen. Vagtholdet ved Motorgården havde hver og en sovet da kontrollen var mødt op, og vi fik alle del i skideballen: Alle regler skulle overholdes til punkt og prikke!

Hvordan skulle jeg takle den situation? Jeg besluttede mig til at gøre som der blev sagt. Ingen fik lov til at forlade kasernen, uden tasker og poser var efterset. Mange vendte om, de havde jo maskinpistolen i tasken.Ingen civilperson kom ind uden at blive ledsaget af en vagt. Ingen civil kom ind uden passerseddel. Alt muligt af den slags. Det gav naturligvis anledning til lange køer. Rasende kørelærere som i årevis var lukket ind med et vink. Ølvogne som måtte vente på at en vagt blev ledig. Ved hvert opdukkende problem kontaktede jeg kommandantskabet, som måtte slå krøller på tungen for at svare. En af dem stod på post i entreen og spurgte, da han så jeg skrev, om jeg skrev en klage? Nej da, jeg skrev bare til næste vagtkommandør hvilke regler der ikke gjaldt. Jeg havde en fest, skønt en anelse trættende, og så en efter egen mening god historie, jeg har fortalt igen og igen. Skønt oplagt indslag i en af soldaterkammeraterfilmene kom den ikke med.

Ny videnskab:Regelvidenskab

januar 26, 2019

Ny?  videnskab: Regelvidenskab

Definitionen: Regelvidenskab er videnskaben om reglers opståen, udformning, brug og afdøen.

Regler ligger naturligvis i traditioner, implicit i jura og teologi – men i min neutrale formulering nok ukendt land.

I betragtning af reglers betydning for samfund i dag og i fortiden, mærkeligt jeg ikke lige kan google mig til den videnskab. Den må da findes?

Moses fik reglerne udleveret af Gud selv, det forsøgte Muhammed at eftergøre med en mellemmand, men reglers opståen er jo en pågående proces.

I dag ville det være oplagt at analysere regel-formulerings-praksis i ministerier, styrelser, ledelser. Når regler søsættes er det med en baggrund i kompetencer og vedtagelser, men det er jo ikke der formuleringerne sker. Det er det jeg især ønsker fokus på. Det sker jo på et lavere niveau hvor de formulerende er anonyme og ansvarsfri. Hvis reglerne vil stride med deres moral, vil de formentlig skifte job. Whistleblowere er en sjældenhed i den branche.


%d bloggers like this: