At forske i kurve

Bidrag til dagens HejP2, hvor overskriften var:

At se verden i nyt lys..sker heldigvis hver dag..men noget jeg tit nævner, er, da min far lukkede vores lille fabrik, der lavede spånkurve. Jeg var 28 år og så pludselig mit liv som en del af et nu afsluttet kapitel. Jeg ejede knapt en kurv, begyndte at samle, skrev historien, og så en dag, at der også var andre kurve, hvis historie ikke er fortalt, også dét var at se verden i et nyt lys og slet ikke let at formidle. At jeg ser verden i nyt lys, er ikke nok. Stenalderen fik sit navn, da Jürgensen Thomsen i 1818 så verden i et ny lys, og den kender alle. Kurvealderen er her endnu, men usynlig for historikere i Danmark. Musikken kunne være Ella Fitzgerald synge ‘My little yellow basket’ fra 1941. – og den kom i en version, jeg ikke kendte: ‘I found my little yellow basket’. Lad os tage det som et godt tegn!

Postkort-samler status

JEG ER SAMLER

At samle på postkort kan betyde forskelligt. Jeg havde til opgave at skrive en artikel til Samvirke om valgplakater, og havnede i den anledning hos en pensioneret litograf. Han samlede plakater men også så meget andet. Jeg indså efter det besøg, at jeg burde samle mine postkort ordnede eller droppe det.

De lå bare i nogle stabler.

Den vigtigste for mig er det album med postkort med spånkurve. Alle billeder unge som gamle med spånkurve har min interesse, fordi de tjener til at dokumentere spånkurvenes udbredelse og brug i en 100-årig periode. Så er der plads til et hjørne med spånkurve, håndgribeligt og let at vise frem. 168 kort er det blevet til.

72 finske kort med spånkurv måtte have et eget ringbind. Nogle har jeg selv fundet, bl.a. ved tur til Finland, men de fleste har Carsten Bregenhøj forsynet mig med.

Men et album med postkort med kurve, der ikke er spånkurve blev det så også til, 106 tæller jeg til.

Mappen slutter med en del glansbilleder med blomster, katte og børn med kurve.

Feriekortene må stadig godt ligge i en stabel, deres mængde begrænset og man hverken sender eller modtager dem mere. Men sådan et postkort fra ens far fra en spejderlejr i 1916 er da værd at gemme, og det er børn og børnebørns også.

I nogle år boede jeg i Randers, og der tjente de indsamlede postkort til at komme stedet tæt på. Især de rigtig gamle interessante dengang. På 50 års afstand ikke mere så nødvendige, en aftager venter i kulissen. Jeg besøgte det lokale arkiv og indså, at deres samling langt oversteg min. 160 stk i alt ,+ et på xylografier.

På samme tid arbejdede jeg på et manuskript om en pige i Hillerød under krigen, kæreste med en SS-er. De romaner er der vist kommet flere af siden. Jeg læste gamle aviser og fandt frem til filmsprogrammer. Jeg ledte efter postkort, skrev til Tofte, boghandleren efter gamle postkort og fik en kuvertfuld uden beregning. Af romanforsøget lærte jeg, at jeg ikke var romanforfatter, men researchen var spændende. Frederiksborg Slot var jeg tidligt blevet bekendt med og et par af Toftes postkort blev starten på den samling, som vel rummer 112 kort + nogle førsteudgivelser+,større enkelt fotos. Jeg har ingen helt moderne, selvom de er interessant fordi de nærmer sig fotokunst. Slottet har så givet anledning til beskæftigelse med fontænen og Adrian van de Vries og andet, der endnu ikke er kommet i brug.

Tilbage i Lillerød blev det naturligt at kaste sig over lokalhistorien og så opstod der et album med Allerød-kort, suppleret med andre lokale billeder. 130 er nok postkort.

Beskæftigelsen med Bonde-Practica gav anledning til beskæftigelse med folklore i almindelighed. Så et album med den overskrift rummer 180 kort.

Et album med  28 kort fra Hillerød, 44 fra Skagen og 20 udenlandske kort.

Når man samler har man pludselig noget, som ikke kan rummer i rubrikkerne, det hedder diverse, 92 sære kort af mange slags, erindringer om rejser. Et postkort fra Vordinborg Kirke fra en skoleudflugt. Ikke så vigtigt, men når det pludselig indgår i ‘diverse’-sammenhæng alligevel et godt apropos.

Sjovt at skrive om, fordi samlingen en dag nok splittes eller ryger i forbrændingen. Men lidt over 1000 kort til dato sat i album. Findes der et postkortmuseum?

Jeg bladrer i mappen med kort med spånkurve:

Springvand i Lillerød

Vejen Kunstmuseum har fået den gode idé at kaste blikket på danske springvand. Jeg har skrevet om springvandet på Frederiksborg Slot. Det er en lang historie. Her kommer den kortere om springvandet på Banetorvet i Lillerød i Allerød Kommune, Det er udført af Boye Willumsen og afsløret i 1984. Her en lille historie om dets tilkomst:

Boye Willumsen, som havde påtaget sig opgaven, havde et problem: Hvordan får man vandet til at springe i forskellige højder? Leif Dalsgaard, gammel spejderkammerat, fortalte mig historien. Han var ansat på Lillerød Vandværk, som havde doneret værket til byen, og han havde fundet kunstneren dybt fortvivlet. Han så på udkastet og foreslog kunstneren at droppe ideen med forskellige højder og skære alle over i samme højde – og sådan blev det. Det er hvad jeg tænker på, når jeg hører udtrykket ‘at skære alle over en kam’.

*

Jacobsen var ingeniør, så derfor løste han problemet. Men først skulle det jo findes! ..Om springvandet på Frederiksborg Slot

http://per-olof.dk/cdt/adrienv3.htm

Den danske del af familien

Hvor er I henne?

Niklas Jönsson (1820-1889) fik fem børn med første hustru Botilda Olsdotter som døde 15.2.1859. Med anden hustru Hanna Jönsson fik han fire børn.

Hans søn min morfar Olof Niklasson (21.3.1857-25.8,1950) havde to søstre, der rejste til henholdsvis Tyskland og Danmark og som vi så ikke ved mere om.

Karna Niklasdotter f. 29.5.1853 i Örkened, rejst til Schleswig 29.10. 1876.

Halvsøster

Bengta Niklasdotter f.7.3.1860 i Örkened, rejst til Danmark 18.3.1880.

Min mor f. 1903 kom til Danmark 1920. Vi hørte aldrig om morfars to søstre i Tyskland hhv Danmark. At så nære slægtninge kunne leve tæt på en uden man ved det, er en sær tanke.

Ved at slå disse spørgsmål om min morfars søskende op i Genealogisk forum på Facebook, er jeg pludselig blevet beriget med kendskabet til to danske familier, min mors to fastre og deres familier. 

Karna bliver gift med Axel Olai Magnusson i Hellig Kors Kirke i København 1892 og dør 4.11.1928 i De Gamles By i København.

Bengta bliver gift 15.5.1880 med Peter Hansen  i Kornerup Kirke og dør 1.3.1939 i Særløse. De får tre børn, hvoraf den første er født før ægteskabs indgåelse hedder Hildur Harald Alfred Hansen f.10.12.1879. Næste Anna Klara Hansen f.25.11.1892. Frithjof Hjalmar Hansen f.4.5.1898.

Gad vist hvor langt slægtsforskerne kan bringe mig i denne sag. Er det nogen jeg kender eller er vi helt uvidende om hinandens eksistens? Min bror Lennart og min fætter Arthur, som begge slægtsforskede, kunne ikke knække koden med de to søstre, som var flyttet til Danmark. Men nu lader det til, at vi har svaret. Som så mange andre svenskere i Danmark fordanskedes efternavnene på de svenske mænd, de giftede sig med, så måske lever generationerne efter helt uvidende om den svenske oprindelse. Ikke alle slægtsforsker jo.

Den svenske indvandring til Danmark har interesseret mig i mange år, naturligt nok da jeg selv er en del af den. Det hjørne af den, jeg selv har del i, har været karakteriseret ved kurvemageriet, men i dag lærte jeg så, at virkeligheden er en anden, familie i Danmark er større end som så.

Karna bliver gift med en Axel Olai Magnusson, og familien kommer til at hedde Magnussen. Bengta bliver gift med Peter Hansen, men da han er født i Svalöf i Sverige gætter jeg på, han oprindeligt hed Hansson.

Det var den måde svenskerne blev assimilerede på: Magnusson til Magnussen og Hansson til Hansen. Da min farfars bror Carl Johansson skulle reklamere for vores spånkurve kaldte han sig Johansen! Den var datteren ikke med på, så da hun overtog sin fars firma kaldte hun det ‘C.Johansens Eftf. Elisabeth Johansson’! Hun var stolt af sin svenske arv. Andre skænker den måske ikke en tanke.

Michael Bonnesen

Løber ind i en erindring.

Vi mødtes som ulveunger, blev legekammerater on and of i Lillerød, mødtes igen i gymnasiet, mødtes ikke i Aarhus, selvom jeg hørte, han var der, men han tog hjem til København i weekenderne. Han testede vist statskundskab endnu kortere tid end jeg. Læste siden hans musikanmeldelser i Politiken og introduktioner til Sjællands Symfonikoncerter. Hans periode i radioen faldt ikke sammen med, at jeg hørte P2 som nu. Var der nogen i klassen jeg havde ventet at se en bog af, så var det ham. Der kom vist ingen. Jeg klipper i aviser, men lader tit resten af siden følge med. Med en anmeldelse af en kunstudstilling i et gammelt katalog fulgte så en koncertanmeldelse af Michael Bonnesen. Dengang i 1981 kendte jeg vist intet til Anton Kontra, som jeg siden blev fan af. Carl Nielsen opus 33 er indspillet med Sjællands Symfoniorkester, men vist ikke opus 9. 

Sjovt Michael gik i klasse med Arne Herløv Petersen på Bernadotteskolen. Michael holdt en klassefest dengang, hvor jeg var med, følte mig højst utilpas mindes jeg. Pigerne havde taget den ene sko af, og med den skulle man så finde sin borddame – huh-ha.

En masse andre hjørner af erindringen dukker op, småt og stort som ikke bliver skrevet.

Drømmen om Allerød

Jeg vendte 1970 tilbage til Lillerød, som først på året var blevet en del af Allerød Kommune. Jeg blev ret hurtigt involveret i lokalpolitik og skrev mange læserbreve. Ind imellem handlede de også om neutrale emner, måske bare et referat af et møde. Så i årene 1984-86 blev jeg freelancemedarbejder på Allerød Posten. Avisen lukkede i 1986, men de lokalhistoriske artikler blev siden samlet i heftet ‘Drømmen om Allerød’, udgivet i 1991 af LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune.
Anmeldt i Folk og Kultur 1992 af George Nellemann s.105:
“Denne lille samling på små 20 meget velskrevne artikler…..,han når så langt omkring i Danmarkshistorien-ja næsten verdenshistorien.Tænk hvad der har rod i eller relation til-Allerød.”

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65871/94801

Lillerød Halløjkapel

I begyndelsen af 70’erne var jeg, skønt uden instrument- her i Allerød med i en musikgruppe, hvor en af de anvendte genrer var ‘viser’. Lillerød Halløjkapel.
Jeg skrev nogle tekster, som komponisten Niels Erik Nielsen satte i musik. Han fik organiseret udgivelsen af et lille hefte med dem i 1973 ‘En sang på lommen’. Her 50 år efter har vi været sammen igen og optrådt med det gamle repertoire. Tænk at det lod sig gøre!
https://perolofdk.wordpress.com/2023/04/30/halloejkapel-50-aar-efter/

Fra mørkekammeret 1973

FDB og spånkurve

Hvis prisen på spånkurvene skulle sættes op, rejste Pappa ind til FDB i Njalsgade, for at forklare disponenten situationen. FDB var vores største kunde og den sikre betaler. Mærkesedler og fragtbreve var fortrykte, sådan et omfang havde det, spånkurvene fyldte tit en halv godsvogn. Der blev importeret mange spånkurve til Danmark fra Sverige af danske grossister i København,Odense og Aarhus, og sådan kunne FDB også have valgt at gøre. Så siden er det da faldet mig ind, at FDB bevidst har valgt at holde en dansk produktion i live. Det ville jeg godt have talt med disponenten om.

Ole Jørgensens Gade

Hvorfor er der et kvarter syd for Nørrebro Station med gadenavne hentet i Nordsjælland? Eneste umiddelbare sammenhæng kunne være den, at Ole Jørgensen, som har lagt navn til Ole Jørgensens Gade tæt ved, var en af udstykkerne. Konsortiets navn var Heimdal A/S, hvilket kan forklare de mange gadenavne fra nordisk mytologi i området. Gadenavnet Ole Jørgensens Gade blev først godkendt 1967, men var det folkelige navn på gaden fra 1902, skønt han ikke havde boet der. Han skænkede et kirketårn til Lillerød Kirke 1906 mod en begravelsesplads af større dimensioner for sin familie og et legat for ubemidlede. Hans kone var fra Lillerød.

Ole Jørgensens mausolæum

Hverken bøgerne af Evan Bogan: Københavns Gadenavne eller Bent Zinglersen: Københavnsk gadenavne har fanget denne historie om Ole Jørgensens forbindelse til Lillerød.

Jeg synes det er sjovt at remse gadenavnene op. Nogen Lillerødgade er der vist ikke.

Frederikssundsvej

Bregnerødgade

Lundtoftevej

Fredensborggade

Asminderødgade

Esromgade

Farumgade

Hillerødgade

Ørholmgade

Høsterkøbgade

Sandbjerggade

Krogerupgade

Vedbækgade

Skodborggade

Søllerødgade

Nærumgade

Rungsted Plads

Humlebækgade

Skotterupgade

Nivågade

Hornbækgade

Gilbjerggade

Hellebækgade

Hørsholmsgade

Kronborggade

Jægersborggade

Lundtoftevej

Borups Plads

Borups Allé

Sorgenfrigade

Holtegade

Husumgade

Lillerød Kirke, med tårn skænket af Ole Jørgensen, malet af Karl Schrøder. Fra arkiv.dk, tilhører http://lafak.dk

Om mine erindringer

Mine erindringer om spånkurve

Om mine erindringer.

Jeg har tit benyttet mig af at skrive om noget, jeg erindrer, både som digt og prosa. Men jeg har ikke haft planer om at skrive ‘mine erindringer’. Man kan som erindringer skrive om det oplevede, om ens tanker, om møder med andre mennesker og jeg gør det gerne. Men der er så meget i livet som ikke slipper med i ‘mine erindringer’. Dette ville ikke komme med, skønt det tit strejfer mig, jeg nævner det her som eksempel.

Det var ikke så længe siden jeg var kommet hjem fra hospitalet efter blodprop i hjertet. Det er over tredive år siden. Mange spørger, mange hilser. Et barn i SFO ser forbavset på mig og siger: Jeg troede du var  død! Så det er nok, hvad nogen troede. De andre børn tysser på hende og hvisker: sådan siger man ikke.

Men han ser mig en dag i Kvickly og hilser. Han var lidt ældre end mig, vi var ikke venner, men kendte hinanden siden barndommen, kunne tale sammen. Jeg glemmer ikke hans blik, men kan ikke fortolke det. Og slet ikke kort tid efter, for da hører jeg, at han pludselig er død af en blodprop. Havde han svært for at tale med mig? Havde han troet jeg var død, og skulle lige finde en grimasse, der kunne passe? Anede han, han selv var i farezonen? 

Mange af mine erindringer er især sådanne småting, som det er nytteløst at tænke på, men jeg gør det. Hvorfor involvere resten af menneskeheden, som har alvorligere ting at tage sig af.

PS

Hvad der f.eks. ikke kom med i bogen ‘En tid med spånkurve’

http://per-olof.dk/kurvdigt.htm#teksten