Posts Tagged ‘religion’

Religion er erfaring

februar 17, 2018

Herergud_eng2

Religion er erfaring

Jens-André P. Herbener kæmper i sine søndagsklummer mod religion. Han har ret i meget – hvis religion er og var det, han opfatter det som. ”Da dogmer er skabt af mennesker, kan de også laves om af mennesker.” – skriver han i Politiken 11.2.2018. Det lyder enkelt, men som påpeget af kronikørerne 10.2. allerede i overskriften, har ”Religionen været afgørende for udviklingen”. De synes dog ikke at være uenige med Herbener om, at religion ikke bygger på erfaring. Jeg der imod fristes til at konkludere, at det er ved religion, vi kan erkende os som mennesker.

Man må forstå religion som udsprunget af virkelighed og erfaring. Man kan skyde dogmerne ned, for de er næppe mere virkelige end ænderne i skydeteltet. Det ændrer ikke virkeligheden og giver ingen forståelse for, hvad religion er. Vi mangler i den moderne verden simpelthen begreb om og begreb for den virkelighed og for, at det er en virkelighed, som er tilgængelig for enhver. Ikke ligetil men på betingelse af – hvad det nu er. Der er masser af mennesker, som gør i at vejlede i dette, tit dog blot ved at erstatte gamle dogmer med nye – men det er der, det virkelige arbejde foregår, ikke i vitaminfattige projekter som Politikens ”intet er helligt”.

 

Lignende tidligere indlæg

Reklamer

ER intet helligt?

februar 6, 2018
regnbue

Fosiljæger for foden af  Hanklit Mors 2011 med regnbue

(more…)

Det ord tro

april 27, 2017

foto avisartikel

Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017

ademia.edu: Artikel: Det ord tro

Det ord tro har generet mig længe. Det signalerer noget andet end, at det religiøse bygger på erfaring. Med denne artikel fik jeg endelig gjort min stilling klar. Religionens basis er erfaring, hvorfor et andet begreb end tro må sættes i stedet. Dermed er intet sagt om indhold og retning, det er en begyndelse Så min artikel er ikke et forsøg på at argumentere for en bestemt religiøsitet, selv om mit eget udgangspunkt naturligt nok er kristendommen, vi må jo bruge det sprog, som vi aktuelt har til rådighed.

Jeg begynder sådan her:

Danmark er et kristent land, siger regeringen. Hvad er det med den kristendom, hvad er tro?

Jeg kan forstå Moses og profeterne, Jesus og Muhammed – de har jo den direkte kontakt med Gud. Men fordi de siger det, hvordan er det så, de har været i stand til at få andre overbevist, det er det mærkelige. Tro er åbenbart ordet. Her nogle synonymer:

Overbevisning, mening, opfattelse, tillid, antager, håber, forventer, stoler på, formoder, oplever, føler, mærker, religion.

Tro – et ord med to betydninger, der i dagligdagen virker direkte modsatte. Der er mange synonymer for den første betydning, men ikke mange for den anden. For den anden er der til gengæld et helt bibliotek, et helt bogtårn af forklaringer i modsætning til den første. Så hvad skal man tro?

Vi havde organisten i religion og papirsløjd. Husker bedst når han stemte violinen. Men også at han sagde, at man ikke skulle tro, man skulle vide. Det har jeg så tænkt over siden.

Det ord tro må få lov til at blive det, det er, når der menes ’tror vist nok’. Der er det tro i modsætning til viden. Det ord tro i den betydning, har i grunden intet at gøre med den religiøse tro, selvom ateister gerne har det som udgangspunkt i debatten. Den religiøse ting ’tro’ trænger til en nyformulering, og det er da et stort mål at sætte sig at bidrage til dette. Det lykkes ikke i første hug, men vær ikke i tvivl om, at det er det, som er ambitionen…… [læs videre ved at downloade artikel her: ademia.edu: Artikel: Det ord tro ]

Om religiøse spor i min slægt

juli 14, 2016
KONICA MINOLTA DIGITAL CAMERA

Örkened Kyrka, Lönsboda, lidt af udgangspunktet..

Religiøse spor i en slægt –

Per-Olof Johansson (1999/2016)

Örkened kirke, Lönsboda.

Min bror Kurt E. Johansson optrådte ikke sjældent i de lokale aviser eller med artikler i Kristeligt Dagblad i egenskab af præst i Sandby, provst en periode, politiker en periode, opstillet af det radikale venstre. Efter hans død 1.9.15, faldt jeg blandt hans papirer over et interview, hvorefter han skulle have udtalt, at han ikke var religiøst opdraget. Hvis han virkelig har sagt det og ikke det modsatte, vil det virkelig undre mig. Jeg er af den diamentralt modsatte opfattelse om vor opvækst!

Jeg vil sige med bestemthed, at vi er vokset i en familie, hvor værdierne var religiøst funderet – men som den yngste i en søskendeflok på fem nød jeg godt af, at denne værdisætning ikke oplevedes som tvang – så vidt jeg forstår ikke et ukendt fænomen for de yngste.

Jeg har tit undret mig over den modsætning der er mellem min oplevelse af det religiøse miljø jeg voksede op i og så omverdens syn på selvsamme. De to syn kunne kun sporadisk bringes til at dække hinanden. Omverdens syn er det som på udmærket vis kommer til udtryk i skikkelsen “faster Anna” i TV-serien Matador. Og selv om vi i familien virkelig havde en faste Anna, som repræsenterede ortodoksien, så stemmer billedet alligevel ikke…

….læs videre i denne PDF (9 sider) Religiøse spor i en slægt

Artikel ikke uden forbindelse med det forgående:

Guds straf og slægtstræet

En artikel som beretter om et sammenstød i forfatterens hoved af religion, slægtsforskning og folkeminder. 
Carl von Linnés berømte bog Nemesis Devina knyttes sammen med den lokale brug af et straffesagn i grænseegnen mellem Skåne og Småland. Sagnets oprindelse kan eftervises i slægtsforskning, og der afdækkes slægtskab mellem sagnets personer og personer hvis liv  kunne være blevet sagn af lignende årsager – men reddedes på stregen. Slægtskabet gøres op og de strafværdige led afdækkes 🙂

Digte ikke uden forbindelse med det forgående:

Kurt E. Johansson: Digte – Udsyn fra Femø

Boghylden

Nogle af kildeteksterne…

Drøm, virkelighed og forestilling

marts 16, 2010

Per-Olof Johansson: Mødenotat (c)

En artikel skrevet i 1996 – som jeg mener har samme aktualitet i dag som dengang –

“Vort liv er handling. En af videnskabstroens store fejltagelser er måske, at den har prøvet at bilde os ind, at vi kunne tænke frigjort fra handlingen. At tanke var een ting og virkelighed noget andet.”

Religiøs indgang

januar 22, 2009
Indgang til Rasbokil Kyrka sommer 2000

Indgang til Rasbokil Kyrka sommer 2000. © poj

Religion er jo i sin enkelhed, at mennesker antager at der er en guddommelig årsag til vor egen og verdens eksistens.
I daglig tale er det dog snarere de systemer, der er bygget op om den antagelse, som vi tænker på med ”religion”.
Nogle mennesker antages så endvidere at have en nærmere tilgang til guddommeligheden end andre, og hvis det virkelig er tilfældet, er det jo nok klogt at holde sig til, hvad de siger, lige som enhver ved pc’eren ofte må henvende sig til HelpDesk’en. En provst i den danske folkekirke skrev en kronik i Information, hvor han erklærede sig for at være en sådan ekspert. Det gav mig anledning til nedennævnte svar. Tilfældet ville, at jeg et par dage efter opdagede en gruppe på Facebook, som kalder sig Areopagos efter det bjerg i Grækenland, som omtale i Apostlenes Gerninger, og hvor Paulus erklærede, at han netop missionere for ”Den ukendte Gud”, for hvem de allerede havde rejst et alter! Gruppen erklærer sig som et forum for debat om religion, så derfor meldte jeg mig straks og bidrog med links til de fire sider hos mig, som jeg kunne komme i tanke om var relevante for gruppen. Da jeg selv lige skulle lidt igennem for at hive dem frem, må det jo være endnu mere besvær for andre, så de kommer også her, efter indlægget i Information.
Bare en strøtanke til sidst. Hvorfor er det nu lige, at vi mennesker ikke er forede i lighed med isbjørne, men blot har en pletvis behåring som vi endda tit føler ubelejlig og fjerner. Faktisk ser det ud til, at aberne burde være mere egnet til at leve i dette klima end os?

Religiøs kompetence?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Information 17.1.2009
Peter Holm (Information 16.1.2009) taler om ’religiøs kompetence’. Det er vel så meget sagt, men jeg synes da, det er helt relevant at overveje, på hvilken måde den religiøse dimension skal præsenteres for børnene, og at det er forkert slet ikke at gøre det!
Traditionelt er det sket ved ”tvang” fra hver den, som anså sig for autoritet. Man kan da berettiget spørge, om det virkelig var den religiøse dimension, som blev formidlet, eller om det ikke snarere var tanketvang og adfærdsregler. Når det som oftest var det sidste, var den enkelte alligevel henvist til selv at finde dimensionen – eller lade være. Samfundet kunne bilde sig ind, at praktiseringen af adfærdsreglernes ”som om”, var den ægte vare. Er det ikke den afsporing, hovedpersonen i de såkaldte evangelier gør op med?

Links til per-olofs sider med religiøse emner:

Gud skabte verden – hvem ellers?

Om tro som trofasthed mod livsmålet

Guds straf og slægtstræet – om Linné og folketro

Om troens spor i en slægt

Verdens mærkeligste alterparti?  Mogens Koch i Lillerød Kirke

Høvding Seattle som debatemne.

juli 14, 2008

 

Avisen, hvor Seattles tale første gang var trykt

 

 

 

 

 

Per-Olof Johansson, Lillerød – indlæg afvist 14.7.08 af Information pga pladsmangel:

 

I rigtig mange år har ’høvding Seattles tale’ været i brug som udgangspunkt for debat om miljø, kultur, religion. Erik Meier Carlsen er stødt ind i talen og blevet forarget over den anvendelse, som et lærebogssystem om ’Liv og religion’ lægger op til (Inf. 9.7.08 -).

Man kan finde både bogen selv og lærerens bog på nettet, men desværre ikke det opgavebilag, som refererer talen. Men det synes af teksten i lærerens bog at fremgå, at det er den ganske fiktive version af Ted Perry, som nok engang er i anvendelse. I lærerens bog anerkender man, at teksten er fiktiv, men mener alligevel, den kan anvendes til at vurdere ’et holistisk livssyn’. Man mener altså, at dette rangerer over det faktum, at eleven kan få indtryk af, at teksten virkelig repræsenterer hvad denne høvding engang mente.

Skoleelever, som er havnet på nettet på mine artikler om emnet, hvor omstændighederne om talens tilkomsthistorie er forsøgt fremstillet (siden 1994), har fortalt mig, at de ikke tør stå fast på, at det ikke er ligegyldigt, at de skal kommentere et livssyn på basis af en fiktiv ’tale’. Læreren anser teksten for en ’tekst’, hvor eleverne ikke skal forholde sig til tekstens forhold til virkeligheden.

Forfatterne bag lærebogen ’Liv og religion’ bd. 9 har åbenbart samme mening, idet de skriver: “Bemærk i øvrigt at talen, som den er gengivet her, har været udsat for voldsom kritik, idet man mener den er omskrevet, således at den passer bedre til en truende øko-katastrofe i de 20. århundrede. Talen er derfor næppe historisk korrekt, men udtrykker på glimrende vis et holistisk verdensbillede. Det er altså den vinkel, som eleverne skal forholde sig til i opgaven – som en kontrast til både videnskaberne og verdensreligionen.” Dette finder jeg oplagt tåbeligt – og det er ikke en ’mening’ at talen er omskrevet, hvis det er Ted Perrys version – det er et faktum!

Men man kan pege på to fejl i Erik Meier Carlsens artikel:1) Talen er ikke viderebragt for at advokere for talen eller dens brug som våben i en bestemt miljøpolitik. 2) Vagn Lundbye har ikke genudgivet Ted Perrys fiktive version af talen, men talen fra avisartiklen fra 1887. Vagn Lundbye syntes også engang, at det var ligegyldigt, hvilket version man tyede til, men han har ændret mening, som det netop fremgår af bogen, 1. oplag 2001. Ingen anmeldte bogen ved dens fremkomst, mit bud på en anmeldelse måtte jeg anbringe på nettet 2003, hvor man har kunnet finde den siden.

Illustrationen til kronikken er uden en forklarende tekst helt hen i vejret. Den er simpelthen en bommert, som kun en søgt billedtekst ville kunne redde i land. Ifølge fotografen Brendan Smialowskis hjemmeside ser vi nemlig: ”Maurice Cato, an Appalachian Cherokee from West Virginia, stands after praying in front of the US Capitol Building before the grand opening of the Smithsonian’s National Museum of the American Indian on the National Mall in Washington, DC.”

Høvding Seattles tale er jo kun en ganske lille detalje i et stort lærebogssystem. Hvis misbruget af talen er signifikant, kunne det jo være interessant at få afdækket.

 

 *******************

Fandt anledning15.7.08 at kommentere et læserbrev om sagen i Information:

“Lyt nu alligevel til Høvding Seattle “- siger Jens Frydendal, Tjele i et læserbrev i dagens Information.
– problemet er, at det notorisk ikke er høvding Seattles tale

“Erik Meier Carlsen skal have ros for sin udredning af de reelle forhold omkring talen. ”
– Det er måske lige lidt for meget – når nu han end ikke har styr på, at Vagn Lundbyes udgivelse ikke er en genudgivelse af Ted Perrys fiktion, men oversættelse af artiklen fra 1887. Og at lærebogen faktisk ikke advokerer for indholdet i talen, men blot beder eleverne overveje den som ‘holistisk’.

“Sand oplysning er en god ting. Imidlertid har jeg vanskeligt ved at se problemet ved at bruge netop dette stykke fiktion i religionsundervisningen, der vel nøgternt set udelukkende bygger på fiktive skrifter, udarbejdet med henblik på at underbygge de myter religionerne baserer sig på. Ted Perrys flotte beskrivelse af, hvordan han opfatter et naturfolks tankegang, er i mine øjne en fin tekst at bruge som modvægt mod f.eks. biblens mere naturfjendtlige skrifter. ”
– Mon ikke en gengivelse af en autentisk tekst er bedre at bruge end en flot litterær, misforstået fiktion, flot eller ej?

“Men naturligvis skal det hele forsynes med en klar advarsel mod at tro alt for meget på autenticiteten.”
– Tro alt for meget på autenciteten – når det notorisk er fiktion og oven i købet misforstået?

Med den dom I dømmer…

maj 22, 2008

Mattheus 7,1-2

Så skal man til det igen: Dagens kronik i Politiken. En sympatisk,morsom,optimistisk kronik af en dommer, Stig Glent-Madsen. Men jeg tror den er naiv, fordi den går ud fra, at det regerende flertal i tørklædesagen lytter til argumenter.Sagen er blæst op med en løgn, og skønt løgn ikke er et anerkendt argument er det nokså virkningsfuldt! Det er et meget kraftigt argument for dem, der lader sig lede af stemmer. Hvis man skal stille noget op mod løgnen, skal der handling til. Dommerstrejke duer nok ikke, men ren verbal argumentering kommer vi ikke langt med.

Rønn Hornbech? Det var blind alarm!

maj 19, 2008

Jeg er ikke taler....

 

Man kunne med Birthe Rønn Hornbechs kronik forleden i Politiken tro at hun trådte i karakter. Det viste sig i Deadline på DR2 i går aftes, at hun bare trådte forkert, eller rent ud trådte i spinaten. Hele postyret, der kom ud af kronikken, var blind alarm!

 

Efter kronikken fik vi tydeligt nok af statsministeren at vide at Birthe Rønn Hornbechs måde at bidrage til debatten på var en undtagelse og at gentagelse ikke ville blive accepteret.

Alligevel talte Birthe Rønn Hornbech så i går, som om det var et ganske almindeligt indspark i regeringens interne debat, som hun havde bidraget med, og nu havde så flertallet talt og besluttet sig til det modsatte af hendes synspunkter, og det vil hun så rette sig efter!

 

Hun ville heller ikke vedkende sig sin kritik af det såkaldte Dansk Folkeparti. Om det parti havde hun ikke andet at sige end godt, de var gode at forhandle med, og hun har det bedste forhold af verden til partiets spidser. Hun vidste ikke noget om, hvem der havde lavet den famøse annonce – som om det ikke 100% var og er det såkaldte Dansk Folkepartis ansvar! Hun talte også, som om den nu var begravet, men den kan da downloades fra deres hjemmeside den dag i dag. Hun sagde dog, at partiet vedkendte sig som antimuslimer et par timer!

Partiet håner hende direkte på hjemmesiden med dette citat fra et læserbrev i Politiken 14.10.95: »Jeg vil ikke have en personlig sekretær i Folketinget med slør. Jeg vil slet ikke have en sekretær, der tilhører islam«.

 

Hvad vi overværede i Deadline med Birthe Rønn Hornbech var simpelthen ”frikadellens flugt over plankeværket”. Kronikken og Deadlineinterviewet må blive et godt studieobjekt på ethvert retorikstudie.

Jf Information

Jf. Politiken 18.5.08, Politiken 20.5.08

Løgn overtrumfede argumenter

maj 15, 2008

Robinae græder over demokratiet

Hvad der bliver den personlige konsekvens for Birthe Rønn Hornbech af hendes velargumenterede kronik i Politiken igår, har vi endnu til gode at få at vide.

Hvad der imidlertid står helt klart er, at det såkaldte Dansk Folkepartis gedigne løgnekampagne vandt over argumenter. Reklamefolk er imponerede. Hvor løgnen truede magtens fundament, valgte den at følge reklameløgnen, åbenbart uvidende om, at den så allerede går sin egen undergang i møde, for mer vil have mer. Det er ikke selve det, at ville lovgive for påklædning i retten, som er det først kritisable – men anledningen: Løgnekampagnen.

For nu at minde om det, som er løgn, når jeg bruger så stærkt et ord:

I annoncen står:
“Og Domstolsstyrelsen har besluttet, at du som borger fremover skal acceptere, at du i retten møder en dommer indhyllet i tyranniets slør.” Dét har Domstolsstyrelsen ikke besluttet, og løgnen understreges af billedet af en burka-klædt person med en auktionshammer i hånden. Hvad Domstolsstyrelsen har udtalt er, at der er så mange andre kriterier, der skal være opfyldt, for at man opnår et dommerembede, at det bliver irrelevant om dommeren bærer tørklæde, når blot ansigtet er synligt.

Det er paradoksalt, at netop som vi har fået en demokratikanon får vi demonstreret, at et flertal tror, at det eneste element i demokratiet, der tæller, er flertallets MAGT.

Jf. Information

Jf. Politiken

PS:

  • Om anonymitet i debatten

    Jeg forstår ikke den udbredte anonymitet, som åbenbart er accepteret i debat på nettet. Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser. Men det er ikke en debat på lige vilkår. Anonymiteten på internettet er parallellen til burkaen på gaden.

  • %d bloggers like this: