Archive for the ‘litteratur’ Category

Jesper Christiansen maler

september 16, 2020

Plakaten…er et maleri!

Vi nåede det! Så Jesper Christiansens mangefacetterede udstilling ‘De fire årstider’ på Odsherreds Kunstmuseum.

Det var en stor oplevelse, en af dem, der smitter af på oplevelsen af verden. Jeg kan jo se, hvordan Jesper Christiansen ville male den murstensmur, det træ, den brolægning.

Kom til at tænke på tiden efter jeg nærsynede havde fået briller 1959. Træerne fik blade, jordvejen fik småsten.

Der følger naturligvis en landskabstur med på besøg på Odsherreds Kunstmuseum. Vi besteg Esterhøj fra den stejle side. Vi var i Asnæs Kirke. Vi havnede i Rørvig og sejlede hjem i smult vande – som på en sommerdag!

Der ligger links til to gode film med Jesper Christiansen på museets hjemmeside.

Jeg gendigtede en gang for længe siden (engang sidst i 60’erne) teksterne til Vivaldi.

EFTERÅR

Folk på landet fejrer det med dans og sang,
for høsten er heldigt i hus og alle er glade,
en guddommelig rus sætter ting i gang
som lå gemt under søvnens overflade.

Og så holder alle inde med at synge og danse,
for den klare og skarpe efterårs luft giver ro.
Årstiden indbyder enhver til at standse
ved musikkens tærskel, alene to.

I morgenens tusmørke går jagten ind,
med hornmusik, riffel og knækkende kviste.
Hundene gør og vilddyret såret i sind og skind

jages til at lade sig overliste.
På flugt for klapperne går det trin for trin
ind i døden, forfulgt til det sidste.

 

Link til alle fire årstider finder du her på min blog for Bonde-Practica https://bondepractica.wordpress.com/2009/09/28/de-fire-arstider/

To glemte bøger

september 14, 2020

I Røde Kors butik i Frederikssund køber jeg blandt flere bøger disse:

Frederik Nygaard: Svaling fra Havet. 1947. Ill. Povl Christensen

Chr. Petersen: Kampen for Tilværelsen. 1938. Ill.Ernst Hansen. Uopsprættet.

Det er illustrationerne, der lokker mig. Der bliver jeg ikke skuffet. Men jeg føler mig forpligtet til også at læse. Chr. Petersen skriver historierne om dyr. At læse dem har jeg modstand mod, fordi han gør dem til mennesker i deres tankegang. Men har jeg ikke læst Anders And uden problemer? En dag må jeg give dem en chance.

Frederik Nygaards digte tiltaler mig ikke umiddelbart. Men så læser jeg Wikipedia om ham og reagerer på dens nedladende tone. Hans bog er til 50-års fødselsdagen, han har til da udgivet 37 værker. Kan han ikke fange mig med digtene som digte, kan jeg dog læse dem som en ærlig hilsen fra den tid om et menneskes kærlighed. Det gør jeg så, selvom det ikke er let. 

Fra et digt ‘Erkendelse’, som starter i september og næsten sidst står:

Du tænkte, at din simple Sang

sig svang mod Solens Trone.

Men mørk er Livets Minegang,

og dump er Korets Tone.

 

Er det glemte bøger? Hvem ved – ikke alle, der ramler ind i dem, skriver om dem. Når man taler om glemte bøger, er det bøger, ingen har skrevet om længe. På grund af illustrationerne synes jeg ikke, disse to skal glemmes. Tegnerne kan man google sig til.

Tænk at man i 1947, på bagsiden kunne reklamere for bøger udkommet fem år før!

Selvudgiver- per-olof.dk

august 27, 2020

per-olof.dk digtudgivelser

Opslag som PDF

En opremsning mine digtudgivelser:

Alice er min veninde. Digte. 1972/2010

En sang på lommen. Musik: Niels Erik Nielsen. 1978 (Undtagelsen: Udgiver Oktav Musikforlag)

Hvor de åbner deres madkurv. Digte. Politiken Online 1994 [netudgivelse og trykt] (samme) diskette og www 1995

Digte Online 1994. Politiken Online 1994,(samme) diskette og www 1995,(samme) e-book 2000 [Netudgivelse]

Rædsel sammen med fryd. Kald det digte. 1996

Dagenes digte. 2000

Ordsamling. 2005

Syttens digte. 2008

per-olof johansson læser digte 2005-2008. DVD 2009

Digte dagen efter. 2011

Hejkurve.2012 [netudgivelse]

Henvendelser som digte 2013

2+2 viser. 2013 [netudgivelse]

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt]

Nitten croquis- digte. 2017 [netudgivelse]

Instagram-digte. 2018 [netudgivelse]

Selvudgiver – jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet. Det er befængt. Noget ligger der måske i associationerne – selvbesmittelse – eller også er det den måde, det bruges på, hvor der er tale om bøger, det ikke er værd at beskæftige sig med. Det ligger immanent i ordet, at ’selvudgiver’ bør man ikke være. Og i hvert fald ikke af digte!

Af den grund er det ikke altid let at vide, hvilke bøger som er udgivet af forfatteren selv. Det kan skjules på flere måder. Bogen kan udgives hos en forlægger, som sætter sit navn på udgivelsen, men hvor forfatteren ellers står for det hele, indhold, opsætning, pengene. Eller forfatteren kan kalde sig selv forlag, skjult af valget af navn.

Jeg har nu gennem 50 år udgivet adskilligt i eget regi, og måske dumt nok kaldt forlaget per-olof.dk – let gennemskueligt en selvudgiver. Farbror August sagde engang til mig, at hvis jeg engang skulle lave et firma, skulle jeg smide Johansson væk og bare kaldet det per-olof – for det er der ingen som hedder i Danmark. Så det er vel hans råd jeg har fulgt.

I vore dage er en udgivelse jo ikke altid en tryksag. Som digitale digtværker tæller jeg 7, hvoraf 2 også er trykt. Jeg debuterede i Hvedekorn i 1964 og forsøgte gennem tresserne at blive udgivet på et forlag. Da jeg kun modtog afslag, fik jeg en af min brødre til at lege forlag under navnet ’Forlaget Lampen’ og min første udgivelse skete så i 1972 med digtsamlingen ’Alice er min veninde’. Hans Jørgen Nielsen anmeldte den uvenligt i Information, men ellers hørte man ikke mere til den. Jeg genudgav den 2010, dog uden at sætte den til salg. Erfaringen havde jo på det tidspunkt lært mig, at jeg var en non-seller, den blev delt ud – til hvem ved jeg i dag ikke!.

I 90’erne kom så muligheden for print-on-demand og det kan man vel ligeså godt kalde selvudgivelser. I starten med et dødkedeligt omslag, men som sådanne udgav jeg to hos Net-Bog-Klubben 1996 og 2000. I en periode var de også på nettet, men så forsvandt de.

Mine trykte digtsamlinger sluttede med ’Henvendelser som digte’ i 2013, dog efterfulgt af ’AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’ hvor jeg fik plads til 8 digte og så må tælle med som digtsamling.

Det skulle i alt give 11 digtsamlinger. Anmeldelser er det kun blevet til i få tilfælde, så få at jeg går ud fra at jeg og mine digte ikke kommer til at indgå i litteraturhistorien.

Jeg har netop læst et afsnit i Viggo F. Møllers ’Samliv med mig selv’ fra 1954, hvor han skriver om ’Alt for tidlig succes’. Han taler jo fra den tid, hvor bøger skulle trykkes, og der er mange gode formuleringer. Dengang døde de fleste efter de to første digtsamlinger efter hans formening. Nu havde jeg jo ikke engang en succes at gå videre med, men tiden var blevet en anden og trangen til at skrive digte forsvandt ikke, trods den manglende succes. Hvor mange, der har gjort som jeg, ved jeg ikke, men det er da et fænomen, som må være relevant at studere for litteraturhistorikerne!

Jeg læser i umiddelbar fortsættelse af Viggo F. Møller, de sidste afsnit i Tove Ditlevsens ’Erindringer – barndom, ungdom’. Her fortæller hun om hvordan Viggo F. hjalp hende med at få det første digt trykt i ’Vild Hvede’ og hvordan han hjalp hende med at finde en forlægger. Flere forlag afviste ’Pigesind’, men Viggo F. sagde, at Vild Hvede havde en fond, der kunne bidrage til udgivelsen og så lod forlæggeren Rasmus Naver sig overtale – og Arne Ungermann tegnede forsiden gratis. Mon ikke Viggo F. har betalt det hele, så vi kan kalde det en camoufleret selvudgivelse? Når man lige har læst, hvad Viggo F. mener om de unge håbefulde, så er det virkelig et sats, han gør med Tove Ditlevsen her, som hun i hvert fald i denne bog er ham dybt taknemlig for. Siden fremstod hun jo ustoppelig – men var den første bog ikke lykkedes, ved vi jo ikke hvordan det var gået.

‘Tilegnet Viggo F. Møller’

I dag huskes Viggo F. Møller kun for sin forbindelse med Tove Ditlevsen, til nød for sit redaktørskab af Vild Hvede. At Tove Ditlevsen af sig selv skulle have fundet på, at der i Pigesind skulle stå ’Tilegenet Viggo F. Møller’ tvivler jeg på, det er nok Rasmus Naver, der har givet hende et lille vink. Det var ikke dengang til at vide, at det blev et af bidragene til at holde Viggo F. Møllers navn i live. Hans eget veludviklede forfatterskab taler man ikke om. Siden jeg fandt ham engang i slutningen af 50’erne har jeg læst ham og samlet på ham. Jeg finder ham stadig værd at læse.

Om mit forfatterskab kan man læse her

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt] https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Udgivelserne kan man finde her http://læsmig.dk

Enkelte mangler endnu at komme på listen.

 

 

Hannibal på Broholm

august 21, 2020

Min Hannibal, erhvervet i begyndelsen af 70’erne.
Øvrige fotos i indlægget er fra Broholm Gods.OM EN TRYKPLADE:

Om Hannibal Sehested (1609-1666), dansk statsmand, gift med Christian IV’s datter Christiane er der skrevet både store tykke bøger og mindre skrifter. Han har selv skrevet en del, men ikke med en folkelig appel og direkthed som svigerinden Leonora Christina. Han kom ikke i Blåtårn, men hans fald var stort nok.

På min væg har siden 1973 hængt et anseeligt kobberstik af denne spændende person. Skønt trykpladen angiveligt var lavet i 1650 af kobberstikkeren Albert Haelwegh efter maleri af Karel van Mander, har jeg ikke haft klare forestillinger om, hvornår trykket var fra. Endelig en dag fik jeg taget mig sammen til at få det til konservator. Det første han siger er, at billedet er fra denne side af 1850, fordi det er trykt på maskinpapir. Da han siden har haft det i hånden, kan han også sige, at papiret er fra før 1900. Altså nogen har påtaget sig at trykke dette billede i den periode – og pladen var da tilgængelig. Ja måske fandtes den endnu.

På Frederiksborg Slot opbevares flere godsregistreringer, dog ikke for Broholm på Fyn. En email der til resulterede i positivt og venligt svar. I ferien gik så turen om Broholm og blandt det meget andet spændende, som her er at se, er altså den kobberplade, hvormed min Hannibal er trykt. Det mest sandsynlige er vel, at Thyra Sehested, som i 1886 udsendte to bind om Hannibal Sehested, en beretningsdel og en dokumentationsdel, også har fundet anledning til at få et antal tryk bragt til verden. Anna Grethe Amkær på museet kunne fortælle, at der findes en mængde dagbøger fra Thyras hånd, som ingen har overblik over indholdet af. Så er det hende, som har ansvaret, kan det komme for en dag. Hendes skarpe profil, som ses på maleri på stedet, kunne tyde på, at dagbøgerne ikke kan være kedelig læsning.

Fra bogen ‘Røde Erik på langfart’ 2007, mine bidrag til rubrikken ‘Dag til Dag’ 17.8.2004 i Politiken dengang

Den kobberplade der er trykt med.

 

 

Karel van Mander portrætmaleri af Hannibal Sehested på Broholm. Forlægget til stikket vistnok på Wedellsborg, en kopi heraf i Oslo.

 

Broholms version af kobberstikket.

En beskåret version af trykket,

per-olof.dk: Tankegang

august 12, 2020

Forside

Tankegang – kalder jeg denne udgivelse. Den er ikke tænkt trykt,bare denne PDF – blogindlæg og den slags fra en periode omkring 06-08. Der er et forord og et bagord til nærmere at begrunde udgivelsen. http://per-olof.dk/tankegang.pdf.

Kan også læses i bladreformat på issuu.com

perolofdkdigt

juli 22, 2020

Made with Square InstaPic

Nu mindes vi Balkan

juli 11, 2020

I disse dage mindes vi krigene på Balkan. Tænker på, hvad der afgør om og hvordan jeg reagerer på min indignation. Burde der ikke dagligt reageres?

Digt i Politiken 24.april 1994 

 

  • Digt i Politiken 18.juli 1995

 

Skjalden Wennerbom – på dansk

juni 22, 2020

Foto: Nanna Bisp Büchert

GENDIGTNING

 

PolOnline 13.11.1994

“SKJALDEN WENNERBOM”

af Gustav Fröding 1894

Gendigtning Per-Olof Johansson 1977

Trykt i NIELS ERIK NIELSEN: VISER NAT & DAG. EDITION WILHELM HANSEN 1979,

med sangbar melodi af Niels Erik. Jeg forbeholdt mig tekstrettighederne, med tanke på denne situation, og derfor kan jeg uden videre sætte den her. Gendigtning skal forstås sådan, at jeg lavede rimskemaet aabbba om til ababcc,simpelthen fordi jeg synes aabbba har helt modsatte virkninger på svensk og dansk, vistnok eksemplificeret af en oversættelse af Børge Madsen i Samvirke dengang.

**

 

Sommervinden snor sig gennem løvet,

fattighuspoeten Wennerbom,

krydser frem på gangens grus bedøvet

af sin flaske, som er næsten tom,

tar et skvæt af alligevel,

mens han klukler saligt for sig selv.

 

Bier sværmer frit fra parkens stader,

alskens kryb og larver dejser ned,

Wennerbom i blomsterdufte bader,

sætter sig i gartner’ns bedste bed.

Flasken den er ikke tom,

derfor drikker skjalden Wennerbom.

 

Fugle tossede af glæde kvidre

og græshopper file i et væk,

 skjalden lytter, drikker bittert vid’re

på elendighedens lange stræk.

Drikker, drikker som et svin,

solen stråler fra hans brændevin.

 

Sammen har de sat sig for at feste,

og han mumler: “Brændevin er godt,

trøst mod håbet som kun kan forpeste.

Skål! for ungdommen jeg fik forrådt.

Lad os drikke nok en klar.

Dille får jeg, hvis jeg ikke har.

 

Jeg var tillidsfuld og tænkte stort

til jeg druknede i dette lort.

Nå, nu er vel gået mer end femten år,

halløj svirebror, alt smukt forgår.

Alle blir en dag til muld,

jeg gir fanden i at jeg er fuld.”

 

Og han sover snart, han går til hvile

i det trygge lys i parkens bund.

Kastanjens lys lader blomster sile

gennem luften, ned på Wennerbom.

Flasken ligger end’lig tømt.

Smådyr inspicerer den på skrømt.

 

Dyb og rig er nu hans digtergave,

i sin ungdoms drømmeland igen,

ingen angers dumpe smerter gnave

over laster, som vil gå igen,

sover sig fra alle love.

Det er skønt, som digterne kan sove.

 

*

*

Fra

DIGTE ONLINE 1994

som per-olof johansson i efteråret 1994 digt for digt sendte til Politiken Online.

Udgivet på Diskette 1995

ISBN 87-985452-1-3

PDF-version 2007 og 2008

Sønnetabet 1987 – en boghistorie

juni 18, 2020

Denne bog startede med slutningen – som er en kommenteret genfortælling af min søn Hjalmars (1970-1987) stil i 2.g. Den publicerede jeg som egen udskrift af et par omgange, antal ukendt. Læsernes reaktioner gav mod på at se den som hovednummeret i bogen, som rettelig burde have heddet ‘Sønnetabet og andre henvendelser som digte’. Så langt tænkte jeg ikke 2013, indså det først senere.

Den blev sendt til 14 medier uden dog at blive omtalt endsige anmeldt. Ingen biblioteker købte. Nogle forfattere havde slået sig sammen om domænet MetrOrd med den hensigt at anmelde det uanmeldte, og her blev ‘Henvendelser som digte’ anmeldt i efteråret 2013. Jeg kendte ikke Poul Høllund Jensen og konkluderede, at når en mig ubekendt kunne få dét ud ad læsningen, burde andre også kunne. Han har givet mig lov til at bruge anmeldelsen, så her kommer den.

***

HENVENDELSER SOM DIGTE

  1. OKTOBER 2013

POUL HØLLUND JENSEN

 

Per-Olof Johansson: Henvendelser som digte. 2013.

Forlag per-olof.dk

I kommission hos forlaget Underskoven/ udsolgt

Forside og layout poj

Oprindeligt foto forside: 

Nanna Bisp Büchert 1976

ISBN 978-87-92534-07-1

 

Ordet henvendelse , at nogen siger noget til andre, er et vidt begreb. Det kan eksempelvis stå for prædiken, opfordring, advarsel, formaning, bøn. Per-Olof Johansson udnytter det meste af spektret, når han skriver teksterne i sin bog Henvendelser som digte:” hold dig dine meninger fra livet” ,” livet leves uden for meningsfeltet”, “sig nej tak til Orddistributionen A/S”, “hold dig i ro”, “vi skriver 2011 og bliver aldrig klogere”, “livet er meningen med livet”, “tiden er ikke en lige linie/ sammenhængen søger andre veje”. Læseren får med andre ord god mulighed for at se digterjeget som en levende, nuanceret person.

 

Den brede tilgang til begrebet henvendelse legitimerer brugen af  de meget forskelligartede tekster . Jævnfør tranströmercitatet i digtet Diskontinuær tid: ” Tiden er …. en labyrint/ Ock om man trycker sig mod väggen… / kan man  höra de skyndanda steg/ Kan man höra sig själv gå förbi där på andra sidan.” Og der er  ikke tale om et billigt trick. I de store tekster, Diskontinuær tid og Kald mig ikke offer i Staunsholt Kirke, søger sammenhængen tydeligvis andre veje end tidens  indbildt lige linie. Førstnævnte digt bliver gribende henvendelse fordi vi overbevises om at “livet leves udenfor meningsfeltet” [7]. Ikke i en straight beretning om tabet af en ung søn, men i en tekst hvor dennes science fiction novelle, en tegning af Käthe Kollwitz, et par digte af forfatteren ,  en sang af Falch/Malurt ,  en forskydning af fortællerperspektivet fra 1. til 3. person, bliver tætvævet , labyrintisk ,  rammende. I Kald mig ikke offer i Staunsholt Kirke, et andet komplekst og læseværdigt digt, samme grundtanke: Det ubegribelige  kan ikke rummes i tid og rum.

Udover stærke personlige manifestationer har Henvendelser som digte mange gennemspilninger af temaet sprog og mening. Karakteristiske citater , der kridter banen op : “Jeg frygter mine meningers mod ” , “..meningerne tager udgangspunkt / i magthavernes mørkelægninger”, “mennesker med mange ideer er de bedste for ødelæggerne”, ” snubler med en overvægt af ord”.  Efter afstandtagen , anbefalingerne:  “Gå aldrig værk fra her”,” Sig nej tak til orddistributionen”, “sig bare :Herregud til dig selv/ tag det ikke alvorligt “. Her balanceres på knivsægge . Læs f.eks. det sprudlende digt Ordlivet i Underbukseskoven og dvæl  ved de mange ideer der vrimler op af undergrunden . Så det måske er lige ved at snuble.

Hvilket ikke forhindrer en god læseoplevelse! Der er ofte tale om rugbrødsdigte. Få letkøbte pointer. Få strømlinede formuleringer. Godt med kerner. Jfr. forsidebilledet af den unge digters faste blik ved henvendelsen til de forbipasserende på gaden et sted i fortiden.

“Gå aldrig væk fra her/ Hvor du end tager hen / Her er det. “

Poul Høllund Jensen

 

***

Jeg har gennem årene været inde på emnet Hjalmars død flere gange – især i bogen Ordsamling fra 2005. På en kronik i Politiken langfredag 2016 fik jeg stor respons, helt i modsætning til digtsamlingen.

Pinsevers

juni 1, 2020

PINSEDAG 2020

Jo også en dag Fredriksborg Slotsø

men så forleden Store Donse Dam

og en anden dag Bastrup Sø og tårn

og i dag Store Gribsø 

med mlillarder af myrer,

store træer, bøge over tæppe af bog,

gamle ege og birketræer og vindfælder,

særligt indtryk af ældgamle grantræer

umulige at fotografere retfærdigt.

De hylende skinnebusser

uforglemmelige.

Hele sorte stimer i vandkanten af

haletudser, så mange så jeg ikke

derhjemme ved vandhullet 1945.

Overlever de i mængde,

venter en uforglemmelig frøkoncert

i skovenes skov Gribskov.

Tænk da på pinse

i den babelske forvirring der opstår.

 

 


%d bloggers like this: