Posts Tagged ‘Som Dag til Dag’

Royal Danish

marts 23, 2016
ugeblad
Royal Danish eller Hold tand for tunge.
En anmeldelse af den nye TV-serie
At det virkelig lykkedes holdet bag TV-serien ‘Royal Danish eller Hold tand for tunge’ selv at holde tand for tunge under optagelserne er yderst imponerende. Når nu sidste afsnit er rullet over skærmen, kan det undre, at den ikke har vakt større opstandelse, end tilfældet er? Det er imponerende at kunne lave et stykke TV-dramatik om kongefamilien, der har så mange andre hovedpersoner udover kongefamilien. Først og fremmest er der ugebladenes og tabloidpressens publikum – så er der alle dem i den side af medieverdenen, som lever af den interesse, redaktører, journalister, fotografer Så er der selvfølgelig kongefamilien selv, men også de to fløje – dem, der betjener dem i det daglige, og dem de er deres venner og bekendte i alle grader. Det politiske og det kulturelle Danmark forsvinder som støv mellem disse kværnsten.
Plottet, at foregive at dronningen har en søster ingen kender, som lever et almindeligt liv og udvikle historien derfra og kun lade seeren kende sandheden – end ikke søsteren selv nåede at lære den at kende – det er ret genialt. Når vi normalt taler om disse segmenter af Danmark, fremstår deres mennesker totalt skabelonagtige, men her får serien rettet op på kulturelitens misopfattelse: vi ser rigtige mennesker, der lever rigtige liv. Det er vist det, der er det lykkelige Danmark – selv når det vælter ud af skabene med problemer, så er der alligevel noget at holde fast i. Til daglig kan vi opfatte de deltagende segmenter som adskilte, men hvad serien formår at vise er, at der er et uendeligt antal forbindelseskanaler, vi aldrig ellers hører om – fordi de implicerede er så dygtige til at holde ‘tand for tunge’.
Sønnen til dronningens søster ender med at få en mistanke om familieskabet, hvilket han naturligvis ikke kan bevise, og som han selv må afvise som hjernespin, mens vi seere sidder som i den gamle biograf og råber til ham: Du har jo fuldstændig ret. Der er ikke plads til i dag at gå ind på de enkelte skuespilpræstationer, ingen faldt igennem, så det må blive seks stjerner herfra!
per-olof.dk
Reklamer

Til rette vedkommende

februar 11, 2016
treforfattere

Tre varme omslag

Per-Olof Johansson
Klaus Rifbjerg, Henning Mankell og Kurt E. Johansson døde
alle i 2015, og tilfældet ville, at jeg læste bøger af dem tæt efter
hinanden. Det gav anledning til de følgende overvejelser.

Artiklen som PDF
Det er naturligvis en lidt mærkelig titel, Klaus Rifbjerg har givet den bog, som først så lyset efter hans død: ’Til rette vedkommende’. Man må tro, det er hans eget forslag. Da jeg havde læst indtil flere anmeldelser, forstod jeg titlen. Der kunne i anmeldelserne aflæses et større og mindre ubehag ved bogen, den var under niveau, for meget af det samme som tidligere, for privat. Men jeg læste den jo med fornøjelse, følte mig oplyst på adskillige punkter, både om forfatteren selv og hans rolle som forfatter, han passerer adskillige selvopgør med sit liv som snob, men så fortællingerne om forfatterkolleger. Ikke fordi jeg tager disse glimt af portrætter for mere, end de er, glimt, så er de dog som Rifbjerg så dem i erindringens lys. Altså rette vedkommende, det er jo mig! Det er forfattere, jeg kender fra ganske andre vinkler, de bliver alle en smule mere menneskelige.
Fan af Klaus Rifbjerg har jeg aldrig været. Det ligger særlig tungt med romanforfatteren, betydeligt bedre med digteren, men det er nok spinatfuglen, debattøren, kronikskriveren jeg har læst mest. Man behøver da slet ikke være enig, for at læse en forfatter af den slags med en vis fornøjelse, og det har jeg altid gjort, når det var Klaus Rifbjerg.
Kirke og religion lå ham uendeligt fjernt, erfaringssiden af religionen kan man være mistænksom overfor med god grund, men slet ikke at have sans for dens realitet forekommer mig naivt og underligt. Derfor kunne han jo godt sige mange fornuftige ting om mange andre tings tilstand. Som erindringer fungerer bogen ikke på noget stort plan, selvom den går fra fødsel til ja altså næsten død. Den får lidt karakter af samtale med læseren, rette vedkommende. Anmelderne husker eller foregiver det i hvert fald at have en tidligere erindringsbog ’Sådan!’ present, og synes så ikke denne udfylder noget. Han kommenterer allerede i forordet dette forbehold, men mener han går tættere på i denne version. Jeg har ikke læst den forrige, så det generede mig ikke.
Jeg har netop været optaget af tre forfattere, som døde for nylig. Henning Mankell, Klaus Rifbjerg og min bror Kurt E. Johansson. Kurt er der kun en begrænset kreds, der kender, i hvert fald i egenskab af digter, trods hans 49 digtsamlinger – aldrig udgivet. En gendigtning af Johannes Evangeliet. Da han døde, blev det nødvendigt med at få et hurtigt overblik over det hele, hvad skal ud, hvad skal bevares. Jeg har nu lavet en et ganske lille udvalg af digtene, som jeg håber snart ser dagens lys. Tænker over hvor mange udvalg han i tidens løb har sendt til Gyldendal. Er de havnet på Rifbjergs bord uden at vinde gehør? Mankell har jeg aldrig læst, jo en føljeton i Dagens Nyheter, den kunne ikke kaldes en krimi, men spændende var den, scenen var det Afrika, han kendte så godt. Wallander i TV-version har jeg jo set, men aner ikke hvordan det forholder sig til bøgerne. Hans sidste bog hedder Kvicksand, om klodens krise og den personlige, på vej mod at dø af kræft 67 år gammel. Rifbjerg verdensberømt i Danmark, Mankell oversat til 48 sprog nåede ud i en helt anden skala. Kvicksand 67 små essays egnet til at sætte eget liv i relief.
Antalsmæssigt kan Rifbjerg konkurrere med både Kurt og Mankell om værker. I dag er der måske nogen der har læst det hele, men det sker næppe igen. Nogle fans burde sætte sig ned og dele opgaven imellem sig: lave det annotere katalog med Rifbjergs værker. Hans bøger slutter altid med hele værkfortegnelsen, en ret kedsommelig opremsning. Hvis der blot var nogle få linjer med referat og reception om bogen, ville det være en spændende bog i sig selv og noget at vælge ud fra. En opgave for det Klaus Rifbjerg Selskab, som en dag må komme.
Hos alle tre døde slår barndom og ungdom igennem med prægende oplevelser. Mankell som den yngre, Rifbjerg som den ældste, Kurt imellem. Jeg opfatter dem alligevel som samme generation, med et kraftigt stempel af 2. verdenskrig og det løft, det var at overleve den.
Videnskaben kunne dog ikke redde Mankell. Hans bog gør netop et særlig indtryk på mig af den grund. Han var seks år yngre end mig. For 14 år siden blev jeg opereret for kræft og overlevede det. Så forskellige vilkår. Hvordan Rifbjerg døde, ved jeg slet ikke. Kurt faldt om på gaden i Nakskov med en hjerneblødning og døde samme nat. Når man læser meget, er det jo tit de døde forfattere, man læser, uden det er det, at de er døde, der gør specielt indtryk. At læse disse tre døde på stribe gav mig anledning til en egen intens læsning – af min egen tid. Det var det jeg ville fortælle om, ikke anmelde.

Muslimsk monark i frihedens navn?

november 24, 2015
samarbejdeskulptur

Samarbejdende folkestyre

læs/udskriv som PDF

Muslimsk monark i frihedens navn?

Folkeafstemningen om retsforbeholdet i forhold til EU kunne give anledning til forslag om at ændre Grundloven, med henblik på at afskaffe GL § 20, da begrebet suverænitetsafgivelse alligevel af et folketingsflertal anses for at være noget, der ikke skal stemmes om mere.

Men det er en svær øvelse at ændre Grundloven, ikke kun på grund af den måde en ny skal vedtages på, vedtagelse i Folketinget, nyvalg, gentagen vedtagelse i Folketinget og Folkeafstemning. En stor mistillid vil straks blive vakt i befolkningen.

At det blev muligt at ændre Grundloven 1953 skyldes flere omstændigheder, men i høj grad den deraf følgende ændring af tronfølgerloven, som ville gøre det muligt for prinsesse Margrethe at blive dronning.

Der kunne være mange gode grunde til en revision af Grundloven, hvor mange paragraffer slet ikke svarer til den måde, hvorpå tingene afvikles. For at Grundloven lyver, det har jeg leveret en større bredside om et andet sted.

Umiddelbart virker det da ulogisk overhovedet at have et kongehus i en demokratisk stat. Og dog må man sige, at det i 1849 og endda i 1953 var et rigtigt valg, i overensstemmelse med befolkningens følelser. Befolkningen har godt kunnet rumme denne mangel på logik, fordi alternativet blev oplevet som at kappe forbindelsen med historien.

Koblingen stat-kirke har i hele folkestyrets tid været lige så ulogisk. Man annoncerede religionsfrihed – men knyttede samtidig en særlig forbindelse med den protestantiske kirke og forlangte at monarken skulle tilhører denne kirke.

I 1849 var denne tilknytning dog mere logisk, end den er i dag, hvor religionsfriheden ikke kun er en smuk tanke, men i vidt omfang må opfattes som en realitet.

Ikke desto mindre består båndet mellem stat og kirke. Skulle man lave Grundloven om, ville det blive nødvendigt at tænke sig det løsnet. Helt at ville skære det over vil blive opfattet som at skære rødderne over til historien i lighed med forslag om afskaffelse af kongehuset.

Som det er, hænger de to ting altså sammen. For afskaffes folkekirkens forbindelse til staten, kan man vel heller ikke forlange, at monarken skal tilhøre netop det trossamfund? Altså får monarken religionsfrihed og kunne være muslim, hvis det skulle være.

Måske en mulighed som lyder teoretisk korrekt. I vor konkrete virkelighed ville en sådan mulighed snarere skærpe de samfundsmæssige konflikter end sikre friheden. Selvom stat og kirke er blevet adskilt i Sverige, skal monarken fortsat være lutheraner, og sådan ville det nok også blive i Danmark. Intet tyder dog på, at Grundlovsændringer er undervejs. Ændringerne sker der blot løbende, og nu måske allerede den 3. december, men kun ved hjælp af prokuratorkneb, som man kaldte det i gamle dage….

Per-Olof Johansson 24.11.2015

Frederik IX 15 øre lilla

september 28, 2015
Et frimærke som vækker en erindring..

Et frimærke som vækker en erindring..

At sende et postkort i dag koster vist 10,- kroner. Så det sender vi sjældent. Men da jeg var spejder i 50’erne havde jeg en patruljeassistent, som det var svært at få kontakt med via telefon. Hans mor fortalte, at han lå i bad. En time efter lå han stadig i bad. Så jeg gik over til at sende ham et postkort. Det kostede 15 øre, lilla og med Frederik IXs portræt, og mon ikke jeg tog frimærket i pappas lille frimærkekasse. Den har jeg stadig, men bruger den sjældent. Sendte jeg postkortet om morgenen inden jeg gik i skole, var det fremme med eftermiddagsombæringen. Der var to ombæringer om dagen, og satte man et kryds på brevet var det lidt dyrere og var et søndagsbrev og blev bragt ud.
Siden kom han til at bo i naboopgangen. Vi sagde hej til hinanden, men talte vist ikke ellers sammen. Nu er det flere år siden han døde. Når jeg ser dette frimærke: Frimærke Danmark Kong Frederik IX lilla 15 øre – løber synet sammen med denne historie.

Nogle bøger forældes – men ikke alle

juni 6, 2015
Røverkøb for kr. 100,-

Røverkøb for kr. 100,-

At en vare falder i pris, når den er forældet, er der vel ikke noget at sige til. Efter nogle år kan så prisen stige igen, fordi varen er blevet sjælden.Men bøger falder i pris efter få år, helt uden en vurdering af ‘forældelse’. Reklamebrølet er stilnet af, de har ikke mere ‘nyhedens interesse’ – eller hvad ved jeg. Derfor kan man komme ud for det, som jeg nu og da på min blog og måske også her på facebook med forundring har skrevet om og ubrudt: Se hvad jeg har købt for en slik! Der var natåbent i Lillerød i fredags – og det havde jeg en del ud af, se bare:For 100,- kr. siger og skriver et hundrede – købt jeg en pose fuld af bøger, som på nettet aktuelt løber næsten op i 2000,- kr. hvis de skulle skaffes den vej. Hvis de overhovedet kan skaffes.

Kultur er vanebrud, resten er bare vaner

juni 6, 2015
..pause i læsningen

..pause i læsningen

Det kunne være en aforisme: Kultur er vanebrud, resten er bare vaner. Det kan også være et værk i fem bind, der opsøger de forfattere, som i tidens løb har nærmet sig eller udtrykt det selvsamme. Og værket kunne samle sammen på de forfattere, som kom med den epokegørende formulering: Kultur er vaner. I Danmark Hartvig Frisch – måske var der andre? Den største del kunne være eksempler fra historien, fra alverdens kulturer, fra samtiden.

Jeg griber fat i et tilfældigt nykøb, F. Høegh-Guldberg: Betragtninger over Dannersprogets Retsskrivning og Toneklang, Tredie, aldeles omarbejdede Oplag, Kjøbenhavn 1813. “Ved at gjemme vore Forgængeres og vore egne Tanker sættes vi jo istand til at frembringe nye, og deri ligger Grund til Kundskabers og Videnskabers Udvidelse.” Netop! Den lærdom har man glemt på Frederiksborg Gymnasium, som engang hed ‘Frederiksborg lærde skole’, hvorfra denne bog under et anfald af oprydningsdille er blevet solgt til Vangsgaards Antikvariat. Jeg holdt meget af den gamle afdeling på skolens bibliotek, hvor man kunne botanisere i den slags gamle sager. Den mulighed har nutidens elever på den skole altså ikke, man har givet afkald på det afsæt til nye tanker, som ligger i at gemme. Sandelig et vanebrud, der vil noget – men hvad? “Jamen de kan jo slet ikke læse gotiske bogstaver!!” For pokker – så inspirér dem til at lære det!

På vagt for Danmark igen og igen

marts 3, 2015
Model af Visborg på Gotland - engang på vagt for Danmark

Model af Visborg på Gotland – engang på vagt for Danmark

 

Om at være på vagt

Vi er i begyndelsen af 60’erne. Motorgården lå et stykke væk fra kasernen. Her var en særlig vagtenhed placeret. Dagen igennem passerede en masse køretøjer, men om natten skete ingenting. Hver 3. time runderede to mand hegnet og kvitterede ved at hænge en brik i en lille holder, som bevis på at have været der. En nat kom der kontrol, og hele holdet sov trygt. Vagtkommandøren undskyldte sig med, at ’det gjorde da alle’, der skete jo aldrig noget.

Næste dag blev alle regimentets befalingsmænd kaldt sammen og skældt huden fuld: Alle regler i vagten skulle overholdes til punkt og prikke.

Der var sandt at sige mange regler, især i kasernens hovedvagt. Ingen civilist kom ind uden gyldigt passerkort eller med passerseddel. Alle civile skulle følges af en fra vagtmandskabet ind på området. Alle tasker skulle undersøges hos ud- og indgående personel såvel som civilister. Bare for at nævne nogle få af reglerne.

Det var derfor noget af en opgave at være vagtkommandør dagen efter skideballen. Han måtte tage opgaven op – hvad ellers. Der opstod naturligvis lange køer, mens hans endevendte tasker. De civile kørerlærere, som var kørt ind uden videre i årevis uden noget som helst papir, måtte pænt vente, til der var en ledig, bevæbnet vagt til at følge dem, det samme gjaldt købmænd og ølvogne. Mangen soldat med maskinpistol i tasken, på vej til rengøring hjemme i den store gryde vendte om i køen. Det var hverdag, så der var ingen piger i kollegernes bagagerum, hvilket ellers tit forekom.

Der blev telefoneret vredt fra kommandantskabet, når klagerne indløb, Vagtkommandøren forklarede, at det var ham pålagt at følge alle regler til punkt og prikke. Den ene regel efter den anden blev nedmonteret for at livet kunne gå sin vante gang. Mens vagtkommandøren sad og skrev, stillede en fenrik sig op i gangen og iagttog ham og spurgte, om han var i gang med at skrive en klage. Nej da, var svaret, han skrev bare op, hvilke regler en vagtkommandør ikke skulle rette sig efter – det blev et anseeligt supplement til regelsamlingen.

Hvordan det endte, har jeg ikke styr på, vagtkommandøren fik i hvert fald ingen kritik, men brugte siden historien som eksempel på faren ved at fastsætte regler, hvis de afkobles fra muligheden at optræde med almindelig sund fornuft. For så ender det tit med, at reglerne samler støv, mens livet går sin jævne gang – indtil uheld er ude og kontrollen eller terroristen dukker op.

per-olof.dk

Kronik Holberg uden paryk

juni 28, 2011
 
Holberg under parykken

Per-Olof Johansson: Holberg uden paryk

 

Holberg uden paryk – det er en ide man kan få, når man tilstrækkelig tit har set ham med paryk – hvordan så han egentlig ud? Og det forsøgte jeg mig så med at få at se ved en lille collager i september – hvilket førte til en artikel i februar, som jeg forestillede mig, at nogen ville trykke. Nu synes jeg den kan stå her som sommerlæsning, skriv ud og læs 

Tanker om Ludvig Holberg – uden paryk

Holberg under parykken Teatermuseet i Hofteatret

In the beginning in Google translate

juli 26, 2010

The door is open - at the Danish open air museum - c poj

Når nu Internettet og dermed facebook er internationalt, føles det lidt fattigt kun at skrive på et enkelt sprog – eller bob-bob-engelsk.
Deraf trangen til ‘Google-translate’. Jeg har ikke mange forudsætninger for at tjekke, hvor rigtige deres svar er.
Jeg giver her eksemler på sprog jeg dog aner noget om!

Til dagens update havde jeg lavet disse linjer:

Big bang er som begyndelse en tanketorsk.
I begyndelsen var ingen begyndelse.
Glæder og sorger begyndte med begyndelsen.
‘Begynd nu’ kræver nu.

– og lod Google oversætte til nogle af sprogene.

Første linje var helt håbløs. ‘Tanketorsk’ er et dansk udtryk, og findes det identisk på andre sprog er det næppe sluppet ind i Google, så den må vi forbeholde danskere.

De næste to syntes at fungere bedre, mens tredje linje blev sjov, fordi ‘begynd nu’ blev opfattet som fast udtryk og så oversættes til engelsk i den franske og tyske version!
På svensk og engelsk ganske mærkelige løsninger på tredje linie, men lignende løsninger med omvendt ordstilling. Det er der nok en god grund til, kære sprogforsker, fortæl!
Norsk vel rigtig og ligner den danske. Men første linje da sjov: ‘ingen’ bliver til ‘noen’ – det er da et standpunkt! 🙂
For jer der kan sprogene ‘rigtigt’, er der sikkert flere morsomheder at finde!

I begyndelsen var ingen begyndelse.
Glæder og sorger begyndte med begyndelsen.
‘Begynd nu’ kræver nu.

according to http://translate.google.dk/ :

In the beginning was no beginning.
Joys and sorrows began with the beginning.
‘Start Now’ now requires.

En el principio era sin principio.
Alegrías y tristezas se inició con el comienzo.
“Comenzar ahora” exige ahora.

I begynnelsen var ingen början.
Glädjeämnen och sorger började med i början.
“Börja nu” nu krav.

I begynnelsen var noen begynnelse.
Gleder og sorger begynte med begynnelsen.
‘Start nå “krever nå.

Au commencement était pas de commencement.
Joies et les peines ont commencé avec le début.
‘Start Now’ exige maintenant.

Im Anfang war kein Anfang.
Freuden und Leiden begann mit dem Anfang.
“Start Now” erfordert jetzt.

Í upphafi var engin byrjun.
Bloggfærslur og sorgum hófst með í upphafi.
‘Byrja Nú’ núna krefst.

Erling Kristensen, marts og rejser

marts 4, 2010

Erling Kristensen (1893-1961) skriver om marts: ”Aldrig før i menneskehedens historie har verden været så lille og rejsemulighederne så store. Der angles med løfter om alverdens herligheder: Middelhavets – i brochurernes altid blå bølger – sydens sol. Ja selv USA’s formidable tillokkelser er inden for rækkevidde. Gang på gang er man ved at overgive sig, og jeg havde allerede slikket på frimærket til rejsebureauet, da jeg kommer til at kaste et blik ud ad vinduet. Og ansigt til ansigt med det højhimlede jyske martslandskab, opdager, at jeg siddende i skrivebordsstolen allerede er engageret, ikke blot i den billigste, men den interessanteste af alle tænkelige selskabsrejser: Den, der startede engang med livets begyndelse, og siden er fortsat gennem de rigeste af alle rejsemuligheder: rejsen gennem årstidernes evigt skiftende eventyr.”

Så han bliver hjemme og det efter en af de mildeste vintre, han mindes. Det er skrevet for mere end halvtreds år siden og kan bruges endnu. Nu har vi haft en af de hårdeste vintre længe og kan glæde os desto mere over rejsen ind i foråret. Så kan man da ikke rejse VÆK? Jeg gør det ikke.

I dag den 4. marts læser jeg Erling Kristensen. Det kunne jeg også have gjort i 1961, da de efterladte skitser ”Græshoppemusik” udkom. Det gjorde jeg ikke. Men respekten for ham må trods alt stamme fra 50’erne, måske læste jeg kronikker af ham i Information. Når jeg nu læser ham, så er det som at læse om egen barndom, som om man i sin barndom sad og lyttede til en voksen fortælle om sin nutid, om sin barndom. Jo ham gad man godt have kendt.

Man kan let finde hans bøger på loppemarkeder og i bogkasserne udenfor antikvariater, han er ikke dyr, så jeg har da taget flere med mig i tidens løb og haft glæde af dem. På  Hald Hovedgaard mødte jeg ham så i forhallen. Hvorfor et relief af ham er havnet der, ved jeg ikke, glemte at spørge. Der står at det er skænket Hald Hovedgaard i 2003 af familien.  Men jeg tog et billede og viser det her. Det blev taget for et stykke tid siden, lige nu er det udstillet i Viborg på udstillingen ’Viborg Bogby 2010’. I Hillerød solgte Hillerød Gymnasium den gamle bogsamling fra Frederiksborg Statsskole, i Viborg ham man bevaret Katedralskolens samling og viser den frem. Museet har viet et kapitel i udstillingen til Seeberg, Hultberg, J.V. Jensen og Erling Kristensen. Gæsterne kan komme tæt på forfatterne gennem portrætter, manuskripter, lydfiler med oplæsning og videoklip. Udstillingen varer til 6. juni, så det må vi nå!


%d bloggers like this: