Posts Tagged ‘statsborgerskab’

Danskerne – syd for grænsen

juni 15, 2020

(trykt Frederiksborg Amts Avis 13.6.2020)

Danskerne – syd for grænsen

Aldrig er der blevet talt så meget om danskerne som i år. Regeringen svælger i brugen af begrebet. Andre forgruer sig ved at høre beretninger om dem, der vil men ikke kan blive dansker pga et bureaukrati, der ikke giver preussisk forbilleder noget efter. 

Indfødsretsprøven indførtes 2005 – i 156 år efter Grundlovens indførelse kunne man altså blive dansk statsborger uden en sådan formaliseret prøve. For at se, hvad prøven indeholdt, prøvede mange af os den, og fandt den latterlig.

I 1920 blev Nordslesvig dansk (igen), hvilket indebar, at et par hundrede tusinde personer, som før havde tysk statsborgerskab, blev danskere. NB ikke efter individuelle ansøgninger, men fordi et flertal i området havde stemt for det. Det var et flertal, der bestemte, at det mindretal, der ønskede at forblive tyskere, nu blev danskere. 

Jeg har endelig for alvor fået læst A. Lorenz Bücherts bog fra 1945, nok skrevet før 1940: ”En sydslesvigers genforening med det danske folk i løbet af et halvt hundrede år.” Titlen burde sige det hele. Det er dog først ved seneste læsning her i hundredåret for Genforeningen, at jeg forstår den.

Hans tipoldefar kom til Danmark i 1700-tallet efter invitation fra den danske konge og bosatte sig i den tildelte gård syd for Flensborg. De inviterede, der havnede længere nord på i Jylland, fik navn af kartoffeltyskere. Hvad sprog de end talte, tysk, plattysk eller dansk, så var familien dansk fra da af, for hans tipoldefar blev dansk ved at aflægge en hyldningsed til kongen.

Lorenz blev født 1883 og siger ”..skønt jeg som lille dreng endnu ikke havde anelse om, at der var forskel på dansk og tysk”. Det handler så bogen om – hvordan han ud fra historien, ud fra mentalitetsforskellen bliver bevidst om forskellen og når til den overbevisning, at hans tyskhed er ham noget påført ved historieforfalskning fra Tyskland. Som barn er hans talesprog plattysk og derefter tysk. Dansk må han lære sig selv, først at læse dansk, så at skrive det og til sidst at tale dansk – det bogen handler om, er den personlige tilegnelse af det danske. Hans genforening består ikke i at flyttet til Danmark i 1920, han bliver ikke dansk statsborger, det er en helt personlig genforening.

Det danske mindretal syd for 1920-grænsen følte sig naturligvis fravalgte, de var jo i egen opfattelse ikke mindre danske end landsmændene nord for den nye grænse. Udfaldet kunne have været et andet alt efter hvordan afstemningsområderne, havde været og alt efter, hvem der var stemmeberettigede. Også Lorenz var skuffet, hvilket ikke betyder, at han ikke har forståelse for selvbestemmelsesretten. Men selvom han så aldrig blev dansk statsborger, forblev han dansker i egen opfattelse. Han argumenterer også for, at man på engang kan være dansk og tysk, hvad jo også siden blev officiel politik både i Tyskland og Danmark – når lige bortses fra statsborgerskabet.

Men når statsministeren vælger at tale om danskerne – så mener hun vist ikke det danske mindretal syd for grænsen. Vist lidt tvært i mod med tanke på de restriktioner, som grænselukningen har medført.


%d bloggers like this: