Hilsen til pastor Søbye

Blovstrød Kirke 2004

Politiken, Dag til dag 29.9.2004

Hilsen til Søbye

I min kommune står der ved flere af indfaldsvejene et skilt, der betyder, at kørsel med bæltekøretøjer er forbudt. Man ser en overstreget tank. Der er god grund til skiltet på grund af områdets kaserner og militære øvelsesarealer.

Forleden ser jeg så dette skilt ved vejen op til en af kirkerne. Og jeg så maleriet eller fotografiet for mig, som skulle hedde: Hilsen til pastor Søbye, for det er nemlig ved Blovstrød Kirke. Man husker måske, at Harald Søbye i 1964 blev fyret som præst, fordi han ikke ville bede for kongehuset m.m. Sært i øvrigt som året har været optaget af sager, der kunne bringe ham i erindring, dels fyringssagen mod pastor Grosbøll, dels striden om kirkelig vielse af homoseksuelle.

Krigsmagten var Søbye også inderligt imod, og jeg må nødvendigvis ved synet af skiltet mindes en episode ved kirken fra for længe siden. Premierløjtnant Eriksen havde bestemt, at kommandocentralen ved en øvelse skulle opstilles på kirkens parkeringsplads. Den holdt der, men Søbye kom ud af præstegården og forlangte den flyttet, fordi den skændede kirken. Eriksen stod fast, kaptajn Zachariasen var det nok, som forsøgte sig med diplomatisk mægling, men uden held. Efter en kort telefonsamtale med bataljonschefen; Javel hr. oberstløjtnant, javel hr. oberstløjtnant fik Eriksen besked på at finde en ny standplads for kommandovognen. Vel en af Søbyes få sejre over militæret.

Altså tror jeg, at det billede af kirken som baggrund for et ‘Forbudt for tanks’-skilt vil fryde ham i den skærsild, hvori han sikkert befinder sig endnu. Han døde år 2000, 91 år.

per-olof.dk

[2024: skiltet er forlængst væk, måske forsvandt kampvogne fra området.]

Hilsen til pastor Søbye, I anledning af 100-året:

At forske i kurve

Bidrag til dagens HejP2, hvor overskriften var:

At se verden i nyt lys..sker heldigvis hver dag..men noget jeg tit nævner, er, da min far lukkede vores lille fabrik, der lavede spånkurve. Jeg var 28 år og så pludselig mit liv som en del af et nu afsluttet kapitel. Jeg ejede knapt en kurv, begyndte at samle, skrev historien, og så en dag, at der også var andre kurve, hvis historie ikke er fortalt, også dét var at se verden i et nyt lys og slet ikke let at formidle. At jeg ser verden i nyt lys, er ikke nok. Stenalderen fik sit navn, da Jürgensen Thomsen i 1818 så verden i et ny lys, og den kender alle. Kurvealderen er her endnu, men usynlig for historikere i Danmark. Musikken kunne være Ella Fitzgerald synge ‘My little yellow basket’ fra 1941. – og den kom i en version, jeg ikke kendte: ‘I found my little yellow basket’. Lad os tage det som et godt tegn!

Postkort-samler status

JEG ER SAMLER

At samle på postkort kan betyde forskelligt. Jeg havde til opgave at skrive en artikel til Samvirke om valgplakater, og havnede i den anledning hos en pensioneret litograf. Han samlede plakater men også så meget andet. Jeg indså efter det besøg, at jeg burde samle mine postkort ordnede eller droppe det.

De lå bare i nogle stabler.

Den vigtigste for mig er det album med postkort med spånkurve. Alle billeder unge som gamle med spånkurve har min interesse, fordi de tjener til at dokumentere spånkurvenes udbredelse og brug i en 100-årig periode. Så er der plads til et hjørne med spånkurve, håndgribeligt og let at vise frem. 168 kort er det blevet til.

72 finske kort med spånkurv måtte have et eget ringbind. Nogle har jeg selv fundet, bl.a. ved tur til Finland, men de fleste har Carsten Bregenhøj forsynet mig med.

Men et album med postkort med kurve, der ikke er spånkurve blev det så også til, 106 tæller jeg til.

Mappen slutter med en del glansbilleder med blomster, katte og børn med kurve.

Feriekortene må stadig godt ligge i en stabel, deres mængde begrænset og man hverken sender eller modtager dem mere. Men sådan et postkort fra ens far fra en spejderlejr i 1916 er da værd at gemme, og det er børn og børnebørns også.

I nogle år boede jeg i Randers, og der tjente de indsamlede postkort til at komme stedet tæt på. Især de rigtig gamle interessante dengang. På 50 års afstand ikke mere så nødvendige, en aftager venter i kulissen. Jeg besøgte det lokale arkiv og indså, at deres samling langt oversteg min. 160 stk i alt ,+ et på xylografier.

På samme tid arbejdede jeg på et manuskript om en pige i Hillerød under krigen, kæreste med en SS-er. De romaner er der vist kommet flere af siden. Jeg læste gamle aviser og fandt frem til filmsprogrammer. Jeg ledte efter postkort, skrev til Tofte, boghandleren efter gamle postkort og fik en kuvertfuld uden beregning. Af romanforsøget lærte jeg, at jeg ikke var romanforfatter, men researchen var spændende. Frederiksborg Slot var jeg tidligt blevet bekendt med og et par af Toftes postkort blev starten på den samling, som vel rummer 112 kort + nogle førsteudgivelser+,større enkelt fotos. Jeg har ingen helt moderne, selvom de er interessant fordi de nærmer sig fotokunst. Slottet har så givet anledning til beskæftigelse med fontænen og Adrian van de Vries og andet, der endnu ikke er kommet i brug.

Tilbage i Lillerød blev det naturligt at kaste sig over lokalhistorien og så opstod der et album med Allerød-kort, suppleret med andre lokale billeder. 130 er nok postkort.

Beskæftigelsen med Bonde-Practica gav anledning til beskæftigelse med folklore i almindelighed. Så et album med den overskrift rummer 180 kort.

Et album med  28 kort fra Hillerød, 44 fra Skagen og 20 udenlandske kort.

Når man samler har man pludselig noget, som ikke kan rummer i rubrikkerne, det hedder diverse, 92 sære kort af mange slags, erindringer om rejser. Et postkort fra Vordinborg Kirke fra en skoleudflugt. Ikke så vigtigt, men når det pludselig indgår i ‘diverse’-sammenhæng alligevel et godt apropos.

Sjovt at skrive om, fordi samlingen en dag nok splittes eller ryger i forbrændingen. Men lidt over 1000 kort til dato sat i album. Findes der et postkortmuseum?

Jeg bladrer i mappen med kort med spånkurve:

Springvand i Lillerød

Vejen Kunstmuseum har fået den gode idé at kaste blikket på danske springvand. Jeg har skrevet om springvandet på Frederiksborg Slot. Det er en lang historie. Her kommer den kortere om springvandet på Banetorvet i Lillerød i Allerød Kommune, Det er udført af Boye Willumsen og afsløret i 1984. Her en lille historie om dets tilkomst:

Boye Willumsen, som havde påtaget sig opgaven, havde et problem: Hvordan får man vandet til at springe i forskellige højder? Leif Dalsgaard, gammel spejderkammerat, fortalte mig historien. Han var ansat på Lillerød Vandværk, som havde doneret værket til byen, og han havde fundet kunstneren dybt fortvivlet. Han så på udkastet og foreslog kunstneren at droppe ideen med forskellige højder og skære alle over i samme højde – og sådan blev det. Det er hvad jeg tænker på, når jeg hører udtrykket ‘at skære alle over en kam’.

*

Jacobsen var ingeniør, så derfor løste han problemet. Men først skulle det jo findes! ..Om springvandet på Frederiksborg Slot

http://per-olof.dk/cdt/adrienv3.htm

Den danske del af familien

Hvor er I henne?

Niklas Jönsson (1820-1889) fik fem børn med første hustru Botilda Olsdotter som døde 15.2.1859. Med anden hustru Hanna Jönsson fik han fire børn.

Hans søn min morfar Olof Niklasson (21.3.1857-25.8,1950) havde to søstre, der rejste til henholdsvis Tyskland og Danmark og som vi så ikke ved mere om.

Karna Niklasdotter f. 29.5.1853 i Örkened, rejst til Schleswig 29.10. 1876.

Halvsøster

Bengta Niklasdotter f.7.3.1860 i Örkened, rejst til Danmark 18.3.1880.

Min mor f. 1903 kom til Danmark 1920. Vi hørte aldrig om morfars to søstre i Tyskland hhv Danmark. At så nære slægtninge kunne leve tæt på en uden man ved det, er en sær tanke.

Ved at slå disse spørgsmål om min morfars søskende op i Genealogisk forum på Facebook, er jeg pludselig blevet beriget med kendskabet til to danske familier, min mors to fastre og deres familier. 

Karna bliver gift med Axel Olai Magnusson i Hellig Kors Kirke i København 1892 og dør 4.11.1928 i De Gamles By i København.

Bengta bliver gift 15.5.1880 med Peter Hansen  i Kornerup Kirke og dør 1.3.1939 i Særløse. De får tre børn, hvoraf den første er født før ægteskabs indgåelse hedder Hildur Harald Alfred Hansen f.10.12.1879. Næste Anna Klara Hansen f.25.11.1892. Frithjof Hjalmar Hansen f.4.5.1898.

Gad vist hvor langt slægtsforskerne kan bringe mig i denne sag. Er det nogen jeg kender eller er vi helt uvidende om hinandens eksistens? Min bror Lennart og min fætter Arthur, som begge slægtsforskede, kunne ikke knække koden med de to søstre, som var flyttet til Danmark. Men nu lader det til, at vi har svaret. Som så mange andre svenskere i Danmark fordanskedes efternavnene på de svenske mænd, de giftede sig med, så måske lever generationerne efter helt uvidende om den svenske oprindelse. Ikke alle slægtsforsker jo.

Den svenske indvandring til Danmark har interesseret mig i mange år, naturligt nok da jeg selv er en del af den. Det hjørne af den, jeg selv har del i, har været karakteriseret ved kurvemageriet, men i dag lærte jeg så, at virkeligheden er en anden, familie i Danmark er større end som så.

Karna bliver gift med en Axel Olai Magnusson, og familien kommer til at hedde Magnussen. Bengta bliver gift med Peter Hansen, men da han er født i Svalöf i Sverige gætter jeg på, han oprindeligt hed Hansson.

Det var den måde svenskerne blev assimilerede på: Magnusson til Magnussen og Hansson til Hansen. Da min farfars bror Carl Johansson skulle reklamere for vores spånkurve kaldte han sig Johansen! Den var datteren ikke med på, så da hun overtog sin fars firma kaldte hun det ‘C.Johansens Eftf. Elisabeth Johansson’! Hun var stolt af sin svenske arv. Andre skænker den måske ikke en tanke.

Dronningebesøg i Allerød

Hvordan man i bronzealderens ‘Danmark’ kunne udvikle og udføre et blæseinstrument som luren vil formentlig altid forblive en gåde, selvom man siden fundet af hele seks af dem i Brudevæltemose 1797 (i nuværende Allerød) har taget deres eksistens med en vis selvfølgelighed.
Først for ti år siden lykkedes det med hjælp af moderne teknologi at eftergøre to bronzealderlurer. Når man følger den proces, bliver bronzealderens præstationer kun endnu mere uforståelig.
Igår var dronningen for første gang på besøg i Allerød og naturligvis blev der blæst i lurer. LAFAK, vor lokale arkiv og forening erhvervede 2012 de to kopier som Zakarias Lubansky og Jonas Rafner blæste på.

https://www.danskkulturarv.dk/dr/dansk-h%C3%A5ndv%C3%A6rk-lur-fra-bronzealderen/

..jeg ser op til lurerne..

ps:

Lurerne er blevet brugt til meget. Det kan ingen styre – højst prøve at beskrive det. I Allerød bruger vi dem for at referere til det historiske fund og fundstedet Brudevælte..

http://www.per-olof.dk/Billeder_med_lur.pdf

Brudevælte

På facebookgruppen ‘Før og nu i Allerød’ fik jeg et spørgsmål til disse billeder, hvad det handlede om. 

Jeg svarede:Tak for spørgsmålet.

Selvom jeg gik i skole i Lillerød hørte vi ikke om de seks bronzealderlurer, der var blevet fundet mellem Kollerød og Lynge. Derfor forsøgte jeg som freelancemedarbejder på Allerød Posten 84-86 at skrive om lurer for at få hul på historien om lurmærket, men også om den sjette af de lurer, som var havnet i Rusland,. Først i 1988 lykkedes den del af projektet, fordi jeg fik min  bror Stig til at fotografere luren, da han var i Leningrad. Det skrev jeg om i aviser og Nøglehullet, lokalarkivet LAFAKs lille blad.

I 1997 fejrede LAFAK og Allerød Kommune 200 året for fundet med udstilling på rådhuset. 

2003 blev oplysningstavlen ved fundstedet sat op ved Kollerødvej.

2005 udgav LAFAK bogen ‘Brudevæltelurerne’. 

Er der stadig skolebørn som ikke ved hvor Brudevælte er? 

2012 fik LAFAK doneret to lurkopier fra 1938.

Næste skridt er en skulptur ved fundstedet, når der er fundet penge til det! Ved årets Aktiv Fritid 19.8.23 på M.D.Madsensvej havde LAFAK altså en lille udstilling om Brudevæltelurerne.

http://www.lafak.dk/index.asp?DocumentID=196&SubID=202

Michael Bonnesen

Løber ind i en erindring.

Vi mødtes som ulveunger, blev legekammerater on and of i Lillerød, mødtes igen i gymnasiet, mødtes ikke i Aarhus, selvom jeg hørte, han var der, men han tog hjem til København i weekenderne. Han testede vist statskundskab endnu kortere tid end jeg. Læste siden hans musikanmeldelser i Politiken og introduktioner til Sjællands Symfonikoncerter. Hans periode i radioen faldt ikke sammen med, at jeg hørte P2 som nu. Var der nogen i klassen jeg havde ventet at se en bog af, så var det ham. Der kom vist ingen. Jeg klipper i aviser, men lader tit resten af siden følge med. Med en anmeldelse af en kunstudstilling i et gammelt katalog fulgte så en koncertanmeldelse af Michael Bonnesen. Dengang i 1981 kendte jeg vist intet til Anton Kontra, som jeg siden blev fan af. Carl Nielsen opus 33 er indspillet med Sjællands Symfoniorkester, men vist ikke opus 9. 

Sjovt Michael gik i klasse med Arne Herløv Petersen på Bernadotteskolen. Michael holdt en klassefest dengang, hvor jeg var med, følte mig højst utilpas mindes jeg. Pigerne havde taget den ene sko af, og med den skulle man så finde sin borddame – huh-ha.

En masse andre hjørner af erindringen dukker op, småt og stort som ikke bliver skrevet.

Drømmen om Allerød

Jeg vendte 1970 tilbage til Lillerød, som først på året var blevet en del af Allerød Kommune. Jeg blev ret hurtigt involveret i lokalpolitik og skrev mange læserbreve. Ind imellem handlede de også om neutrale emner, måske bare et referat af et møde. Så i årene 1984-86 blev jeg freelancemedarbejder på Allerød Posten. Avisen lukkede i 1986, men de lokalhistoriske artikler blev siden samlet i heftet ‘Drømmen om Allerød’, udgivet i 1991 af LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening for Allerød Kommune.
Anmeldt i Folk og Kultur 1992 af George Nellemann s.105:
“Denne lille samling på små 20 meget velskrevne artikler…..,han når så langt omkring i Danmarkshistorien-ja næsten verdenshistorien.Tænk hvad der har rod i eller relation til-Allerød.”

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/article/view/65871/94801

Lillerød Halløjkapel

I begyndelsen af 70’erne var jeg, skønt uden instrument- her i Allerød med i en musikgruppe, hvor en af de anvendte genrer var ‘viser’. Lillerød Halløjkapel.
Jeg skrev nogle tekster, som komponisten Niels Erik Nielsen satte i musik. Han fik organiseret udgivelsen af et lille hefte med dem i 1973 ‘En sang på lommen’. Her 50 år efter har vi været sammen igen og optrådt med det gamle repertoire. Tænk at det lod sig gøre!
https://perolofdk.wordpress.com/2023/04/30/halloejkapel-50-aar-efter/

Fra mørkekammeret 1973