Bøger kan få følger

januar 19, 2021

2021; Sidst på året 2009 udgav jeg bogen ‘En tid med spånkurve’ i 300 eksemplarer. Det tog et par år at få dem solgt. Virkningen har været ekstraordinær. Inspireret af bogen har Lisbeth Kamstrup Holm udviklet en serie kurve med samme look og oven i købet kaldt sit firma Lillerød. I 2018 var jeg med i redaktionen af en bog om Lillerød Lervarefabrik for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK. Lillerød Lervarefabrik lå på samme vej som Lillerød Spånkurvefabrik, de lå nogle få husnumre fra hinanden. Den bog har allerede solgt mere end 300 eksemplarer. Mon den hen ad vejen kan afføde en lignende eller anderledes ekstraordinær virkning, som bogen om spånkurvene?
2020 fejrede Allerød Kommune 50 år. Med corona i bagagen blev der ikke meget fejring, men Lokalhistorisk Arkiv og Forening benyttede anledningen til at udgive bog om Allerødfrisen, som jeg fotograferede i 2007. Så det var sjovt at det kunne blive en bog. Det var som at afslutte keramikkernes arbejde, at lave et katalog over deres relieffer, deres arbejde. I Vejen har de gang i at lave et reliefprojekt med skolebørnene. Måske kunne vores katalog inspirere til det samme – historien er ikke afsluttet.

Lasse Birk og Allerødfrisen

januar 18, 2021

Allerød Kommune blev oprettet 1.april 1970.  Bogen om Allerødfrisen blev udgivet i anledning af 50-årsjubilæet, som altså kan siges at løbe et par måneder endnu!

Lasse Birk (1944-2020) nåede ikke at se sit bidrag fra 1976 til Allerødfrisen i bogen som udkom i december. “Børnerige familier flytter til Allerød” .  http://lafak.dk/index.asp?DocumentID=449&Action=

Lasse Birk var med I gruppen Ni Liv  http://niliv.dk 

Fra udstillingen 2018 på Kirkehavegaard i Lillerød

Lorenz Frølich her en af mange

januar 5, 2021

Illustreret Danmarkshistorie for Folket bd 1 og 2, 1854-1855 af A.Fabricius.

Bøgerne er meget velillustrerede af mange forskellige kunstnere. Manglede forfatteren en tegning af en ruin, et hus, en bakketop – så tegnede han den selv. Han tegnede også selv kortskitserne. Alle illustrationerne skulle enten være en ætsning eller et xylografi, så der var gerne to forskellige hænder involveret. Dog ikke altid, for begge ejere for reproduktionsfirmaet Kittendorff og Aagaard er både tegnere og xylografer. Måske tegnede kunstneren selv på det træ, som så xylografen skulle snitte i. Det gælder maleren Block. Tegner og raderer kunne være den samme. Her er mange varianter og mange kunstnere.

Det er især illustrationerne af Lorenz Frølich som er blevet kendte og genbrugt. Selv lærte jeg dem jeg at kende, da jeg gik i 2.klasse, for vi havde en lærer, der læste op af  Axel Olrik: Danske Heltesagn, med tegninger af Lorentz Frølich. Når han havde læst historien, lod han bogen gå rundt, så vi kunne se billederne. Jeg fandt selvfølgelig bogen, og troede at Fabricius’s Danmarkshistorie var gennemillustreret af Lorenz Frølich, for det var altid dem man gengav ved omtale af Fabricius.

Derfor er det andre opslag,jeg bringer til denne klumme, for ikke at bidrage til at andre lever videre med samme misforståelse.

Lurillustrationen har jeg mærkeligt nok ikke været opmærksom på, da vi lavede bogen om Brudevæltelurerne. For en gangs skyld er det den ene af lurerne fra Tellerup, fundet 1808, der er gengivet.

 

Lige nu har jeg læst afsnittene om Christian II, fordi jeg har fulgt en svensk TVserie om blodbadet i Stockholm. Fabricius fortæller godt, men med vægten på lidt andre detaljer end mere moderne versioner. Bemærkelsesværdigt er således et citat af ærkebiskop Gustav Trolles argumenter og forsvar for en nordisk union. Det var ikke lige den retning udviklingen tog han delagtiggøre i blodbadet taget i betragtning!

Ekstra..som ikke har noget med danmarkshistorien at gøre…når jeg nu har dette grafiske blad fra 1900, bilag i tidsskriftet KUNST. Lorenz Frølich forklarer selv på trykket hvad det går ud på:

Hvedekorn 2

januar 4, 2021

 

Hvedekorn 3/1964  (Til minde om Hermann)

Jeg tror det stadig er stort at få sine digte trykt i Hvedekorn. Men størst er det nok første gang. I dag har du mange andre muligheder for at publicere dine digte. Jeg har som selvudgiver udgivet ikke så få, både på tryk og digitalt http://læsmig.dk .

Jeg har også sat en del digte ind på facebook .
Illustrationerne med digte fra samlingen ‘Digte dagen efter’ findes i album for sig https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10206755532507133.1073741858.1239503701&type=1&l=706651585c
Desuden kan man finde et og andet digt i status og i mine noter..
En del kan også læses i Splints & C0 26 / 2015 http://per-olof.dk/splints_26_15.pdf

På Instagram profilen perolofdk sætter jeg ganske korte digte med hashtag #perolofdkdigt

I år fejrer Hvedekorn sine 100 år med mange af debutdigtene af nulevende digtere. Jeg er ikke inviteret, så her får I fra Hvedekorn 3/1964 – mine debutdigte. Det var Herman Stillings oeuvre-nummer.

Min flettehistorie

januar 1, 2021

Fra Arne Johanssons katalog med spånlamper

Min flette-historie

Apropros Lillerød Spånkurvefabrik.

Oldefar var kurvemager, farfar, farmor,morfar og mormor,  pappa og mamma var kurvemagere. Men af os fem brødre var der kun to som lærte at flette. Hverken pappa eller mamma havde åbenbart tålmodighed til at lære fra sig, så jeg lærte det aldrig.

Den første, som lærte det, Lennart arbejdede på fabrikken i sin ungdom i flere kortere og længere perioder, fordi han havde svært ved at finde ud af, hvad han ville. Efter flere krøller endte han som skolelærer. 

Arne var tømrer, så han har nok med sit medfødte håndelag kunnet flette helt fra barndommen af, men kurvemager blev han nok først, da han overtog værkstedet fra pappa. Fra tømrer sprang han tidligt ud som kunsthåndværker med spånlamper som speciale, hvilket han levede af i mange år. Lampeproduktionen blev efter overtagelsen af værkstedet suppleret med produktion og import af spånkurve.

En dag præsenterede nabofruen ham for en flettet fisk, hun havde med hjem fra Østen. Om han ikke kunne lave sådan nogle. Da han ikke lige kunne gennemskue fletningen, udsatte han en dusør på 100 kroner til den af brødrene, der kunne lære ham det. Det har været o. 1960, så 100 kr. var ikke småpenge. Jeg var spejder og opfattede fisken som et knob og gik igang med to knobbånd, og det lykkedes mig virkelig at løse knuden og lære det videre. Jeg flettede også nogle stykker med spån, men indså mit manglende talent og opgav, for Arne kunne straks flette dem smukt. Siden har han lavet dem fra bitte små til ½ m størrelse, hvor der kom fatning i, og en sådan måtte lillebror selvfølgelig have som lampe for den førstefødte. Så det var blandt de første ord, barnet hørte ‘fisk’.

Vi boede i Randers og der gik jeg i 69 rundt med barnevogn i byens parker, sad og læste mens barnet sov. Han vågnede og sagde noget som ‘isch’, igen og igen. Han lå jo og stirrede op i luften, hvor vinden viftede med grene og blade, og det lignede vel, når forældrene skubbede til fiskelampen og sagde ‘fisk, fisk’.

Arne startede  med at flette fisk af spåner, men siden flettede han med meget andet materiale såsom pakkebånd, brede og smalle.

Ok, jeg fortæller gerne, at det var mig, der løste knuden, men længere blev min flettekarriere ikke.

EN TID MED spånkurve

Arne Bernhard Johansson med på udstilling på Johannes Larsen Museet

Arne Bernhard Johansson udstilling i Hallebyore

Arne Bernhard Johansson – Retrospektiv

HVEDEKORN

december 26, 2020

Det tilfældige blik: Hvedekorn under knibtang.

Hvedekorn

Hvedekornet kan falde i den gode jord og på klippegrund – som bekendt fra en lignelse i Det Nye Testamente. Så når et blad skifte navn fra Klinte til Vild Hvede til Hvedekorn, fra et ukrudt til et dyrket brødkorn, så ligger der et vist håb i valget af navn.

Navnet har skiftet, men hensigten har egentlig været den samme, så det er helt logisk og ok at fejre de 100 år, sådan som Hvedekorn gør i år. Digte af digtere af alle slags og ikke mindst debutanter.

Jeg var heldig og få jubilæumsnummeret i julegave, det er jeg glad for. Nu er bogens karantæne ovre og jeg tager fat i det for at læse. Det er et dobbeltnummer, så lige så godt kalde det en bog, 144 sider.

Jeg er ikke ved at skrive en anmeldelse, bare en rosende omtale. Redaktøren forklarer ingenting, så dette er min udlægning af projektet. 60 digtere er blevet bedt om at deltage med et digt fra deres debut i Hvedekorn samt en nyskrevet tekst. De står i bogen i alfabetisk rækkefølge efter efternavn.

Tænk så mange nulevende digtere, kendte og mindre kendte. Lars Bukdahl, redaktøren er vel den som har valgt blandt debutdigtene må man tro. Tænk så hvor mange der har været med i de 100 år. Og hvor mange flere end de 60, som stadig er i live. Jeg er selv en af dem, debut i Hvedekorn 1964. Danmark vrimler med digtere, uden det kaster den store opmærksomhed af sig, hvis de ikke kan præstere 100000 følgere og den slags. Men læseindgange kan være så forskellige, digternes forventninger også, man kan have det helt fint med de ti eller tyve, eller lignende tilhørere fra oplæsninger. Man kan skrive krimier for at tjene penge, samme forventning, når man skriver digte, tyder på vanvid af en art.

Selvom jeg selv digter, læser digte op, udgiver dem – er jeg ikke litteraturstuderende. Derfor er der mange af bogens digtere, jeg aldrig har hørt om. Men mange jeg har hørt om og som lever, som ikke er med i antologien. Henrik Nordbrandt er ikke med, så han har nok debuteret andetsteds, måske med sin første bog. Men Arne Herløv Petersen er med, han siger, han ofte bliver glemt, men her er han. Nå det er da kun seks navne jeg aldrig har hørt. Men et er at have hørt, noget andet læst. Enkelte har man måske læst enkelte digte af, måske i anmeldelser, rigtig læst en bog af kniber det med. Så er der dem, jeg har læst flere bøger af – næsten tyve. At forlange andre digtere med er urimeligt. Selvom det kunne være sjovt at vide tallet på de nulevende, som fik deres digtdebut der.

Nogle digte er korte, nogle lange, NU-beretningerne spænder vidt både i længde og form, prosa eller digt. Det er ikke en bog, jeg kommer til at læse fra den ene ende til den anden, det vil gå tilfældigt for sig. Dem jeg kender personligt kommer nok først. Disse digte faldt altså i den gode jord mere end en gang, mine egne faldt kun i god jord en enkelt gang, siden måtte jeg klare mig selv. Jeg vil glæde mig til at læse både digtene her og efterskriften. Lars Bukdahl optræder kun i kolofonen, og så – måske i efterskrifterne? I hvert fald morsomt hos Eske K. Mathiesen:

Til Lars i anledning af 100-året

Hvad er det, der står nede
på de tilisede klipper, helt ude ved brændingen
og flakser med arme og ben?
Et slangemenneske der øver sig? En hejre
der ikke kan komme på vingerne?
En synsforstyrrelse?
Nej, nu kan jeg se, hvad det er:
Det er Lars Bukdahl,
der begejstret anmelder havet.

Tillykke fra Eske

 

Matador og statister

december 20, 2020

Ser igen Matador for jeg ved ikke hvilken gang. Hvert andet år en god julekalender med sine 24 afsnit. Har aldrig betragtet serien som en historisk dokumentar, men dokumentar er den da – af skuespillere. Kun enkelte nitterne. De bedste repræsenterer typer, man har mødt i det virkelige liv. I situationer jeg mindes fra eget liv.

I år hefter jeg mig mere ved statisterne, de unævnte, end jeg plejer. De er virkelig seriens grundvold. Gad vide hvor mange, der er. Nogle har næsten en lille rolle, andre stryger bare forbi på gaden, tager toget, sidder og spiser på en restaurant. Det er det liv, vi kender.

Livet er fuldt af unævnte. Er situationen ændret med de sociale medier? Horisonten for mange blevet en anden. I den sidste ende vil mængden af unævnte dog være den største. Det vil til enhver tid gøre historiefortællingen vanskelig – for hvem er de repræsentative typer?

Apropos det dokumentariske. Vi havde heftet os ved en urtepotte i Skjerns villa, fordi den også står her i vindueskarmen. Så læser jeg en bog om Knabstrup lervarefabrik. Ups! De urtepotter er først lavet fra 1952, og kan altså ikke optræde i Matadorafsnit fra 40’erne.

 

Allerødfrisen – et stykke danmarkshistorie

december 3, 2020

Allerødfrisen

I anledning af at Allerød Kommune i 2020 kunne fejre 50 år har LAFAK udgivet

‘Allerødfrisen – Allerød Kommunes lokalhistorie i 31 keramiske relieffer’

Bogen sælges på Arkivet. Pris for medlemmer kr. 100,-
Pris for andre kr. 110,-
Hvis bogen skal sendes, koster det yderligere kr. 70,- i porto og forsendelse i Danmark.
Vejledende pris i boghandlen kr. 110,-

Bestillinger modtages på lafak@lafak.dk

Nej det er ikke Bayeuxtapetet, ikke Dansefrisen i Ørslev – men en frise med 31 keramikrelieffer på Allerød Rådhus.

Bornholm er alment kendt for sin keramik. Keramikeren Palle Dybdahl i Allerød syntes Nordsjælland med sine mange keramikere burde være kendt for det samme, og tog derfor initiativ til at stifte Foreningen Nordsjællandske Keramikere i 1971. Udstillinger ville man holde hvert femte år i Allerød, og derfor foreslog Dybdahl til den anden udstilling i 1976, at hvert medlem udførte et relief med motiv fra Allerøds lokalhistorie for at fejre kommunesammenlægningen i 1970. Han vidste nemlig, at der skulle meget mere til at binde en ny kommune sammen end fælles økonomi – det krævede også, at man fik historien med. I 1978 dannede man en lokalhistorisk forening i Allerød, som helt og fuldt har bakket om dette synspunkt med medlemsblad, møder og bøger. Da nu kommunen i året 2020 kan fejre sine 50 år, har foreningen taget initiativ til at udgive en bog med Allerødfrisen, og deri fortælle historierne bag de enkelte relieffer. Foreningens målgruppe har naturligvis altid været kommunens borgere, men flere gange har man grebet bredere ud – med en bog om nationalklenodierne Brudevæltelurerne, og senest med en bog om Lillerød Lervarefabrik, som sendte sine varer ud over hele landet. 30 nordsjællandske keramikere står bag reliefferne og leverer en kavalkade af indgange ikke blot til Allerøds historie, men også til, hvordan man løser opgaven ’keramisk relief’ – da ikke noget der bør forbeholdes borgerne i Allerød Kommune alene.

Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune 

Nordsjællandske Keramikere 2007

 

Hvad ved du om Allerød?

november 28, 2020

Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød har netop udgivet denne bog om Allerødfrisen. Så fik jeg lyst til at stille dette spørgsmål til jer, der ikke bor i kommunen: “Uden at google: Hvilke 5 ting kan du nævne om hvad Allerød Kommune er kendt for?”. Men hvis man skal bruge en test, som bloggen tilbyder, må man betale, og det har jeg ikke penge til. Men nysgerrig er jer, og har du lyst til at svare, kan du jo bruge kommentarfeltet her. Det behøver ikke blive offentligt, da jeg skal godkende det.

 

Lertøj / keramik til daglig brug

november 24, 2020

 

Keramik kan vel over en bank i dag anskues enten som ren kunst eller brugsting med mer eller mindre kunstnerisk anstrøg.

Selvom det meste lertøj gennem tiden har været til daglig brug uden dekoration, så viser historien jo, at der lige fra oldtiden har været trangen til dekoration som et raffinement oven i brugsværdien. Man kaldte det måske ikke kunst. Håndværket var at fremstille fadet, kruset, krukken og så kom dekorationen som et ekstra plus og om ikke andet som salgsargument.

I Danmark sker der det, at kunstnere kaster sig over lertøjet fra 1880’erne og frem. Det er der skrevet meget om. Kunstnerne går i lære på diverse lervarefabrikker, en historie som drypper firmanavne ud på firmaer, som lever af at fremstille tusindvis af brugsting, måske 300.000 om året.

Så kan man da blive nysgerrig – hvordan så de brugsting ud? Det melder historien ikke noget om. Måske har jeg ikke fundet det, fordi det bare er så underbelyst.

I bøger og artikler om keramikere kan der dukke en henvisning til en pottemager/lervarefabrik op. Som nu med Lillerød Lervarefabrik. Navne som Karl Schrøder, Knud Kyhn, Jais Nielsen, Felix Møhl, Gutte Eriksen, Buller Hermansen, Ville Christensen har været der. Men på spørgsmålet om, hvad var så Lillerød Lervarefabrik, som åbenbart havde spillet den rolle som fødselshjælper eller arbejdsplads, bliver teksten os svar skyldig. Det kan man først nu siden 2018 læse om i LAFAKs bog om fabrikken.

Men produkterne fra 1800-tallets slutning fra de firmaer som altid nævnes, når oprindelsen til kunstkeramikken skal fortælles – dem kender museumsfolk måske, men vi andre dødelige lever i uvidenhed. Når de nu var så vigtige, kan det da ikke være uden interesse

Lertøj er skrøbeligt – der af fødtes den store produktion. Jeg vil gerne se en bog som LAFAKs om de dagligdags produkter fra Johan Wallmann, fra Tauber Jensens Københavns Lervarefabrik, fra G. Eifrig og fra Nielsens Eftf. i Valby. Og hvilken inspiration hentede de firmaer i deres videre produktion fra kunstnerne

Omslaget til bogen viser eksempler på varer gennem tiden og og på menneskene bag,

  •  

%d bloggers like this: