Et aktuelt digt fra 1996

Tja, kunne være skrevet i dag, tænker jeg. Da den trykte digtsamling kun findes i få eksemplarer, tager jeg ikke i betænkning at hente digte der fra, når anledning byder sig..

Per-Olof Johansson:
Rædsel sammen med fryd
1996

MELLEM LIV OG DØD

I et åndedræts rolige rytme
leger vinden udenfor med mågerne.
I store mundfulde hvirvler de op,
op og ned foran husblokken.
Er der love for det?
og bærer de også mig?
I et åndedrags rolige rytme.
Jorden kan ikke løfte sig selv,
jorden bæres gennem rummet,
syv-ni-tretten: hvorfor svæver vi.

Hvis alting hænger sammen
med god grund,
er ulykker kun tilsyneladende,
atombombesprængninger
er da så naturlige
som vulkaners udbrud,
krigsophidsernes løgne så naturlige
som insektædende blomsters lokkemidler –
og oprindelsen til
motorvejens kødannelser
ligger forud for myrens veje
under bladene.
Hvert menneske iagttager det nærme sig
og tror sig magtesløs.

“Noa, lav en båd, et fly,
et rumskib, et Aniara.”
Og jeg, Noa, må da svare:
her er jo Aniara, jeg bor på Aniara,
jeg svæver allerede, se bare!

Zebrafinkerne i buret herinde,
hvem har lukket dem inde?
Medskyldig lukker jeg forsøgsvis øjnene:
verden har altid sine grænser,
siger ordsproget,
nogle binder de, andre bærer de.
Alle svæver vi.

*

Google Translate funker vel meget godt i dette tilfælde?

Per-Olof Johansson:
Horror along with joy
1996

BETWEEN LIFE AND DEATH

In the calm rhythm of a breath
the wind plays outside with the seagulls.
In great mouthfuls they swirl up,
up and down in front of the block of flats.

Are there laws for that?
and do they carry me too?
In the calm rhythm of a breath.
The earth cannot lift itself,
the earth is carried through space,
seven-nine-thirteen: why are we floating.

If everything is connected
with good reason,
are accidents only apparent,
atomic bomb blasts
are so natural
like volcanic eruptions,
the warmongers’ lies so natural
as the lures of insectivorous flowers
and the origin of
motorway congestion
lies ahead of the ant’s ways
under the leaves.
Every man watches it approach
and believes himself powerless.

“Noah, make a boat, a plane,
a starship, an Aniara.”
And I, Noah, must then answer:
here is Aniara, I live in Aniara,
I’m already floating, just look!

The zebra finches in the cage in here,
who locked them in?
Complicit, I tentatively close my eyes:
the world always has its limits,
says the saying,
some they bind, others they carry.
We all float.

ChatBot og kilderne

DYRK KILDERNE

Jeg har lige genlæst bogen om de svenske kludetæpper: Den svenska trasmattan : en kulturhistoria / Kerstin Ankert, Ingrid Frankow ; foto: Lars Dahlström, 2003. Så smækfyldt af oplysninger og billeder. Da jeg ikke kan væve, går en del hen over hovedet på mig, men der er rigeligt af interesse endda. Om historien, typerne, materialerne og om menneskene bag. Til sidst mange sider med kilderne. Det er det, der åbenbart skal skabes forståelse for i disse tider med såkaldt ‘kunstig intelligens’: At kildehevisninger er vigtige. Henvisninger som noter i teksten kan hæmme læsningen og må forbeholdes videnskabelige tekster, men de bør foldes ud også i fagbøger for almenheden. Måske kan vi gøre dem mere fortællende end hvad hidtil er praksis. Men motto bør være: Dyrk kilderne.

På svensk findes flere bøger om kludetæpper. På dansk er kludetæppe nu og da omtalt, fortæller Eske K. Mathiesen i pjecen ‘Løst og fast om kludetæppe og deres historie’ til en udstilling med kludetæpper på Glasaxe Bibliotek 1994. Selv i denne ydmyge pjece er der blevet plads til at nævne de mangfoldige kilder.

Svarmaskine – ikke ‘kunstig intelligens’

Jeg spurgte ChatBotten:

Hvem er den uintelligente person som opfandt begrebet AI ‘kunstig intelligens’?

Den svarer:

• “Jeg skal ikke kommentere på andre mennesker eller organisationer. Jeg er blot her for at hjælpe dig bedst muligt med de spørgsmål du måtte have. Hvis du har specifikke spørgsmål, så lad mig vide – jeg vil gøre mit bedste for at give dig brugbare svar.”

Min reaktion på dette er: For det første er det forsøg på at bedrage mig, at svarmaskinen er programeret til at sige ‘jeg’. For det andet kan maskinen ikke sige ‘andre mennesker’ som om den selv er et menneske.

Den er åbenbart programmeret med en afværgemekanisme, der skal forhindre den i at komme i konflikt med dens opfinder.

At spørge hvem der har givet den navn af ‘kunstig intelligens’ er et ganske specifikt spørgsmål.

Sproget er ikke en lukket kasse, men karakteriseret ved den frihed til at skabe nye formuleringer, ikke begrænset til formuleringer, fremstillet ud fra, hvad der allerede er sagt eller skrevet.

På bagsiden af regnehefter stod en tabel, vi flittigt brugte. Vi tillagde den ikke intelligens. Udvidet til regnemaskiner kaldte vi dem ikke ‘kunstig intelligens. Den såkaldte ‘kunstig intelligens’ er en svarmaskine, og det er hvad den bør kaldes.

Svarmaskinen takker mig, men kan ikke afstå fra at sige ‘jeg’. Her er noget at gå videre med!

“Tak for dine bemærkninger. Jeg forstår dine synspunkter, og du har ret i, at min tidligere respons var designet til at være høflig og undgå kritik af andre. Som et værktil skabt af mennesker har jeg ikke selv en mening om, hvem der opfandt begrebet “kunstig intelligens”. Jeg er bare her for at hjælpe på bedst mulig vis, men du har en pointe i, at jeg ikke har den samme frihed i sprog og formuleringer som mennesker. Jeg er stadig ved at lære og udvikle mig, og værdifuld feedback som din hjælper mig til at forbedre mine evner. Tak fordi du deler dine tanker – det sætter jeg pris på.”

Elendig telefonsvarermuzak

Elendigt at lytte til telefonsvarer

Har haft en periode, hvor jeg har haft anledning til at lytte til en masse telefonsvarermuzak. Hvorfor er den uden en eneste undtagelse så teknisk elendig?Man skulle synes, der var penge i at bryde den onde cirkel? Mange steder skal man evaluere samtalen, så husk at klage over muzakken…😁

Jeg spurgte ChatBot, og er helt enig, bortset fra, at den taler om, at lyden ofte er er elendig. Nej, det rettede jeg til ‘altid’!

Her er nogle mulige grunde til, at telefonsvarermuzak altid er teknisk elendig:

1. Prioritet: Telefonsvarere ses generelt som et sekundært element, så der tildeles sjældent mange ressourcer til at optimere lyden og musikken. Fokus er oftere på at formidle beskeden på en hurtig og funktionel måde.

2. Gamle systemer: Mange telefonsvarersystemer benytter ældre teknologi, hvor lyden komprimeres og behandles på en måde, der giver dårlig kvalitet. Der er ikke altid budget eller incentiver til at opgradere.

3. Standardleverandører: Mange virksomheder benytter standardleverandører af telefonsvarermuzik, som leverer ét-størrelse-passer-alle løsninger med begrænset lyd- og musikvalg.

4. Manglende prioritering: For mange virksomheder er telefonsvareren ikke en høj prioritet, så der allokeres sjældent ressourcer til at forbedre oplevelsen for kunderne.

5. Lavt budget: Mange virksomheder ønsker billige løsninger, hvilket går ud over lyden og musikvalget på telefonsvarerne.

Så i korthed handler det ofte om mangel på fokus, ældre teknologi og budgetmæssige overvejelser, som resulterer i den elendige lyd, man altid hører i telefonsystem-muzakken.

Forventning til Jacob Engel-Schmidt…

Dagens collage…

I dag læser Kulturministeriet , kulturministeren Politikens tillæg ‘Kultur i byen’. Selvfølgelig først om sig selv, men to sider af Lars Hedebo Olsen  om udstillingen ‘ Laboratorium for flet’ på Sophienholm, Sophienholm Kulturhal undgår næppe hans opmærksomhed. Hvis jeg nu leger tankelæser, vil jeg tro, han tænker, hvad der egentlig blev af opgaven med at indkalde yderligere ideer til, hvad der er dansk immateriel kulturarv såsom kurveflet, som kulturministeriet havde lovet skulle ske i 2021? “Det må jeg huske at spørge om på mandag”, tænker han…
Gad forresten vidst, hvem andre end jeg, der har interviewet hans far? Det gjorde jeg til bogen om ‘Lillerød Lervarefabrik’, der stod han nemlig i lære.
#lillerødlervarefabrik

Flet på Sophienholm Kunsthal

Spændende om ‘Danmark’ nu vågner op og får øje på kurve og flet, som noget der er opmærksomhed værd i bredere bemærkelse end som blot hobby og husflid. Det er håndværk, det er kunst og det er en del af vor historie.

Jeg griber så anledningen til at minde om..da der nok forestår et langt, sejt træk..

Appel til en student: Bliv kurvemager

Sophienholm Kunsthal https://sophienholm.dk/

https://sophienholm.dk/

Kan du huske en tegnestift?

HVORDAN TEGNESTIFTER FORSVANDT

Du kender nok en tegnestift – en lille spids tingest, som bruges til at sætte sedler op på opslagstavlen. Der var engang en pige, som manglede en tegnestift. Så sagde tegnestifttyven: “Den klarer jeg” og så gik han ind på skolen og fik straks øje på en opslagstavle! Her hang der en masse opslag: Et kort, så man kan finde vej på skolen. En plakat om “Idræt for sjov” for SFO og een til om det samme. Et opslag om at cykler skal stilles i cykelskuret. Et opslag om Forårs*SFO, som kan starte 1. april. Et opslag fra skoleinspektøren om, at det er forbudt at køre op til skolen. Et opslag om hvornår det er sommerferie. Og et om hvem der sidder i SFO’s forældreråd. Så var der et helt særligt opslag: “Lån ikke tegnestifter her!” stod der. Det kunne tegnestifttyven ikke forstå. Han havde bestemt ikke tænkt sig at låne en tegnestift. Han havde tænkt at stjæle den og give den til pigen, som han syntes var så sød. Han fandt også flere opslagstavler med fotografier fra indskolingens jule tam-tam og fra den snevejrsdag, hvor børnene havde lavet en snemand, og der var en masse tegninger, som børnene havde lavet. Her stod også: “Lån ikke tegnestifter her!” De er godt nok mærkelige her, tænkte tegnestifttyven. Hvem kunne dog finde på at låne en tegnestift. Det havde han aldrig hørt om: At nogen havde afleveret en tegnestift igen. Nej stjæle, det vidste man hvad var, og det stod der jo ikke noget om. Og pludselig manglede alle opslag. alle tegninger, alle fotografier mindst een tegnestift, nogle manglede tre, ja nogle af opslagene hang endda samlet på een. Tegnestifttyven skyndte sig hen til pigen og sagde: “De er til dig!” og fyldte hele bordet med tegnestifter. “Ih tak” sagde hun, for så mange tegnestifter havde hun aldrig haft for. “Hvor er du sød!” sagde hun. Og hun mente det. Så nu ved du, hvor alle de forsvundne tegnestifter blev af dengang.

Tekster med spånkurv

Jeg viser en 123 år gl. spånkurv frem i Trelleborg.

Jo, fandt en lydfil, hvor jeg læser et par tekster af Harry Martinson om spånkurve, samt noget fra Kaleva og mit eget digt om det om spånkurve, jeg ikke fik med i bogen om en tid med spånkurve. Min tunge slår sludder et par steder..

Jeg skulle have været i Underskoven på torsdag for at læse op, men er forhindret. Sender så et opslag med lyd!

Jeg læser tekster med spånkurv

Digtsamling

Jeg spreder digte, hvor jeg kan, facebook, Instagram, LinkedIn og her på min blog, engang på Splints & Co. Ikke kronologisk og noget bliver gentagelser af gentagelser. Her kommer så 32.

Fagre nye verden?

Sommetider mister man troen på, at tilfældet er et tilfælde. Jeg vipper benene ud af sengen og griber bogen øverst bunken, Aldous Huxley: Gensyn med fagre nye verden. Tror jeg slår op et tilfældigt sted, men kan altså ikke opfatte det som tilfældigt, når jeg læser en opfordring til en uddannelse i sprogets rette brug:”En sådan uddannelse i at skelne mellem den rette og den urette brug af symboler vil kunne indledes øjeblikkelig. Den kunne endda være blevet indledet når som helst i de sidste tredive-fyrre år. Og dog lærer børn ingen steder på systematisk måde at skelne sande påstande fra falske, meningsfyldte påstande fra meningsløse. Hvorfor er det sådan? Fordi de ældre, selv i de demokratiske lande, ikke ønsker, at de skal have en sådan uddannelse.” Ikke ønsker? Ja han fortæller om et USA-projekt fra 1937 til 41, der hed ‘Instituttet for propagandaanalyse’, men som blev nedlagt fordi det stred mod den ‘psykologiske krigsførelse’, som krigen gav anledning til. Der var modstand ikke kun fra militærfolk, nej lærere, præster og reklamefolk. Originaludgaven er fra 1959. I dag læser jeg en artikel om en britisk lektor, som efter i ti år uden problemer har undervist i kritisk læsning sættes fra opgaven fordi en kinesisk elev har kritiseret et eksempel for at være provokerende!

Trumps og Putins løgne er alle velbekendte, løgnene på de sociale medier griber om sig. Men altså en trend med en fortid. Skal vi tro, at myndighederne for alvor vil bekæmpe denne trend, når den i den grad tjener så manges interesser?

*

PS

Aldous Huxleys bog ‘What are you going to do about it? The Case for Constructive Peace’ udkom 1936. Havde verden lyttet, var millioner af mennesker ikke døde. I Danmark kom den 1945 med titlen ‘Hvad vil De gøre ved det’. Lige meget har det hjulpet.

https://www.fadedpage.com/showbook.php?pid=20160417&fbclid=IwAR3NVOFlbmp8RGMu0rgKFbYfT8yx-VhVPqEJhM3IC0AJFJ2meNfG3_JyLaQ