Posts Tagged ‘xylografi’

Lorenz Frølich her en af mange

januar 5, 2021

Illustreret Danmarkshistorie for Folket bd 1 og 2, 1854-1855 af A.Fabricius.

Bøgerne er meget velillustrerede af mange forskellige kunstnere. Manglede forfatteren en tegning af en ruin, et hus, en bakketop – så tegnede han den selv. Han tegnede også selv kortskitserne. Alle illustrationerne skulle enten være en ætsning eller et xylografi, så der var gerne to forskellige hænder involveret. Dog ikke altid, for begge ejere for reproduktionsfirmaet Kittendorff og Aagaard er både tegnere og xylografer. Måske tegnede kunstneren selv på det træ, som så xylografen skulle snitte i. Det gælder maleren Block. Tegner og raderer kunne være den samme. Her er mange varianter og mange kunstnere.

Det er især illustrationerne af Lorenz Frølich som er blevet kendte og genbrugt. Selv lærte jeg dem jeg at kende, da jeg gik i 2.klasse, for vi havde en lærer, der læste op af  Axel Olrik: Danske Heltesagn, med tegninger af Lorentz Frølich. Når han havde læst historien, lod han bogen gå rundt, så vi kunne se billederne. Jeg fandt selvfølgelig bogen, og troede at Fabricius’s Danmarkshistorie var gennemillustreret af Lorenz Frølich, for det var altid dem man gengav ved omtale af Fabricius.

Derfor er det andre opslag,jeg bringer til denne klumme, for ikke at bidrage til at andre lever videre med samme misforståelse.

Lurillustrationen har jeg mærkeligt nok ikke været opmærksom på, da vi lavede bogen om Brudevæltelurerne. For en gangs skyld er det den ene af lurerne fra Tellerup, fundet 1808, der er gengivet.

 

Lige nu har jeg læst afsnittene om Christian II, fordi jeg har fulgt en svensk TVserie om blodbadet i Stockholm. Fabricius fortæller godt, men med vægten på lidt andre detaljer end mere moderne versioner. Bemærkelsesværdigt er således et citat af ærkebiskop Gustav Trolles argumenter og forsvar for en nordisk union. Det var ikke lige den retning udviklingen tog han delagtiggøre i blodbadet taget i betragtning!

Ekstra..som ikke har noget med danmarkshistorien at gøre…når jeg nu har dette grafiske blad fra 1900, bilag i tidsskriftet KUNST. Lorenz Frølich forklarer selv på trykket hvad det går ud på:

Anna Ancher: Læsende gammel kone

september 22, 2011

Hvis du en dag falder over min udgivelse af  Bonde-Practica,

Opslag i kommentarbindet til Bonde-Practica 1975

 har jeg i kommentarbindet s.74  gengivet Anna Anchers radering af den læsende kone – Jeg mindes, at jeg meget pænt spurgte om lov til at gengive raderingen, en tilladelse jeg så fik af Ole Wivel, som vel var formand for Anchers Fond  dengang.

Sjovt at den også findes som xylografi gengivet i Gunnar Knudsen: ‘Dansk Bondeliv i forrige århundrede’ s. 97 1975/1987.  Efter signaturen skåret af F.Henriksen 1882,  uden at nævne Anna Ancher, som det dog helt tydeligt er. I Karl Madsen: ‘Skagens Malere og Skagens Museum’ er tegningen gengivet s.48. Vedr. xylografiet er der desværre ikke angivet nogen kilde, originalmål ej heller opgivet. Raderingen opgives at være fra 1896, men om xylografiet står der, at det er fra 1882 – så hvis det er sandt, er det vel tegningen, der har ligget til grund for den senere radering. Jeg tror Madsens gengivelse er en fotografisk gengivelse, ganske små ting adskiller den fra xylografiet synes jeg.  Anna Ancher har jo også malet dette motiv – i hvert står det som nr. 5 i ’Illustreret Katalog over Kunstudstillingen på Charlottenborg’ 1882 – men er desværre ikke gengivet der. Hvde det været tilfældet, ville vi have vidst  at det var som de andre :“træsnit efter kunstnernes originaltegninger”. Men den xylografiske gengivelse kan jo være brugt i ‘Ude og Hjemme’ 1882, som jeg desværre ikke har fra den årgang! Hm Hm – jeg synes jeg kan se det for mig.

Jeg brugte raderingen til at illustrere, hvad man kan tro er en kone som f.eks. læser Bonde Practica. Jeg kendte ikke Karl Madsens bog på det tidspunkt – ellers ville jeg have citeret ham: ”Mange af hendes Billeder var trods – eller maaske netop ved – deres store Enkelhed i Motivvalgtet af en egen næsten storstilet Virkning. Saaledes det Billede, hvor den gamle Lene som hun har gengivet i flere udmærkede Studier, studerer en Bog med en Iver, som om den aabenbarede silyllinske Spaadomme.”  Sjovt nok at i Sverige er der netop en forbindelse med den gamle folkebog med Sibyllæ spådomme og Bonde-Practicaen.

Om tegningen skriverKarl Madsen, at den er deponeret fra Kunstforeningen i Skagens Museum. Så der er den vel stadigvæk. Men hvor er maleriet? I de gamle fortegnelser om Skagens Museum kan jeg i hvert fald ikke se det – er det blandt de ikke udstillede malerier, som Skagens Museum nu har fået kendskab til?

Som før påpeget – kunne der blive en god udstilling af grafiske repræsentationer af Skagen-kunst, hvor i blandt dette kunne være en detalje.

27.9.2015: I Elisabeth Fabritius, Anna Anchers pasteller fra 2008 får jeg lidt flere oplysninger: Dels er maleriet med gamle Lene gengivet side 82 (eng.version), ejer ukendt, dels er der en pastel gengivet med delvist samme motiv på side 20. Her står dog, at ætsningen er fra 1898, hvor jeg har skrevet 1896, et årstal jeg fik fra Jørgen Styhr: Dansk Grafik 1800-1910 s. 218.


%d bloggers like this: