Svar på indvending

Jeg modtog følgende kommentar til mit indlæg om “umenneskerettigheder”:

**********’
Menneskerettigheder er frihedsrettigheder, alt andet er politik. Når du forsøger at institutionalisere din politiske overbevisning, gør du netop det, der i 1985 fik dig til at melde dig ud af DKP.

—
Posted by Kim to per-olof.dk skriver… at 3/24/2005 12:21:53 PM

*********

Jeg læser den som et godt eksempel på, hvor svært det er at kommunikere!
Jeg har skrevet nogle indvendinger mod det kommunistiske manifest, men jeg har aldrig i livet været medlem af DKP, end ikke overvejet det.
Jeg læser manifestet 1976

I en artikel, der kommenterer en kronik i Politiken skriver jeg [læs evt. hele artiklen her]

*********************
Jeg læser en kronik i Politiken den 5.3.1997 af Jørgen Grimstrup. (Tillad mig at sige hvor godt det er at skrive her – jeg synes det er vigtigt med sådan en dato fordi den giver dig mulighed for at finde den artikel og se hvad det er jeg refererer til. I avisen er sådan noget ikke velset. Det er “tungt”. Jamen hvad nu hvis det vigtige ER tungt?) Jeg vil ikke her tage stilling til kronikkens totalitet. Der er blot nogle passager, som er blevet stående i særligt lys.

Den første er denne: “Jeg selv er en af dem – var medlem af DKP fra 1974 til 1985 -” Jeg er selv født i 1942, så en som bliver medlem af DKP i 1974 og forlader det i 1985 med formentlig en masse gode argumenter – kan jeg da se har allerede i 1974 alle de selvsamme gode argumenter for hånden til overhovedet ikke at melde sig ind. Men man kan sige, at hvad argumenter udefra ikke har kunnet formå, formåede åbenbart den personlige oplevelse, og det er jo da godt.

***********

Som det ses: Kim læser ikke, hvad jeg skrev, eller springer let hen over citationstegnene, og voila – har JEG meldt mig ud af DKP i 1985!

Min kritik af maifestet gik netop på, at det helt afskrev frihedsrettighederne.
Konventionen om Menneskerettighederne er da i høj grad politik, og hvis vi ikke sætter institutionel magt bag dem er de tomme ord og slag i luften. Menneskerettighederne sætter grænser for magten, men det er jo ikke nok at have noget at hænge en klage op på, der må også være instanser der kan håndhæve rettighederne.