I dag læser Kulturministeriet , kulturministeren Politikens tillæg ‘Kultur i byen’. Selvfølgelig først om sig selv, men to sider af Lars Hedebo Olsen om udstillingen ‘ Laboratorium for flet’ på Sophienholm, Sophienholm Kulturhal undgår næppe hans opmærksomhed. Hvis jeg nu leger tankelæser, vil jeg tro, han tænker, hvad der egentlig blev af opgaven med at indkalde yderligere ideer til, hvad der er dansk immateriel kulturarv såsom kurveflet, som kulturministeriet havde lovet skulle ske i 2021? “Det må jeg huske at spørge om på mandag”, tænker han… Gad forresten vidst, hvem andre end jeg, der har interviewet hans far? Det gjorde jeg til bogen om ‘Lillerød Lervarefabrik’, der stod han nemlig i lære. #lillerødlervarefabrik
Spændende om ‘Danmark’ nu vågner op og får øje på kurve og flet, som noget der er opmærksomhed værd i bredere bemærkelse end som blot hobby og husflid. Det er håndværk, det er kunst og det er en del af vor historie.
Jeg griber så anledningen til at minde om..da der nok forestår et langt, sejt træk..
Du kender nok en tegnestift – en lille spids tingest, som bruges til at sætte sedler op på opslagstavlen. Der var engang en pige, som manglede en tegnestift. Så sagde tegnestifttyven: “Den klarer jeg” og så gik han ind på skolen og fik straks øje på en opslagstavle! Her hang der en masse opslag: Et kort, så man kan finde vej på skolen. En plakat om “Idræt for sjov” for SFO og een til om det samme. Et opslag om at cykler skal stilles i cykelskuret. Et opslag om Forårs*SFO, som kan starte 1. april. Et opslag fra skoleinspektøren om, at det er forbudt at køre op til skolen. Et opslag om hvornår det er sommerferie. Og et om hvem der sidder i SFO’s forældreråd. Så var der et helt særligt opslag: “Lån ikke tegnestifter her!” stod der. Det kunne tegnestifttyven ikke forstå. Han havde bestemt ikke tænkt sig at låne en tegnestift. Han havde tænkt at stjæle den og give den til pigen, som han syntes var så sød. Han fandt også flere opslagstavler med fotografier fra indskolingens jule tam-tam og fra den snevejrsdag, hvor børnene havde lavet en snemand, og der var en masse tegninger, som børnene havde lavet. Her stod også: “Lån ikke tegnestifter her!” De er godt nok mærkelige her, tænkte tegnestifttyven. Hvem kunne dog finde på at låne en tegnestift. Det havde han aldrig hørt om: At nogen havde afleveret en tegnestift igen. Nej stjæle, det vidste man hvad var, og det stod der jo ikke noget om. Og pludselig manglede alle opslag. alle tegninger, alle fotografier mindst een tegnestift, nogle manglede tre, ja nogle af opslagene hang endda samlet på een. Tegnestifttyven skyndte sig hen til pigen og sagde: “De er til dig!” og fyldte hele bordet med tegnestifter. “Ih tak” sagde hun, for så mange tegnestifter havde hun aldrig haft for. “Hvor er du sød!” sagde hun. Og hun mente det. Så nu ved du, hvor alle de forsvundne tegnestifter blev af dengang.
Jeg viser en 123 år gl. spånkurv frem i Trelleborg.
Jo, fandt en lydfil, hvor jeg læser et par tekster af Harry Martinson om spånkurve, samt noget fra Kaleva og mit eget digt om det om spånkurve, jeg ikke fik med i bogen om en tid med spånkurve. Min tunge slår sludder et par steder..
Jeg skulle have været i Underskoven på torsdag for at læse op, men er forhindret. Sender så et opslag med lyd!
Jeg spreder digte, hvor jeg kan, facebook, Instagram, LinkedIn og her på min blog, engang på Splints & Co. Ikke kronologisk og noget bliver gentagelser af gentagelser. Her kommer så 32.
Sommetider mister man troen på, at tilfældet er et tilfælde. Jeg vipper benene ud af sengen og griber bogen øverst bunken, Aldous Huxley: Gensyn med fagre nye verden. Tror jeg slår op et tilfældigt sted, men kan altså ikke opfatte det som tilfældigt, når jeg læser en opfordring til en uddannelse i sprogets rette brug:”En sådan uddannelse i at skelne mellem den rette og den urette brug af symboler vil kunne indledes øjeblikkelig. Den kunne endda være blevet indledet når som helst i de sidste tredive-fyrre år. Og dog lærer børn ingen steder på systematisk måde at skelne sande påstande fra falske, meningsfyldte påstande fra meningsløse. Hvorfor er det sådan? Fordi de ældre, selv i de demokratiske lande, ikke ønsker, at de skal have en sådan uddannelse.” Ikke ønsker? Ja han fortæller om et USA-projekt fra 1937 til 41, der hed ‘Instituttet for propagandaanalyse’, men som blev nedlagt fordi det stred mod den ‘psykologiske krigsførelse’, som krigen gav anledning til. Der var modstand ikke kun fra militærfolk, nej lærere, præster og reklamefolk. Originaludgaven er fra 1959. I dag læser jeg en artikel om en britisk lektor, som efter i ti år uden problemer har undervist i kritisk læsning sættes fra opgaven fordi en kinesisk elev har kritiseret et eksempel for at være provokerende!
Trumps og Putins løgne er alle velbekendte, løgnene på de sociale medier griber om sig. Men altså en trend med en fortid. Skal vi tro, at myndighederne for alvor vil bekæmpe denne trend, når den i den grad tjener så manges interesser?
*
PS
Aldous Huxleys bog ‘What are you going to do about it? The Case for Constructive Peace’ udkom 1936. Havde verden lyttet, var millioner af mennesker ikke døde. I Danmark kom den 1945 med titlen ‘Hvad vil De gøre ved det’. Lige meget har det hjulpet.
I dag blev jeg for jeg ved ikke hvilken gang inviteret til at deltage i et forskningsprojekt om en af de sygdomme, jeg har været igennem. Hver gang har jeg i bemærkninger skrevet, at jeg ønskede information om resultatet. Det har jeg aldrig fået svar på. Nogen gange har det været ret omfattende at svare. Den i dag skulle kun vare et par minutter. Men jeg er sur.
Jeg dykker ned i den ene af mine kasser med Ib Spang Olsen og finder bogen ‘Børnekultur i øjenhøjde – Ni synspunkter fra Udvalget for dansk børnefolklore’ med opsætning og tegninger af Ib Spang Olsen. Den kan lånes på biblioteket.
Set i lyset af udviklingen af net og mobiltelefoner siden den udgivelse fra 1989 er det interessant læsning. Er der synspunkter på børnekultur fra dengang, som stadig har gyldighed, eller skal der formuleres et helt nyt begrebsapparat?
Livsfortælling er et ord, der måske skiller sig ud fra ordet erindringer. Men er det ikke sådan, at alle erindringer løber ind i vores livsfortælling? Jeg skrev engang jævnligt til rubrikken ‘Dag til dag’ i Politiken, og havde Tøger Seidenfaden ikke stoppet den, havde jeg nok gjort det endnu. Om det var mig eller en anden af os bidragydere, han var træt af ved jeg ikke. Jeg samlede mine bidrag i en lille bog. I dag kan jeg se, at den kan læses som en erindringsbog. Og sådan er der mange metoder, til at fremkalde erindringer. ‘Glemmer du/ så husker jeg det ord for ord’.
Erindringer kan skrives på flere måde. Født der og der den dato. Sådan er det ikke med disse Stier, De fører vidt omkring uden den store dramatik. Men det er det erfarede, som taler og kaster os rundt mellem årene. Man er ikke helt sikker, om det er digteren eller en anden, hun agerer talerør for. Teksterne virker så lige til, indtil man opdager, at der gemmer sig noget rundt om hjørnet. Altså underspillet, så dette er ikke helt typisk men viser metoden:
*
DET EVIGE LIV
I det evige liv
er favntag almindelige
man strækker armene frem
og går igennem hinanden
og sådan kan man nå en masse
på en eftermiddag
*
Andre digte er lettere at stedfæste, et sted i Jylland tror jeg:
*
MARKVEJ
Jeg husker sidste gang
jeg ikke kunne se vejen
og følte mig frem
med hænderne i hjulsporet
en overskyet aften
*
Man kunne godt kalde bogen en øjenåbner for livets skæve vinkler.
Jeg forstår ikke den udbredte anonymitet, som åbenbart er accepteret i debat på nettet. Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser. Men det er ikke en debat på lige vilkår.
Ønsker du at være anonym i debatten, forklar mig så hvorfor. Forklaringen kommer ikke med på nettet.
Få besked på Twitter
Hvis du følger PerOlofDK på Twitter, får du besked når der er nyt på denne blog...
If hate is God
God hates you
Hate is a poison,
it kills you, your family,
your goal its self.
Hate creates hate,
makes hate your God.
If hate is God
God hates you.
democracy-handbook.org
Democracy-handbook.org is a free and simple, multilingual handbook for all who are interested in developing, maintaining, and spreading democracy.
Ja til sprog
– sproget øverst på dagsordenen i Danmark –
The Detective Collective
All music and lyrics composed by Bashu Naimi-Roy, with help from the collective, which includes Kian on drums, Zaman on guitar, and guest artists on guitar, vocals, etc.
per-olof.dk skriver...2 