Posts Tagged ‘spånkurv’

Flickorna från Örkened

januar 30, 2023
1920’erne..de kom fra Örkened i Skåne til Lillerød i Danmark for at lave spånkurve på Lillerød Spånkurvefabrik

Den store indvandrebølge med svenskere var ovre. De var fremmedarbejdere, nogle rejste hjem igen, andre blev. Jeg ser tit på de gamle billeder, og forleden satte jeg denne serie på facebook og Instagram . I bloggen kan de findes frem igen.

Øverst Mamma Esther Johansson f. Olofsson blev i Danmark, Anna Bengtsson f.Nilsson, Drag-Anna, blev i Danmark.
Nederst: Alma Bergstrand, hun blev kaldt Lill-Alma, Anna Linea g. Eidelssohn, vendte hjem til Lönsboda.
Anna Bengtsson f. Nilsson fra Draget og mamma Esther Johansson f.Olofsson fra Rumpeboda, ca. 1920 foran Frederiksborg Slot i Hillerød.
Alma Bergstrand, Alma( Didriksson?) (smedens Alma), Anna Bengtsson, (Dra-Anna) o. 1920 hos fotografen.
Mamma Esther Johansson, hendes søster Ida g. Tengåger, vendte tilbage til Sverige, Kvärn-Emma, datter af Kvärna-Jössen, gift på Kalundborgegnen i Danmark med Johannes Jensen.
Johanna rejste hjem igen, men hendes søn Rudolf Svensson rejste til Danmark og blev. Han arbejdede som kurvemager en tid, men arbejdede så i 40 år på Fritz Hansen.
Et mere..fra venstre Elvira, i midten Aino Falck, så mamma Esther Johansson men på det tidspunkt nok Olofsson. I Lillerød.

Hende kender vi ikke! Men jeg forestiller mig, at hun er en af de mange piger fra Örkened, som er kommet til Falster for at arbejde og er blevet hængende. Hun ser meget frue-agtig ud. Hvad hun lærte som barn – at flette spånkurve – er hun fortsat med i det format som var muligt.

I anledning af fotograferingen sikkert, er damerne, som vi kaldte dem, flyttet udenfor værkstedet i Lillerød. Esther, Lill-Alma, Drag-Anna og smedens-Alma.

Lillerød Spånkurvefabrik o. 1950 og et udvalg af de producerede kurve som de så ud 1900 – 1970.

Advertisement

Gustav Adolfs Torg o. 1900

januar 27, 2023

Ok det står i kommentarsporet men jeg vil gerne trække det frem igen igen, for det har været så sjovt, at Sven Rosborn så mit opslag på facebook, greb bolden og scorede! Ha har jo lige set Danmark vinde over Spanien!

Örkenedboerne var inte rädda för at resa vet vi. Dette foto vidner om deres rejse til Malmö i tiden o. 1900.
Jeg fandt 1984 dette foto med spånkorgar for spånkurvenes skyld…men da Sven Rosborn heromdan så det på facebook, så han det fra Malmövinklen:
Sven Rosborn fortæller om dette stereofoto fra Malmö fra o. 1900: og en lille begejstret video om det unikke foto har han også gjort.
https://youtu.be/ErTola6f3iI

“Fotot är taget på Gustav Adolfs torgs västra del mot sydöst. Gatan i bakgrunden är Södra Tullgatan som går ner till kanalen. Huset till höger revs ca 1900 och ersattes av en hög byggnad som stod klar 1903. Just Gustav Adolfs torgs västra sida var göingarnas speciella torgplats under årets marknadsdagar. Ett ögonvittne berättade att här stod de och sålde träskor, spadar, köksredskap av trä, tunnor och spånkorgar. De förde ner sina varor från norra Skåne på vagnar som drogs av deras speciella låga och kraftiga hästar.”

Spånkufferten

januar 25, 2023

I dag spørger Hej P2 om hvad mærkeligt man har oplevet. Nettet er forunderligt, for Google fortæller mig, at jeg 12.5.2021 har bidraget med en historie, der kunne passe til emnet, som dengang var ‘Auktion’. Den vil jeg så ikke bruge, men sætter her i bloggen:

En sommerdag i Sverige, det var så varmt. Men en auktionsannonce havde fanget min opmærksomhed, så det måtte prøves. Og der var en spånkuffert jeg måtte og skulle eje til min samling af spånkurve. Det tog en evighed at nå frem til den, men det lykkedes at få den. Familien til den afdøde enke sad på forreste række og bød med, men bød ikke på kufferten, kludetæppet og den lille fästmansgåva af en lille dekoreret spånkurv. Spånkufferten var fuld af ting, jeg bad om at slippe for, men det var enten eller. Så der sad vi på campingpladsen og sorterede. Vist kun en porcelænsmelitta overlevede. Det hele blev fotograferet. I bunden af kufferten lå et stykke brunt papir, parat til at blive krøllet sammen og smidt ud sammen med andet ragelse og så – der står noget og kun det – mit navn Per-Olof. Sirligt skrevet, jo det fik lov til at komme med hjem og er blevet fremvist mange gange til oplysning om verdens forunderlighed.
Vi skreg af grin og den halve campingplads kom til og måtte lægge øre til historien og fik nok en og anden ting fra kufferten med sig videre på turen.
Spil noget svensk, f.eks. Idas sommervise..

Podcast med spånkurv

januar 19, 2023

UPS!Der blev man sat af holdet. Jeg læser i Politiken, at 43,3 % af voksne danskere mellem 18 og 75 lytter til podcast..os ældre end 75 tæller ikke med..så er det godt man før podcast nåede at deltage, tak Susanna Sommer!

DR P1 Stedsans

Med høvl og hank

Susanna Sommer besøger Lillerød Spånkurvefabrik

november 2012 og taler med Per-Olof Johansson.

BESKRIVELSE 

Det hvidkalkede værksted lugter stadig af træ. Her blev der indtil 1970 høvlet, flettet, sømmet og produceret 100.000-vis af spånkurve. Det lille vandhul bugnede af træstammer, der skulle holdes fugtige og på Lillerød station lidt nede af vejen blev kurvene sendt ud til hele Danmark. Stedsans fortæller om en lille svenskerkoloni i Nordsjælland og om et håndværk, der spredte sig fra en svensk landsby til hele Europa. Mød Per-Olof Johansson og hans erindringer om spånkurvefabrikken.

Spånkurv i Illustreret Tidende 1884

januar 9, 2023
Tegning af Tom Petersen

Et tilfælde fører det ene og det andet med sig:
Illustreret Tidende 25. Bind 1883/1884.
I Hanne Omøs antikvariat i Hillerød faldt jeg for et farvelagt xylografi, fordi kvinden stod med en spånkurv. Tegningen signeret 22.12.1883 af Tom Petersen.Det vidnede om spånkurvens tidlige ankomst til Danmark fra Skåne, samtidig også om at spånkurven har været billig, siden den fattige ejede den.
En anden gang fandt jeg så det bind af Illustreret Tidende, hvor tegningen var i sin ukolorerede original. Først en dag mange år efter faldt det mig ind at opsøge teksten til billedet.
Her henvises så til det tidligere nummer med et billede at trængslerne i Østergade i København i juletiden. Hverken tegner eller xylograf er angivet.
Hele tiden får jeg ved gennembladringen lyst til at gengive så det ene, så det andet billede: portrætter, danske topografiske billeder, interiører. En del er ofte gengivet men mange ikke. Hestesporvogne har jeg hørt om men ikke dampsporvogne. Locher har tegninger med, han selv har tegnet på blokken. Zylografien i sig selv et utroligt håndværk, så man også kan nyde alskens anekdotiske fantasibilleder. Nu holder jeg fast i spånkurven, som i tidens løb om ikke slog dansk kurvefremstilling ud, dog blev dens dominerende konkurrent.
*
Til illustrationen i Ill.Tidende:
Det rige og bevægede Juleliv, som vort Gadebillede i forrige Numer gav en Fremstilling af, har sin Modsætning lige tæt op ad sig: man behøver kun fra Østergade at gaa et Par Skridt ind i et af de Smaastræder, som udmunde i den, for at møde en af de blege, frysende, forsultne og forkomne Skikkelser, som enhver Hovedstad kan opvise og som har været Model for Tom Petersens Tegning side 164: Af Moderens hele Ydre og endmere af Barnets skrofuleuse Træk taler Nød og Sygdom med tydelige Ord, og den hele Fremtoning bliver kun end mere grel, men ikke mindre sand, ved sin Modsætning til den sprællende Karikatur, ved hvis Afsætning til et eller andet muntert Juletræ der skal tjenes en lille Skilling til en Bid tørt Brød og en Kop tynd Kaffe.

Da Danmark i 1890 forbød svenskere at gå rundt og sælge spånkurve, slog min farfars bror sig ned i Kvstgård og solgte derfra. Hans kone Emmeli havde dette foto med i lommen – deraf folden- når hun gik rundt og anbefalede kurvene. 1900 sluttede mine bedsteforældre sig til dem, efter i ti år at have fabrikeret spånkurve i Wolgast. 1902 flyttede de så sammen til Lillerød.

En tid med spånkurve

http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Bog: Spånkorgar i Örkened 1978

december 8, 2022

Jeg syntes ikke det tilkom mig at vælge illustrationen til forsiden. Her kommer mit forslag til et forord:

Her sætter jeg link til en PDF med bogen om spånkorgar i Örkened i 1978. Jeg forestillede mig at Örkeneds Hembygdsförening kunne være interesseret i at udgive dette unikke materiale i trykt form. Derefter prøvede jeg museet i Kristianstad. De end ikke svarede. Senest har jeg prøvet Kulturen i Lund, men også der måtte jeg give tabt.

Nu vælger jeg så denne den næstbedste løsning, så materialet kan blive kendt i offentligheden, som det var Bertils ønske.


Dør den danske kurv?

november 10, 2022

Jeg skrev en kronik om, at kurvene bør op på lystavlen – da jeg så den ikke slog an, skrev jeg et kortere opslag, trykt 8.11.2022 i Frederiksborg Amtsavis.

HVAD HÅNDEN FORMER

Skal dansk kurvefremstilling dø ud?

Per-Olof Johansson

Siden 2016 har UNESCO opfordret til, at man optager kurvefletning på listen over immateriel kulturarv, dvs kulturarv som kun overlever,hvis det dyrkes og plejes. I dansk sammenhæng indgår kurve og fletteteknik ikke på listen over immateriel kulturarv, hvilket forekommer mig ubegribeligt. Det er Kulturministeriet som har ansvaret for listens udarbejdelse, og bureaukratisk langsommelighed har efter seks år og den ene og andens henvendelse ikke ført til et resultat endnu, det kunne passende ske i Pileforeningens jubilæumsår.

I år har Pileforeningen nemlig 25 års jubilæum. Pileforeningen er den organisation i Danmark, som arbejder på at fastholde det gamle danske håndværk at flette kurve af pil. Det var starten, men siden har det udviklet sig til at dyrke fremstilling af  enhver kurvetype, der kan flettes af naturmateriale.

Fremstilling af kurve hører til menneskehedens ældste kulturprodukter og genfindes i alle kulturer, men i Danmark må man gøre en ekstra indsats for at sikre en indenlandsk produktion. Selvom forbruget af kurve af naturmateriale i antal løber op i millioner, er der i Danmark ikke mere basis for en masseproduktion af kurve. Spånkurven var masseproduceret, men den danske fremstilling sluttede i 1970. Prisen på import af oversøiske kurve er den naturlige forklaring. Resultatet er en import af anseelig dimensioner, i 2021 importeredes kurvevarer af naturmaterialer for 188 millioner kroner, så her vejer danske kurve kun lidt. Kurve fremstillet af Pileforeningens medlemmer skal derfor vurderes på andre kvaliteter end prisen og mængden. De er unikke og kan bestilles tilpasset specielle formål – og så har de udseendet med sig, der er lagt sjæl i udførelsen. Det kan man forsikre sig om ved læsning af bogen ‘Brugskurve’, som foreningen udgav i 2017. Her præsenterer medlemmerne over 100 varianter af en dansk brugskurv.

‘Hvad hånden former er åndens spor’ skrev Johannes V. Jensen. Er det betegnende for vor tid, at vi er ved at glemme det?

*

Hvad hedder ‘spånkurv’ på engelsk?

november 3, 2022

Jeg skulle skrive en artikel til nogen på De Vestindiske Øer om spånkurve på opfordring af Jørgen Bjerregaard, min medredaktør på ‘Ask, Tidsskrift for Dansk Folkekultur’. Det blev så starten til det engelske summary, som indgår i ‘En tid med spånkurve’ og som kan findes her på nettet og blev trykt i ‘The Basketmakers’ Associations Newsletter’ 1997.

http://per-olof.dk/cdt/splint.htm

Men hvad hedder en spånkurv på engelsk? Jeg valgte ‘splint basket’ ud fra et par amerikanske bøger. Siden gik det op for mig, at man i England kaldte dem ‘chip basket’. I vore dage et besværligt begreb let at forveksle med kartoffelchipskurv. Senere har jeg erfaret, at nogen siger ‘bend wood basket’.

I den traditionelle spånkurv fra Dalarne var spåner, hank og indre og ydre bånd fremstillet ved med en kniv at spalte elementet ud ved at følge træets årer. Her er ‘splint basket’ en velvalgt term.

I den traditionelle spånkurv i Skåne var hank, indre og ydre bånd revet på samme måde som i Dalarne, mens man på et tidligt tidspunkt overgik til at høvle spånerne, hvilket banede vejen for arbejdsdeling og masseproduktion. Da man eksporterede til England fra Skåne brugte man termen ‘chip basket’. Men den skånske spånkurv er altså en kombination af chip- og splintbasket.

Definition af en spånkurv

http://www.per-olof.dk/splintde/splintde.htm

Kurve i Danmark på lystavlen

september 6, 2022

Foto fra 1902 med en stribe svenske kurvemagere i Lillerød linet op i produktionsorden.Den danske spånkurv kaldte sig dansk, men var produceret af svenskere i Lillerød.

Kronik om kurve I Danmark

I 150 år har behovet for kurve i Danmark været dækket af import, og måske derfor været kulturhistorisk uinteressant. Men da kurven er menneskets aller tidligste kulturprodukt bør den løftes op i lyset.

***

Få ‘Kurve i Danmark’ på lystavlen!

Per-Olof Johansson

I dag importeres store mængder af alskens slags kurve af naturmaterialer.. Danmarks Statistik kan fortælle, at der årligt importeres for millioner af kroner. Importen har været i stadig stigning, i 2021 ikke under 150 millioner. Engang var kurve en nødvendighedsartikel. Kurve er her jo stadig, men mest til anden brug: pynt, opbevaring, planter. Men kurve er i Danmark et uudforsket område. Det synes jeg vi må have ændret på, Kurve af naturmaterialer bør op i lyset, både som nutid og fortid.

Irmapigen, logo for Irmaforretningerne var oprindeligt forsynet med en spånkurv, fordi det var den typiske indkøbskurv. NETTO-kædens logo, skottehunden blev også forsynet med en spånkurv. Spånkurvens tid var faktisk til ende der i 1981, men tegneren reklamemand Peter Hiort var født i 1941 og dermed vokset op med spånkurven som den almindeligste og billigste indkøbskurv. At FDB ikke et sted i samlingen af logoforslag også rummer en spånkurv er mærkeligt. For FDB og alle brugsforeninger var simpelthen den største forhandler af spånkurve og holdt liv I landets eneste spånkurvefabrik, som lå i Lillerød. Der var grossister i København, Odense og Aarhus, som importerede spånkurve fra Sverige, men FDB holdt fast i de danskfremstillede, til virksomheden lukkede i 1970.

Dansk-fremstillede kurve er i dag enten hobby eller tæt på kunsthåndværk. Pileforeningen samler danske kurvemagere af enhver art, trods navnet ikke kun pileflettere. Der findes næppe mange fuldtidskurvemagere mere. Der var en gang, Men så var der også husflid.

Engang var det en bevægelse og fik navnet ‘husflid’, fordi det gik ud på at animere til, at folk selv skulle udføre ting og sager, som de før havde gjort det, men nu mere og mere købte færdigproduceret.

I Sverige hedder en lignende bevægelse Hemslöjden, som dér har fået lidt længere liv end i Danmark. I Danmark organiserede man ikke butikker, og man fik ikke etableret statsstøttede konsulenter, der kunne tage initiativer til at vedligeholde aktiviteten. Men man fik da etableret husflidsforeninger som samlede sig i en landsorganisation, udgav et blad, lavede en højskole og et lille museum. Lokale foreninger findes stadig, men landsorganisationen gik konkurs, skole, blad og museum forsvandt. Jeg er ikke den, som har styr på detaljerne i den historie. Jeg er ikke selv en handyman, min interesse er mere på historien om overgangen fra håndværk til industri, og her får jeg så øje på husflidsbevægelsen og undrer mig.

Bevægelsen er væk og ordet husflid er blevet parkeret i fortid. Aktiviteterne vil man åbenbart godt kendes ved, bare under nyt navn. Overgribene ord kan være ‘håndarbejde’ med underbegreber som broderi, strik og pileflet. Måske kan også vævning igen komme i en godkendt kategori.

Hvad der er styrende i en sådan proces, er nok værd at studere. Selv om medierne spiller en rolle, så tror jeg mere det er som hjælperytter end som initiativtager.

Min indgang til at tage emnet op er optagethed af kurvenes historie. Det ligger tæt på tidens optagethed af design  håndværk og håndarbejde, men åbenbart på en måde, som medierne ikke kan få til at passe ned i de deres kasser til formålet.

Kybernetik er evnen til at tilpasse kursen efter de faktiske vindforhold uden at tabe målet af syne. Min fornemmelse er helt klart, at her har jeg fejlet i mine forsøg på at gøre opmærksom på emnet. Jeg er vel ikke ligefrem stødt på grund, men mange kursændringer gennem 50 år har ikke ført til det forventede resultat.

For tiden er det begrebet immateriel kulturarv, som jeg har hægtet mig på. Siden 2016 har UNESCO opfordret til, at man optager kurvefletning på listen over immateriel kulturarv, dvs kulturarv som kun overlever,hvis det dyrkes og plejes. I dansk sammenhæng indgår kurve og fletteteknik ikke på listen over immateriel kulturarv, hvilket forekommer mig ubegribeligt.

Her forekommer det mig, at husflidsbegrebet ikke skal genoptages, det er en for snæver ramme, det der skal fokuseres på er brug, på det til enhver tid værende behov for redskaber og beholdere, møbler, beklædning, udsmykning. Og i den ramme er mit fokus altså blevet beholderne kurve, fordi det er min families baggrund for at være havnet i Danmark som kurvemagere, ikke som kunsthåndværkere, ikke med kurve som husflid men som industrihåndværk. Det døde da plasticposer og plastic i det hele taget tog over, så der er noget ironisk over, at plasticposer nu udfases til fordel for poser og kurve af naturmaterialer.

Der er ikke skrevet en doktorafhandling i Danmark om ‘Kurve i Danmark’. Hvad ved vi om kurvene her i gamle dage, hvad ved vi om kurvene her i nyere tid, arter, mængder, fremstilling, brug. Forretninger bugner i dag af kurve, hvor kommer de fra, hvornår begyndte dette importeventyr? Er der en dansk kurvetradition, vi kan holde i live, måske endda revitalisere?

Fokus har været på how-to-do, hvilket har givet sig udtryk i mange bøger, historien har kun fragmentarisk været genstand for opmærksomhed.

At spånkurven mængdemæssigt dominerede markedet 1900-1970, (antalsmæssigt taler vi om millioner af spånkurve!) gør den jo ikke til den eneste kurv i tiden, men mærkeligt, at dens dominans kunne overses. Jeg synes, der er mere på spil, end det hjørne, jeg har haft forudsætninger for at tage mig af. Derfor er den oplagte overskrift ‘Kurve i Danmark’, der skal rumme det hele.

Man kan sige, det var en lidt sen erkendelse for mig. Men jeg var så optaget af den delmængde, som hedder spånkurve. Jeg var jo vokset op med dem og kunne se, at jeg havde en viden om dem, som få andre havde. Men nu har jeg skrevet om dem, fotograferet, lavet hjemmesider og andet om dem på nettet, der lå en dag en bog efter 30 års forarbejde, der er en podcast, der er et YouTube-foredrag, jeg har holdt foredrag og lavet udstillinger. Jeg har samlet på dem, så jeg har kunnet aflevere eksemplarer til MuseumNordsjælland Immigrantmuseet og Ballerup Museum. Man behøver ikke være uvidende om spånkurve i Danmark. Og så dukker et begreb op, som en mastodont i horisonten, som hedder ‘kurve i Danmark’. Hvorfor er det emne så underbelyst? Keramik ved vi en del om, tekstiler ved vi en del om. Ingen historikere i Danmark er blevet indfanget af emnet kurve.

Da der i 2007 var en udstilling om flet på Moesgaard Museum, var meget få kurve repræsenteret blandt den ældre flet. Nok fordi man havde Kurvemagerlauget som udgangspunkt. Trods navnet repræsenterede de kun i mindre omfang tidens kurve. De kurve de og Blindes Arbejde solgte men ikke selv lavede var – spånkurvene!

Men brug af kurve må også have haft et stort omfang inden spånkurvene overtog markedet. Kurve af naturmaterialer har det med at gå til, så man må til gamle billeder for at få en indgang til emnet. Kurvemageren Steen Hedegaard Madsen er sammen men med bibliotekar Pia Jeppesen Hansen igang med en registrering af billeder med kurve. Det er blot en begyndelse til forskningen på dansk grund. Hvordan kan denne forskning udnytte andre landes arbejde med området – alene en sådan afklaring vil være af stor værdi og nogen vil måske deraf udlede, at der ikke er brug for dansk forskning. Lad dem ikke få held med det, det er blot en spareøvelse.

At Nationalmuseet og Malmö Museum bruger Steen Hedgaard Madsen til at rekonstruere fletfund er godt, men den viden om kurveflet og materialer som dette kaster af sig, skal ikke blot være for et lukket rum af flettere, når det kaster nyt lys over samfundet bag fletteriet.

Så kære student – lær dig at flette, inden du går videre, ung af alder letter dig vejen – men kast dig så over kurvene fra en akademisk vinkel – det kan være den   historiske, såmænd også den økonomiske i nutiden, for kurve er er et produkt i tiden i stor skala og helt ned til enkeltmands/kvinde produktion. Kurvealderen har været lang og er her endnu. Men hvordan får vi løftet kurven op i lyset?

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2021 importeret kurvevarer af naturmaterialer  for 188 millioner kroner. Dette er en kendsgerning, som jeg mener vi som kurveinteresserede må have in mente  når vi taler om kurve i Danmark. Danmarks egen kurvehistorie skal tegnes tydeligere op, og det skal være tydeligt, hvad nutidig beskæftigelse og produktion af en dansk kurv kan eller skal gå ud på. Kun på den måde giver det mening at få anerkendt kurvefletning som en del af vor immaterielle kulturarv.

Kampen om kurven har altså egentligt stået på i over 150 år. Fra staten sidst i 1800-tallet forsøgte at stoppe svenske kurvemagere i at gå rundt og sælge kurve i Danmark til den indenlandske strid mellem Kurvemagerlauget, fængselsvæsen og Blindes Arbejde i kampen om markedet, som den netop udkomne bog om kurvemøbler  ‘Fletværk’ fortæller om.

I nutiden er der kurvemagergruppen  Baskets4lifes prisværdige indsats for at lære fra sig om kurve I Afrika, Silke Bocks initiativ på Bali for at formidle kurve til Danmark. Der er firmaet Tempa på Mors, som bredspektret prøver at ramme både terapi, hobby og kunsthåndværk. Pileforeningen, som i år har 25 års jubilæum, med medlemmers kamp for at skabe fællesskab omkring kurvefletning og for the happy few måske endda forretning er vigtig at nævne i sammenhængen.

Der er mange steder at lægge kræfterne, hvis ikke kurve fortsat skal være den unævnte gæst fra de varme lande.

Udvandring fra Sverige

august 13, 2022

En ny film med udgangspunkt i Vilhelm Mobergs kongeniale udvandrerserie kan give anledning til at tage emnet udvandringen op igen. 

Med udvandringens enorme omfang, er det forståeligt at Sverige prøvede at fatte, hvad der var foregået og hvorfor. Derfor lavede man en emigtationsutredning, som jeg desværre ikke har set. Men jeg har et bind fra 1911 med kommentarer i den anledning, som i min optik gør alt for at undgå at give sociale omstændigheder skylden. De nævnes nærmest som en biting.

Om svenskere i Amerika har forfatteren ikke meget godt sige. Som han ser dem, romantiserer man sin hembygd, men Sverige som land giver svensk-Amerikanerne ikke meget for, hader det nærmest. Når man har set de fleste afsnit af TVseriel ‘Allt för Sverige’, lyder det som et aparte standpunkt, der aldrig er blevet berørt. Jeg har skrevet om serien her. https://perolofdk.wordpress.com/2016/11/24/historien-sverige-kryber-udenom/

Serien skjuler ikke de sociale omstændigheder, som jf Udvandrerne har tvunget folk afsted, men at staten Sverige her har haft et ansvar kommer ikke med.

Ingen hverken dansk eller svensk har på samme måde som Moberg om udvandringen til USA, formået at fortælle historien om den svenske udvanding til Danmark, selvom også den var stor. Der har været stor variation af udvandreres livshistorier, men Moberg formåede at samle dem til en eksemplarisk historie.

Martin Andersen Nexøs ‘Pelle Erobreren’ 1906 om den svenske udvandrer Lasse og hans søn Pelle har fokus på proletarer og ikke på ‘fra Sverige’, men giver os da i det første kapitel en smagsprøve, jeg her vil citere:

“Nede midt paa Havnebakken stod en Værtshusholder og gabede uden for sin Dør, til ham gentog Morgenvandreren sit Spørgsmaal og fik straks Svar — Manden var Københavner:

Jo ser De, vi venter jo Damperen i Dag fra Ystad med en gevaltig Ladning Slaver. Billig svensk Arbejdskvaj forstaar De, som lever af Fedtebrød og Spegesild og slæber for tre. De sku piskes paa Navlen sku’ de, med en gloende Istap — og Bønderbæsterne forresten med. — — Det skal vel ikke være et lille Glas paa Morgenkvisten?”

„Nej tak, jeg tror næsten ikke — saa tidlig.”

Ja ingen Aarsag. Saa lidt kan jeg sku ikke give tilbage paa.”

Her får vi beskrevet eet segment af udvandrere og holdningen til dem. Nogen kunne have taget fat der og skildret processen videre fra den vinkel – svenskere. Der er mange fakta ved hånden, det er dog ikke dem, der skriver romaner. Det kræver et talent, jeg desværre ikke havde. Der er dog ingen historie i mit segment af svenske indvandrere, der er a la Lasse-fars. Spånkurvefabrikken i Lillerød var en sluse til det danske samfund, eller buffer der forhindrede slige konfrontationer. Nogen kunne have skrevet om teglværker fra de svenske arbejderes vinkel, og måske findes der enkeltberetninger, den store roman findes næppe.

http://per-olof.dk/spaanbog.htm 


%d bloggers like this: