Lisi Martin og spånkurve

maj 18, 2022

På et svensk loppemarked, hvor en hylde på 10-20 meter udelukkende har nissefigurer i alle afskygninger, er der kun en enkelt med spånkurv, en nissepige. Men jeg har jo nissedrengen i forvejen. Sikkert designet i Sverige, udført i Kina? Nej ikke svensker!
Det viser sig, at jeg i min postkortsamling har fire kort af en spansk tegner Lisi Martin, som lader ane, at det er hende, som har designet de to figurer. Google afslører en hel industri på grundlag af henes tegninger for firmaet Pictura. At hun har inddraget spånkurve er nok inspiration fra Carl Larsson: Britta med julljus.
Det æstestiske tager jeg ikke stilling til ved samling af figurer og billeder med spånkurv, det handler om noget andet, mangfoldigheden af spånkurve.

At løfte kurven op

maj 17, 2022
Korgen Lyfter YouTube afsnit 11

Nu är en inspelning av seminariet “Korgen lyfter hur för vi traditionell korgkunskap vidare? ” som arrangerades av projekt Korgen Lyfter tillsammans med Hälsinglands museum, Hemslöjdens riksförbund, Region Gävleborg, Dalarnas hemslöjdsförbund och Studieförbundet Vuxenskolan…tilgængelig på Korgen Lyfters YouTube kanal, indtil 31.5.2022.

For mig per-olof.dk har det været stort at kunne repræsentere den svenske spånkurvs vandring til Danmark i YouTube afsnittet 11. Især når jeg tænker på de mange år før kontakten med Pileforeningen, hvor det var op ad bakke at skulle fortælle historien. Nu er jeg så en detalje i den rette sammenhæng, og det er ret befriende.

Spånkurvene adskiller sig fra de fleste andre kurvetyper, ved at have været masseproduceret i højere grad i en længere periode og ved at nærme sig et industrielt produkt ved brug af maskiner til høvling og sammenheftninger. I perioden 1870 til 1960 har spånkurve i Sverige og Danmark antalsmæssigt langt oversteget andre kurvetyper, hvilket er svært at eftervise, da bevaringsværdien har været ringe i forhold til mere kunstfærdigt udførte kurve.


Drømmen er, at nogen i Danmark lader sig inspirere af dette kæmpeprojekt til et til Danmark tilpasset projekt. 
*
https://youtu.be/DDkcC1wYsfw

Du Fu og Uppåkra

maj 10, 2022

Arne Herløv Petersen har gendigtet den kinesiske digter Du Fu, som levede 712-770. Når man samtidig med den bog læser om det kulturområde i Skåne der lå ved Uppåkra i sådan 1000 år fra år nul til vikingetiden, og som vi kun kender fra arkæologiske udgravninger, er det svært ikke at se Du Fu som en samtidig med en periode i det forløb. Men det sted i Skåne skrev ingen. Hvad Arne Herløv Petersen har magtet er, at levendegøre en digter fra den tid så læseren føler sig på bølgelængde med ham. Så forskellige de to kulturer er, så lykkes det for mig at se et menneske i Uppåkra for mig, som blot ønsker fred for sig og sin familie og sit håndværk. Måske som Du Fu slet ikke fanget i omgivelsernes overtro?

Hvor meget større var verden dengang, Du Fu kunne ikke have nogen anelse om menneskene i Uppåkra. Men jeg kan har lov til at se samtidigheden for mig ved læsning af begge bøger.

Dick Harrisson: Tusen år i Uppåkra. En järnåldersmetropools uppgång och fall. 2022.

Du Fu: Silke og korn. 2022. Udvalgt og gendigtet af Arne Herløv Petersen.

Daglige digte jævnligt

maj 9, 2022

Digte af mig på facebook og Instagram samler jeg sammen på her nu og da.


*
også 9.5.2022

*

*

fra ‘Hvor de åbner deres madkurv’

*

*
*
*

9. maj 2022

maj 9, 2022

Sidder og læser avisen

Det ringer på døren

På anden måned

Har vi håndværkere

Hvad skal du lave i dag

Ho ho det er pakkeposten

Sort kuvert fra Det Poetiske Bureau

Jeg kvitterer med 

Navn og smiley

Du Fu Silke og Korn

Gendigtet af min næsten ven

Arne Herløv Petersen

Lægger avisen til side

Himlen og jorden

kan helbrede skrammer og sår

men hvornår

er den store jammer i verden forbi?

Står der

Et spørgsmål på plads

Lige til dagens avisoverskrift

Alle frygter Putins parade

4. maj erindringer

maj 4, 2022
Lillerød Borgerværn 1945

Mit bidrag til dagens HejP2:

Født i 1942 kan jeg huske tyske soldater, som jeg viste vej til vores vandhane. Skønt kun lidt over tre var jeg klar over det betænkelige i situationen. Men flinke var de. 4. maj husker jeg desværre ikke. Der imod episoden da frihedskæmpere i en HGF efter en falsk anmeldelse arresterede Nielsen midt i arbejdet med at afbarke træ og vi børn sad ved vandhullet og legede med barkbåde.
Jeg kunne frihedssangen og måtte tit optræde med den. Jeg holdt engang foredrag i vor lokalhistoriske forening om min opvækst i byens villakvarter. Vagtværnet udgav efter krigen sin rapportbog, som nok var det første lokalhistoriske skrift, jeg har læst. Da jeg lagde frihedssangen derfra op på powerpointen og begyndte at synge – sang hele forsamlingen med – hvilket siger noget om segmentets alder! Men et bevægende øjeblik!
Jo lys havde vi siden i vinduerne den aften og er fortsat med det. Og så gentages de små erindringer.

Svend Møller Kristensen: Danmarks frihedssang – En vinter lang og mørk og hård (1945)

Fiske-lampen

maj 3, 2022
Arne Bernhard Johansson udstilling Allerød Rådhus 1977

I en butik med oversøiske varer købte jeg en uro med flere små flettede fisk – uhyggeligt billigt. Jeg vidste hvor svære de er at flette. Engang sidst i 50’erne fik Arne af naboen, som havde været i Tailand, den opgave at lave en flettet fisk, 10-12 cm lang. Arne udlovede 100 kr. til den af os brødre, som kunne lære ham at lave den. Jeg kan ikke flette en kurv, men jeg var spejder og opfattede fisken som et knob, og det lykkedes at lave en fisk i spåner og vinde de 100 kr.

Smukke blev mine versioner aldrig – i modsætning til Arnes. Han lavede dem i mænger  – store såvel som ganske små. Den største blev til go’natlampe for børn. Jeg fik den aldrig fotograferet i den funktion. Her har jeg fotograferet den oppe til højre ved en udstiĺling på Allerød Rådhus 1977. Den lille uro er hængt op i en kurv flettet med revne spåner af pappa, foto nederst.

Jeg fik ikke fotograferet go’natfisken – men jeg fik den med i en go’nat-sang:

Sangen Rosalil sang for sin lillebror, Tekst: per-olof johansson , Melodi: Niels Erik Nielsen

*

Sin vogn gør han af skyer blå, 

i åg han storme spænder. 

Den ganske jord med klipper grå 

som voks er i hans hænder.

*

Hans stemme ligner næsten din, 

og bag ham fyger stjerner, 

han bringer dig et gyldent skrin 

med sang og drømme-kerner.

*

Sov sødt! Og glem at jeg er her, 

drøm godt om gud og hvermand. 

Han smiler til mig, når han ser, 

at jeg har lært dig hvordan.

*

Og fiske-lampen lyser blidt

på mig, og dig som sover. 

Han smilte til mig, ganske lidt, 

og hjertet banker over.

*

[1.vers hugget fra N.F.S.Grundtvig]

Tretten år senere

april 23, 2022

Tretten år senere..

Mine to længstvarende projekter udgav jeg samme år – 2009 – hvilket jeg ikke før har været opmærksom på. I en eller anden forstand har de nok noget at gøre med hinanden, men næppe noget man lige får øje på. ‘En tid med spånkurve’ og ‘Samtale med tiden’ tager begge udgangspunkt i min opvækst. Spånkurvene var familiens livsgrundlag, og dialogen med mig selv har basis i den eksistentielle indgang til livet, som uudtalt repræsenteres af begge sider af min slægt. At resultatet blev ‘Samtale med tiden’ skyldes, at jeg for så vidt opgav projektet – et andet syn på talsystemet, og hvilke konsekvenser dette måtte få. Ideen fødtes nok i 60’erne. Allerede ved flytningen til Viby/Aarhus tjærede jeg nogle hovedpunkter og stikord ned om min opvækst på kurvefabrikken. Hans Kurt Andersen anmeldte ‘Samtale med tiden’ i Allerød Nyt uden at opdage det med talsystemet. Mette Winge anmeldte ‘En tid med spånkurve’ i Politiken uden at forstå betydningen af familiehistorien. Det undrede mig længe, hvorfor anmeldelsen kom fire måneder efter udgivelsen. En dag læste jeg om kontakten mellem hende og Torben Brostrøm. Ham sendte jeg bogen, som jeg havde sendt ham mine digtbøger, men uden dedikation med den begrundelse, at han så uden problemer kunne lade den gå videre til en anden, da kurve måske ikke stod på hans dagsorden. En bog af ham selv sendt til Klaus Rifbjerg med dedikation endte uopsprættet hos mig. Jeg sprættede den op og læste den, hvor meget skal man dokumentere? Torben Brostrøm sendte mig sine små nytårsskrifter, bl.a. det hvor klummen fra Information om min udgivelse af Bonde-Practica stod.

Omtale af ‘Samtale med tiden’

Mette Winge om ‘En tid med spånkurve’ i Politiken

https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/faglitteratur_boger/art4841596/Sp%C3%A5nkurven-har-f%C3%A5et-sit-eget-opslagsv%C3%A6rk

Udvandret til Canada

april 21, 2022
Uno Langmann den høje prins bagest. Jeg selv nr. 4 fra venstre. Lillerød Skoles skolekomedie 1950 på Lillerød Kro.

En udvandrers historie

I 50’erne udvandrede ikke så få danskere til Canada. En af mine storebrødre var grebet af feberen og ville have familien afsted. Jeg drømte om, at vi allerede var der og havde været oppe på loftet det nye sted, for at finde fotografier af mine klassekammerater i Danmark!

Uno Langmann udvandrede som tyveårig i 1955 til Canada fra Danmark. Fra han var 10 år voksede han op i Lillerød. Jeg husker ham udmærket. min bror Kurt (ikke ham med Canada-drømmene!)  gik i mellemskolen i klasse med ham på Lillerød Skole I vores skolekomedie januar 1950 spillede han prins og jeg var en af troldungerne. Vi syntes han var megahøj og den helt rette til at spille prinsen. Om familiens dramatiske oplevelse i befrielsesdagene er fortalt i Lokalhistorisk Arkiv og Forenings blad Nøglehullet 3/2019: Dramatik på Tokkekøbvej.

Han skaffede sig en karriere som antikvitetshandler i Vancouver, bl.a. med ældre nordisk kunst. Ved siden af dette var han samler, dels af bøger, dels af fotos om livet på Canadas vestkyst. Om samlingen står på firmaets hjemmeside:

“The donation of the Uno Langmann Family Collection of British Columbia Photographs to the University of British Columbia Library’s Rare Books and Special Collections consists of more than 7,900 images from 77 albums. This collection includes extensive coverage of B.C. from the 1850s to the 1950s and includes photographs in a wide variety of formats and genres including albums, diaries, portraits, landscapes and city/townscapes. 

Images from the collection are being digitized on an ongoing basis. Library users will be able to request items from the physical collection through UBC Library’s Rare Books and Special Collections.”

I 2015 blev han udnævnt til æresdoktor ved University of British Columbia i Vancouver.På YouTube fortæller han om sit liv og hvorfor han begyndte at samle fotografier. Desuden demonstrerer han et gammelt fotoapparat til glaspladeoptagelser.

Enetale om fotosamlingen og eksempler:

Uno Langmann antikvitetshandel

https://www.langmann.com/

Da han blev udnævnt til æresdoktor ved Vancouver Universitet

Den danske spånkurv var svensk

april 14, 2022
Pilefestival, Slagelse 2010

At flette er en del af den immaterielle kulturarv, som det officielle Danmark ikke tager sig af. Kurve af naturmaterialer forsvinder og har ikke i Danmark haft interesse for historikere som papir og bevarede genstande af mere bestandige materialer.

Fra håndværk blev spånkurve i Sverige fra midten af 1800-tallet til halvindustrielt produkt i kraft af brug af maskiner og arbejdsdeling. Fra 1890 kom der en aflægger i Danmark, dog med svensk arbejdskraft. Dens æra som masseproduceret løb ud i Danmark i 1970, plasticposen tog over.

Skønt barn af kurvemagere lærte jeg aldrig at flette en kurv, men jeg har påtaget mig at fortælle om en tid med spånkurve i Danmark.

Korgen lyfter, afsnit 11 om spånkurve i Danmark

Mange links til bog og podcast

http://per-olof.dk/spaanbog.htm

En svensk skov blev spånkurve i Danmark

Udstilling af spånkurve i Glimåkra

Den gamle høvl i ny brug

Udstilling af spånkurve på Pilefestival Vingsted 2016

https://flic.kr/s/aHskJ44WtZ


%d bloggers like this: