Posts Tagged ‘politik’

Kan et brand flytte

februar 29, 2016

branding

Allerød brands 2016

Artikel som PDF Kan et brand flytte?

Kan et brand flytte?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Frederiksborg Amts Avis 19. februat 2016

Hørsholm blev brandet af Jagt og Skovbrugsmuseet – nu skal det flyttes.

Frederiksborg Slot brander Hillerød og flytter ingen steder. Men havde brygger Jacobsen ikke lagt penge og energi i genopførelsen, havde vi haft en ruin i dag. Kolding kunne godt være kendt for sin ruin, men det hjalp betydeligt på branding-værdien, at den blev restaureret. Nu er så Kolding også kendt for at huse en gren af Mungo Park. Mungo Park brander Allerød, så længe teatret ligger her, og hvis Allerød ikke bliver nedlagt som kommune. Mungo Parks eksistens har sin oprindelse i Dr. Dante, som opstod med indsats af lokale personer og kommunal opbakning – i den rækkefølge. Får Mungo Park i dag et godt tilbud, kan det så let som ingenting forsvinde fra Allerød. Det er et brand i sig selv – i Kolding eller i Birkerød.

Engang kunne Lillerød senere Allerød brande sig med Fritz Hansens møbelfabrik. Firmaet ville godt understrege den lokale forankring ved at forære os Geddemosen, og kommunen kvitterede mange år efter med en mindesten, som derfor naturligt nok skal blive stående ved Geddemosen.

Firmaet er ude af familiens hænder, men navnet, brandet, var og er så stærkt, at det fortsat hedder Fritz Hansen. Måske er det for at løsgøre sig både fra lokal og national forankring, at det kalder sig ’Republic of Fritz Hansen’. I hvert fald er produktionen i Allerød reduceret til et minimum, og før vi ved af det, er firmaet ude af kommunen og brandingen for kommunen fortid. Selv om vi stadig vil huske, at det var i Lillerød, det tog fart.

Der er det ved branding, at det har to sider – til den store verden og vendt indad mod lokalsamfundet. Allerød er ikke en by men en kommune, og har som sammenbragt af tre gamle bysamfund haft brug for branding indadtil. Det er jo med en vis effekt sket alene med oprettelsen af den kommunale administration med et byråd i spidsen. Men også her er der brug for det private initiativ, som bl.a. er blevet varetaget af LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune, godt bakket op af en kommunal konstruktion, hvor arkivlederen som bibeskæftigelse varetager en for kommunen lovpligtig arkiveringsopgave, som ellers ville koste kassen, hvis den skulle varetages af Landsarkivet.

Denne branding indadtil burde måske have mere opmærksomhed som sådan, end den har fået. Man bør også være opmærksom på, at denne branding indadtil kan have en side vendt udad – mod den store verden. F.eks.: Her er fundet af de seks Brudevæltelurer fra bronzealderen gjort, og det er i LAFAKs regi, at dette er kommet op til overfladen. Denne brandingsmulighed er slet ikke udnyttet til bunds. For i modsætning til FH, Mungo Park og Jussi Adler-Olsen, så flytter Brudevælte aldrig nogen steder hen.

Borgerne i Allerød Kommune har vedtaget, at Allerød Kommune ikke skal sammenlægges med andre kommuner, selvom det ville være til økonomisk fordel for os. Politikerne burde få øjnene op for værdien af denne høje vurdering af det lokalsamfund, de administrerer. Det bør da være et brand i sig selv!

 

Forslag til Allerød Symposier

Afstemningsresultatet fortolket

december 4, 2015

tårn

Jeg har på facebook efterlyst i hvilket hoved ideen er udklækket, at vi skulle overlade beslutningsretten vedr. afgivelse af suverænitet til et simpelt flertal i Folketinget? Måske er det i statsministerens eget – han er trods alt jurist. I hvert fald satte han straks fingeren på dette ømme punkt, endnu før afstemningen var slut.

Det lader til, at statsministeren er bedre til at fortolke afstemningsresultatet end selveste Politiken. For i Politiken står den 4.12: ” Ja-partierne med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen, tilbød vælgerne at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, der ville betyde, at Danmark helt frit kunne afgøre på hvilke områder af den europæiske retspolitik landet skulle være med.”

På pressekonferencen ved afstemningens slutning gav statsministeren udtryk for, at han opfattede nej’et som et nej mod, at Folketinget skulle kunne bestemme tilvalget.

Grundloven § 20 stiller krav om en massiv tilslutning enten i Folketinget eller befolkningen til afgivelse af suverænitet. Dette søgte forslagsstillerne at komme uden om ved at slette kravet om folkeafstemning vedr. retspolitik og overlade afgørelser til et simpelt flertal i Folketinget.

Statsministeren har indset, at dette var et vigtigt element i, at afvisningen blev så massiv.

Politiken taler der i mod stadig, som ja-tilhængerne argumenterede: ”..at Danmark frit kunne vælge…”

§ 20 må imidlertid forstås, som den undtagelse det er fra, at “Danmark”  og “Folketinget” er et og det samme. Der er sikkert mange lodder på vægtskålen, men netop denne undtagelse fra reglen er det, vi er mange, som har heftet os ved. Og det er åbenbart den forståelse, som statsministeren har set som en mulighed for at komme videre.

Grundloven udsat for baghold

november 28, 2015

..åh nej! ikke igen!..

Grundloven udsat for baghold

Der er mange svære spørgsmål oppe at vende i forbindelse med folkeafstemningen den 3.12.. Afstemningen holdes, fordi konsekvensen er afgivelse af suverænitet. § 20 i Grundloven er den sikkerhedsventil, man i sin tid følte det nødvendigt at få med i Grundloven for at få den vedtaget. Et almindelig folketingsflertal skulle ikke være nok til afgivelse af suverænitet, dansk overøvrighed indenfor landets grænser. Enten et fem sjettedeles flertal i folketinget eller et folkeafstemningsflertal skulle være betingelsen. Og så skal forudsætningen endog være ‘i nærmere bestemt omfang’.
Disse krav er det, som den kommende afstemning ønsker at krybe udenom ved med ’tilvalgsordning’ give et almindeligt folketingsflertal adgang til suverænitetsafgivelser på retsområdet uden folkeafstemninger og uden at præcisere omfanget.
Skal Grundloven laves om, er der rigide regler for dette, som denne folkeafstemning ikke lever op til. Afstemningen er et simpelt baghold på Grundlovens § 20. Derfor er det enkelt at stemme nej. Jamen alle de svære spørgsmål der diskuteres? Jeg siger ikke, de ikke er vigtige – men de er ikke vigtige nok til at sætte Grundloven ud af kraft.

Ole Stig Andersen: Man beder os udstede en blankocheck

Mit indlæg i let redigeret læserbrev i Information 28.11.2015

Muslimsk monark i frihedens navn?

november 24, 2015
samarbejdeskulptur

Samarbejdende folkestyre

læs/udskriv som PDF

Muslimsk monark i frihedens navn?

Folkeafstemningen om retsforbeholdet i forhold til EU kunne give anledning til forslag om at ændre Grundloven, med henblik på at afskaffe GL § 20, da begrebet suverænitetsafgivelse alligevel af et folketingsflertal anses for at være noget, der ikke skal stemmes om mere.

Men det er en svær øvelse at ændre Grundloven, ikke kun på grund af den måde en ny skal vedtages på, vedtagelse i Folketinget, nyvalg, gentagen vedtagelse i Folketinget og Folkeafstemning. En stor mistillid vil straks blive vakt i befolkningen.

At det blev muligt at ændre Grundloven 1953 skyldes flere omstændigheder, men i høj grad den deraf følgende ændring af tronfølgerloven, som ville gøre det muligt for prinsesse Margrethe at blive dronning.

Der kunne være mange gode grunde til en revision af Grundloven, hvor mange paragraffer slet ikke svarer til den måde, hvorpå tingene afvikles. For at Grundloven lyver, det har jeg leveret en større bredside om et andet sted.

Umiddelbart virker det da ulogisk overhovedet at have et kongehus i en demokratisk stat. Og dog må man sige, at det i 1849 og endda i 1953 var et rigtigt valg, i overensstemmelse med befolkningens følelser. Befolkningen har godt kunnet rumme denne mangel på logik, fordi alternativet blev oplevet som at kappe forbindelsen med historien.

Koblingen stat-kirke har i hele folkestyrets tid været lige så ulogisk. Man annoncerede religionsfrihed – men knyttede samtidig en særlig forbindelse med den protestantiske kirke og forlangte at monarken skulle tilhører denne kirke.

I 1849 var denne tilknytning dog mere logisk, end den er i dag, hvor religionsfriheden ikke kun er en smuk tanke, men i vidt omfang må opfattes som en realitet.

Ikke desto mindre består båndet mellem stat og kirke. Skulle man lave Grundloven om, ville det blive nødvendigt at tænke sig det løsnet. Helt at ville skære det over vil blive opfattet som at skære rødderne over til historien i lighed med forslag om afskaffelse af kongehuset.

Som det er, hænger de to ting altså sammen. For afskaffes folkekirkens forbindelse til staten, kan man vel heller ikke forlange, at monarken skal tilhøre netop det trossamfund? Altså får monarken religionsfrihed og kunne være muslim, hvis det skulle være.

Måske en mulighed som lyder teoretisk korrekt. I vor konkrete virkelighed ville en sådan mulighed snarere skærpe de samfundsmæssige konflikter end sikre friheden. Selvom stat og kirke er blevet adskilt i Sverige, skal monarken fortsat være lutheraner, og sådan ville det nok også blive i Danmark. Intet tyder dog på, at Grundlovsændringer er undervejs. Ændringerne sker der blot løbende, og nu måske allerede den 3. december, men kun ved hjælp af prokuratorkneb, som man kaldte det i gamle dage….

Per-Olof Johansson 24.11.2015

Fakta og demokrati trives ikke altid sammen…

november 3, 2015
Fakta i konflikt med demokratiet

Fakta i konflikt med demokratiet

Mod sædvane holdt jeg min mund – jeg kunne jo have taget fejl. Når nu så mange mente noget andet. Ved uddelingen af stemmesedler viste det sig, at jeg havde haft ret – så der skete ingen skade. Men da jeg overvejede at forklare det principielle i situationen, endte jeg ved denne tegning. Jeg tænkte nok, at hvis det var mig,der tog fejl, så ville andre men rigtige synspunkter, jeg fremsatte i mødet, blive mødt med mistro….

EU-flertallets prokuratorkneb

oktober 28, 2015
Det hed vist et prokuratorkneb i gamle dage…Grundloven har strenge regler for suverænitetsafgivelser. Vil man lave dem om, kan man selvfølgelig stille forslag om ændring af Grundloven – en mulig men besværlig proces. I stedet vælger et flertal at lave en afstemning, hvor vælgerne skal give dispensation fra Grundlovens regler om suverænitetsafgivelse og overdrage det, der skulle afgøres ved folkeafstemning, til Folketinget. Folketinget kaldes så i den forbindelse for Danmark: “Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre anliggender, som vi ønsker at deltage i. Det er fordelen ved en tilvalgsordning.”
Man vil hermed dels løse de forhåndenværende problemer med retsforbeholdet, dels åbne for udvidelser af engagementer senere – uden folkeafstemning. Den reelle vej vil have været at lave en afstemning om det, der rent faktisk nu ønskes ændret. Med sit prokuratorkneb for at give mulighed for i fremtiden at knibe uden om folkeafstemninger – har man skudt sig selv i foden. Ja-sigere til de konkrete ændringer bliver nødt til at stemme nej, hvis de ønsker Grundlovssikrede rettigheder fastholdt.

Hvad kan en mindretalsregering uden at spørge

august 17, 2015
Gammel spiseseddel med ny aktualitet

Gammel spiseseddel med ny aktualitet

Ganske vist er Lars Løkke Rasmussen cand.jur. – men jeg har tror han har haft hjælp fra en statsretsekspert til at fortælle sig en detail, hvilke handlemuligheder en mindretalsregering har uden at skulle spørge Folketinget. Det er naturligvis en redegørelse også journalister og redaktører burde kunne gøre brug af – eller selv se at få udarbejdet i samme øjeblik, en mindretalsregering er sat i søen. Nu har vi set flere praktiske eksempler: Nedlæggelse af en Irak-kommissionen, aftale med Kommunernes Landsforening, nedlæggelse af ministerier – men vi mangler den faglige redegørelse for hele feltet af muligheder. Den vil være at forstå som en mindretalsregerings køreplan, så det er da mærkeligt, hvis den ikke findes?

Fra min facebookprofil – ikke sendt som læserbrev til nogen avis

Send dem på sproglig efteruddannelse!

juli 12, 2014

 

Må jeg lige få ordet....

Må jeg lige få ordet….

Politikerne og journalisterne må undervejs på vejen til magten have været ude for nogen, der har forklaret dem forskellen på at tale om alle og om nogle. At der er forskel på at sige ‘muslimerne’ og ‘nogle muslimer’ – og for den sags skyld ‘danskerne’ og ‘nogle danskere’ – og for den sags skyld ‘journalisterne’ og ‘nogle journalister’ – ‘politikerne’ og ‘nogle politikere’.

Ti points til den politiker og den journalist, der i sit arbejde og sin argumentation viser forståelse for denne skelnen. Lige nu er det den debat om madvanerne, som er blevet rejst af fødevareminister Dan Jørgensen, som gør spørgsmålet aktuelt. Han lægger åbenbart selv ud med at sige ‘danskerne’, som om han taler om alle. Det ved vi jo alle sammen, at det er ikke alle, der rummes i den mængde. Journalisterne følger trop i stedet for at konfrontere ham med, at hans generalisering i sig selv modarbejder det angivelige gode formål, han kæmper for.

Det er jo bare et eksempel – næste debatemne, der omhandler grupper i det danske samfund, vil lide af samme skavank. En sproglig forurening der forpester samfundsdebatten. Derfor bruger jeg anledningen til at stille dette forslag: Send politikere og journalister, der begår den fejl ikke at skelne mellem ‘alle’ og ‘nogle’ på sproglig efteruddannelse. Da de jo allerede mindst en gang i deres fortid må have lært denne skelnen at kende, behøver kurset vel ikke at være så langt. Måske skulle det afvikles som et reality show, så enhver kunne lære med, vi er nok nogle stykker, som selv plumper i fælden!

Grundlovsdag 2013

juni 5, 2013

Billede

På en grundlovsdag: Det er jo fantastisk – Lov om offentlighed i forvaltningen er vedtaget. Ja under megen larm og modstand pga paragrafferne, som lukker for offentlighed!

Men hvad man så kan glæde sig over er, at der er slået et hul i Kommunernes Landsforenings eksistens som eksisterende under privatretten – for lov om offentlighed i forvaltningen gælder nu også KL! I kommentarerne til den paragraf bør der henvises til Ole Pedersens og mit arbejde for denne sag siden 1974 – tak for ordet!

Forhistorien om vores indblanding kan man læse her

 http://per-olof.dk/kls_magt.htm

Arabisk Forår i Allerød?

maj 31, 2012

Foto af forår 2012

Arabisk forår i Allerød?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Temperaturen er vel til det: Arabisk forår. Men demokratiet er ankommet, så noget oprør er vel ikke fornødent? Nej det kan man sige – hvad der er behov for er deltagelse. Jeg var ikke slet så imponeret af fremmødet som viceborgmesteren, da Allerød Byråd havde indkaldt til borgermøde om kulturens plads i Lillerød bymidte. Det blev en lidt ufokuseret debat – med mange velmente forslag. Måske ville det have virket begrænsende, hvis vi havde kunnet se planen på væggen – for det meste af pladsen mellem Mungo Park og biblioteket er jo udlagt til rekreativt (ubebygget?) område.
Det som i høj grad optog sindene hos mange af os, der var mødt – viste sig ikke at være til diskussion, nemlig placeringen af et nyt varehus på posthusets plads. Kommuneplanen er vedtaget i 2009 og lokalplanen lever op til kommuneplanen – vi havde sovet i timen! Nå, nogen modstand har der da været, siden Lokallistens mindretalsudtalelse indeholdt dengang følgende: ”Detailhandelsarealet i Lillerød bymidte skal ikke øges fra 18.500 m2 til 32.000 m2. Trafikmæssigt kan Lillerød bymidte ikke håndtere mere trafik og en så massiv forøgelse giver mulighed for flere store supermarkeder ect. Vi bemærker samtidigt at der ikke foreligger trafikanalyser eller anvisninger af hvor fordoblingen af butiksarealet skal ske.” Der har vist været en del, jeg ikke har været enig med den nye lokalliste om – men dette ville jeg da godt selv have formuleret!
Ganske vist ejer kommunen ikke posthuset, kun forpladsen, men det, der er til debat med en koncern, er prisen på forpladsen – ikke om huset kan være der. Det kunne de fleste ikke lige huske.
Stationsforpladsen var dog til debat – kortvarigt, for hvordan diskuteres den og ikke varehuset. Der blev inviteret til at nedsætte en gruppe af interesserede til at gå i dialog med kommunen, vel altid noget. Det er næppe en forudsætning for at deltage der, at man var med til mødet. Men det jeg tænker på er, hvor ungdommen var henne? Den glimrede med sit fravær. Måske tænker den, at dens fremtid ligger et andet sted, hvem ved. En forsamling på ikke under 300 mennesker ville have været et tilfredsstillende demokratisk resultat. Så ville pænheden måske nok have røget sig en tur. Enhver skoleklasse ville da have pebet en lærer ud, der ville forsøge at komme af sted med bevidstløst at kaste billeder op på en væg, hvor de ikke kunne ses. Selvom vi sad der og følte os som idioter, lod vi det passere. Mange af os er jo gamle. Der var måske et enkelt brushovede, men ikke noget der rokkede ved hovedindtrykket: De unge ressourcestærke personer har interesse i noget andet, ikke i deltagelse i demokratiet. Vi gik hjem med overkonsulentens fløjelsbløde formaning i øret om, at han havde været i mange byer, og at vi ikke måtte ikke glemme, at vi boede i en kommune med byforhold mange andre byer rundt om i landet misunder os. Ja det tror jeg. Og foråret – det var udenfor, var det.

PS: Let forkortet trykt i Frederiksborg Amts Avis under ‘Allerød’ 2.6.2012


%d bloggers like this: