Posts Tagged ‘samarbejde’

“Samarbejde” i Allerød

januar 26, 2021

Keld Moseholm: Samarbejde. 1997

Jeg ville stille forslag om en skulptur i det fri til radioens HejP2 i dag. Vi går ind i et valgår, så denne skulptur med titlen ‘Samarbejde’ af Keld Moseholm kan være passende. Allerød Kommune blev sat sammen af tre kommuner, Lillerød, Blovstrød, og Lynge-Uggeløse, der skulle finde ud af at samarbejde. Selv i den lille by Lillerød  hvor den er placeret,  er der en del at vælge mellem. Musik, der ikke spilles solo, er jo samarbejde. Men er der mon musik, der hylder samarbejde? Detektiven Jens Cornelius måtte på arbejde! Det er vist kun mig, der har optaget Allerødmarchen!

Musiksvaret var et stykke musik udført i samarbejde mellem komponisterne Frédéric Chopin og Auguste Franchomme, over et tema af en helt tredje, Grand Duo concertant. Tak for det!

Skulpturen hedder samarbejde og kunstneren sagde selv om sit værk:

‘”Da jeg blev bedt om at lave et forslag til skulpturel udsmykning i Allerød drejede mine tanker ret hurtigt i retning af, at skulpturen motivmæssigt skulle have noget med stedet at gøre. historien om Allerøds oprindelse med blandt andet trærydning, og samarbejde herom, har også noget at gøre med min motivverden.

Desuden synes jeg, at skulpturen – selvom den har sin sokkel – også skulle være en ting, man kan bruge – gå ind i og røre ved – og jeg vil tro især børn vil tage skupturen i brug.

De runde figurer udtrykker ikke noget særligt heroisk, men spiller snarere på det morsomme – det lidt komiske – og udfordrer beskuerens selvironi og forbehold.”

Der er flere bøger om Keld Moseholm. Ud fra den ene faldt et udklip fra Allerød Nyt om optakten. Skulpturen blev afsløret i 1997 samtidig med at hovedgaden blev gågade.

 

LINKS:

Kom der kunst ud af Allerød?

 

Allerødmarchen

 

Grand Duo concertant 

 

Keld Moseholm

 

Allerød Nyt

 


%d bloggers like this: