Et aktuelt digt fra 1996

Tja, kunne være skrevet i dag, tænker jeg. Da den trykte digtsamling kun findes i få eksemplarer, tager jeg ikke i betænkning at hente digte der fra, når anledning byder sig..

Per-Olof Johansson:
Rædsel sammen med fryd
1996

MELLEM LIV OG DØD

I et åndedræts rolige rytme
leger vinden udenfor med mågerne.
I store mundfulde hvirvler de op,
op og ned foran husblokken.
Er der love for det?
og bærer de også mig?
I et åndedrags rolige rytme.
Jorden kan ikke løfte sig selv,
jorden bæres gennem rummet,
syv-ni-tretten: hvorfor svæver vi.

Hvis alting hænger sammen
med god grund,
er ulykker kun tilsyneladende,
atombombesprængninger
er da så naturlige
som vulkaners udbrud,
krigsophidsernes løgne så naturlige
som insektædende blomsters lokkemidler –
og oprindelsen til
motorvejens kødannelser
ligger forud for myrens veje
under bladene.
Hvert menneske iagttager det nærme sig
og tror sig magtesløs.

“Noa, lav en båd, et fly,
et rumskib, et Aniara.”
Og jeg, Noa, må da svare:
her er jo Aniara, jeg bor på Aniara,
jeg svæver allerede, se bare!

Zebrafinkerne i buret herinde,
hvem har lukket dem inde?
Medskyldig lukker jeg forsøgsvis øjnene:
verden har altid sine grænser,
siger ordsproget,
nogle binder de, andre bærer de.
Alle svæver vi.

*

Google Translate funker vel meget godt i dette tilfælde?

Per-Olof Johansson:
Horror along with joy
1996

BETWEEN LIFE AND DEATH

In the calm rhythm of a breath
the wind plays outside with the seagulls.
In great mouthfuls they swirl up,
up and down in front of the block of flats.

Are there laws for that?
and do they carry me too?
In the calm rhythm of a breath.
The earth cannot lift itself,
the earth is carried through space,
seven-nine-thirteen: why are we floating.

If everything is connected
with good reason,
are accidents only apparent,
atomic bomb blasts
are so natural
like volcanic eruptions,
the warmongers’ lies so natural
as the lures of insectivorous flowers
and the origin of
motorway congestion
lies ahead of the ant’s ways
under the leaves.
Every man watches it approach
and believes himself powerless.

“Noah, make a boat, a plane,
a starship, an Aniara.”
And I, Noah, must then answer:
here is Aniara, I live in Aniara,
I’m already floating, just look!

The zebra finches in the cage in here,
who locked them in?
Complicit, I tentatively close my eyes:
the world always has its limits,
says the saying,
some they bind, others they carry.
We all float.

ChatBot og kilderne

DYRK KILDERNE

Jeg har lige genlæst bogen om de svenske kludetæpper: Den svenska trasmattan : en kulturhistoria / Kerstin Ankert, Ingrid Frankow ; foto: Lars Dahlström, 2003. Så smækfyldt af oplysninger og billeder. Da jeg ikke kan væve, går en del hen over hovedet på mig, men der er rigeligt af interesse endda. Om historien, typerne, materialerne og om menneskene bag. Til sidst mange sider med kilderne. Det er det, der åbenbart skal skabes forståelse for i disse tider med såkaldt ‘kunstig intelligens’: At kildehevisninger er vigtige. Henvisninger som noter i teksten kan hæmme læsningen og må forbeholdes videnskabelige tekster, men de bør foldes ud også i fagbøger for almenheden. Måske kan vi gøre dem mere fortællende end hvad hidtil er praksis. Men motto bør være: Dyrk kilderne.

På svensk findes flere bøger om kludetæpper. På dansk er kludetæppe nu og da omtalt, fortæller Eske K. Mathiesen i pjecen ‘Løst og fast om kludetæppe og deres historie’ til en udstilling med kludetæpper på Glasaxe Bibliotek 1994. Selv i denne ydmyge pjece er der blevet plads til at nævne de mangfoldige kilder.

Fagre nye verden?

Sommetider mister man troen på, at tilfældet er et tilfælde. Jeg vipper benene ud af sengen og griber bogen øverst bunken, Aldous Huxley: Gensyn med fagre nye verden. Tror jeg slår op et tilfældigt sted, men kan altså ikke opfatte det som tilfældigt, når jeg læser en opfordring til en uddannelse i sprogets rette brug:”En sådan uddannelse i at skelne mellem den rette og den urette brug af symboler vil kunne indledes øjeblikkelig. Den kunne endda være blevet indledet når som helst i de sidste tredive-fyrre år. Og dog lærer børn ingen steder på systematisk måde at skelne sande påstande fra falske, meningsfyldte påstande fra meningsløse. Hvorfor er det sådan? Fordi de ældre, selv i de demokratiske lande, ikke ønsker, at de skal have en sådan uddannelse.” Ikke ønsker? Ja han fortæller om et USA-projekt fra 1937 til 41, der hed ‘Instituttet for propagandaanalyse’, men som blev nedlagt fordi det stred mod den ‘psykologiske krigsførelse’, som krigen gav anledning til. Der var modstand ikke kun fra militærfolk, nej lærere, præster og reklamefolk. Originaludgaven er fra 1959. I dag læser jeg en artikel om en britisk lektor, som efter i ti år uden problemer har undervist i kritisk læsning sættes fra opgaven fordi en kinesisk elev har kritiseret et eksempel for at være provokerende!

Trumps og Putins løgne er alle velbekendte, løgnene på de sociale medier griber om sig. Men altså en trend med en fortid. Skal vi tro, at myndighederne for alvor vil bekæmpe denne trend, når den i den grad tjener så manges interesser?

*

PS

Aldous Huxleys bog ‘What are you going to do about it? The Case for Constructive Peace’ udkom 1936. Havde verden lyttet, var millioner af mennesker ikke døde. I Danmark kom den 1945 med titlen ‘Hvad vil De gøre ved det’. Lige meget har det hjulpet.

https://www.fadedpage.com/showbook.php?pid=20160417&fbclid=IwAR3NVOFlbmp8RGMu0rgKFbYfT8yx-VhVPqEJhM3IC0AJFJ2meNfG3_JyLaQ

Børnefolklore – findes det?

Børnefolklore – findes det endnu?

Jeg dykker ned i den ene af mine kasser med Ib Spang Olsen og finder bogen ‘Børnekultur i øjenhøjde – Ni synspunkter fra Udvalget for dansk børnefolklore’ med opsætning og tegninger af Ib Spang Olsen. Den kan lånes på biblioteket.

https://bibliotek.dk/materiale/boernekultur-i-oejenhoejde_udvalget-for-dansk-boernefolklore/work-of:870970-basis:06988695?type=bog

Om udvalget kan man læse hos Jens Sigsgaard i denne artikel

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65761/94691

Set i lyset af udviklingen af net og mobiltelefoner siden den udgivelse fra 1989 er det interessant læsning. Er der synspunkter på børnekultur fra dengang, som stadig har gyldighed, eller skal der formuleres et helt nyt begrebsapparat?

Erindring – drøm

Dag til dag, Politiken 4.1.2006

Livsfortælling er et ord, der måske skiller sig ud fra ordet erindringer. Men er det ikke sådan, at alle erindringer løber ind i vores livsfortælling?
Jeg skrev engang jævnligt til rubrikken ‘Dag til dag’ i Politiken, og havde Tøger Seidenfaden ikke stoppet den, havde jeg nok gjort det endnu. Om det var mig eller en anden af os bidragydere, han var træt af ved jeg ikke. Jeg samlede mine bidrag i en lille bog. I dag kan jeg se, at den kan læses som en erindringsbog. Og sådan er der mange metoder, til at fremkalde erindringer. ‘Glemmer du/ så husker jeg det ord for ord’.

Om at slå igennem

Forfatteren Mikael Josephsen spørger, hvorfor forfattere ikke må sige, at de stræber efter at slå igennem? Mit svar:
Jeg fik min debut, som man kalder det, med 4 digte i Hvedekorn i 1964. Jeg er 82 og har udgivet adskilligt siden, alene eller sammen med andre. Digtsamlinger er der blevet ti af. Jeg slog aldrig igennem. Skulle jeg genere mig for at sige, at det ville jeg da godt have gjort? Selvfølgelig kunne man have ønsket det. Når det ikke skete, kan man fantasere om, at det kunne være sket, hvis jeg havde skrevet nogle helt andre digte, end jeg gjorde. Hvis jeg skrev, for at slå igennem, ville det åbenbart have været klogt. Men når jeg ønskede at slå igennem, var det jo  med det, jeg skrev.
I dag skal jeg til debutantaften i Forfatterforeningen. Sidste år talte jeg til 2022-års debutanter i anledning af  at det var 50 år siden, jeg fik min første digtsamling trykt. Nogle af dem vil slå igennem, andre ikke osv – jeg skulle så være et eksempel på dem, der ikke slog igennem, og dog blev ved. Mon ikke det eksempel også kan bruges i aften?

Til lyrikdebutanter 2022

Korgföreningen i Sverige

I Danmark har kurven på mærkværdig vis undgået kulturforskeres opmærksomhed. Der har været opmærksomhed om fremstilling af kurve som aktuel husflid, men kurvehistorien er gledet under radaren.

Situationen i Sverige har været lidt anderledes. Her hedder husflid hemslöjd, og Hemslöjdsföreningen har her formået at være med på et hjørne af Swedish Design. Måske derfor har f.eks. kurven i historien fået større plads. Hvad angår den aktuelle fremstilling af kurve i Sverige ligner det meget situationen i Danmark, markedet domineres af importerede kurve.

Derfor tog et par hemslöjdsforeninger, museer og kulturministeriet initiativ til projektet ‘Korgen lyfter’, der både skulle animere til at tage fremstillingen op OG til at kaste lys på historien ved udstillinger, kurser og YouTube- foredrag. En fyldig rapport ‘Korgar från ett avlångt land’ foreligger nu, lige til at gå til for enhver. Et projekt der kalder på dansk efterfølgelse, når vi nu om lidt får sat KURVEFLET på listen over dansk immateriel kulturarv.

Mit beskedne bidrag har bestået i med et foredrag, afsnit 11 i YouTube-serien at fortælle om, hvordan den skånske spånkurv af indvandrede svenskere blev fremstillet i Danmark. Sammen med de af grossister importerede svenske spånkurve slog de med millioner af spånkurve den danske fremstilling af kurve i større skala ud. Nok en medvirkende årsag til, at den danske kurv blev glemt i kulturhistorien.

Det svenske projekt ‘Korgen lyfter’ er nu historie. Til at føre kampen videre er en forening ‘Korgföreningen’ under oprettelse. Facebookgruppen og Instagramprofilen ‘Korgen lyfter’ har skiftet navn til Korgföreningen, YouTube- serien findes stadig under navnet ‘Korgen lyfter’.

https://youtube.com/@korgenlyfter?si=nd4jZZ3S47_ezfyV

https://youtu.be/Ld15NU-hiU0?si=TobuY8EihfpskwaM

Fra YoyTube https://youtu.be/Rai6SbWVlgU?si=fqrL9nVjaIUVD6Si

På YouTube https://youtu.be/Ld15NU-hiU0?si=TobuY8EihfpskwaM

Fra ‘Korgar från et avlångt land’

Læs om bogen http://per-olof.dk/spaanbog.htm

Frederiksborg Slot udendørs

Apropos en aktuel udstilling på Frederiksborg Slot med Saturn-skulptur i centrum:
Slap en bonde ind i den indre slotsgård var det ikke helt sikkert at han følte skulpturen af Saturn så fremmed, som vi umiddelbart ville tro. Havde han bogen Bonde-Practica ville han tvært imod føle sig bekræftet. Om Saturn ville han da have læst dette, og illustrationen var tæt på at ligne.

s.60 i Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744, faksimile 1975. Udgivet i herved 20 oplag i Danmark 1597-1804. Oversat fra tysk udgave fra o.1545.
Læs mere om de syv planeter i dette link
https://wp.me/prkoU-79

En ny måde at se springvandet på

Nutiden påkalder Triton

Et udkast til en længere artikel om dette

Hvad_ser_jeg_231123_121136Download

Halvsvenske Halfdan

Halfdan Rasmussens far var lollik men hans mor var svensker. Mange svenskere tog arbejde på Lolland, min farmor var pige der et eller andet sted i 1880’erne.

På grund af min egen familiære baggrund i Sverige, synes jeg det er interessant med de mange forfattere, der er halvsvenske, uden der gøres meget ud af det, når det ikke lige er Henrik Stangerup. Når Halfdan Rasmussens morforældre bor på stor gård i Urshult i Sverige, morfaren dør 39 år gammel af mavekræft, familien bor dog 11 år på gården før de en kort bor til leje på gården men siden må flytte til et torp uden jordtilliggende, så er det nærliggende at tro  at faren dør forgældet, ‘mavekræft’ kan være skalkeskjul for andet, siden han ikke mere omtales og døtrene alle udvandrer til Lolland i Danmark. Hans mormor flytter siden også med og dør formentlig i Danmark. Halfdan skriver et rørende digt om hende, men skriver ellers meget lidt om sin svenske familie. Han køber sammen med Ester Nagel et torp i Slagesnäs ikke langt fra Urshult, hvor længe de har det, ved jeg ikke. Men altså, den danskeske af danske digtere er halvsvensker!

Da jeg var kommunalpolitiker

Da Kommunernes Landsforening måtte afhænde sine mange virksomheder og da kommunerne blev færre, var det som om luften gik ud af ‘foreningen’. Der føres stadig ‘forhandlinger’ med regeringerne om kommunernes økonomi, men nu med en flertalsregering ved alle, at forhandling betyder direktiver. Jeg anmeldte engang bogen om KL som den fjerde statsmagt, men i den egenskab kan den næppe anskues længere. Forresten foreslog jeg på KLs delegeretmøde i 1987 at loven om offentlighed i forvaltningen også skulle gælde KL, og det blev siden lov – uden nogen vist har brugt det.

Citat fra bogen s.21 “I 1987 foreslog Per-Olof Johansson på KL’s delegeretmøde,at KL skulle søge at blive formelt omfattet af offentligheds- og forvaltningsloven via de bemyndigelsesbestemmelser i lovene, hvorefter der kan fastsættes regler om,at lovene skal gælde for nærmere angivne selskaber,institutioner,foreninger mv. som ikke kan henregnes til den offentlige forvaltning (Kommunernes Landsforening, 1987: 84). Forslaget blev dog ikke sat til afstemning og end ikke kommenteret fra bestyrelsens side.”

Bogen findes som PDF på nettet, da den var et bind i magtudredningen:

Click to access 87-7934-833-5_den_fjerde_statsmagt.pdf

Min anmeldelse:

http://per-olof.dk/kls_magt.htm