Fra frimærkernes verden

maj 3, 2021

FRA FRIMÆRKERNES VERDEN

Det hører til en af livets stjernestunder

når vi fem brødre sad omkring spisebordet

på Birkevej optaget af frimærker,

vandkedlen kogte i køkkenet

til hurtig afdampning af mærker,

andre blev fisket op af en skål med vand,

lagt til tørre på en gammel avis,

tørre mærker blev sat i album med hængsler

i serier som i AFAs katalog,

ultramarin var en mærkelig farve,

Sveriges konger, forfattere, kunstnere

en naturlig del af frimærkets verden.

Mamma i køkkenet, hvad tænker hun.

Jeg var lokalpolitiker i tyve år, med fem år i byrådet. Hvad andel de fem år havde i min blodprop i hjertet, ved jeg ikke, men i hvert fald var kræfterne ikke mere de samme, og jeg sagde farvel til aktiv deltagelse i det lokalpolitiske 1991.

Det kraftige engagement havde krævet en modpol eller flere, blandt dem, at jeg genoptog barndommens interesse for frimærker. Basis var bevaret, for jeg blev tidligt en samler, så når de fire ældre brødre var vokset fra frimærker, faldt de i min turban. At jeg tænker på det netop i dag skyldes, at radioen spiller Grieg. Ham hørte jeg først om, da bror Lennart sad og pralede af hele serien af frimærker med Grieg – ustemplede! Lennart havde en norsk penneven, og de udvekslede frimærker, og nu har jeg dem. Man lærte meget af frimærker – om farver, forfattere, kunstnere, konger, lande. Fröding, Sweddnborg, Bellman. Argentina angreb på frimærke de af England koloniserede øer i Atlanterhavet.

Da jeg genoptog samleriet, blev det alle topografisk frimærker fra Danmark, motiver som Bonde-Practicas månedsbilleder, frimærker med spånkurve i motivet, kunst og en masse andet. Motivsamling er ikke højstatus iblandt filatelister, men der samles. Læge i bekendtskabskredsen samlede på motiver fra lægevidenskabens verden. At se motiver bevare deres interesse som månedsbilleder fra middelalder og oldtid og nu på frimærker er fascinerende.

Noget mere kedeligt at afsende end et brev med kode i højre hjørne i stedet for frimærke gives næppe. Jeg har gjort det, for med de nye portopriser kan jeg ikke mere opretholde en frimærkekasse med forskellige værdier. Det sender jeg for få breve til.

Løsningen lå lige for i et par pergamynkuverter fra tiden, hvor jeg abonnerede på dagligmærker. Samleriet var de facto gået i stå, mærkerne havde aldrig fundet ind i et album, så nu bliver de brugt. 100 kroner på at sende en bog til Sverige? Det er 2×50 kr., kun en enkelt krone i overfrankering no problem.

Danmark med lur – et prøve-frimærke

Spånkurv af høvlede spåner

april 29, 2021

Ivar Johansson: Korgmageriet i Nusnäs – Fu. 2018.

Bogen handler om de spånkurve, som blev lavet i Nusnäs og Fu fra 1897, måske 10 år før – og så frem til nutiden. I modsætning til spånkurve fra det nærliggende Våmhus, hvor kurvene typisk var flettet med revne spåner (skilt fra ved årene), blev der i Fu brugt høvlede spåner. Det er en overordentlig veldokumenteret bog om historien, men det har også et ‘how to do’- appendix.

Jeg er overrasket over, hvor omfattende produktionen med høvlede spåner var gennem årene der, og at jeg aldrig er stødt på omtale af dette før.

Da jeg var i Våmhus i 1986,fremgår det af  dagbogen, at jeg forsøgte at få rede på egnens forhold til de høvlede spåner. Metoden var ikke ukendt, men for mig fremstod det , som om det drejede sig om noget kun enkelte var slået ind på. Af Ivar Johanssons bog forstår man, at der tvært i mod har været tale om en omfattende produktion med flere fabrikker og mange mennesker på basis af høvlede spåner.

En passant kan jeg også fortælle, at jeg I Våmhus talte med Karl Andersson, som så sig selv som bevisligt fjerde generation af kurvemagere på traditionel vis, og som havde som teori, at praksis der på egnen kunne føres tilbage til 1600-tallet. Og hvorfor ikke? Økse og kniv var de nødvendige redskaber, så usandsynligt er det ikke.

Ivar Johansson formoder, at ham, der starter produktionen op i 1800-tallets slutning i Fu, også er ham, der er opfinder af at bruge høvlede spåner og endda opfinder høvl til dette brug. Det er som om Ivar Johansson slet ikke har øje for, at produktion af spånkurve med høvlede spåner er kendt fra Skåne fra omkring 1870 og måske endda før. (Min bog ‘En tid med spånkurve’ fra 2009 burde indgå blandt kilderne. )  Når det bevisligt er tilfældet, forekommer det mig ret usandsynligt, at brug af høvl ikke skulle være kendt i Dalarne omkring 20-30 år senere.

Spånkurvefremstillingen i Skåne begyndte omkring 1845 med inspiration fra Dalarna, og så er det da en interessant tanke, at inspiration 50 år efter er gået den modsatte vej. 

Forskning i sagen kunne måske bringe os et skridt nærmere, hvordan det faktisk forholdt sig.

Spånkurv

april 24, 2021

“I Örkened, i Skånes nordöstligaste hörn, fanns det en tid då nästan hela bygden ägnade sig åt spånkorgstillverkning. Korgarna såldes till en början framförallt till de skånska slättbygderna men växte till en betydelsefull exportvara bla till Danmark, Tyskland och England. 

Hör Eva Persson, som tidigare arbetat som Hemslöjdskonsulent i Kristianstad Län, Skåne, berätta om denna framgångssaga uppgång och fall. https://fb.me/e/1ixNamVTb

Föreläsningen streamas live på Hemslöjd i Skånes facebooks-sida och kommer därefter att finnas tillgängligt här i eventet under en vecka. Föreläsningen är helt kostnadsfri.

Föreläsningen arrangeras av projekt Korgen Lyfter som drivs av Östergötlands Läns Hemslöjdsförening, Sörmlands Museum och Skånes Hemslöjdsförbund.”

********

Fordi svenske såkaldte Hemslöjdskonsulentet har sat kurve på programmet, er mit hovede pt i lidt højere grad end ellers optaget af det emne kurve. Det forhindrer mig ikke i at være optaget af Henrik Nordbrandts nye digtsamling, Peder Frederik Jensen bog ‘Det Danmark du kender’, Torben Brostrøms bog om forfatterportrætter.

Men Hemslöjdkonsulenterne havde før corona arrangeret en vandreudstilling ‘Korgen’, som blev saboteret af nedlukningen. Som så mange andre måtte de vende sig til Internettet, og her bliver det så streambare foredrag og digitale udstillinger af museernes beholdninger af kurve. Og på mandag er turen kommet til spånkurven i den version som især blev produceret i sognet Örkened i det nordøstlige hjørne af Skåne  jf billedet.Kommunen hed engang Lönsboda, men indgår nu i Osby Kommune.

Den kurv er jeg særligt optaget af og i den grad, at jeg har skrevet en bog om den ‘En tid med spånkurve’. Den handler om produktionen af den kurv i Lillerød, men pointen i denne sammenhæng er, som før nævnt her på bloggen, at den danske spånkurv slet ikke var dansk. Store mængder importeredes fra Sverige, og det var svenskere, som producerede de danske her. Måske blev de ‘indvandrere’ eller de var sæsonarbejde, men meget få danskere deltog igennem årene. Både i Lillerød og hjemme i Örkened er det slut med spånkurve. I Lönsboda er den sidste fabrik blevet museum, og det lokale loppemarked vidner om at dette er spånkurvens hjemsted.

Kurven i kulturhistorien

april 10, 2021

Kurven i kulturhistorien

I Danmark er kurve ikke et emne, som optager museumsfolk. Enkeltkurve til samlingen, jo vist, men ikke den store sammenhæng.

De bøger, der findes om kurve, er mest how to do, ikke med  kulturhistorisk vinkel.

Hvis jeg tager fejl heri, lader jeg mig gerne belære.

Jeg fattede Jacob Ludvigsens bog ‘Danskernes egen historie – Hverdagsliv i det tyvende århundrede’- og fandt ikke en spånkurv blandt mangfoldigheden af ting. Ja ja spændende nok men altså! Ingen andre kurve heller.

Jamen så Bjarne Stoklund: ‘Tingenes kulturhistorie’. Spændende bog og jeg er ham taknemlig for hans anmeldelse i ‘Folk og Kultur’ i 1977 af min udgivelse af Bonde-Practica og bemærkninger om bogen i denne. Men kurve må jeg kigge langt efter. En artikel om kurvene i kulturhistorien kunne vel være nok så vigtig som artiklen om hø-rivens historie.

Men så da Svenska Turistforeningens bog 1987 om træ – spånkurven kunne være et oplagt eksempel – synes jeg. I hvert fald kurve overhovedet, men det er ikke faldet redaktionen ind. Også i Sverige er det de udøvendes sag at være optaget af kurve.

Den gamle Politiken-håndbog fra 1971 ‘Gamle danske håndværk’ kan selvfølgelig ikke komme uden om kurvehåndværket. Det har et anerkendt lav, som alle de andre gamle håndværk. På udstillingen 2007 på Moesgaard fik man et klart indtryk af, hvor mangfoldigt kurvehåndværket i Danmark har været, bortset fra, at man ikke værdsatte spånkurve, så de var ikke med.

I bogen om gamle danske håndværk, dér figurerer ingen kurve, ikke en eneste. Hvert håndværk har sin bidragyder, og da ingen forsker beskæftigede sig med kurve, bortset fra H.P.Hansen i Herning, men han var død, så har den rare George Nellemann ikke fået øje på kurvehåndværket. Jeg holder af Nellemann af mange andre grunde, men denne udeladelse er en skandale.

Han er ikke alene, og spørgsmålet er, hvordan vi rette op på skaden, og hvorfor det blev sådan.

I Frankrig har de en person Roger Hérisset ,  der som jeg er vokset op i en kurvefamilie. Han har kunnet noget, som mine evner ikke rakte til. Han kan flette, og han er uddannet etnolog og forsker og har præsteret et fantastisk værk om kurve i Bretagne. Ingen kan være i tvivl om udøvernes håndværksmæssige kunnen og den kulturhistoriske betydning af faget.

HUSFLIDENS BIBEL

I Danmark er kurvehåndværket istedet for en profession og et fag, blevet rubriceret som en fritidsbeskæftigelse under navn af husflid. I Sverige har det tilsvarende hemslöjd fået en lidt anden status, nærmest repræsenterende nationens særkende. Interessen for husflid i Danmark er på linje med interessen for folkeminder. Kan forslidte ord dræbe betydningen af områder i kulturlivet?

Pileforeningens navn lyder som et særhjørne af husflidsbevægelsen, men har udviklet sig til mere end det, den favner en bred interesse for kurve af hvad materiale, de end er. For flertallet en hobby, for en del et erhverv, og for en del også kunst.

Ikke desto mindre mangler vi kulturhistorikerne til at favne kurven både bagud og i samtiden. Læg fortidens snobberi bag jer og forstå hvilket værdifuldt område af kulturen, som her er blevet svigtet og negligere.

*

En tid med spånkurve http://per-olof.dk/spaanbog.htm 

Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 anmeldt af Bjarne Stoklund i Folk & Kultur 1977 s. 156

Den danske spånkurv var svensk

marts 31, 2021

 

forsidej

Den danske spånkurv var svensk. 

Tanker ved en vandreudstilling, som ikke lod sig realisere. Udstillingen KORG på Trelleborg Museum. Som digital erstatning er etableret en digital udstilling af museets kurvesamling.

https://digitaltmuseum.se/021109683970/korg

Jeg stopper op ved de bemærkelsesværdige få spånkurve, når man ved, hvor dominerende de har været i antal. Det er klart  at dette kan opfattes som reklame for en bog, men den er udsolgt, så det jeg reklamerer for er et synspunkt.

Jeg har gennem årene mærket, at mit synspunkt har svært  ved at vinde gehør, både hos almenheden og hos museumsfolk, både i Danmark og i Sverige.

Efter mange års argumenterende, lykkedes det mig at få MuseumNordsjælland til at modtage min samling af spånkurve som en helhed, under den fane, at kurvene repræsenterede en lokal produktion. Og den kan man så læse om i min bog ‘En tid med spånkurve’ http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Fra svensk side har jeg mødt forståelse fra to sider, dels professor Sigrid Svendsen

http://per-olof.dk/brevcitater2.pdf 

Og dels fra Lillemor Johansson på Svenska Vävstolsmuseum i Glimåkra, hvilket førte til en udstilling der 2012.

http://per-olof.dk/exhibition.pdf 

Bortset på denne vinkel på kurve-sammenhængen, så er der også udvandrervinklen. Sverige har ikke noget problem med at se Sverige i USA takket være Vilhelm Moberg. Jeg har ikke regnet på det, men i forhold til den danske befolkning vejede svensk udvandring til Danmark sikkert tungere her end svensk udvandring til USA i forhold til det samlede billede af indbyggere i USA. Jeg har ikke indtryk af at dette optager nogen i Sverige. Det var ikke typisk, men dog sigende: Lillerød Spånkurvefabrik er fra 1890 til 1970 uopdaget af Sverige en del af svensk historie. Flertallet af arbejdere på fabrikken gennem de mange år var svenskere, for hvem stedet virkede som en sluse til Danmark.

Den røde tråd

marts 22, 2021

Hvis den røde tråd ikke er så tydelig –

Hvordan finde en ny vinkel på præsentationen af egne aktiviteter? 

  1. Selvudgiver af digte. 

2.Udgivelser af mere prosaiske ting

  1. Udgivelser i samarbejder med andre, LAFAK og ASK. 

Måske kan jeg få nogen til at følge et link

?

http://xn--lsmig-sra.dk/

http://lafak.dk/

http://perolofdk.com/askinv.htm

Digte med dato og digte uden

marts 17, 2021

Noget med dato og noget uden..

16.3.2010
et eller andet sted
står tiden stille

Made with Square InstaPic

Oles Liste / Lokalliste i Allerød

marts 11, 2021

To kæmper længe efter: Verner Nielsen tv og Ole Pedersen th maj 2012 i Kvickly Allerød

Det mærkelige er sket, at indenfor 8 dage er to markante skikkelser fra Oles Liste/,Lokallisten døde. Ole Pedersen (1931-2021) og Verner Nielsen (1933-2021), næsten jævnaldrende. Verner havde ikke samme karisma som Ole, men stod lige så fast som han på det sociale udgangspunkt. Midt i 70’erne kom han ind i byrådet som suppleant på SF’s liste, men blev 1977 bedt om at forlade partiet, hvorefter han og Ole løb parløb valgperioden ud. 1978 havde SF fattet hvilken arbejdskraft, der var gledet dem af hænde, og de inviterede ham til at blive spidskandidat – men Verner stillede op på Ole Liste og blev valgt sammen med Ole og en til. Han var en arbejdskraft uden lige og fortsatte til 1986. Havde han ikke lokalkendskab var det op på cyklen og ud og se selv, straks adskillige længder foran det øvrige byråd. Uden ham havde der ikke været nogen sag omkring IBMs byggeri i Blovstrød, det ville have stået færdig før klagen kunne gå i gang. Mange flere detaljer kunne føres på, en del kan findes i listens historie. Altid styr på fakta og lovgrundlag, frygtet af mange for sin direkthed. I den henseende bedst på bølgelængde med en konservativ militærmand i byrådet, sådan kan livet være.

Foto: Jan Stephan i bogen Allerødbilleder 1, 2010

*

Ole Pedersen og listeaktiviteter.

Det var nok i 1955, jeg første gang mødte Ole Pedersen. Ny, ung lærer på Lillerød Skole, hvis tilgang til pædagogikken lå langt fra den autoritære, som hidtil havde hersket på stedet. Han slog ikke. Jeg gik i 3.mellem, havde Ole i gymnastik, botanik, og han var vikar. Siden mødtes vi på Skovvangskolen, hvor han var blevet viceinspektør, jeg blev vikar..i 7 år. Ole kom i byrådet som socialdemokrat, men kunne ikke forlige sig med holdningen til at inddrage medlemmerne, så han blev enegænger. Skulle han stille op på en lokal liste, Hans kontaktflade var stor. Ville jeg være med? Jeg ville ikke stille op, men gerne hjælpe, samle stillere osv. Hans tidligere chef på Lillerød Skole sad i byrådet for de radikale, og han syntes ‘Oles Liste’, som vi kaldte den, var latterlig. Sjovt at se ham skifte holdning i løbet af valgaftenen, da han måtte indse, at Ole ville blive valgt. To valgperioder blev det til, inden Ole 1982 flyttede til Høsterkøb. Det blev spændende og intensive år, som man kan læse om i det lille hefte jeg lavede, da vi nedlagde listen i 1994. Med en sang fortolkede jeg det personlige indtryk Ole havde gjort på mig.

På skolen fortsatte samarbejde af anden art. Så var der måske nogle år, hvor vi havde mindre med hinanden at gøre. Men fra Høsterkøb flyttede han tilbage til Lillerød og ind her i Møllevænget. Det lykkedes os at få ham engageret i arbejdet i Lillerød Boligforening, fra en afdelingsbestyrelse kom han i Hovedbestyrelsen til Møllevængets afddlingsbestyrelser store tilfredshed. Tak for det hele Ole!

*

Lille hefte om Oles Liste / Lokallisten i Allerød 1974 – 1994.

https://issuu.com/perolofdk/docs/lok2vers

Jeg døde ikke

marts 7, 2021

Jeg døde ikke – det er noget mærkeligt at skrive, hvis det blot hænger i luften – for vi ved jo,  at det er et udsagn med begrænset rækkevidde. Det betyder: ‘Jeg døde ikke som 78-årig’. Men ville det ikke være en kedelig titel til et digt?

Det har været et mærkeligt år for os alle, men for mig blev det særlig mærkeligt derved, at jeg levede med en forestilling om, at jeg under alle omstændigheder kunne forvente at dø i det år. Når det ikke skete, virker den forestilling selvfølgelig latterlig. Jeg satte mig dog ikke ned og ventede og frygtede. Året gik og jeg fyldte 79. Det gik op for mig, at lignende punkt havde jeg passeret mere end en gang.

 

***************

 

JEG DØDE IKKE

 

Jeg er blevet 79 år.

Jeg troede 78 var grænsen

for mig, for Farfar, Pappa, to brødre

nåede kun at blive 78, Kurt og Stig.

Jeg døde ikke.

 

Sank ned i et hestehul som ikke-svømmer.

Jeg kæmpede, så overskrifterne,

kæmpede som en gal,

fætter Knud reddede mig.

Jeg døde ikke.

 

Frygteligt stadigvæk, Hjalmar 17 år,

faldt ud af vinduet, min søn,

min yngste søn død, det kunne jeg ikke

det kunne jeg ikke leve med,

det ville de ikke kunne leve med, sagde de.

Jeg døde ikke.

 

En fredag morgen, en smerte,

uafvendelig i brystet, ikke

som Falck-folkene troede

muskelinfiltrationer men

blodprop i hjertet, hvorfor ved jeg ikke.

Jeg døde ikke.

 

Blod i afføringen en måned.

Jeg ser det hver dag, sagde kirurgen straks,

Det er kræft, du får svar om en uge.

20 cm tarm farvel.

Jeg døde ikke.

 

Det var op ad bakke op ad bakken,

og siden cyklede jeg som en gal

på motionscykel med udsigt til

udsigt til Frederiksborg Slot.

Fik 4-dobbelt bypass, som Clinton.

Jeg døde ikke.

 

Som 78-årig et år med covid-19,

tanke på døden hver dag i et år,

holdt alle anvisninger og rutiner i hævd,

morgen og aften, dag efter dag

tanke på døden hver dag i et år.

Jeg døde ikke.

 

Jeg er blevet 79 år.

 

*

per-olof johansson 25. februar 2021

 

Hammershøi bruger Købke

marts 7, 2021

Politiken 7.3.2021

Christian Købke: Statens Museum For Kunst

Hammershøi maler en kvinde med en kaffekop..mon ikke han altså ser mer i det billede end ‘en aldrende kvinde’ ‘på en dårlig hårdag’ som Jesper Wang-Sung siger i dag 7.3.2021 i Politiken? Når Ida og han tænker på Købkes billede af pige med kaffekop? Det billede kendte de begge.

Det er iagttagelse jeg har tænkt på i mange år, endelig en anledning til at få den på prent!

https://kunsten.nu/artguide/calendar/dansk-guldalder-verdenskunst-mellem-to-katastrofer/

 


%d bloggers like this: