Fyrretræer i Lillerød

november 22, 2021

Min far tog fyrrekogler med hjem fra Sverige. De blev lagt foran komfuret i spisestuen og frøene sprang fra koglerne. Så blev de sået i urtepotter i vindueskarmen. Da der kom lidt størrelse på skuddene, blev de plantet ud i Liseleje på sommerhusgrunden. Tre-fire græstørv blev væltet op på række og fyrretræerne blev plantet i renden. Siden blev de plantet ud hjemme i Lillerød ved spånkurvefabrikkens vandhul. I dag er de så store som her ses. Vandhullet er væk, spånkurve laves der ikke flere af på stedet. Siden jeg husker det må træerne være over 70 år gamle. De fyrretræer, som spånkurvene fra begyndelsen af 1900-tallet til 1970 blev lavet af kom fra Sverige, som jeg i linket fortæller om.
https://issuu.com/perolofdk/docs/vandhullet

På dansk og på svensk

november 9, 2021

På dansk og på svensk

I Lund er der på torvet ud for stationen gerne en lille stand med antikvariske bøger. Her købte jeg ‘Terziner i Okonstens Tid av Hjalmar Guldberg’ fra 1958.. Ikke nogen læse-let bog, hvor versemålet er den mindste forhindring. Er man ikke bare en smule fortrolig med græsk og romersk mythologi og en del andet klassisk og naturligvis biblen giver læsning næppe megen mening. Og så er der et par steder hvor et kendskab til den danske side er nødvendig. I ‘Som lyftbron’ venter han utålmodigtpå færgen til Bornholm. I et andet påkaldes Juan de la Cruz, Pascal og Kierkegaard indenfor et par linier. Et sted jeg ikke kan genfinde en hentydning til H.C.Andersen, navn ikke nævnt, men ‘Rum utan eld är inte rum’ er helt helliget Sophus Clausen og kræver større ånder end jeg at fortolke. Men det handler om Sophus Clausens kamp med at skrive et digt, hvor Edith Rode er tilkaldt som hjælpetropper:

Jag ser ett golv där papper revs itu
varmed till kakelugnen går en piga.
Rum utan eld är inte rum. Tyst! Nu

ska fågel Fenix ur sin aska stiga!

Et skønt tilfælde spiller mig kort efter Peter Laugesen ‘Steder på vejen’ i hænde’ og her indledes med et citat af findlanssvenske digter Gunnar Björling: ”Längesedan förgångna ting, men de har en gång varit innehåll i dagarna.” Også her skal man op på lakridserne for at følge med. Mest til det franske, men også Lukrets og Rom og sikkert meget andet uden for ens horisont. Var der ikke et skjult citat af Ekelöf, hvor? Og så en minderune for den finlandssvenske digter Gösta Ågren, som man straks får lyst til at læse.

De kræver af os, at vi kender til de to sprog.

I Lund købte jeg forresten også en pocketbog med et udvalg ‘Dikter och prosa’ af den finlandsvenske digter Elmer Diktonius. Næppe her et ord om Danmark.

Haikus danske historie

oktober 29, 2021
Omslag : Dansk Haiku og modernisme

Når man ikke nævnes i litteraturhistoriske sammenhænge selvom man debuterede i Hvedekorn i 1964, så er det jo bare at tage det til sig, når ens navn endelig er med i koret.
Thorvald Berthelsen: Dansk Haiku og Modernisme – Haiku’s litteraturhistorie i Danmark. 2021.

FORLAGET RAVNEROCK


Dens fylde ser spændende ud. Den bliver man ikke færdig med med det første. Den kan samtidig læses som Thorvalds antologiudvalg af periodens haiku’er, der rigeligt undskylder læserens tilfældige nedslag i bogen. Om nogen før i en litteraturhistorie har inddraget en omtale af egen produktion, ved jeg ikke, men det er både modigt og morsomt af ham.
At vi er mange ellers ikke omtalte, der inddrages, ser jeg som et klart plus, endog min variant ‘hejkurv’ bliver der plads til.
At et af mine bidrag til Vagn Steen og Hans- Jørgen Nielsens tidsskrift ‘Digte for en daler’ fra 1964 også inddrages i historien gør mig helt klart inhabil i en omtale! 😀

Øresundsregionens litteraturhistorie

oktober 12, 2021
Artiklen trykt i…

Min version af en Øresundsregionen litteraturhistorie..

Digt i annonceavisen 1974

oktober 10, 2021
Foto Nanna Bisp Büchert 1973

Digtet ‘Dræbende indlæg i annonceavisen’ stod første gang tryk i Folkebladet for Birkerød, Farum og Lillerød 29.6.1974. Siden blev det ophøjet til at indlede samlingen ‘Henvendelser som digte’ i 2013. Jeg læste det op i ‘Ord i Karens minde’ for tre uger siden (18.9.2021)

Fra 35:00 og tre minutter frem..

Teksten kan læses her

http://www.per-olof.dk/splin906.htm?fbclid=IwAR3sYETTq06cTebBbI-xO8u7cmojHQVZKdPQARMXFnM0noqEp9T_UvsI0ek#sted

Mellem os ikke kun Sundet

oktober 6, 2021

Forlaget skriver:

Danskt-Svenskt Författarsällskap, som alltsedan grundandet 1995 tagit som sin uppgift att på olika sätt sprida kunskap om och lyfta fram litteratur och författare som finns eller funnits i vår omedelbara närhet, har nu sammanställt ännu en tvåspråkig antologi.

I denna volym, vilken tillkommit för att celebrera sällskapets 25-årsjubileum får vi – efter en resumé av dess verksamhet – bland annat berättat om skilda författares relationer till sitt grannland, om skånskans koppling till det danska språket, om hur det är att översätta eller att vara dansk författare i Sverige och om nationsgränsens återkomst och synliggörande under coronapandemin.

Medverkande i antologin:
Thorvald Berthelsen
Tine Enger
Per Gahrton
Bo Gentili
Markus Idvall
Helge Krarup
Bengt Liljenberg
Bo Lille
Kjerstin Norén
Jan Henrik Swahn
Gunnar Syréhn
Anne Marie Têtevide
Jenny Westerström
Gunnar Wetterberg
Mikael Wiehe

Redaktör: Bengt Liljenberg
ISBN: 9789189063983
Språk: Svenska
Vikt: 268 gram
Utgiven: 2021-09-16
Förlag: Carlsson
Antal sidor: 175

Klassiske kinesiske digte

september 29, 2021
Arne Herløv Petersen: Uden for tiden

Endelig er den i hus. Jeg ved hvad der venter mig fra utallige opslag på facebook, digt efter digt. Alligevel overvældes jeg af mængden, en klassiker er født, indholdsfortegnelsen selv er som et langt digt. Tillykke Danmark med denne gendigter! Priskommiteer vågn op! Arne Herløv Petersen har i tidens løb præsteret mange ting uden at høste ære af det, NU må nationen da bare lægge sig fladt ned og sige tak. ‘Uden for tiden’…ja eller netop midt i den, her og nu, det handler digtene om.

Vermeer and Guido Reni

september 28, 2021

My theory about the painting with the girl with the pearl earring got reinforced when I heard that behind the girl is  hide a map.  According to Jørgen Wadum in an interview in the Danish newspaper Politiken.  For many years I have had the theory that the painting was associated with a painting of the Italian Guido Reni.  Not before been aware of the name of the girl – but Google told me the horrible #meetoo story of Beatrice Cenci. If I’m right, the story of the innocent girl in Vermeer’s painting must be completely rewritten – many will hardly accept it.  But what if the map behind her is Italy?

Min teori fik et ekstra tryk, da jeg hørte, at der bag billedet med pigen med pearleøreringen skjuler sig et landkort (Jørgen Wadum i interview i Politiken.) Jeg har i mange år haft den teori at det associerede til et billede af italieneren Guido Reni. Ikke før heftet mig ved navnet på pigen – Googler så hendes skrækkelige #meetoo-historie. Hvis jeg har ret, må historien om den uskyldige pige på Vermeers maleri skrives helt om – det vil næppe mange acceptere. Men hvad hvis landkortet bag hende er Italien? Derfor denne cartoon.

Et fund vokser med tiden

september 23, 2021

Det er sjældent et fund afslører sig i samme øjeblik,  hvor fundet bliver gjort. Er det et fund – vokser dets betydning i takt med at det undersøges, bruges, omtales, indsættes i en sammenhæng.

Det fund fra Langeland, jeg erhvervede i Peters marskandiserbutik i Lillerød i 1974 (ca) har jeg holdt liv i siden.  Bonde-Practicaen gav anledning til udgivelse og til artikler på tryk og på Internet. Et foto af findested kom med i bogen. Visebogen gav anledning til en gudelig vise kom på nettet, men ikke så megen omtale endnu. Men nu har jeg da opdaget at teksten siden er brugt på kistebreve, jf. forrige opslag.

Et par af trykkende af Suhm, som i fundet er ret medtagne, har jeg fundet indbunde i fin stand.  Ligner virkelig bøger trods de få blade, de indeholder, Nr. 8 og 12 i listen.

Made with Square InstaPic
Made with Square InstaPic

Skillingsvise og kistebrev 2

september 20, 2021

Som samler er man tit ude for ikke at kunne få svar på de spørgsmål, som et fund giver anledning til.

Men tit lader svaret blot vente på sig. I mit fund af en skillingstryksamling i begyndelsen af 70’erne gjorde en tekst med 24 vers om Jesu 24 lidelsestimer især indtryk på mig. For mig lød den litterært interessant. Samlingen fra slutningen af 1700-tallet med sit brogede indhold og sin oprindelse i et husmandssted er i sig selv interessant, men her slår mine kræfter ikke til.

Men Jesus-teksten kunne jeg da efterforske: Hvem har skrevet den, hvor er den blevet brugt? Jeg satte den på nettet, da denne mulighed viste sig i 90’erne.

Det førte til at en mand fik svar på oprindelsen til teksten på en træplade i Gjellerup Kirke. Det er verset til 21. time, netop det vers der giver mig mindelser til Ewald:

21. time, kl. 2. Jesus opgiver sin ånd.

Du i din faders milde hånd

Med saligt råb opgav din ånd.

 O Jesus lad mig ligne dig,

Når døden vil angribe mig.

Altså skillingsvisen var ikke helt gået under radaren!

Men så her næsten over 50 år efter fundet opdager jeg, at teksten optræder på flere kistebreve. Jeg køber i Simrishamn, hvor vi var for at se en udstilling af kurve, en bog jeg nok allerede har, men her med en dedikation fra forfatteren Nils-Arvid Bringéus. Teksten på et svensk kistebrev er gengivet, og han genkender den som en oversættelse fra et dansk kistebrev, som findes nævnt i V.E.Clausens bog om kistebreve og andre folkelige tryk. Den bog har jeg også, men den gengiver ikke teksten fuldt ud, så der har jeg ikke opdaget forbindelsen til skillingsvisen. Altså – et skridt videre i undersøgelsen.

Jeg har sat oplysningen forskellige steder på facebook samt min blog ( https://perolofdk.wordpress.com/2021/09/19/skillingsvise-og-kistebrev/) i håb om, at mere dukker op. Håbet er selvfølgelig også at nogen måtte falde for tekstens kvalitet, som jeg stadig finder bemærkelsesværdig. Teksten findes på denne hjemmeside

http://perolofdk.com/readme2.htm 


%d bloggers like this: