Posts Tagged ‘spånkorg’

En ramme med historie

juni 27, 2015
Vandhullet på Tokkekøbvej, Lillerød

Vandhullet på Tokkekøbvej, Lillerød

Dette billede med ramme har fulgt mig meget længe – måske fra jeg var 7 år og fik eget værelse. Nogen har syntes, at jeg skulle have noget på væggen. Siden fandt jeg ud af, at billedet var fra begyndelsen af 30’erne, taget med henblik på at blive anvendt i en brochure for ‘danske spånkurve’, som farfars bror Carl Johansson fik lavet. For at kunne reklamere med ‘danske spånkurve’ mente han det fordelagtigt at kalde sig ‘Carl Johansen’. Fotografen er den lokale Gunnar Larsen,hvis omfattende arkiv af lokale optagelser desværre gik tabt ved ejerskiftet. Da jeg engang i 70’erne var begyndt på mit projekt at ville skrive om ‘En tid med spånkurve’, søgte jeg på småtryksamlingen, om der skulle været et og andet om firmaet – eller firmaerne, for der var faktisk to, Carls og min farfar Per Martin Johanssons. De kørte videre som to helt til 1956, da min far Arvid Johansson overtog den anden fra sin kusine Elisabeth Johansson. Da dukkede brochuren op med dette billede og flere andre, jeg stod der ved disken på Det Kongelige Biblioteket og har set berørt ud, for vedkommende som kom med brochuren sagde, at det var dejligt at se, at man kom med noget vigtigt! Kun dette billede genkendte jeg, de andre var helt nye for mig. Lige som dette blev de senere anvendt i bogen.

Rammen har jeg altid ment havde denne historie: I sin ungdom var min far på rejse i Norge – på cykel, hvor han kørte rundt og solgte spånkurve, lavet af en svensk kurvemager i Oslo. På denne tur havde han købt rammen, hvor billedet efterfølgende kom i. Da jeg viste min far kopien af brochuren erklærede han, at han aldrig havde set de andre billeder i brochuren, men det har jeg haft svært ved at tro på, når han nu havde dette billede, hvorfor skulle han så ikke have set de andre. Og brochuren nægtede han nogensinde t have set. Dette regnede jeg ikke for helt usandsynligt, da den måske stammer fra en periode, hvor der var konflikt mellem de to firmaer og Carl prøvede selv at producere spånkurve, hvor han før kun havde forhandlerrollen. På den anden side – så bruger man vel ikke fotos af konkurrentens firma til promovere sig med.

Nu ville jeg vise dette billede på nettet, tog det ud på altanen for at fotografere det. På bagsiden sidder lidt usædvanligt ikke et stykke pap, men en træplade, som tydeligvis altid har fulgt rammen. På pladen er der to gamle etiketter: En for en ‘Billed og ornamentskærer’ A.Aug Nielsen, Integade No 21, første Sal, Hjørnet af Østergade og Nørre…et eller andet. Den anden etiket er for ‘Photograph E. Lange’. Om ham fortæller Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/E._Lange at hen levede i 1800-tallet og i 1862 vandt han en medalje på verdensudstillingen i London. Det fremgår også af etiketten. Så min far har næppe købt rammen i Norge, men fundet en gammel ramme og skiftet et billede ud og indsat Gunnar Larsens billede af, hvordan fyrretræet til spånkurve blev opbevaret, savet op og flækket. Det er min far, der står med øksen. Jeg ville gerne kunne slutte historien med at vise det billede, som oprindeligt har været i den ramme, åbenbart af en af Danmarks tidligste fotografer. Men der må jeg give op.

Link til ‘En tid med spånkurve’

Kurvehanksbue

april 27, 2015
Kurvehanksbue på en spånkurv

Kurvehanksbue på en spånkurv

Kurvehanksbue er et begreb som i arkitekturen betyder en murbue, der er affladet på midten. Du kan hos Google billeder finde mange eksempler – på murbuen. Men såvidt jeg kan se, er der ikke et eneste eksempel på kurvehanksbuen set på en kurv. Oprindelsen til ordet er nok gået fløjten. Men da jeg går op i emnet kurve, blev jeg naturligvis optaget af begrebet, da jeg ved en fødselsdag for mange år siden blev præsenteret for det af Lennart, min ældre bror. Oven i købet kunne han divertere med adresser i København, hvor man kunne iagttage kurvehanksbuer:

Magstræde nr. 17 og 19, St. Annaegade 18, Odd Fellowpalæet i Bredgade, Wildersgade 22, Stanleys Gård, Ovengaden Nedenvandet 69.

Igår var vi på rundvisning på Holmen, og så peger han bagud -‘der var en kurvehanksbue’ – og ganske rigtigt – og det måtte jo så på Internet, jeg startede på facebook, men så nu i bloggen. Jeg troede begrebet med relation en kurv var en dansk opfindelse, men i hvert fald afslørede Internet, at det også er det gængse begreb for buen på engelsk: ‘basket-handle arch’. Da selve formen skriver sig tilbage til Rom, kunne det være interessant at vide, om der findes en betegnelse på latin, som måske også associerer til kurve? Begrebet kan jo relatere til mange slags kurve, men jeg synes det i særlig grad giver mindelser om en hank på en spånkurv. Så hvis det som begreb ikke er ældre end  plus minus 1890 – så har vedkommende opfinder af udtrykket nok haft en spånkurv for øje…. 🙂

Kurvehanksbue på Holmen, København.

Kurvehanksbue i midten – på Holmen, København.

Kender du en spånkurv

maj 12, 2014
En kurvesamler i ASK 1 i 1984

En kurvesamler i ASK 1 i 1984

Med ASK 1 fik jeg i 1984 første gang offentliggjort noget om spånkurvens historie. Da jeg i 1964 var flyttet til Jylland, gav jeg mig til at nedskrive en huskeseddel om min barndom – men den handlede mest om livet med spånkurvene og menneskene i den forbindelse. I begyndelsen af 70’erne, da min far ophørte med sin virksomhed begyndt jeg at samle spånkurve, og i 1978 holdt jeg det første foredrag om emnet -det første foredrag i den nydannede lokalhistoriske forening i Allerød.
I 1995 satte jeg en artikel på engelsk om emnet på nettet, og den fik jeg kort tid efter trykt i et engelsk tidsskrift for kurvemagere. I 2009 fik jeg udsendt bogen ‘En tid med spånkurve’ og dermed begyndte et nyt kapitel. Jeg havde i 2002 bidraget med kurve til en udstilling i Pileforeningens regi på Moesgård, og denne kontakt intensiveredes efter bogens udgivelse. Denne artikel havde jeg holdt igen med ikke at sætte på nettet til efter bogens fremkomst. Dens karenstid må nu være ovre!

Kender du en spånkurv? PDF

 

Kirsebærfestival 2013 med spånkurv

juli 11, 2013
Spånkurv med kirsebær

I anledning af Kirsebærfestival 2013 i Kerteminde

For syvende  gang holdes der samtidig med Kirsebærfestivalen i Kerteminde  en udstilling af kurve på Johannes Larsen Museet.

Den plejer jeg at reklamere for – så meget desto mere i år, hvor spånkurve fra min samling er udstillet sammen med kurve af

Felicity Irons,

England, der hovedsaligt arbejder I søkolgeaks

Geraldine Jones,

England, der arbejder fabulerende og eksperimenterende med pil, papir og form

David Drew,

Frankrig, der for mere end 30 år siden hævede kurvemageriet fra husflid til kunsthåndværk

Caroline Dear,

Scotland, der arbejder fantasifuldt både i udtryk og materiale

Josep Macerder,

Spanien, der gennem en årrække har arbejdet med fiskeruseteknik i kurve

Carlos Fontales,

Spanien, der har en etnografisk tilgang til kurvemageriet

Jonas Hasselrot,

Sverige, der anvender bark og bast i sine særligt nordiske kurve

Janet Obote Caecar,

Uganda, der binder de skønneste kurve af genbrugspapir og grannåle

Malene Müllertz,

Danmark, der leverer et keramisk udtryk til kurvemageriet.

Om spånkurve har jeg lavet en kort indtrodution, som der vil være link til i forbindelse med udstillingen: Spånkurven hverdagens kurve.

Om spånkurve i ‘Stedsans’ på DR P1

november 14, 2012

Det handler om almindelige spånkurve og deres almindelighed

Forleden blev jeg interviewet af Susanna Sommer til ‘Stedsans’ på P1 om.. spånkurvene i Danmark.
Udsendelsen bliver sendt torsdag 15.11. kl. 10 og genudsendt fredag 20 (DAB og PC) og ligger derefter på
dr.dk/stedsans

En tid med spånkurve – om bogen og links til øvrige sider om spånkurve

Special splintbasket 1520 2011

august 3, 2011
A special basket 1520-2010

Per-Olof læser digt om Lillerød Spånkurvefabrik

juli 29, 2011

Forside Per-Olof Johansson: En tid med spånkurve

 

Per-Olof læser sit digt

Lillerød Spånkurvefabrik

video og tekst

En tid med spånkurve på egen hylde

maj 10, 2011

Hylde med bog og plakat på plads...

Vis plakat i større format

Allerød Bog & Idé  på M.D.Madsensvej i Lillerød

relancerer nu ‘En tid med spånkurve’  på egen hylde.

Det er jeg sandelig glad for.

HP’s fotofirma Snap-Fish tilbød en gratis plakat – og det måtte da udnyttes!

En tid med spånkurve OG internet

april 11, 2011

 

Sandberg family making Swedish splint baskets in USA

Et eksempel på at Internet kan skabe forbindelser, der ellers ikke var kommet i stand!

 I den engelske version af historien om spånkurvens vej fra Sverige til Danmark, medtog jeg forskelligt, som ikke kom med i tidsskriftartiklen, nemlig navnene på de svenskere, som havde produceret spånkurve i England og USA. Dette var World Wide Web og det ville kunne interessere familier til de pågældende og måske ville jeg høre fra dem.
Der skulle gå hele tretten år! – men så kom der er en mail. Læs videre her

Spånkurve at se i Café Kaffemøllen, Hillerød

januar 17, 2011

This slideshow requires JavaScript.

Café Kaffemøllen i Møllestræde i Hillerød har været så venlig at lade mig udstille lidt spånkurve og min bog ‘En tid med spånkurve’  i deres vindue til den 15. februar.

Det er et rigtig godt spise – og café-sted! Med alt økologisk og en behagelig atmosfære!


%d bloggers like this: