Posts Tagged ‘spånkurv’

Foran indfødsretstribunalet

september 11, 2016

I dagens anledning. bemærk sat til public domain.

satire

I anledning af at den danske regering har besluttet at undlade at modtage kvote-flygtninge, i modsætning til, hvad der hidtil har været dansk praksis

Spånkurve i dag

august 1, 2016
Ny spånkurv udført af Joakim Svensson

Ny spånkurv udført af Joakim Svensson

Spånkurve lavet i dag er en sjælden vare. En af de få som endnu holder traditionerne fra Örkened i hævd er Joakim Svensson i Fjärlöv i Skåne. Jeg fik lov til at bringe et par billeder fra hans værksted. Hyggeligt at se et gammelt postkort på hans væg med motiv fra Lillerød o.1905!

 

joakim1

joakim2

joakim3

Tre generationer i Lillerød

juli 19, 2016

scan0001 scan0002

Ill35

Farfar Per Martin Johansson 1905, Arvid Johansson 1963, Per-Olof Johansson 1963. Jeg tog mit billede med selvudløser, altså en tidlig selfie..

Hvis du ikke lige kender en spånkurv: Definition af en spånkurv

Fjerde og femte generation bor også her i Lillerød, endnu da og så kom jeg i tanker om, at jeg i 1963 tænkte i tre generationer med disse tre billeder…

I 1902 kom mine bedsteforældre til Allerød, fordi de skulle medvirke i farbror Carls spånkurvevirksomhed. Det har jeg skrevet om i bogen En tid med spånkurve (2009). ‘En tid’ – for fra omkring 1970 var behovet for spånkurve erstattet af plasticposer og papkasser. men i den mellemliggende tid blev brødrenes virksomhed den eneste danske som over en længere årrække fremstillede spånkurve i Danmark. Både farfar og hans bror Carl var født i Sverige i Örkened sogn i nordøstre Skåne, hvor fremstilling af spånkurve var blevet et hovederhverv.

Der er rygter om, at andre forsøgte sig, men noget faktuelt ved jeg ikke. Hvad jeg ved er, at der var mindst tre større grossister af spånkurve i Danmark – i København, Odense og Aarhus, så det var ikke uden konkurrence at fremstille kurvene i Danmark. Problemet ved fremstillingen og grunden til, at der kun opstod den ene fabrik var, at materialet – fyrretræer af en vis alder og kvalificeret personale skulle hentes fra Sverige.

Måske i kraft af det navn, jeg fik, synes jeg, jeg altid har beskæftiget sig med vor historie. Per var min farfar, Olof var min morfar og Johan var farfars far, og alle tre var kurvemagere.

Så da jeg fik mig et eget fotoapparat gav det anledning til, at jeg tog en del billeder på værkstedet. Jeg lånte gamle billeder til affotografering hos Elisabeth, min fars kusine. I mit fotoalbum lavede jeg en side, hvor farfar, pappa og jeg selv var igang med det samme moment i fremstillingen – at bukke hjørne på kurven. Jeg blev aldrig kurvemager, men jeg havde selvfølgelig mange opgaver. Men flette lærte jeg ikke, og så må jeg holde min plads som kurvearbejdsmand og kontorist (skrev fakturaer og breve 1956-70). Der skulle flækkes træ, barkes af, sætte indre bånd i og kringskæres, sættes hank på. Sådant kunne jeg.

Her er det billede, hvor farfar sidder sammen med de øvrige kurvemagere på stedet som jeg har lavet udsnittet med ham fra.

ILL14

Allerød, Danmark 1905 hos Per Martin Johansson. Per Martin, min farfar ses lave hjørner på kurven. Pontus Nilsson, farmors fætter (søn af hendes moster) er ved at sætte den ydre gjord på, han er manden tættest ved bordet. Midt for bordet sidder hans kommende kone Hanna, til venstre for hende søsteren Betty, begge kusiner til min farmor (døtre til hendes faster). Først i 1940’erne begyndt man på at ansætte danskere, tvunget af omstændighederne. Børnene er min fars søskende Anna, Sigrid og August. Yderst til højre Tå-Hilda. Mellem farfar og Pontus en Olof, ingen huskede efternavnet.

Benny Pedersen har lavet en video med min oplæsning af tre digte med spånkurv: Et stykke fra Kaleva, et digt af Harry Martinson og en tekst af mig selv:

Per-Olof Johansson læser tre digte med spånkurv

kurve_logo

En ramme med historie

juni 27, 2015
Vandhullet på Tokkekøbvej, Lillerød

Vandhullet på Tokkekøbvej, Lillerød

Dette billede med ramme har fulgt mig meget længe – måske fra jeg var 7 år og fik eget værelse. Nogen har syntes, at jeg skulle have noget på væggen. Siden fandt jeg ud af, at billedet var fra begyndelsen af 30’erne, taget med henblik på at blive anvendt i en brochure for ‘danske spånkurve’, som farfars bror Carl Johansson fik lavet. For at kunne reklamere med ‘danske spånkurve’ mente han det fordelagtigt at kalde sig ‘Carl Johansen’. Fotografen er den lokale Gunnar Larsen,hvis omfattende arkiv af lokale optagelser desværre gik tabt ved ejerskiftet. Da jeg engang i 70’erne var begyndt på mit projekt at ville skrive om ‘En tid med spånkurve’, søgte jeg på småtryksamlingen, om der skulle været et og andet om firmaet – eller firmaerne, for der var faktisk to, Carls og min farfar Per Martin Johanssons. De kørte videre som to helt til 1956, da min far Arvid Johansson overtog den anden fra sin kusine Elisabeth Johansson. Da dukkede brochuren op med dette billede og flere andre, jeg stod der ved disken på Det Kongelige Biblioteket og har set berørt ud, for vedkommende som kom med brochuren sagde, at det var dejligt at se, at man kom med noget vigtigt! Kun dette billede genkendte jeg, de andre var helt nye for mig. Lige som dette blev de senere anvendt i bogen.

Rammen har jeg altid ment havde denne historie: I sin ungdom var min far på rejse i Norge – på cykel, hvor han kørte rundt og solgte spånkurve, lavet af en svensk kurvemager i Oslo. På denne tur havde han købt rammen, hvor billedet efterfølgende kom i. Da jeg viste min far kopien af brochuren erklærede han, at han aldrig havde set de andre billeder i brochuren, men det har jeg haft svært ved at tro på, når han nu havde dette billede, hvorfor skulle han så ikke have set de andre. Og brochuren nægtede han nogensinde t have set. Dette regnede jeg ikke for helt usandsynligt, da den måske stammer fra en periode, hvor der var konflikt mellem de to firmaer og Carl prøvede selv at producere spånkurve, hvor han før kun havde forhandlerrollen. På den anden side – så bruger man vel ikke fotos af konkurrentens firma til promovere sig med.

Nu ville jeg vise dette billede på nettet, tog det ud på altanen for at fotografere det. På bagsiden sidder lidt usædvanligt ikke et stykke pap, men en træplade, som tydeligvis altid har fulgt rammen. På pladen er der to gamle etiketter: En for en ‘Billed og ornamentskærer’ A.Aug Nielsen, Integade No 21, første Sal, Hjørnet af Østergade og Nørre…et eller andet. Den anden etiket er for ‘Photograph E. Lange’. Om ham fortæller Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/E._Lange at hen levede i 1800-tallet og i 1862 vandt han en medalje på verdensudstillingen i London. Det fremgår også af etiketten. Så min far har næppe købt rammen i Norge, men fundet en gammel ramme og skiftet et billede ud og indsat Gunnar Larsens billede af, hvordan fyrretræet til spånkurve blev opbevaret, savet op og flækket. Det er min far, der står med øksen. Jeg ville gerne kunne slutte historien med at vise det billede, som oprindeligt har været i den ramme, åbenbart af en af Danmarks tidligste fotografer. Men der må jeg give op.

Link til ‘En tid med spånkurve’

Kurvehanksbue

april 27, 2015
Kurvehanksbue på en spånkurv

Kurvehanksbue på en spånkurv

Kurvehanksbue er et begreb som i arkitekturen betyder en murbue, der er affladet på midten. Du kan hos Google billeder finde mange eksempler – på murbuen. Men såvidt jeg kan se, er der ikke et eneste eksempel på kurvehanksbuen set på en kurv. Oprindelsen til ordet er nok gået fløjten. Men da jeg går op i emnet kurve, blev jeg naturligvis optaget af begrebet, da jeg ved en fødselsdag for mange år siden blev præsenteret for det af Lennart, min ældre bror. Oven i købet kunne han divertere med adresser i København, hvor man kunne iagttage kurvehanksbuer:

Magstræde nr. 17 og 19, St. Annaegade 18, Odd Fellowpalæet i Bredgade, Wildersgade 22, Stanleys Gård, Ovengaden Nedenvandet 69.

Igår var vi på rundvisning på Holmen, og så peger han bagud -‘der var en kurvehanksbue’ – og ganske rigtigt – og det måtte jo så på Internet, jeg startede på facebook, men så nu i bloggen. Jeg troede begrebet med relation en kurv var en dansk opfindelse, men i hvert fald afslørede Internet, at det også er det gængse begreb for buen på engelsk: ‘basket-handle arch’. Da selve formen skriver sig tilbage til Rom, kunne det være interessant at vide, om der findes en betegnelse på latin, som måske også associerer til kurve? Begrebet kan jo relatere til mange slags kurve, men jeg synes det i særlig grad giver mindelser om en hank på en spånkurv. Så hvis det som begreb ikke er ældre end  plus minus 1890 – så har vedkommende opfinder af udtrykket nok haft en spånkurv for øje…. 🙂

Kurvehanksbue på Holmen, København.

Kurvehanksbue i midten – på Holmen, København.

Spånkurv afløst af plasticpose

oktober 28, 2014
Nettos logo med svensk halstørklæde..

Nettos logo med svensk halstørklæde..

I dag er spånkurven afløst af plasticposer, af hvilke det siges en gennemsnitlig familie i Danmark bruger
1600 kr. på om året. Antallet af poser går op i millioner.
En spånkurv betragtes i dag som kurv som en hvilken som helst anden kurv, hvis man da ellers kan
finde en, sådan var det bare ikke i tiden før plasticposen. Spånkurven var ikke højt vurderet som
håndværk eller for sit smukke ydre – men for sin anvendelighed som indkøbskurv og for sin billige
pris.
Plasticposen blev opfundet 1960 af en svensker fra Nordskåne, ……

Læs videre i PDF her.

Henrik Nordbrandt med 100 digte

maj 17, 2014
..udtjent spånkurv på Sct.Hans-bålet..

..udtjent spånkurv på Sct.Hans-bålet..

Jeg er kommet til side 93 i Henrik Nordbrandts ‘100 digte’. Hvor herligt ikke at være anmelder – så ville man ikke kunne pause ved side 93 og begynde at skrive. Nordbrandt har valgt 100 digte af grunde, kun han kender. Med kontakt med bogtilrettelæggeren ville han, måske, have valgt 107 – for der er efterladt ni hvide sider, hvoraf de to godt kunne være hvide – men det er jo ret lige meget. Han er ikke overbevist om, at det er 100 gode digte, men håber at der dog er nogle -. Sådan læser jeg dem slet ikke, som om jeg var på jagt efter de få gode.. Jeg læser dem som en aktuel strøm af tekster med bogens ‘jeg’ som fællesnævner. Der slås nu og da hul på det aktuelle med antagonismer som ‘spånkurvene’,’posthuset’ og ‘socialindkomst’ – måske der kommer flere. Ungdommen vil knapt nok vide, hvad posthus er, og hvilken vægt det havde – socialindkomst har selv jeg allerede glemt. Men spånkurvene – ha – dem kender jeg noget til. I 1969 ville ingen tænke noget underligt eller stille sig spørgende an ved linjerne : “uden samtidig at få øje på spånkurvene / som rådne og halvt sammenfaldne” – nu skal der nærmest en fodnote til. Vist kan man hurtigt forstå, hvad en spånkurv er – det vanskelige er at forstå dens almindelighed dengang – og her i digtet ‘Det er ikke frugttræerne’ er der endda flere. Hvorfor er de der – jo for egentlig skulle de bruges til rumme frugterne, når de skal plukkes. Så der er slet ikke noget mærkeligt ved at de forekommer. Nok passede man på en spånkurv, selvom den var billig – men pludselig gik den jo til, og man købte en ny…

(fra min facebook)

En tid med spånkurve

Kender du en spånkurv?

Kender du en spånkurv

maj 12, 2014
En kurvesamler i ASK 1 i 1984

En kurvesamler i ASK 1 i 1984

Med ASK 1 fik jeg i 1984 første gang offentliggjort noget om spånkurvens historie. Da jeg i 1964 var flyttet til Jylland, gav jeg mig til at nedskrive en huskeseddel om min barndom – men den handlede mest om livet med spånkurvene og menneskene i den forbindelse. I begyndelsen af 70’erne, da min far ophørte med sin virksomhed begyndt jeg at samle spånkurve, og i 1978 holdt jeg det første foredrag om emnet -det første foredrag i den nydannede lokalhistoriske forening i Allerød.
I 1995 satte jeg en artikel på engelsk om emnet på nettet, og den fik jeg kort tid efter trykt i et engelsk tidsskrift for kurvemagere. I 2009 fik jeg udsendt bogen ‘En tid med spånkurve’ og dermed begyndte et nyt kapitel. Jeg havde i 2002 bidraget med kurve til en udstilling i Pileforeningens regi på Moesgård, og denne kontakt intensiveredes efter bogens udgivelse. Denne artikel havde jeg holdt igen med ikke at sætte på nettet til efter bogens fremkomst. Dens karenstid må nu være ovre!

Kender du en spånkurv? PDF

 

Kurv for hvermand

december 19, 2013
En blomsterkurv 8 cm x 25,5 cm x 21,5 cm

En blomsterkurv 8 cm x 25,5 cm x 21,5 cm

blomsterkurv

blomsterkurv2

Den masseproducerede kurv.

Det er svært at lave en kurv med ren mekanik, der skal hænder indover. Men det er ikke det samme som, at kurven hver gang er et kunstværk. Den er et produkt i tiden og til brug i tiden og derfor værd at give opmærksomhed – skønt masseproduceret.
På det lokale loppemarked er der gerne et meterhøjt net fyldt med kurve næppe nogen vil have. De bærer tydeligvis præg af at være brugt, men nu altså smidt ud, brugt op. Du kan få dem for en slik, men selv som kurvesamler er der næppe mere end én du går med. De er for ordinære, slidte osv. Når vi taler kulturhistorie er de imidlertid alle interessante. Hvornår og hvor er de lavet, hvem har lavet dem, hvem har købt dem, hvem har brugt dem – og til hvad.
De lokale løver fra ’Lions Club’ solgte lodder og med gevinstnummer kunne du selv vælge hvilken kurv du ville have. Jeg købte to til i alt kr. 20, der var fire numre hvis ikke fem på hver lod. Jeg vandt! Og valgte en kurv, som lå tættest på mit kerneområde. Jeg vandt en flaske Merlot, hårshampoo, et spil kort og en mønt til indkøbsvognen i Kvickly – samt kurven. Kurven viste sig at være genbrug – der var syet plastic på indersiden, så den har huset en blomst, kunne man gætte. Væk med plastic og så en gang under bruseren – og kurven er så god som ny.
Som ny – forestiller jeg mig, at den er lavet et sted med billig arbejdskraft, og jeg stablerne for mig – hundredvis af kurve. Materialet fra en lokal skov – måske kastanjetræ har leveret spånerne. Om det er Kina, Polen, Italien, Spanien, Frankrig – er så ikke til at vide. På engelsk vil den hedde splint basket – men jeg kvier mig ved at kalde den en spånkurv. En spånkurv fra Dalarne, hvor spånen er revet frem langs træets åre, vil jeg kalde en spånkurv, men disse er næppe høvlet frem, men flækket frem på tværs af årene. Måske findes der eksperter, der kan sætte ord på?
Der er langt fra de pragteksemplarer af kurve, som findes, på den anden side når denne type frem til herr & fru Hvermand. Hvis nu nogen kunne bidrage med et billede fra en sådan kurvefabrik, kunne det måske være med til at skærpe interessen for den masseproducerede kurv.

Husk at få kurven med!

august 22, 2013
Korg 2012, Landskrona

Indgangen til Landskrona udstillingen KORG 2012

 Per-Olof Johansson; Lillerød

Det er en uløst opgave at få kurven med i kulturhistorien i sine rette proportioner, fordi kurvene forsvandt. Vel var der også kunstfærdige kurve i min barndom i 40’erne og 50’erne – men ’en kurv’ var først og fremmest et nødvendigt redskab i enhver husholdning.

I dag er en kurv et symbol på Internet for de varer du har samlet sammen, eller den er et stykke kunsthåndværk, eller et hobbyarbejde for kreative hænder. Den kan være en billig importvare, eller fabriksfremstillede kurve i plastic og metal, så det vrimler da stadig med kurve – dog uden større opmærksomhed.

En kurv er i sin oprindelse en beholder med hank, bygget op ved sammenfletning det være sig af ens eller uens materialer. I årtusinder var det så naturmaterialer, enten som de fandtes eller efter nærmere behandling. På Nationalmuseet kan du se kunstfærdigt udført keramik fra stenalderen og frem – du kan ikke undgå at mærke, at her har vi tegnene på kulturens oprindelse.

En lige så vigtig og måske tidligere komponent i kulturens oprindelse er kurven – den er bare forsvundet og kan derfor ikke umiddelbart indtage sin rigtige plads i montrerne. I Tutankhamons grav fandtes rige eksempler, allerede da med en lang forhistorie.

Når der i dag er en spirende interesse for kurve, er det naturligt nok de kunstfærdige kurve, der høster opmærksomhed, og som kurveflettere giver sig i kast med. Men kulturhistorisk forekommer det mig vigtigt at pege på kurven som en nødvendighedsartikel – sandelig mange gange også med ganske kunstfærdige løsninger! For det betyder ikke, at fremstillingen var enkel. Steen H. Madsen har i det seneste nummer af Pileforeningens blad med smittende entusiasme fortalt om fundet i Malmö af en 7000 år gammel fiskeruse og dens kunstfærdige udførsel. En ruse hedder det, men den hører med til kurveriget! Det er et enestående fund, som man søger en markant udstillingsmulighed for – for den er jo kun toppen af isbjerget.

Karakteristisk er, at man måtte have fat i en nutidig kurvemager som ekspert ved udgravningen – for datidens flettere var som den tids keramikere eller en senere tids broncelursmede eksperter på deres område – slet ikke ’primitive’.

Vi bør på dansk grund få fremvist kurvemageriets historie. Jo, jo det er sin egen vigtighed at holde fast i danske bastioner i fjerne lande. Men – at en så vigtig kulturmarkør som kurven er, er helt uden væsentlig opmærksomhed – det er for dårligt!

Indlægget blev i denne form trykt i Frederiksborg Amts Avis 19.8.2013. Jeg skar det oprindelige indlæg ned, for at det bedre kunne passe til avisens pladsmuligheder.

Men på nettet er der plads nok, så her er en PDF-fil med hele indlægget.

En billedserie med billeder fra Landskrona udstillingen KORG

Flet til alle tider – Kurveudstilling Moesgård 2007


%d bloggers like this: