Archive for the ‘litteratur’ Category

Mig og ‘Folk og Kultur’

februar 22, 2021

– i erindring om Folk og Kultur – tidsskrift af varig værdi

FOLK OG KULTUR

Alle udgaver af tidsskriftet “Folk og Kultur. Årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab” fra 1972 til 2008 kan læses her:  https://tidsskrift.dk/folkogkultur/issue/archive

Jeg har fået anmeldt et par udgivelser der. Jeg har også selv anmeldt et par bøger. 

 

Lene Otto Christer Lundh og Kerstin

Sundberg (red.):Gatehus och gatehusfolk i skånska godsmiljöer Falun,Nordic Academic Press, 2002.

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65965/94895 

 

Over Øresund før Broen Svenskere på Københavnsegnen i 300 år. Redaktion: Elisabeth Bloch,Marianne Germann,Lise Skjøt-Pedersen,Inger Kjær Jansen, Henning Bro.

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65942/94872 

 

En enkelt artikel er det også blevet til ‘Spå I det små’. 

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65704/94634 

 

DRØMMEN OM ALLERØD

George Nellemann i årsskriftet Folk & Kultur fra Foreningen Danmarks Folkeminder 1992:Denne lille samling på små 20 meget velskrevne artikler…..,han når så langt omkring i Danmarkshistorien-ja næsten verdenshistorien.Tænk hvad der har rod i eller relation til-Allerød.

*

Skal drømmen om Allerød briste?

Drømmen om Allerød – fra 1991, men kan stadig købes i Allerød Boghandel og hos Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune. Anmeldt i Folk og Kultur 1992 af George Nellemann s.105

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65871/94801

 

BONDE-PRACTICA

Læs om bogen og følg links om emnet

http://per-olof.dk/bondprac.pdf 

Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975. Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744 i faksimile, mappe til begge.

Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 anmeldt af Bjarne Stoklund i Folk & Kultur 1977 s. 156

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65752/94682 

 

Lyriske portrætter

februar 13, 2021

 

I 1898 udgav Sophus Schandorph nogle ‘Lyriske portrætter’, verseficerede skildringer af et stor antal personer fra samtiden. De fleste var suppleret med et foto, men parrene Ancher og Krøyer var illustrerede med stregtegninger af parrene. Krøyer havde tegnet dobbeltportrættet, altså et halvt selvportræt, mens Michael og Ancher og Anna havde tegnet hinanden i et fællesportæt. I bogen optræder disse illustrationer to steder, dels over versene, dels dels som helsides gengivelser først i bogen. Reproduktionen har det berømte reproduktionsfirma i Wien C. Angerer & Göschl stået for. Af tegningerne fremgår, at e er dedikerede til Schandorph, så hvor mon de befinder sig i dag? Gengivelserne er så fine, så man kan indbilde sig at stå med originalerne.

 

 

Auschwitz-dagen

januar 27, 2021

 

ERINDRING OG DRØM

Jeg vidste det ikke

for i 1946

lå farmor i kisten

i Villa Birkely

hele familien stod langs væggene

eller sad der og græd

og faster Sigrid lagde et tørklæde

hen over farmors ansigt

vi gik bag ligvognen

hele vejen til kirken

jeg var fire og et halvt år

stod bagved og så kisten

blive sænket i jorden

græd alene i spisestuen

da farfars lommeur

gik til en onkel

tog et lilla skohorn af bakelit

som en erstatning

jeg vidste det ikke

at Primo Levi var på vej

gennem Rumænien i en godsvogn

efter et års ophold i Auschwitz

samt et år i Rusland, ja hvor

jeg vidste det ikke

Primo Levi levede i en ond drøm

jeg levede som et i andet århundrede

som på en anden planet

nu er jeg en drøm

går i bad, et varmt bad

i et varmt badeværelse

på vej gennem Rumænien

i en godsvogn

i 1946, en drøm i kød og blod.

 

Per-Olof Johansson

(trykt i Politiken 26. januar 2010, i anledning af Auschwitz-dagen.

Siden i Splints & Co sammen med andre digte om ‘Krigen’

http://per-olof.dk/splints_20_10.pdf

 

Bøger kan få følger

januar 19, 2021

2021; Sidst på året 2009 udgav jeg bogen ‘En tid med spånkurve’ i 300 eksemplarer. Det tog et par år at få dem solgt. Virkningen har været ekstraordinær. Inspireret af bogen har Lisbeth Kamstrup Holm udviklet en serie kurve med samme look og oven i købet kaldt sit firma Lillerød. I 2018 var jeg med i redaktionen af en bog om Lillerød Lervarefabrik for Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune, LAFAK. Lillerød Lervarefabrik lå på samme vej som Lillerød Spånkurvefabrik, de lå nogle få husnumre fra hinanden. Den bog har allerede solgt mere end 300 eksemplarer. Mon den hen ad vejen kan afføde en lignende eller anderledes ekstraordinær virkning, som bogen om spånkurvene?
2020 fejrede Allerød Kommune 50 år. Med corona i bagagen blev der ikke meget fejring, men Lokalhistorisk Arkiv og Forening benyttede anledningen til at udgive bog om Allerødfrisen, som jeg fotograferede i 2007. Så det var sjovt at det kunne blive en bog. Det var som at afslutte keramikkernes arbejde, at lave et katalog over deres relieffer, deres arbejde. I Vejen har de gang i at lave et reliefprojekt med skolebørnene. Måske kunne vores katalog inspirere til det samme – historien er ikke afsluttet.

Lorenz Frølich her en af mange

januar 5, 2021

Illustreret Danmarkshistorie for Folket bd 1 og 2, 1854-1855 af A.Fabricius.

Bøgerne er meget velillustrerede af mange forskellige kunstnere. Manglede forfatteren en tegning af en ruin, et hus, en bakketop – så tegnede han den selv. Han tegnede også selv kortskitserne. Alle illustrationerne skulle enten være en ætsning eller et xylografi, så der var gerne to forskellige hænder involveret. Dog ikke altid, for begge ejere for reproduktionsfirmaet Kittendorff og Aagaard er både tegnere og xylografer. Måske tegnede kunstneren selv på det træ, som så xylografen skulle snitte i. Det gælder maleren Block. Tegner og raderer kunne være den samme. Her er mange varianter og mange kunstnere.

Det er især illustrationerne af Lorenz Frølich som er blevet kendte og genbrugt. Selv lærte jeg dem jeg at kende, da jeg gik i 2.klasse, for vi havde en lærer, der læste op af  Axel Olrik: Danske Heltesagn, med tegninger af Lorentz Frølich. Når han havde læst historien, lod han bogen gå rundt, så vi kunne se billederne. Jeg fandt selvfølgelig bogen, og troede at Fabricius’s Danmarkshistorie var gennemillustreret af Lorenz Frølich, for det var altid dem man gengav ved omtale af Fabricius.

Derfor er det andre opslag,jeg bringer til denne klumme, for ikke at bidrage til at andre lever videre med samme misforståelse.

Lurillustrationen har jeg mærkeligt nok ikke været opmærksom på, da vi lavede bogen om Brudevæltelurerne. For en gangs skyld er det den ene af lurerne fra Tellerup, fundet 1808, der er gengivet.

 

Lige nu har jeg læst afsnittene om Christian II, fordi jeg har fulgt en svensk TVserie om blodbadet i Stockholm. Fabricius fortæller godt, men med vægten på lidt andre detaljer end mere moderne versioner. Bemærkelsesværdigt er således et citat af ærkebiskop Gustav Trolles argumenter og forsvar for en nordisk union. Det var ikke lige den retning udviklingen tog han delagtiggøre i blodbadet taget i betragtning!

Ekstra..som ikke har noget med danmarkshistorien at gøre…når jeg nu har dette grafiske blad fra 1900, bilag i tidsskriftet KUNST. Lorenz Frølich forklarer selv på trykket hvad det går ud på:

Hvedekorn 2

januar 4, 2021

 

Hvedekorn 3/1964  (Til minde om Hermann)

Jeg tror det stadig er stort at få sine digte trykt i Hvedekorn. Men størst er det nok første gang. I dag har du mange andre muligheder for at publicere dine digte. Jeg har som selvudgiver udgivet ikke så få, både på tryk og digitalt http://læsmig.dk .

Jeg har også sat en del digte ind på facebook .
Illustrationerne med digte fra samlingen ‘Digte dagen efter’ findes i album for sig https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10206755532507133.1073741858.1239503701&type=1&l=706651585c
Desuden kan man finde et og andet digt i status og i mine noter..
En del kan også læses i Splints & C0 26 / 2015 http://per-olof.dk/splints_26_15.pdf

På Instagram profilen perolofdk sætter jeg ganske korte digte med hashtag #perolofdkdigt

I år fejrer Hvedekorn sine 100 år med mange af debutdigtene af nulevende digtere. Jeg er ikke inviteret, så her får I fra Hvedekorn 3/1964 – mine debutdigte. Det var Herman Stillings oeuvre-nummer.

Digtsamling

oktober 7, 2020

På facebook og Instagram bringer jeg små digte mellem meget andet. Nogle er nye,

 nogle er ældre. Hvilken platform skal man vælge? Her samler jeg nyere opslag.

 

Made with Square InstaPic

 

 

 

 

Jesper Christiansen maler

september 16, 2020

Plakaten…er et maleri!

Vi nåede det! Så Jesper Christiansens mangefacetterede udstilling ‘De fire årstider’ på Odsherreds Kunstmuseum.

Det var en stor oplevelse, en af dem, der smitter af på oplevelsen af verden. Jeg kan jo se, hvordan Jesper Christiansen ville male den murstensmur, det træ, den brolægning.

Kom til at tænke på tiden efter jeg nærsynede havde fået briller 1959. Træerne fik blade, jordvejen fik småsten.

Der følger naturligvis en landskabstur med på besøg på Odsherreds Kunstmuseum. Vi besteg Esterhøj fra den stejle side. Vi var i Asnæs Kirke. Vi havnede i Rørvig og sejlede hjem i smult vande – som på en sommerdag!

Der ligger links til to gode film med Jesper Christiansen på museets hjemmeside.

Jeg gendigtede en gang for længe siden (engang sidst i 60’erne) teksterne til Vivaldi.

EFTERÅR

Folk på landet fejrer det med dans og sang,
for høsten er heldigt i hus og alle er glade,
en guddommelig rus sætter ting i gang
som lå gemt under søvnens overflade.

Og så holder alle inde med at synge og danse,
for den klare og skarpe efterårs luft giver ro.
Årstiden indbyder enhver til at standse
ved musikkens tærskel, alene to.

I morgenens tusmørke går jagten ind,
med hornmusik, riffel og knækkende kviste.
Hundene gør og vilddyret såret i sind og skind

jages til at lade sig overliste.
På flugt for klapperne går det trin for trin
ind i døden, forfulgt til det sidste.

 

Link til alle fire årstider finder du her på min blog for Bonde-Practica https://bondepractica.wordpress.com/2009/09/28/de-fire-arstider/

To glemte bøger

september 14, 2020

I Røde Kors butik i Frederikssund køber jeg blandt flere bøger disse:

Frederik Nygaard: Svaling fra Havet. 1947. Ill. Povl Christensen

Chr. Petersen: Kampen for Tilværelsen. 1938. Ill.Ernst Hansen. Uopsprættet.

Det er illustrationerne, der lokker mig. Der bliver jeg ikke skuffet. Men jeg føler mig forpligtet til også at læse. Chr. Petersen skriver historierne om dyr. At læse dem har jeg modstand mod, fordi han gør dem til mennesker i deres tankegang. Men har jeg ikke læst Anders And uden problemer? En dag må jeg give dem en chance.

Frederik Nygaards digte tiltaler mig ikke umiddelbart. Men så læser jeg Wikipedia om ham og reagerer på dens nedladende tone. Hans bog er til 50-års fødselsdagen, han har til da udgivet 37 værker. Kan han ikke fange mig med digtene som digte, kan jeg dog læse dem som en ærlig hilsen fra den tid om et menneskes kærlighed. Det gør jeg så, selvom det ikke er let. 

Fra et digt ‘Erkendelse’, som starter i september og næsten sidst står:

Du tænkte, at din simple Sang

sig svang mod Solens Trone.

Men mørk er Livets Minegang,

og dump er Korets Tone.

 

Er det glemte bøger? Hvem ved – ikke alle, der ramler ind i dem, skriver om dem. Når man taler om glemte bøger, er det bøger, ingen har skrevet om længe. På grund af illustrationerne synes jeg ikke, disse to skal glemmes. Tegnerne kan man google sig til.

Tænk at man i 1947, på bagsiden kunne reklamere for bøger udkommet fem år før!

Selvudgiver- per-olof.dk

august 27, 2020

per-olof.dk digtudgivelser

Opslag som PDF

En opremsning mine digtudgivelser:

Alice er min veninde. Digte. 1972/2010

En sang på lommen. Musik: Niels Erik Nielsen. 1978 (Undtagelsen: Udgiver Oktav Musikforlag)

Hvor de åbner deres madkurv. Digte. Politiken Online 1994 [netudgivelse og trykt] (samme) diskette og www 1995

Digte Online 1994. Politiken Online 1994,(samme) diskette og www 1995,(samme) e-book 2000 [Netudgivelse]

Rædsel sammen med fryd. Kald det digte. 1996

Dagenes digte. 2000

Ordsamling. 2005

Syttens digte. 2008

per-olof johansson læser digte 2005-2008. DVD 2009

Digte dagen efter. 2011

Hejkurve.2012 [netudgivelse]

Henvendelser som digte 2013

2+2 viser. 2013 [netudgivelse]

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt]

Nitten croquis- digte. 2017 [netudgivelse]

Instagram-digte. 2018 [netudgivelse]

Selvudgiver – jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet. Det er befængt. Noget ligger der måske i associationerne – selvbesmittelse – eller også er det den måde, det bruges på, hvor der er tale om bøger, det ikke er værd at beskæftige sig med. Det ligger immanent i ordet, at ’selvudgiver’ bør man ikke være. Og i hvert fald ikke af digte!

Af den grund er det ikke altid let at vide, hvilke bøger som er udgivet af forfatteren selv. Det kan skjules på flere måder. Bogen kan udgives hos en forlægger, som sætter sit navn på udgivelsen, men hvor forfatteren ellers står for det hele, indhold, opsætning, pengene. Eller forfatteren kan kalde sig selv forlag, skjult af valget af navn.

Jeg har nu gennem 50 år udgivet adskilligt i eget regi, og måske dumt nok kaldt forlaget per-olof.dk – let gennemskueligt en selvudgiver. Farbror August sagde engang til mig, at hvis jeg engang skulle lave et firma, skulle jeg smide Johansson væk og bare kaldet det per-olof – for det er der ingen som hedder i Danmark. Så det er vel hans råd jeg har fulgt.

I vore dage er en udgivelse jo ikke altid en tryksag. Som digitale digtværker tæller jeg 7, hvoraf 2 også er trykt. Jeg debuterede i Hvedekorn i 1964 og forsøgte gennem tresserne at blive udgivet på et forlag. Da jeg kun modtog afslag, fik jeg en af min brødre til at lege forlag under navnet ’Forlaget Lampen’ og min første udgivelse skete så i 1972 med digtsamlingen ’Alice er min veninde’. Hans Jørgen Nielsen anmeldte den uvenligt i Information, men ellers hørte man ikke mere til den. Jeg genudgav den 2010, dog uden at sætte den til salg. Erfaringen havde jo på det tidspunkt lært mig, at jeg var en non-seller, den blev delt ud – til hvem ved jeg i dag ikke!.

I 90’erne kom så muligheden for print-on-demand og det kan man vel ligeså godt kalde selvudgivelser. I starten med et dødkedeligt omslag, men som sådanne udgav jeg to hos Net-Bog-Klubben 1996 og 2000. I en periode var de også på nettet, men så forsvandt de.

Mine trykte digtsamlinger sluttede med ’Henvendelser som digte’ i 2013, dog efterfulgt af ’AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’ hvor jeg fik plads til 8 digte og så må tælle med som digtsamling.

Det skulle i alt give 11 digtsamlinger. Anmeldelser er det kun blevet til i få tilfælde, så få at jeg går ud fra at jeg og mine digte ikke kommer til at indgå i litteraturhistorien.

Jeg har netop læst et afsnit i Viggo F. Møllers ’Samliv med mig selv’ fra 1954, hvor han skriver om ’Alt for tidlig succes’. Han taler jo fra den tid, hvor bøger skulle trykkes, og der er mange gode formuleringer. Dengang døde de fleste efter de to første digtsamlinger efter hans formening. Nu havde jeg jo ikke engang en succes at gå videre med, men tiden var blevet en anden og trangen til at skrive digte forsvandt ikke, trods den manglende succes. Hvor mange, der har gjort som jeg, ved jeg ikke, men det er da et fænomen, som må være relevant at studere for litteraturhistorikerne!

Jeg læser i umiddelbar fortsættelse af Viggo F. Møller, de sidste afsnit i Tove Ditlevsens ’Erindringer – barndom, ungdom’. Her fortæller hun om hvordan Viggo F. hjalp hende med at få det første digt trykt i ’Vild Hvede’ og hvordan han hjalp hende med at finde en forlægger. Flere forlag afviste ’Pigesind’, men Viggo F. sagde, at Vild Hvede havde en fond, der kunne bidrage til udgivelsen og så lod forlæggeren Rasmus Naver sig overtale – og Arne Ungermann tegnede forsiden gratis. Mon ikke Viggo F. har betalt det hele, så vi kan kalde det en camoufleret selvudgivelse? Når man lige har læst, hvad Viggo F. mener om de unge håbefulde, så er det virkelig et sats, han gør med Tove Ditlevsen her, som hun i hvert fald i denne bog er ham dybt taknemlig for. Siden fremstod hun jo ustoppelig – men var den første bog ikke lykkedes, ved vi jo ikke hvordan det var gået.

‘Tilegnet Viggo F. Møller’

I dag huskes Viggo F. Møller kun for sin forbindelse med Tove Ditlevsen, til nød for sit redaktørskab af Vild Hvede. At Tove Ditlevsen af sig selv skulle have fundet på, at der i Pigesind skulle stå ’Tilegenet Viggo F. Møller’ tvivler jeg på, det er nok Rasmus Naver, der har givet hende et lille vink. Det var ikke dengang til at vide, at det blev et af bidragene til at holde Viggo F. Møllers navn i live. Hans eget veludviklede forfatterskab taler man ikke om. Siden jeg fandt ham engang i slutningen af 50’erne har jeg læst ham og samlet på ham. Jeg finder ham stadig værd at læse.

Om mit forfatterskab kan man læse her

AV ’Den ukendte forfatter’s erindringer’. 2014 [netudgivelse og trykt] https://issuu.com/perolofdk/docs/ukendt_3mm

Udgivelserne kan man finde her http://læsmig.dk

Enkelte mangler endnu at komme på listen.

 

 


%d bloggers like this: