I dag læser Kulturministeriet , kulturministeren Politikens tillæg ‘Kultur i byen’. Selvfølgelig først om sig selv, men to sider af Lars Hedebo Olsen om udstillingen ‘ Laboratorium for flet’ på Sophienholm, Sophienholm Kulturhal undgår næppe hans opmærksomhed. Hvis jeg nu leger tankelæser, vil jeg tro, han tænker, hvad der egentlig blev af opgaven med at indkalde yderligere ideer til, hvad der er dansk immateriel kulturarv såsom kurveflet, som kulturministeriet havde lovet skulle ske i 2021? “Det må jeg huske at spørge om på mandag”, tænker han… Gad forresten vidst, hvem andre end jeg, der har interviewet hans far? Det gjorde jeg til bogen om ‘Lillerød Lervarefabrik’, der stod han nemlig i lære. #lillerødlervarefabrik
Spændende om ‘Danmark’ nu vågner op og får øje på kurve og flet, som noget der er opmærksomhed værd i bredere bemærkelse end som blot hobby og husflid. Det er håndværk, det er kunst og det er en del af vor historie.
Jeg griber så anledningen til at minde om..da der nok forestår et langt, sejt træk..
Jeg viser en 123 år gl. spånkurv frem i Trelleborg.
Jo, fandt en lydfil, hvor jeg læser et par tekster af Harry Martinson om spånkurve, samt noget fra Kaleva og mit eget digt om det om spånkurve, jeg ikke fik med i bogen om en tid med spånkurve. Min tunge slår sludder et par steder..
Jeg skulle have været i Underskoven på torsdag for at læse op, men er forhindret. Sender så et opslag med lyd!
I Danmark har kurven på mærkværdig vis undgået kulturforskeres opmærksomhed. Der har været opmærksomhed om fremstilling af kurve som aktuel husflid, men kurvehistorien er gledet under radaren.
Situationen i Sverige har været lidt anderledes. Her hedder husflid hemslöjd, og Hemslöjdsföreningen har her formået at være med på et hjørne af Swedish Design. Måske derfor har f.eks. kurven i historien fået større plads. Hvad angår den aktuelle fremstilling af kurve i Sverige ligner det meget situationen i Danmark, markedet domineres af importerede kurve.
Derfor tog et par hemslöjdsforeninger, museer og kulturministeriet initiativ til projektet ‘Korgen lyfter’, der både skulle animere til at tage fremstillingen op OG til at kaste lys på historien ved udstillinger, kurser og YouTube- foredrag. En fyldig rapport ‘Korgar från ett avlångt land’ foreligger nu, lige til at gå til for enhver. Et projekt der kalder på dansk efterfølgelse, når vi nu om lidt får sat KURVEFLET på listen over dansk immateriel kulturarv.
Mit beskedne bidrag har bestået i med et foredrag, afsnit 11 i YouTube-serien at fortælle om, hvordan den skånske spånkurv af indvandrede svenskere blev fremstillet i Danmark. Sammen med de af grossister importerede svenske spånkurve slog de med millioner af spånkurve den danske fremstilling af kurve i større skala ud. Nok en medvirkende årsag til, at den danske kurv blev glemt i kulturhistorien.
Det svenske projekt ‘Korgen lyfter’ er nu historie. Til at føre kampen videre er en forening ‘Korgföreningen’ under oprettelse. Facebookgruppen og Instagramprofilen ‘Korgen lyfter’ har skiftet navn til Korgföreningen, YouTube- serien findes stadig under navnet ‘Korgen lyfter’.
I wrote an article ‘Splint Baskets in Scandinavia. As documented by paintings, photos and collectibles’. An opportunity to see it in print never showed up. Since many of the illustrations not are my own, I need a back up from an editor, who I can’t find. The problem is that the possible journals have so many rules, that an amateur like me cannot convey a knowledge, which no one other have. Peer review is ok but for people like me it looks like blinders. If you are editor of a cultural journal you maybe have an advice?
Den bog som ikke findes. Mine fotos fra Frilandsmuseet.
I 1.klasse mente Børge, da jeg holdt ham for øjnene og han skulle gætte hvem det var, at han kunne kende mig på lugten af spåner! Og sådan var det, min forældres spånkurvefabrik var min livsluft indtil fabrikken måtte lukke i 1970. Plasticposer og importerede kurve slog spånkurvene ud, den type kurve, små som store, som i 100 år havde behersket kurvemarkedet i Danmark. Jeg fik skrevet bogen om dette hjørne af kulturhistorien, som de fleste anser for temmelig nørdet, men undervejs gik det op for mig, at det var kurve overhovedet, som var en svigtet ting i kulturhistorien. Det har jeg så prøvet at gøre opmærksom på uden synderligt resultat. Ingen historiker, ingen museumsmand eller -kvinde er dukket op. Og hvorfor står vel så klart: Få beskæftiger sig med det emne. Birgit Lyngbye Pedersen har skrevet, hvad hun kalder ‘Historien om de danske kurvemøbler 1830-2020’ og kaldt den ‘Fletværk’. Det indledende kapitel må derfor naturligvis handle om kurve, men emnet er stort og fortjener langt større opmærksomhed i sin egen ret. Der er masser af kurve på danske museer, men bogen om ‘Kurve i Danmark’ findes ikke. https://pov.international/bliv-kurvemager-og-studer-kulturarv/
I et essay ‘Barndommens famlen’ nævner Jacob Paludan ‘et skånsk- dansk faktotum’ som barnepige i familien. Det er kendt, at der var mange svenskere som tjenestepiger i Danmark.
Et citat fra min bog ‘En tid med spånkurve’:
I 1890 var 4,13% af den københavnske befolkning født i Sverige. I hele landet var der dette år 33.802 personer født i Sverige. Den svenske ambassadør i Danmark 1908-14 Ernst Günther skriver i sine erindringer herom:” Vid mitt tillträde som minister ansågs antalet svenskar i Köbenhamn uppgå till omkring 19.000. Av dessa voro en stor del hantverkare, i synnerhet skräddare och skomakare, men de långt flesta voro daglönare och tjänestfolk, de senare huvudsakligen kvinnliga, vilka stodo högt i anseende hos de danska fruarne, och föredrogos av dem framför de danska tjänarinnorna.”
Er der nogen der kender beretninger fra eller om svenske tjenestepiger i Danmark?
Jeg ved, at både min farmor og min faster har haft perioder i Danmark som tjenestepiger, men intet er nedskrevet.
Foto: Min farmor Sissa f. Jönsson fotograferet da hun var tjenestepige på Lolland, sidst i 1880’erne. Ifølge min faster var kjolen lånt af hendes arbejdsgiver i dagens anledning!
Immigrantmuseet – Migration Museum of Denmark ..har beretninger om forbryderne..
Forleden i HejP2 skrev jeg: “Dronningens nytårstale indeholdt mange ting, som helt er druknet i beslutningen om at træde tilbage. Blandt andet en hyldest til håndens arbejde, både som fritidssyssel og som profession. I Allerød lægger vi mærke til ordene “Godt håndværk er en nydelse at opleve….at beundre et møbel, hvor træet er behandlet med omsorg og indsigt, det fylder mig med glæde hver gang.”..for ved sit besøg i Allerød i september var et af besøgsmålene PP-Møbler, som har fremstillet de nye stole til riddersalen på Christiansborg til afløsning af de gyldne rædsler. Min anekdote er, at jeg fik fotograferet Margrethe, da hun passerede vore lurblæsere på vej ud af Lynge Skole. Kan vi ikke tåle at høre en fanfare på lur igen?”
Håndværk – det er jo også KURVE, og der har jeg også en anekdote, som passende kan stå her i ‘Kurve I Danmark’. Min bror Kurt var formand for beboerforeningen, da Margrethe og Henrik besøgte Femø. Derfor sad han ved siden af dronningen under middagen. De udvekslede erfaringer som halvsvenskere, og Kurt fortalte om spånkurvene. Så tog dronningen en serviet og tegnede en spånkurv og fortalte, at dem havde de på Gråsten, når de plukkede jordbær. Vi drillede siden altid Kurt med, hvorfor han ikke havde taget vare på servietten. I Søren Ryges film med dronning Ingrid får man glimt af ældre film fra Gråsten, hvor man ser de spånkurve.
In 100 years 1870-1970 millions of Swedish splint/chip baskets were in use in Denmark. A lot of them although made in Denmark – by Swedes! My mission is to tell the story. And then come all basketweaving as well!
Overvejelser efter at have læst Sara Agnete Bjerre Hanghøjs artikel ‘Husvild husflid’ i ‘Magasinet Museum’, Vinter 2023. Museer samler for at kunne fortælle eftertiden om livet nu og i fortiden. Når samlinger sprænger rammerne, står vi som har bidraget i den situation, at vi enten skal se det indsamlede forsvinde eller i heldigste fald gå tilbage. I Jægerspris forsvandt en kurvesamling ved jeg, og Husflidsmuseets samling splittes for dog at bevare et minimum, fortæller Agnete Bjerre Hanghøj. Det debatterer museumsfolk, og jeg har som samler følt anledning til at blande mig på grundlag af egne erfaringer. Ofte har samleren kun afleveret enkelte genstande og så tager man næppe den debat op. Jeg er i den situation, at jeg har været leverandør af serier af genstande og enkeltgenstande. Fordi jeg har leveret tre kurve til det nu nedlagte Jagt og Skovbrugsmuseum i Hørsholm, ville jeg næppe tage emnet op, men med de andre afleveringer in mente har det fremstået oplagt at tage ordet. Men hvem hører en menigmand som mig. Jeg har mine indvendinger på min blog og på facebook, en artikel i Pileforeningens blad Pilebladet. Måske bliver det læst, nogen reaktion kommer jeg næppe til at opleve. https://perolofdk.wordpress.com/2023/10/06/en-samler-laeser-vaerk/
Jeg forstår ikke den udbredte anonymitet, som åbenbart er accepteret i debat på nettet. Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser. Men det er ikke en debat på lige vilkår.
Ønsker du at være anonym i debatten, forklar mig så hvorfor. Forklaringen kommer ikke med på nettet.
Få besked på Twitter
Hvis du følger PerOlofDK på Twitter, får du besked når der er nyt på denne blog...
If hate is God
God hates you
Hate is a poison,
it kills you, your family,
your goal its self.
Hate creates hate,
makes hate your God.
If hate is God
God hates you.
democracy-handbook.org
Democracy-handbook.org is a free and simple, multilingual handbook for all who are interested in developing, maintaining, and spreading democracy.
Ja til sprog
– sproget øverst på dagsordenen i Danmark –
The Detective Collective
All music and lyrics composed by Bashu Naimi-Roy, with help from the collective, which includes Kian on drums, Zaman on guitar, and guest artists on guitar, vocals, etc.
per-olof.dk skriver...2 