Posts Tagged ‘spånkurve’

Historien Sverige kryber udenom

november 24, 2016
brochure33

Svenske kurvemagere i Lillerød 1933: Fra venstre: Carl E. Johansson, Sigvardt Olofsson, Esther Johansson, Alma Nilsson, Hildur Gustafsson, Per Martin Johansson, Hilding Persson

Historien Sverige kryber uden om -….

(som PDF)

Per-Olof Johansson, DK

Vi diskuterer danskhed – er jeg ny- eller gammeldansk? Er Margrethe II nydansker? Tænk dig hende komme til Sverige og blive mødt med et ”Välkommen hem”. Mon ikke hun ville blive temmelig pikeret og nærmest fornærmet. Hendes hjem er Danmark. Men er det ikke sådan, vi tænker om de mange, hvis forældre og bedsteforældre kommer fra et andet land: Deres sande hjem er et andet sted. Selvfølgelig skal historien skrives. Men det skal ikke medføre, at vi påduttes en nationalitet, slægten netop har givet afkald på. På den anden side altså: Vor historie skal ikke glemmes.

Min mor blev født i Sverige 1903, indvandret til Danmark 1920.

Min fars forældre, født i Sverige midt i 1800-tallet, kom til Danmark 1902 efter ti år i Wolgast i Pommern.

Mine slægtsbånd til Sverige er noget tættere, end hvad der gælder de USA-borgere, som deltager i SVT’s serie ’Allt för Sverige’. Disse bliver hilst med et muntert ’Welcome home’ af Anders Lundin. Nok lidt morsomt ment, men når man overværer deltagernes känslosvall, forstår man, at de tager det ganske alvorligt. Der er ikke noget i vejen med de slægtshistorier, redaktionen har forberedt, de er spændende, selvom deltagernes tårer over de henfarnes slægters genvordigheder virker lidt overspændt, dog ægte nok. De har nok nogle festlige dage i øvrigt – konkurrencerne var jeg gerne foruden.

Jeg sætter mig selv i rollen – for også jeg har interesseret mig for min slægts fortid i Sverige. Danmark er nærmere, kontakten har aldrig været helt afbrudt, jeg taler en slags svensk, jeg mangler simpelthen at være blevet udsat for samme chokeffekt som deltagerne i ’Allt för Sverige’.

En af min brødre, Kurt har et sted skrevet, at han mere og mere følte sig som svensker. Han døde sidste år, jeg ville gerne have spurgt ham, hvad han kunne mene med det. Rent statistisk har min kontakt med Sverige nok været tættere end hans, men jeg kunne da ikke finde på af den grund at ’føle’ mig som svensk. Jeg er dansker, det ved jeg, uden jeg dog ved, hvad det er, at ’føle’ det. I hvert fald: jeg ville føle det højst malplaceret, hvis nogen i Sverige skulle finde på at byde mig velkommen med noget der ligner ’Welcome home”. At jeg er barn af indvandrere kan intet ændre, men gør mig ikke svensk. Kurt ændrede måske standpunkt med tiden, for fra at gøre lidt grin med at jeg kaldte os indvandrere, blev det altså til, at han selv mere og mere følte sig som – svensker.

Dansk litteratur om svensk indvandring til Danmark er ikke stor, selvom indvandringen var det i forhold til landets størrelse, men den findes. Richard Willerslevs arbejde fra 1983 ’Den glemte indvandring’ danner i så henseende skel. Lokalhistoriske arkiver i Storkøbenhavn har udgivet bogen om svenskere på Københavnsegnen i 300 år ’Over Øresund før Broen’ i 2000. Selv har jeg i al beskedenhed bidraget ved at skrive om ’En tid med spånkurve’ 2009 om det prægnante – skønt lille – svenske miljø, der opstod her i Lillerød nord for København omkring fremstillingen af spånkurve efter svensk/skånsk mønster.

Men hvor er svenskernes indsats? Er det kun udvandring til USA og Canada, der er interessant? Hvorfor går de udenom vores historie? Er det lidt for pinligt for 08’erne, at Sverige har været i en situation, hvor svenskerne i stort tal måtte rejse til Danmark for at finde til føden, da hjemlandet ikke kunne løse opgaven?

Javist –  Immigrantmuseet Växjö havde en udstilling om emnet for flere år siden – men en svale gør ingen sommer.

 

Reklamer

De fyrretræer

juni 6, 2015
Fyrretræer som pappa såede

Fyrretræer som pappa såede

På mobilen dette foto af fyrretræer,som pappa har sået. Foran kakkelovnen i spisestuen lagde pappa fyrrekogler, han havde haft med fra Sverige. Frøene sprang ud og lå som sorte myrer med vinger rundt om koglerne lidt efter, som varmen havde gjort sin virkning og fået koglernes flige til at åbne sig. Så blev frøene sået og stod i potter i vindueskarmen, og små grønne miniaturetræer dukkede langsomt frem. En rende blev lavet i græsplænen ved at vende et par græstørv, som fik lov at ligge som læ langs kanten, og fyrretræerne blev plantet ud. Efterhånden som de blev større, blev de omplantet end en gang. Endnu står nogle af resultaterne rundt om det, som engang var det vandhul, hvor fyrrestammer hentet i Sverige lå og ventede på at blive hentet op, savet op, flækket, høvlet og blive til spånkurve, som siden spredtes ud over Dannevang. Pappa har næppe forestillet sig, at også hans egne træer skulle blive til spånkurve engang, men hvem ved. De skal til det formål helst have 100 år eller mere på bagen. Han kunne simpelthen bare godt lide fyrretræer, hvilket sommerhusgrunden i Liseleje også bar præg af. Deroppe står måske også endnu nogle af hans træer, uden at ejerne kender forhistorien. En ‘østrigsk fyr’ var hans favorit..

Formidling af det oversete

oktober 7, 2014
..det oversete Per-Olof har taget sig af..

..det oversete Per-Olof har taget sig af..

Se og udskriv: Formidling af det oversete – en detail og med links – som PDF .

Intro:

Af et dagbogsnotat ser jeg, at jeg tidligt kom ind på tanken at gøre op med konventionelle sandheder. Set bagud kan jeg så se, at det har været en vigtig del af min skriftlige virksomhed, forstået som et forsøg på at formidle noget overset. Det er ved denne alder, man kan trække den røde tråd helt tydeligt op, så andre måske også kan få øje på den.
Hvis jeg lægger vægten på mine digte, er det nok ikke så enkelt at argumentere for, at det hos mig skulle være foregået på anden vis, end hos andre. Det er da en vinkel som er meget almindelig i digtningens verden. Så det er anden aktivitet, jeg tænker på.
Jeg kunne naturligvis brede mig vældigt over hvert emne, det er jo, hvad jeg har gjort andre steder, som det fremgår af linkene. Her efterstræber jeg en sammenfatning. Den føles nødvendig, fordi der er så langt imellem de enkelte områder, at man kunne overse, at fra min side har beskæftigelse med dem været drevet af samme trang.

Emner:

Spånkurve

Bonde-Practica

Kommunernes Landsforening

Høvding Seattle

Brudevæltelurerne

Allerød

ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur

Se og udskriv: Formidling af det oversete – en detail og med links – som PDF .

Roman eller forskningsprojekt?

juni 11, 2014
Danske soldater o. 1925 fra Kystartelleriet. Hvem er 2. generations indvandrer fra Sverige?

Danske soldater o. 1925 fra Kystartelleriet. Hvem er 2. generations indvandrer fra Sverige?

Om indvandring fra Sverige

Per-Olof Johansson

Da det endelig var lykkedes mig at blive færdig med ‘En tid med spånkurve’ slog det mig i forhold til den megen debat om autofiktion, at jeg jo ved at koncentrere mig om det erhverv, som bragte historiens indvandrere til Danmark, i mange henseende var gået udenom bagvedliggende menneskelige historier, ikke helt, men i mange henseender. I Politiken roste Mette Winge bogen for at have gjort hende opmærksom på spånkurven og affærdigede familiehistorien, som hun altså syntes, der var gjort for meget ud af. Jeg er og var helt uenig med hende på dette punkt, fordi det var jo ikke en af de sædvanlige ‘how-to-do’-bøger, men netop en indvandrerhistorie. Man kan ikke skille erhvervet og menneskene ad.

Men tvært i mod kunne jeg synes, at man kan læse historien lidt fortegnet, hvis man overser at livet ikke gik helt så glat, som det kunne fremstå, når man koncentrerede sig om spånkurvens fremmarch og tilbagegang. Da jeg netop har læst Nils-Arvid Bringéus’ erindringer, hvor han behændigt får både familieliv og forskningsliv knyttet sammen, har jeg ikke svært ved at se min egen families historie i det lys.

Det er sin sag at studere indvandring, fordi det let bliver et valg mellem det store billede og hin enkelte. Indvandringen af svenskere til Danmark er der ikke forsket meget i, og det, jeg har mødt, er så meget det store billede. Da svenskerne ikke kom hertil som gruppe og ret hurtigt gled ind i det danske samfund, er det ikke så mærkeligt, at det er gået sådan.

Havde jeg haft talent for at skrive romaner, ville jeg måske på en bedre måde have omfattet det lille samfund, som udviklede sig omkring fabrikationen af spånkurve. Der ville så være mange historiske og fremstillingsmæssige ting omkring den kurv, som ikke var blevet fortalt. Hvad jeg idag sidder og føler behov for er, at nogen gør, det er at tage spørgsmålet om vores indfletning i det danske samfund op. Selvom det var et lille miljø som i og for sig ikke erkendte sig som et sådant, så er der ikke så få personer at tage af. Der er de to familier Johansson, som stod for produktionen – der er der nu fire hvis ikke fem generationer at beskrive. Der er de ansatte gennem tiden, som blev i Danmark og som giftede sig dansk eller fandt en svensker- her er der jo også nu fire-fem generationer at beskrive. Der må være tale om mindst ti familier som passerede Lillerød. Hvordan er det gået dem – hvor blev de af i det danske samfund, hvordan forholder de sig generation for generation til deres slægtsmæssige bagage. Jo det katastrofale fallit i 1933 fik jeg med, men hvad betød den menneskeligt for de to brødre Johansson, og hvad betød det, at den enes søn døde i samme forbindelse efterladende en mor med tre børn i Danmark. Min egen fars manio-depressive perioder har jeg ikke omtalt, Mamma døde af kræft kun 62 år gammel. I hver af familerne vil der være sådanne historier at fortælle, som ikke er anderledes end hvad ikke-indvandrere har levet med, men historien er da ikke fortalt, før de sider af livet er fortalt med.

I Lillerød var der så ikke kun svenskere omkring spånkurvefabrikken, men også et uopgjort antal mennesker tilknyttet nærliggende teglværker, hvoraf nogle gled ind i arbejde i møbelfirmaet Fritz Hansen.

Det kunne være en roman, jeg tror dog mere på et forskningsprojekt, som kunne sætte navne på de implicerede generation for generation. Blev Sverige glemt eller opfatter vi os som krypto-svenskere med en vis afstand til det danske projekt? Er forbindelsen holdt ved lige med ferier i Sverige, sommerhuse, ikke som nationalt projekt, masser af danskere har jo sommerhuse i Sverige osv. Vi kan jo starte med at lave en liste over den første generation, så der er noget for andre at gå videre med….

En tid med spånkurve

Sammenhænge i løbet af et par dages læsning

maj 3, 2013

Billede

I en Røde Kors Butik køber jeg formedelst 15 kroner Eske Willerslev: Fra Pelsjæger til professor. Måske har jeg hørt ham fortælle i radioen eller læst et interview – bogen er mig i hvert fald på forhånd bekendt. Min opmærksomhed blev dengang tændt ved at opdage, at hans far er Richard Willerslev.

Richard Willerslev udgav i 1983 en bog om den glemte indvandring af svenskere, som satte perspektiv på den historie, jeg var i gang med om ’En tid med spånkurve’, som dels handler om spånkurvene, men også om de mennesker, som kom til Danmark i anledning af kurvene, først for at sælge dem, siden for at lave dem på stedet.

Selvfølgelig forstår jeg ikke meget af den videnskab, som Eske Willerslev ruller op – men historien frem og tilbage mellem hans opdagelser kan enhver forstå, og den er spændende fortalt, og i tilgift får jeg noget af vide om hans far som person. Richard Willerslev var den første som tog problematikken med den svenske indvandring op, i hvert fald i en form forståelig for almenheden, …

LÆS VIDERE HER

Udstilling med spånkurve 2012

december 5, 2012
Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012

Katalogforside for udstilling med spånkurve 2012

KATALOG Spånkurveudstilling 2012

Per-Olof Johansson, DK
og Lokal indsamling

KATALOG som PDF

KATALOG i bladreformat

Det er vel lidt usædvanligt at lave et katalog til en udstilling, efter at udstillingen igen er pakket i kasser! Dette er imidlertid et sådant katalog. Eftersommeren 2011 fik jeg en opfordring fra Lillemor Johansson til at udstille en del af min samling af spånkurve på Svenska Vävstolsmuseum i Glimåkra. På mærkværdig vis fik jeg samlet et antal kurve sammen til en udstilling med en vis logik i, og Rasmus Manley ville gerne gøre hele molevitten til Glimåkra i forbindelse med nogle feriedage i det svenske. 10. juni kunne udstillingen åbne, samtidig med udstilling af lokalt indsamlede spånkurve og hårkunst fra Dalarne, udført af Nina Sparr, Våmhus. Forbindelsen mellem hårkunst ogspånkurve er den, at kurvemagerne fra Dalarne fulgtes med dalkullarne på deres salgsrejser rundt i Sverige – også til Danmark.Mit udgangspunkt for interessen for spånkurve er imidlertid den skånske spånkurv, som den blev udført i Örkened og omegn fra o. 1870, og som førte min familie til Danmark, som man kan læse om det i min bog ’En tid med spånkurve’ fra 2009.

Per-Olof Johansson, DK

Om spånkurve i ‘Stedsans’ på DR P1

november 14, 2012

Det handler om almindelige spånkurve og deres almindelighed

Forleden blev jeg interviewet af Susanna Sommer til ‘Stedsans’ på P1 om.. spånkurvene i Danmark.
Udsendelsen bliver sendt torsdag 15.11. kl. 10 og genudsendt fredag 20 (DAB og PC) og ligger derefter på
dr.dk/stedsans

En tid med spånkurve – om bogen og links til øvrige sider om spånkurve

Harry Martinson læst i Danmark

oktober 31, 2012

Roehold ned i Skåne 1918

Et roehold et sted ’nede i Skåne’ ca. 1918. De tre piger til højre er mamma og to søstre. Mamma udvandrede til Danmark 1920.

Per-Olof Johansson, DK

Harry Martinson født 1904, død 1978, svensk forfatter fik i 1974 Nobelprisen i litteratur sammen med en anden svensk forfatter Eyvind Johnson.

På dansk findes der ikke mange bøger af Harry Martinson. Vist alle ældre oversættelser. En novellesamling, hans sciencefiction digteposet Aniara oversat af Otto Gelsted, og så erindringsromanen ’Nælderne blomstrer’ om en opvækst som barn på sognets regning på forskellige af egnens gårde og torp. Desuden er rejsebøgerne Kap Farvel’ og ’Rejser uden mål samt vagabondromanen ’Vägen til Klockrike’ fra 1948 oversat til dansk.

Fortsættelsen af ’Nælderne blomstrer’ (1935, da. 1937) hedder ’Vägen ut’ (1936) – den handler om vejen ud af barndommen og om dens retning – ud i den store verden til søs. På dansk blev det til ’Ud i livet’ i 2 bind i 1941. Båret på vej i Danmark måske med Tom Kristensens lille portrætbog: ’Harry Martinson – Den fribårne Fyrbøder’ samme år.

Nogle danskere har svært ved at læse svensk, andre ikke. Jeg vil påstå, at det meget handler om øvelsen, men indrømmer, at jeg må kaldes inhabil. Som sagerne står, er man som dansker henvist til at læse Harry Martinson på svensk. Skønt født og opvokset i Danmark er jeg også vokset op med svensk som andetsprog. Jeg har i mange år interesseret mig for Harry Martinson. Vi læste Norra Skåne hjemme, og der har han ganske sikkert været omtalt. Vi havde ingen bøger af ham, men mange af f.eks. Vilhelm Moberg. Da Harry Martinsons to erindringsromaner foregår netop på den egn, min mor og min fars forældre kurvemagerne på spånkurvefabrikken i Lillerød kom fra, havde det været ret naturligt, hvis de havde fundet vej til pappas bogskab, men nej.

Læs videre her  i PDF

En tid med spånkurve OG internet

april 11, 2011

 

Sandberg family making Swedish splint baskets in USA

Et eksempel på at Internet kan skabe forbindelser, der ellers ikke var kommet i stand!

 I den engelske version af historien om spånkurvens vej fra Sverige til Danmark, medtog jeg forskelligt, som ikke kom med i tidsskriftartiklen, nemlig navnene på de svenskere, som havde produceret spånkurve i England og USA. Dette var World Wide Web og det ville kunne interessere familier til de pågældende og måske ville jeg høre fra dem.
Der skulle gå hele tretten år! – men så kom der er en mail. Læs videre her

Spånkurve at se i Café Kaffemøllen, Hillerød

januar 17, 2011

This slideshow requires JavaScript.

Café Kaffemøllen i Møllestræde i Hillerød har været så venlig at lade mig udstille lidt spånkurve og min bog ‘En tid med spånkurve’  i deres vindue til den 15. februar.

Det er et rigtig godt spise – og café-sted! Med alt økologisk og en behagelig atmosfære!


%d bloggers like this: