Kurve,kurve,kurve

august 29, 2021
1983/2009

Andre vil en dag kunne skrive detaljer om spånkurvens historie, som jeg dårligt nok har kunnet antyde, for der gemmer sig mange oplysninger i diverse indsamlet statistik. Det har jeg hverken haft forstand eller ork til at grave frem. Mit udgangspunkt var min opvækst i en kurvemagerfamile og den i forvejen publicerede litteratur. Samt en skat af gamle og nye fotos. Tre beretninger om svenske kurvemageres salgsturnerer i Danmark har jeg oversat og bragt sammen I bogen. Bogen blev en dokumentation om spånkurvens eksistens i Danmark. Den giver baggrunden for den samling af spånkurve, jeg har doneret til Museum Nordsjælland. Mange svenske indvandrere kom til Danmark, specielt for denne gruppe var, at den også havde erhvervet med sig. Det blev en svensk koloni i Danmark, så lille den end var. Den dækkede langt fra det totale marked for spånkurve i Danmark, grossister i København Aarhus og Odense bidrog også, hvilket skete med fra Sverige importerede kurve, identiske med de kurve som produceredes i Lillerød.

Kurvemagere i Danmark samledes omkring Kurvemagerlauget, men her var Lillerød Spånkurvefabrik ikke med. Mig bekendt prøvede ingen af dem at optage en produktion af spånkurve. De solgte ikke desto mindre spånkurve, Wengler hørte f.eks. til kunderne. Det samme gjorde Blindes Arbejde, som heller ikke selv forsøgte sig med fremstillingen. Et af fængslerne prøvede en kort tid, ved jeg, men det er hvad jeg ved om det.

På danske museer er spånkurvens eksistens underspillet, hvor det ville være naturligt, at den indgik som hverdagsgenstand både på frilandsmuseerne og diverse lokalhistoriske museer. Spånkurvene fra deres naturlige eksistensperiode 1870-1970 er ved at forsvinde, og jeg græmmer hver gang jeg møder nutidige erstatninger i museumssammenhæng. Udover donationen til Museum Nordsjælland har jeg også doneret et antal til Immigrantmuseet i Farum og nogle stykker til Ballerup Museum og Jagt og Skovbrugsmuseet.

Det kan undre, at landet ikke har et kurvemuseum eller at der i det mindste et enkelt museum havde specialiseret sig i emnet kurve. Herning Museum har en stor samling af løbkurve, men vi mangler at nogen har blik for kurve som en helhed – fra oldtid til nutid.

Mange har gennem de sidste 25 år vist interesse for selv at lave kurve, med Pileforeningen som initiativtager. Firmaet Tempa på Mors er aktiv med at kunne levere materiale og vejledninger. Interessen for kurvens historie, ikke kun spånkurvens trænger til et gevaldigt løft. Steen Hedegaard Madsens projekt med at registrere kurve, som indgår på malerier, kan måske resultere i et sådant løft. I mindre skala er mit eget projekt med at registrere malerier og tegninger med spånkurve et forsøg på det samme. Disse projekter tjener både formålet at vise omfatningen af kurveanvendelsen og kurvenes udformning, design og materiale.

Tilført MuseumNordsjælland

Kalø – perolofdkdigt

august 27, 2021

Efter igen at have været ved Kalø slotsruin, i flere dage haft den i øjenkrogen, må jeg finde dette digt frem om den fremmede mand, der sad fængslet der og som spøger i min baggrund..Her foredrager jeg det på YouTube

Roman eller ej

august 13, 2021
Romanstof?

I en roman kan forfatteren fantasere om begivenheder og om personernes tanker og gøren og laden. Det kan blive til et resultat med afdækning af vigtige livssprørgsmål, som debatteres århundredet efter. Det kan også blive ligegyldigt fra dag et, siden kun af interesse for kulturforskere.

Jeg har nu læst adskilligt om Lone Hørslevs roman, som tager udgangspunkt i hendes egen oldemors historie, ‘kvindekår i København anno 1924’, som Erik Skyum Nielsen kalder det i dag i Information.

Det lader ikke til kun at være fri fantasi, der ligger research bag.

Hvis jeg nu læser den roman, vil jeg hele tiden relatere til det lidt jeg ved om mine forældre, for det er jo deres tid. Når jeg læser Harry Martinsons bog Nässlorna blomma om drengen Martin, har jeg ingen problemer med at tro hans fremstilling, for det er jo en slags selvbiografi. Jeg har let ved at se min jævnaldrende mor vokse op i det miljø han beskriver, bogen udvider de stumper af erindringer, som mamma fortalte.

Kan jeg læse Lone Horsløvs roman på samme måde? Jeg tvivler. Tine Wammen fortalte på dokumentarisk grundlag om tjenestepigernes liv fra generationen før uden at fantasere om deres tanker. Nogen kan sikkert der ud fra skrive en roman og få anskueliggjort elendigheden, klar til et filmprojekt, for så forstår vi bedre, tror vi. Matador ses jo som en slags dokumentar, lige meget hvor mange gange Lise Nørgaard og andre afviser det.

Af anmeldelsers referat forstår man, at beskrivelserne af seksuelt samvær i Lone Hørslevs bog må være fri 2020 fantasi.

Selvom jeg ved, at en pige fødte et barn, hun forsøgte at abortere, hvilket Rudolf afværgede, ved jeg jo ikke hvad der foregik i hovedet på hende, hverken før, under og efter. Barnet blev bortadopteret.. troede alle også barnet selv, indtil det ved plejeforældrenes død åbenbareredes, at det var sket uden papirer, hvorfor hans søskende kunne afvise han var arveberettiget. Moderen nægtede hele livet at røbe faderens navn. Jeg kan se, det kunne være materiale til en roman, masser af plads til fri fantasi. Fakta fylder kun nogle få linjer, og mon ikke alle, der læser de få linjer, allerede i hovedet er i gang med romanen? Mens faktaene siger noget om den tid, vil vore fantasier sige mere om vor tid end om 1920erne.

Da jeg udgav ‘En tid med spånkurve’ nævnte jeg historien ganske kort, som eksempel på det liv, kurvemagerne levede. Skønt det var fakta var den i mit hovede blevet ren myte. Jeg havde ingen anelse om, at barnet endnu levede. På et ophold i Sverige opsøgte han mig i det forfængelige håb, at jeg rygtevis havde hørt, hvem hans far var.

Ville en roman fantasi her om,, hvor sandsynlig den end måtte være, være af værdi? 

Flere har efterfølgende forklaret mig, hvor store muligheder for romaner, mit stof rummer. Heldigvis har jeg ikke evner for at skrive romaner.

Hvis jeg ender med at læse Lone Hørslevs roman, bliver det med  bremseklodserne slået til, som man kan forstå.

En saks fra Fritz Hansen

august 7, 2021

En saks? Hvorfor? Jo – jeg ville skrive om FH i Allerød Posten, hvor jeg free lance skrev, mest om lokalhistorie 1984-86. Jeg interviewede chefdesigner Baard Henriksen som også viste mig ind en gammel villa, hvor historiske møbler stod i stabler og vinduer var smadret. Jeg fik involveret Museumsnævnet for Frederiksborg Amt  og det resulterede i en aftale mellem FH og Allerød Kommune om nedpakningen af samlingen og opbevaring på Engholmskolen.
UPS! Så vågnede FH og besluttede 1987 i den kommende administrationsbygning på Allerødvej at gøre plads til en permanent samling. Jeg blev inviteret til indvielsen, alle gæster fik udleveret en saks – og med den klippede vi hver en flaske champagne fri. Derudover var den store oplevelse en sjov samtale med Wegner, som syntes, jeg var den eneste han kunne genkende i selskabet.
I 1991 opdaterede jeg artiklen til heftet ‘Drømmen om Allerød’. Hvor samlingen befinder sig i dag er jeg usikker på, måske i Vassingerød. I ‘Drømmen om Allerød’ skrev jeg også om Lillerød Spånkurvefabrik, så helt heldigt fandt jeg et foto med FH-møbler – og en spånkurv!
Jeg cyklede hjem med champagnen og tænkte ikke på, at den skulle have ro. Proppen gik af med raketfart, et mærke i loftet holdt nogle år. Men uden den saks som dokumentation havde I næppe fået historien.
PS ..min gave til indvielsen var en dukkehusversion af Ægget, fra BRIO i Osby.(BRIO startede som spånkurvefabrik!) Baard undskyldte siden. at han fået flået den for at lave et antal kopier til gæsterne ved en udstilling i Japan.




Lokalhistorien skal med

august 7, 2021

Når historien skal fortælles, skal der være kilder at øse af. I lokale sammenhænge samles meget op og skabes grundlag for andre kan fortælle det større billede for hele landet.Jeg har enten alene eller sammen med andre været med til at udgive nogle fagbøger om lokalhistorie, et par der også rækker udenfor lokalområdet. Hvis man endelig møder kritik går det gerne ud på, at der burde være gået mere i dybden. Forudsætningerne for bøgerne er lokalt indsamlet materiale og bøgerne bør læses som first move og som inspiration for andre. Midlerne til rådighed er begrænsede, ofte er forudsætningen frivilliges arbejde. Trykker skal have sit, tilskud fra fonde hjælper, men hvis alle skulle honoreres måtte bøgerne blive på idéplanet.

I tidsskriftet Journalen gives der årligt et overblik over udgivelser af Lokalhistorisk interesse. Det er en aktivitet, som medierne burde give større opmærksomhed.

Bøger fra Lokalhistorisk Arkiv og Forening I Allerød Kommune

http://lafak.dk/ 

En tid med spånkurve

http://per-olof.dk/spaanbog.htm 

Lillerød Brugsforenings historie.

De 75 år 1916-1991 er suppleret med de næste 25 år i en udgivelse i 2016.

https://kvickly-alleroed.dk/file/15430

En lokallistes historie 1974-1994 i Allerød

Dagenes Digte

juli 24, 2021

Nogle digte har jeg genbrugt igen og igen. De passer til tiden. Andre ikke og slet ikke det ti sider lange om bogreolerne. Her bringer jeg nogle af de ubrugte.. Bogens oplag oversteg næppe 30-40 stk.!

Jeg spurgte Aage Büchert, om han ville give bogen et par ord med på vejen, og det gjorde han: “Selv om jeg ikke er nogen passioneret digtlæser, læste jeg stille og roligt alle dagenes digte og var især glad for de kortfattede taoistiske stemninger og de indignerede om uligheder i samfundet og de brogede erindringsbrudstykker, sat sammen i konglomerater, som forskellige stenarter smeltet sammen i lavaklumper. ” [Aage Büchert]

Andre fra ‘Dagenes digte’

Et digt genbrugt mange gange fra samme samling

Hentet fra et facebook/Instagramopslag

Folketing og forskning

juli 19, 2021
Hvilket Folketing

Det følgende skulle have stået i avisen. I stedet for at fokusere på fortolkningen af  Folketingets vedtagelse 137, ser jeg for mig at et ændringsforslag kunne have resulteret i en mere lødig debat, end der blev resultatet

Et ændringsforslag måtte i denne situation nødvendigvis være et forslag, som alle kunne være enige om, og som ville sende det oprindelige forslag til hjørne. At dette ikke skete siger noget om, at modstanderne af Vedtagelse 137 ikke kan deres folketingslektie.

Folketing og forskning

Selvfølgelig kan Folketinget diskutere forskningen på landets forskningsinstitutioner. Men det skal naturligvis ske på et oplyst grundlag. Og det kan man ikke sige skete med udgangspunkt i Vedtagelse 137. Syv af Folketingets medlemmer havde her samlet sig om at udtale sig om retninger i forskningsmiljøerne, de fandt kritisable. En af forslagsstillerne repræsenterede regeringen, hvilket dog ikke påkaldte sig mediernes opmærksomhed. Men med dette in mente måtte man kunne konkludere, at forslaget ville blive vedtaget af et flertal. Der blev fokuseret på Henrik Dahl og Morten Messerchmidt og af en efterfølgende kronik af Rasmus Stoklund og Bjørn Brandenborg (og bemærkelsesværdigt nok ikke Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen?) fra socialdemokratiet kunne man forstå, at grundlaget for forslaget især var en bog af Henrik Dahl, hvad forslaget dog ikke havde henvist til. Der forelå ikke en nærmere dokumentation for påstandene, ingen kildehenvisninger. Forslaget blev vedtaget af et flertal af partierne og lød som følger, hvad de fleste nok har glemt:

“Folketinget har den forventnng, at universiteternes ledelse løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.

Universiteterne er oprindeligt et særkende for Europa, med rødder i middelalderen. I vore dage fungerer de som afgørende samfundsinstitutioner, der danner en ramme om den frie og kritiske tænkning.

Grundprincippet i det frie universitet er en akademisk selvregulering. Den består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de idéer,forskersamfundet anser for at være levedygtige, som om de idéer, der i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde.

Folketinget har den samme ret som alle andre forsamlinger af borgere, eller borgere enkeltvis, til at udtrykke holdninger til forskningsresultater. Men det bestemmer ikke, hvad der kan forskes i, eller hvordan.”

For os, der ikke kan kalde os forskere måske en ret uskyldig udmelding, men for forskere en udmelding fuld af ikke nærmere præciseret beskyldinger.

Det affødte en livlig debat og kritik fra et stort antal forskere og debatten er ikke slut endnu. Hvad der debatteres er, om vedtagelsens udsagn er sande og om Folketinget burde tage spørgsmålet op.

Hans Bonde, professor ved Institut for idræt og ernæring på Københavns Universitet havde 11.7.21 i Politiken en sidelang artikel som forsøgte at dokumentere baggrunden for vedtagelse 137 . Et af hans væsentligste argumenter som et eksempel på stærkt politiseret forskning, blev få dage efter skudt ned af de angrebne som en misvisende og politisk fremstilling af deres forskning – og således vil debatten nok fortsætte længe endnu.

Jeg synes hele forløbet er forfejlet. Som sagt kan og bør Folketinget diskutere forskning på landets forskningsinstitutioner. Men det bør ikke ske ved uunderbeyggede meningstilkendegivelser som Vedtagelse 137.

Hvad skal Folketinget gøre, når et sådant forslag bliver stillet og kan forventes vedtaget af et flertal? Flertallet har overvejet sin stilling, så at komme med et forslag, som siger nogenlunde det modsatte kan naturligvis begrunde og forklare, hvorfor man stemmer imod, intet andet. Et ændringsforslag må nødvendigvis være et forslag, som alle kan være enige om, og som sender forslaget til hjørne. At dette ikke skete siger noget om, at modstanderne af forslaget ikke kan deres folketingslektie.

Ændringsforslaget hedder traditionelt et ‘afværgeforslag’, hvilket lyder og kan være negativt, men ikke nødvendigvis er det. Forslaget kunne lyde som følger:

Idet Folketinget opfordrer forslagsstillerne

Henrik Dahl (LA)

Bjørn Brandenborg (S)

Ulla Tørnæs (V)

Morten Messerschmidt (DF)

Britt Bager (KF)

Peter Seier Christensen (NB)

Jens Rohde (KF)

til at fremsende en konkretiserende redegørelse for deres synspunkter til forskningsministeren til besvarelse, overgår Folketinget til næste punkt på dagsordenen.

Hvordan skulle et flertal kunne stemme mod dette? Og tænk hvor anderledes debatten efterfølgende kunne være forløbet. Og vi kunne ende op i en redegørelse, som dokumenterede problemet med hensyn til hvem og hvor og ikke mindst hvilke proportioner problemerne har.

Virtuelt kurvemuseum

juli 16, 2021
Fra Digitalt Kurvemuseum

Virtuelt museum – her

I Danmark har vi ikke et kurvemuseum. Det ville ellers matche fint med tidens trend, at et museum skal fremstå som et aktivitetscenter.

Her kunne fremvisning kombineres med fremstilling.

I dette virtuelle museum links til hvad jeg gennem 25 år har sat på nettet om kurve. Jeg har også lavet et digitalt kurvemuseum kun med billeder. Link til

Digitalt kurvemuseum.

På facebook administrerer jeg gruppen ‘Kurve i Danmark’.

I facebookgruppen pileforeningen.dk kan man løbende følge med i aktiviteter omkring kurve.

På svensk kan man følge Hemslöjdföreningens arbejde med at aktivere kurveinteressen med projektet ‘Korgen lyfter’ på facebook, Instagram og YouTube.

Vil man søge internationalt, tilbyder Internettet et hav af muligheder.

En kurv hver dag

Baskets i Landskrona

Fish Bags

Flet til alle tider Moesgård Museum og Pileforeningen 2007

PILEFESTIVALER

PILEFESTIVAL 2002

PILEFESTIVAL 2009

PILEFESTIVAL 2010

Tim explains

PILEFESTIVAL 2011

Afrikanske kurve 2011

PILEFESTIVAL 2014

PILEFESTIVAL 2015

Viking ship Roskilde Fjord

PILEFESTIVAL 2016

Pilefestival Sjælland 2016

PILEFESTIVAL 2/2016 med spånkurve

Vingsted Pilefestival 2016

SPÅNKURVE

En tid med spånkurve.

Links til bog og en podcast

 

PILEFESTIVAL 2/2016 med spånkurve

Vingsted Pilefestival 2016

Udstilling med spånkurve Glimåkra 2012

A Swedish forest moved to Denmark

Dekorerede spånkurve

Joacim Svensson, korgmaker

TIDLIGERE LINKOPSAMLING

Jeg har nu gennem et par uger fundet links frem fra nettet på mine fotoserier med kurve, som jeg så har bidraget med på projektet ‘Korgen lyfter’s facebookgruppe, som svenske hemslöjdsföreningar står for. Herunder har jeg opdaget, at jeg tidligere har forsøgt mig med en lignende opsamling på flickr’s platform. Ikke alle er kommet frem til Korgen Lyfter, men findes her.

LÆRE AT FLETTE

Digitalt kurvemuseum

juli 13, 2021

Jeg sætter her en række billeder med kurve fra min brogede samling, så hvis man kan tåle at se noget, uden nærmere forklaring, så værsgod og kik!

Et museum kræver dokumentation for hver enkelt genstand. Lidt ville jeg kunne fortælle. Men sagen er, at hvis jeg skulle leve op til dette krav, måtte hele baduljen sendes til destruktion. Derfor må der anlægges en anden vinkel på denne præsentation. Dette er en billedmæssig overlevelse for kurvene, som Internettet giver mulighed for.

Vær opmærksom på, at de små billeder kan gøres store og fuldstændige med et tryk.

Af mine mange billeder med spånkurve, her fire:

Lars Thoning (1849-1996) Kurv med brød. Oliemaleri

V.Olsen Kongstad: Dreng med spånkurv Oliemaleri.

Sophus Vermehren: (1866-1950) Spånkurv på køkkenbordet. Oliemaleri.

Ukendt: Kvinde på marked med spånkurv. Reproduktion, ukendt oprindelse. Måske detalie af oliemaleri.

Spånkurve i Hørsholm

juli 8, 2021
Jagt- og Skovbrugsmuseet 2002

At det lykkedes Bertel Haarder at få nedlagt Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm var en svinestreg uden lige, som i fremtiden vil berettige en skamstøtte. 

Her en historie om en og flere spånkurve i tilknytning til museet.

*

Frederiksborg Amts Avis

27. Marts 1942

LILLERØD

Kurve af Bøgetræ.

Lillerød Kurvefabrik, der er en af landets ældste, har gennem en lang årrække til fabrikationen anvendt fyrretræ fra Sverige til kurve. De sidste år har det imidlertid knebet stærkt at få tilstrækkeligt svensk træ, hvorfor man nu har begyndt at anvende bøgetræ til fabrikationen af kurve, hvilket har vist sig at være udmærket egnet.

Iøvrigt  synes der atter at være kommet stærkt liv i denne gamle fabrikation af kurve på grund af vanskelighederne med indpakningsmateriale m.v.

*

Denne notits i Frederiksborg Amts Avis gav anledning til, at en medarbejder på Jagt-og Skovbrugsmuseet i Hørsholm cyklede til Lillerød og købte en sådan kurv af bøgetræ. Man var på museet netop igang med at indsamle materiale til en udstilling af hvad der under krigen blev produceret af bøgetræ. Genstandene blev udstillet på første sal og hørte til den faste udstilling helt til museets omorganisering og nybygning år  2002. Det hørte til de faste indslag I familiens besøg på museet, at vi skulle op og se vores spånkurv. Tænk at have en kurv på museum, som oven i købet blev smukkere og smukkere for hvert år, fordi den aldrig havde været i brug.

Da museet skulle udvides forærede jeg museet et par kurve mere, en bakkekurv og en spånkurv med låg, som kom til at indgå i den nye udstilling sammen med kurven fra 1942.

Nu er museet nedlagt og hvad der udstillet af samlingen på Djursland har vi endnu til gode at se. Nogen interesse for spånkurve skal man ikke vente sig. Mit tilbud om at modtage min samling blev mødt med et nej tak, efter jeg måtte rykke for et svar. Heldigt da, at Museum Nordsjælland endte med at sige ja tak, det lettede jo en samlers hjerte!

Doneret til Museum Nordsjælland
Spånkurven fra 1942 med spåner af bøgetræ, hank og bånd af fyr. Foto: Kirsten Jein 1989, Jagt- og Skovbrugsmuseet I Hørsholm.
Spånkurvene nævnt s. 70 I kataloget
Den væg spånkurvene indgik i fra 2002

%d bloggers like this: