Posts Tagged ‘Facebook’

Min facebook-bog 2012-2022

september 15, 2022

MIN FACEBOOK BOG 2012-2022

Så en ok-udsendelse om selfies på de sociale medier. Hvis man ikke selv er på de sociale medier, vil man få det indtryk, at sådan er de altså. Sådan er det tit, når de sociale medier omtales, en enkelt vinkel får overtaget. For at redegøre for mine egne helt anderledes oplevelser med Internet skrev jeg en kronik, det i beskåret form lykkedes at få trykt. Nu er det flere år siden, men den er stadig dækkende som mit eksempel.

Mit samliv med facebook 

http://per-olof.dk/samliv_m_facebook.pdf 

I år steg jeg på et tilbud om at få trykt en bog med et udvalg af mine opslag på facebook fra ti år. Man kunne fravælge, det blev kun et par halve billeder, ellers var den fin. Jeg kunne godt have ønsket mig den i et større oplag, nu må jeg nøjes med at have den i tasken for at kunne vise den frem, når folk kritiserer facebook, for at kunne vise, at sådan kan facebook også være.

*

En bladring på YouTube

Med

Lurmusik på lurkopier i LAFAKs eje 

Jonas Rafner og Zakarias Lubanski spiller et selvkomponeret værk. LAFAK=Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune. Http://lafak.dk

Per-Olof DK på Internet

september 4, 2020

Profilbilleder på facebook..(foto øverst midten Nikolaj Kristian Carlsen!)

Influencer er jeg ikke – men jeg har været aktiv på Internet siden 1994. Jeg kunne godt lave hjemmesider – men at hægte sig op på en server måtte jeg have hjælp til af Sune.

Jeg har skrevet om dette fra andre vinkler. Denne gang skal det have karakter af opremsning. Hvor finder du per-olof.dk?

Den første hjemmeside var på en gratis platform kaldet Geocities. Siden overtaget af Yahoo, som solgte til..nogen andre. Jeg har beholdt siden, som nu hedder http://perolofdk.com/

På en dansk server hedder jeg http://per-olof.dk , og her fra vises man videre til de andre platforme.

Siden om mine udgivelser hedder http://læsmig.dk .

Jeg startede med en blog, som nu hedder http://perolofdk.blogspot.com.

efter kort tid skiftede jeg til https://perolofdk.wordpress.com/

Min interesse for bogen Bonde-Practica gav anledning til en selvstændig blog https://bondepractica.wordpress.com/

Måske var det en god ide at være på billedplatformen flickr.com ? https://www.flickr.com/photos/perolofdk/albums/

LinkedIn har jeg haft svært ved at se relevansen af, men den inspirerede mig til denne opsamling https://www.linkedin.com/in/per-olof-johansson-18ba5834

facebook er et kapitel for sig. Udover profilen perolofdk administrerer jeg der flere grupper: Kurve i Danmark, Folk og Kultur, Keramik Relæet, Dansk-Svensk Forfatterselskab, Lillerød Landsby, Oddershede, og – ganske vigtigt i den digitale tidsalder en gruppe om vanskelighederne for Digital Dispensationsfolk. De albums jeg har på facebook er offentlige, med tegninger, digte, fra digtoplæsninger og meget mere.

perolofdk https://twitter.com/PerOlofDK?s=09

på Twitter bruger jeg til at sprede nyt på min blog.

På domænet issuu.com, profil perolofdk https://issuu.com/perolofdk har anbragt 64 små og store publikationer, her af 16 udgaver af Dansk-Svensk Forfatterselskab publikation ‘Ordet’, som afløste de trykte versioner.

@perolofdk er mit profilnavn på Instagram, et godt sted til (næsten) daglig opdatering med et billede!

UPS! Engang var der en platform Picasa, som blev overtaget af Google som nu hedder Google Photos, og hvor de oprindelige albums er bevaret under ny adresse. At henvise til en fælles adresse for mine albums der, kan jeg ikke finde ud af, men f.eks. https://get.google.com/albumarchive/103656608867768407728/album/AF1QipOYkZ6cbc4dywzvrQ9N-oLTGQR4vBRw1Z7Wca3N

 

*****

PDF-artikler på per-olof.dk

januar 5, 2019

foto avisartikel

Forkortet version trykt i Flensborg Avis 29. marts 2017

Jeg har gennem årene lavet mange hjemmesider med artikler, jeg har skrevet artikler her i bloggen og i min anden blog, og i en blog om Bonde-Practica eller som Noter på facebook. Der kan man rulle ned gennem siderne og se hvad de går ud på

Vist for anden gang har jeg lavet et liste med de PDF’er som er udgivet på domænet

per-olof.dk. Foreløbig er det artikler, som er set januar 2019 1.-5. januar. Vil blive suppleret hen ad vejen. Tit artikler som har været trykt, måske forkortet, men som så er genopstået i deres helhed som PDF.

Artikler som PDF af Per-Olof Johansson

…Jeg er ikke på facebook siger du…

juni 9, 2015

Romanen begynder c poj

Romanen begynder c poj

Du siger, du ikke er på facebook, og tror så, at du ikke kan se noget på facebook. Men det kommer nu an på, om os på facebook har givet lov til det. Meget er offentligt på facebook, som på enhver anden hjemmeside – er du ikke medlem, kan du bare ikke kommentere.

I dag har jeg samlet sammen på en del digte, som jeg har anbragt på facebook. Så når jeg sætter linket på her, så bør du kunne læse med – ‘varmt velkommen’ som de siger i Sverige! 🙂

Digte af per-olof.dk på facebook

ps: hvis du følger kategorien ‘Digte’ her på min blog. kan du også se mange mange af mine digte – eller ramme dem ved at følge linket. Klik på bloggens ‘hoved’ med personen i det fjerne – så kommer der en menu til højre, hvor du kan vælge ‘kategori’.

Mit samliv med facebook

januar 26, 2015

p.t. indgang til  min side på facebook

p.t. indgang til min side på facebook

Politikens tillæg ‘LørdagsLiv’ havde en forside og to sider indenbords om facebook som det nye medie for jalousi.

Det er den vinkel, der vælges på facebook i medierne – at det er noget forfærdeligt noget. Det må så enhver, som ikke er på facebook tro. Jeg har prøvet at fortælle en anden historie, som man kan læse i denne PDF

Mit samliv med facebook

Hvad bruger jeg facebook til

juli 1, 2014

 

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

Udsigt kl. 12 den 30. juni 2014

 

Per-Olof Johansson

 

Hvis nogen engang – måske er det allerede sket – vil prøve at beskrive, hvad der foregår på facebook, vil de få store vanskeligheder på grund af mangfoldigheden. Det almindelige er, at der tales nedladende om facebook, gerne af nogen, der slet ikke kender det, men ser, at mange andre er optaget af det.

Jeg vil gerne fortælle, hvad facebook er for mig. Selv det er ikke nogen enkel opgave, og der skal nok være aspekter, der ikke kommer med.

Jo jeg sætter også billeder med solnedgang på facebook, jo jeg skriver om noget,, jeg har oplevet, jo jeg liker andre familiemedlemmers input af samme art. Men det er jo en uendelig lille del af tiden, som går med det. Beskedfunktionen som ligner mail er kombineret med en chatmulighed, og den griber jeg også til at anvende.

Jeg har tæt på 600 såkaldte facebook venner. Det betyder bare kontakter. Hvis jeg skal beskrive dem gruppevis, så er der en stor gruppe med familie, en stor gruppe med forfattere, en stor gruppe med kurvemagere. Der er også en del andre, som ikke sådan lige kan komme i en gruppe. Men når jeg går dem igennem, kan jeg næsten altid fortælle, hvad kontakten er startet med.

Fødselsdagslykønskninger er det mindste. Med familien udveksles det, som enhver må læse med på – måske billeder fra besøg, måske en tak, måske et link med potentielt fællesstof. Dette sidste er også hvad kontakten med forfattere og kunstnere ofte går ud på. At sende eller modtage invitationer til begivenheder, udstillinger, oplæsninger. Blandt kontakterne er selvfølgelig også diverse institutioner, hvorfra man modtager opdateringer om aktiviteter og giver tilbagemeldinger fra besøg. Eller kommer med gode ideer!

Så er der en mængde grupper omkring emner, hvor alle gruppemedlemmer kan bidrage. Det er ikke hver dag, man hører noget derfra, men muligheden er der. Grupper administreres af facebook-medlemmerne selv. Det er ikke nødvendigvis et større arbejde, du bestemmer jo selv aktivitetsniveauet. Jeg administrerer følgende grupper: ’Kurve i Danmark’, ’Folk og kultur’, ’Dansk-Svensk Forfattterselskab’, ’Keramik relæet’, ’Oddershede’. Den sidste oprettede jeg for en mig nærtstående familie på baggrund af nogle hjemmesider om samme, som jeg havde lavet. En gren af den familie, som var havnet i Chile, inviterede mig til facebook, og der skete det, og så lavede jeg gruppen, selvom jeg ikke selv er med i familieskabet direkte. Ad denne vej er familiemedlemmer verden rundt blevet bevidstgjorte om familieskabet og en gren med samme navn men med anden oprindelse er dukket op.

Nu det med at sætte billeder i facebook – så kan man samle dem i albums, så den, der holder af billeder, har en mulighed for at finde emner, som interesserer vedkommende. Jeg har en mappe til billeder, jeg kalder ’I øjenkrogen’, jeg har et album med forsiderne til de bøger, jeg har eller har været med til at udgive – og mange flere emner.

Jeg laver mange ting på Internet, har et domæne om de bøger, jeg har udgivet, jeg har en blog, hvor jeg skriver om alt muligt, jeg har billeder på flere domæner som flickr eller Picasa, YouTube med dokumentation for diverse sammenkomster, oplæsninger, udstillinger jeg har deltaget i eller bare været til. Facebook er en platform, hvor disse forskellige aktiviteter kan videregives. Ikke alle facebookvennerne holder lige det tidsskrift eller den avis eller andet, hvor jeg får trykt et eller andet – men et vink på facebook kan få nogen til at opsøge papiret for at læse, hvad jeg har skrevet. Der var en kendis, som var træt af facebook netop af den grund, at hendes facebookvenner fortalte alt muligt om, hvad de foretog sig. Hun har let adgang til medierne, så hun behøver jo heller ikke i samme grad som mindre succesrige forfattere som jeg at anvende den funktion. For mig har det været en fordel. Den, der ikke vil lege med, kan jo uden al brask og bram stå af og finde andre venner end mig.

Som sagt laver jeg en blog, men på facebook er der faktisk en form, der ligner bloggen med noget som kaldes ’noter’. En længere status er velplaceret der, fordi den bliver let at genfinde, hvad der kan være svært i den øvrige sammenhæng, da der ikke kan søges internt på facebookprofilerne. I øvrigt kan facebookprofilerne holdes mere eller mindre skjult. Grupper som ’Kurve i Danmark’ kan enhver på nettet kigge til, men bidrag kræver medlemskab af facebook og gruppen, hvilket jo kun koster tilmeldingen. Jeg deltager ikke selv i lukkede grupper, men ved da, at muligheden eksisterer.

Jeg har lavet hjemmesider siden 1995, et hjørne af det med digte af mig selv og andre under navn af Splints & Co. har mere eller mindre fungeret siden 1996. Engang lavede jeg hjemmesider med de længere artikler, og dem kan du stadig læse i den form. Men i dag bruger jeg gerne PDF-formatet, fordi der har læseren en acceptabel mulighed for at udskrive. Jeg annoncerer så artiklens eksistens i bloggen med et forskræp og et billede, og så kan du afgøre, om det skulle være noget for dig. [Idag altså en undtagelse: hele artiklen står her på bloggen!] Jeg linker til dette i facebook, og der linkes helt automatisk også til Twitter og LinkedIn.

Alt i alt en tilgængelighed der ligger milevidt fra, hvad en forfatter kunne drømme om før 1990. Var teksten ikke trykt i bog eller tidsskrift, var den død og blev liggende i skrivebordsskuffen. Det er så en almindelig anke: At så har der ikke været redaktør og korrekturlæser ind over. Nej, men i kraft af udbygningen af Google kan læseren finde alternative muligheder at veje ordene op i mod, hvis det føles nødvendigt. Min opgave er hvad den hele tiden har været, at så klart som muligt udtrykke det, jeg ønsker at bringe videre.

 

At der så slipper et billede med af udsigten – er det så farligt?

Se dette som PDF til udskrift: Klik her

 

Facebook har gode sider

september 26, 2013

poj på facebook

Et hjørne af facebook c poj

Facebook har gode sider

 Skrevet 19.9.2013 / Trykt Politiken 23.9.2013

 Opgør med facebook er der altid spalteplads til i avisen. Hvorfor de gode sider af facebook ikke kan fremstilles som ’god historie’, kan undre. Igen igen kan jeg i Politiken (kronikken 19.9.) læse om facebook som distributør af privatliv, rituelt beskrevet som præsentationen af et madbillede. Hvis jeg ikke var på facebook, måtte jeg tro, at dette var den sande og totale beskrivelse af fænomenet. Bevares – det er en side af det, men hverken den eneste eller den vigtigste. Men journalismen ælsker den. Heldigvis er der andet i avisen end kendissernes fødselsdage og mad, de spiser – og sådan er det med facebook. Den enøjede beskrivelse af facebook, som vi dagligt læser eksempler på, siger mere om vedkommende skribent – end om facebook.

  Svar til anti-facebook

 Skrevet og sendt til Politiken 13.9.2013. Utrykt.

Når jeg kikker ud af nøglehullet, ved jeg ikke rigtig, om jeg faktisk kikker ud – eller ind. Jeg er dog sikker på, at jeg ikke ser hele billedet.

Når jeg læser kritik af facebook fra folk, som har droppet tjenesten, er det som at møde mennesker, der ser hele billedet. De har ikke et begrænset udsyn. De ser, at det der facebook er galt. Det kan være en kendis, der har oplevet forfølgelser eller er blevet overvældet af de mindre kendtes selvpromoveringer. Det kan såmænd også være en ganske ukendt, der hele tiden skifter konto på facebook på grund af allehånde for andre uigennemskuelige vanskeligheder på nettet. Den typiske klager er dagens læser i Politiken (13.9.2013), som har gjort oprør mod sin facebookafhængighed og er vendt tilbage til det virkelige liv.

Ikke alle er jo på facebook, og når de, der er ikke-brugere, læser dette oprørsbrev, tror de måske, at de nu kender den verden:” Mit barns første skridt. Mit barns første cykeltur uden støtteben. Nyt job. Nyt husdyr. Nyt hus. Ny kæreste.” Men min kære – det er den læsers syn ud/ind af nøglehullet. Hun har droppet det – tror hun. Hun skriver indlæg i Politiken, og tror hun gør noget andet, end ved at skrive det selvsamme på facebook. Hvordan kan hun tro det? Hun har slettet sin facebookprofil og har mistet den vej til kontakt med et antal mennesker. Nu prøver hun så at nå dem via Politiken. Vi får besked om den gode vens tvillinger. Nå. En kollega er nedkommet. Nå. Hun har fulgt sit barn i skole. Nå. Hun nyder at se billederne, men holder dem for sig selv. Nå. Hun nyder at være uopdateret. Det er jeg så ikke. Jeg er opdateret via Politiken. Hun siger, hun holder billederne for sig selv. Aha! Der slap katten ud af sækken. Det handler slet ikke om facebook, men om hende selv, og om hvordan det selv administrerer sig – godt altså at bruge facebook som skjold, når opdateringen skal frem foran – alligevel. Billederne får vi næste gang.

Hvorfor så skrap? Man må vel svare, når vi, der bruger facebook, over en kam gøres til folk, der ikke har kontakt med det virkelige liv.

Interview med en facebook controller

juni 3, 2013

Billede

…. fingereret samtale bag en lukket dør…

 – Jeg har hørt du er ansat på facebook i deres danske afdeling. Du er vel ikke en af dem, der sidder og sorterer i materialet?

– Jo det er jeg netop!

– Det lyder spændende – hvordan foregår dit arbejde?

– Det foregår mest hjemmefra. Det starter selvfølgelig med de anmeldelser om forskelligt, vi får ind. Så sidder jeg og bedømmer, om der er noget i det, hvad der tit ikke er. Det er måske bare nogen der er sure på nogle andre. Men hvis jeg finder noget, der er kritisabelt efter vores regler, så sparker jeg det videre i et lukket forum, vi har og hører, hvad de andre siger, før jeg tager endelig stilling om en forholdsregel, alt fra kortere karantæne til udelukkelse.

– Jamen nu det her med uskyldige nøgenbilleder, hvor det er svært at trække en grænse mellem kunst, hverdagsnøgen og så porno – hvordan kan du så finde på at slette et uskyldigt badebillede, som du har gjort?

– Ja nu er det ikke lige mig, der er på den sag, og det er klart, at mit personlige standpunkt nok ligner dit eget meget, det er da et uskyldigt billede. Men der handler vi altså efter vores regler, det er ikke vores private mening, som tæller.

– Hvis I har et forum, hvor I debatterer afgørelser – hvordan ser I så på, at der er alskens voldsbilleder og trusler osv som ikke bliver udsat for karantæne – hvorfor er nøgenhed så meget mere kritisabel?

– Som sagt, vi følger regler, vi sidder ikke her i Danmark og laver dem. Så det vi debatterer, er ikke om reglerne er de rigtige, men om hvordan de skal forstås og effektueres, det er et arbejde som alle andre.

– Nu er der jo ikke mange andre i offentligheden end mig, som ved hvor du arbejder – er der et krav om, at I skal holde det hemmeligt?

– Ja vi skriver da under på, at vi skal holde lav profil udadtil, men det tror jeg nu jeg ville gøre under alle omstændigheder, netop fordi jeg ikke ønsker at facebooks opfattelse skal forveksles med min egen.

– Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til det med nøgenbillederne. Nu er der nogen som sætter billeder på facebook med æbler de kritiske steder, for at gøre nar ad jer. Hvad synes du om det?

– Det har jeg ingen mening om, det er vel meget sjovt, men hvis det gøres på materiale, andre har copyright på, kan det jo være vi bliver nødt til at tage stilling.

– Reagerer I kun på anmeldelser, eller sidder I selv og fisker i statusopdateringer efter, om der skulle være noget?

– Nu er det jo for at blive i dit billede et ret stort hav at fiske i ikke? Men vi kan gøre det, og når nogen har påkaldt sig opmærksomhed, så tjekker vi dem naturligvis nu og da, fordi de tror måske, at det gør vi ikke, men det gør vi.

– Tjekker I også vores beskeder?

– Ikke tjekker i og for sig, men vi kan godt, det er klart, og sommetider bliver vi også bedt om at gøre det af politiet.

– Underholder du nogensinde nogen med det, du læser, selvom det f.eks. foregår i en lukket gruppe?

– Altså vi har et meget strengt codex om tavshedspligt, så det er naturligvis bedst, hvis man ikke har en for god hukommelse —–

– Får du ikke sommetider fornemmelsen af, at du faktisk er en spion på andres privatliv, sådan lidt a la Stasi i Østtyskland?

– Nej hør nu! Du er skrap nu. Det er facebook jeg er ansat ved, ikke politiet!

– Jamen du er da noget i retning af privatdetektiv så, ikke? Du ved da en masse, som enhver privatdetektiv gerne ville vide?

– Jo måske nok, men det bliver i systemet, min viden bruges jo kun for at overholde facebooks regler, som alle deltagere faktisk har accepteret!

– Er det ikke mærkeligt ikke at kunne fortælle familie og omgivelser, hvad du har lavet i dag, hvem du har udelukket osv?

– Jo men sådan er der jo mange, der har det – der er da mange jobs, hvor du må holde din kæft med, hvad du har oplevet.

– Jamen tak skal du have, fordi, du stillede op til interview, jeg håber ikke det vil skade dig i din videre karriere!

– Velbekomme, vi ses på facebook!

Internettet virker

marts 13, 2013

Jesu_forside_p

Gennem de tyve år jeg nu har været på Internet, fra 1995 med hjemmesider, har jeg gang  gang oplevet ting, og fået kontakter, som var ret utænkelige uden det net.

Ikke alle historier er lige store. Nogle gange ved man ikke, de er store før et stykke tid efter. Efter 13 år bed familie til udvandrede kurvemagere i USA på min udlagte krog. Jeg fik oplysninger af dem, og jeg kunne sammen med en ven forse dem med deres slægts historie, som de intet vidste andet om, end at den var svensk.

En australier med dansk familie kunne jeg sætte i kontakt med familien i Danmark – fordi jeg havde nævnt familiens navn på en hjemmeside – og i tilgift fik jeg oplysninger om spånkurvesalg i Danmark fra den danske familie, som jeg ikke ellers havde fået.

Tre dage i rap forleden gav hver dag et lille vink om virkningen af nettet – vidt forskellige ting – en blogpost, der havde givet pote for en, et interview med mig som en anden havde brugt i undervisningen – og dagen efter besked om, hvordan et vers i en skillingsvise, jeg havde bragt på nettet, gav opklaring i en lokalhistorisk sag – som så gav mig mulighed for at vise, at teksten fra 1770’erne var blevet anvendt op i 1800-tallet. Det kan man så læse om

her

Facebook indgår også i sådanne forløb – men når medierne holder dommedag over facebook og blogs er sådanne historier helt fraværende, fordi de ikke kan stilles op i statistikkernes rubrikker.

Mediekritik med flere punkter

maj 26, 2012

Visit my friend Angry

Besøg My friend Angry

Der er selvfølgelig en del kritik af medierne, der kommer frem – men ikke alt. Her har jeg et par indlæg, som ikke blev optaget (i Politiken). Men når jeg nu er i gang, er der jo et par punkter mere at hoste op med.

1. Hvordan kan Politiken bringe en beskyldning frem om en navngiven person som spion for DDR på grundlag af rygter om, hvad en forsker skulle have sagt i et privat selskab. Forskeren har flere gange udtalt, at han ikke ville nævne navn eller omstændigheder. Så om den udpegede person, er den nævnte og om det er den person som er nævnt i Stasi-arkiverne, og om der er noget sandt i de pågældende oplysninger – det ved vi ikke!

2. De der ikke er på facebook, har de stærkeste meninger om programmet. Forfatteren Knud Romer kommer på Politikens netavis til til orde med sin mening om facebook – skønt han har en højst rudimentær viden og emnet. Hvordan kommer det interview i stand? Næste trin er, at han kommer i DR2 Deadline, hvor hans modpart overhovedet ikke får lov til at tale ud en eneste gang. Jeg kom på facebook med tre bemærkninger om dette:

— man skal da lede efter en mere udisciplineret debat. Knud Romer talte bare konstant uden at gøre mindste forsøg på at høre modparten, endsige give hende lejlighed til at svare. Så vidt jeg kan se i det facebook jeg kender, så består en meget stor del af det af links ud af det lukkede facebook, man kan også sige ind på facebook ude fra.

‎- det lille narcissiststiske fælleskab er måske det, der udgøres af folk som Knud Romer med status af orakler, der har fri adgang til medierne og igen og igen udtaler sig, helt fri af vurderingen om det er noget, de ved noget om eller ej.

-‎ der er masser af lukkede fora på Internet, facebook er langt fra det eneste – på den anden side er der også mange sider på facebook som er tilgængelige for alle – hvorfor de også kan findes hos Google.

3. Et ikke endnu afvist men heller ikke trykt læserbrev til Politiken, sendt 17.5.2012:

Mediekritik

 Per-Olof Johansson, Lillerød

 Kristi Himmelfartsdag den 17. maj, har statistikeren Hans Bay et indlæg i Politiken om den undersøgelse af vuggestuer, som først blev slået stort op i medierne for derefter at blive pillet ned igen på grund af undersøgelsens mangler.

Da en af mine facebookvenner syntes positivt stemt overfor undersøgelsens såkaldte resultater, skrev jeg: ”- hm det er svært med den slags undersøgelser – forskere er måske som de pædagoger, der iscenesætter ‘aktiviteter’ for at gøre indtryk på forældrene – forskere iscenesætter undersøgelser for at skabe sig en platform og et erhverv…”

Dagen efter blev der da også i Information fra fagligt hold rejst tvivl om undersøgelsen ‎- hvilket jeg kommenterede som sådan: ”Ingen protest mod at undersøge.. men undersøgelser skal vurderes før de bliver til overskrifter”.

 Jeg nævner ikke dette intermezzo for at foregive at sidde inde med særlig viden – nej det modsatte: Enhver måtte da kunne se, høre, lugte, at det var en halvfærdig historie.

 Nu appellerer Hans Bay så til at journalisterne erhverver sig en vis statisk dannelse, som han kalder det. ”Medierne bør helt grundlæggende starte med at stille lidt banale spørgsmål: Er der andre undersøgelser, som viser det samme? Hænger undersøgelsens resultater sammen? Giver det mening, at vi lige pludselig skulle opleve, at vores pædagoger svigter børnene?”

 

Jeg nægter at tro på, at dette ikke skulle være børnelærdom for en journalist. Jeg kan ikke forestille mig en journalistisk uddannelse, hvor dette ikke er berørt. Når Hans Bay videre kritiserer programmet ’Detektor’ på DR 1. maj for at have sammenlignet usammenlignelige undersøgelser, er det nok mere sandsynligt, at der er tale om elementære mangler i den ’statistiske dannelse’.

 Når Hans Bay går galt i byen, hvad angår de førstnævnte vurderingskriterier, skyldes det nok, at han ikke har øje for, at medierne slet ikke er ude efter det sande billede, men efter ’dagens historie’. At ’dagens historie’ så dagen efter er, at den første ikke var sand, er for medierne af mindre betydning, når bare det ikke sker for tit. Den enkelte journalist går måske her i nogen grad fri for anklage – det er redaktionerne, dem der lægger strategien, som er i sigtekornet. Journalisterne skal sælge deres historie til redaktionen, og en historie fuld af forbehold bliver ikke solgt, det er simpelthen ikke en historie.

Og vi som læsere af nyheden, kaldet historien, kender ikke hele historien, for vi kender ikke historien om historien. Vi ved ikke, hvad journalisten skrev – kun hvad redaktionen trykte. Journalisten bestemmer jo ikke, hvad der skal stå i avisen, det gør redaktionen, og det er lettere end nogensinde at sige ’delete’ til de forbehold, som skæmmer artiklen, set fra et historieperspektiv.

 Når så de aviser, der følger i halen på den første udmelding, efterfølgende undskylder, at de ikke tjekkede bedre, lyder det rent ud sagt hyklerisk. Forrest står jo kravet om at være med på beatet og de klik, der bliver avisen til del på nettet, er lige gode om de søger en sand historie eller en falsk. Så reglen om hurtighed overtrumfer sandhedsvurderingen helt og holdent. Så det er ganske vist, at vi vil få lignende forløb igen og igen.

4. Afvist læserbrev til Politiken, søndag 13.5.2012 ved lancering af nyt søndagstillæg:

Forkert prioritering

Heidi Petersens beretning om nedværdigende oplevelser som hjemmehjælper er naturligvis vigtigere end en ny trend for at samle på afdankede dyretrofæer. Det er selvfølgelig vigtigt for avisen at gøre opmærksom på et nyt tillæg, men denne nyhed kunne mageligt være delt med en henvisning til samtalen med Heidi Petersen.