- Politiken Magasinet, artikel 2. nov. 2008 om Claus Høxbroe med fotografier af Peter Hove Olesen
Jeg ville have foretrukket at skrive dette i Facebook – men Facebooks vægge er ikke til indlæg af denne længde. Men der ville det have haft karakter af direkte henvendelse til Claus. Måske ville det lyde lidt underligt indspist her. Dette vil så dukke op som et link i Facebook:
I dag har Politikens tillæg Magasinet en syv sider lang artikel om digterne Claus Høxbroe og Jesper Korndal og deres tur gennem Danmark, med særlig fokus på Claus :”Han vil gøre op med den elitære, navlebeskuende lyrik og overnatter hos danskere, der lukker ham ind i deres stuer.” Rigtig da en indledning, der kan underbygge danskernes fordomme om lyrik – men det er vel redaktionsekretærens forskræp? Det understøttes dog kraftigt af et udsagn af Claus i citationstegn inde i artiklen: “Lyrik er ofte noget meget fremmedgjort noget, hvor digteren sidder på sin piedestal oppe på et loftsværelse, hvorfra han betragter verden gennem sin fedtede rude.” Oven på denne svada mod os andre, så skal vi altså se Claus og hans projekt. Elitær piedestal? Det er da den journalistikken anbringer ham på ved at give ham syv sider, hvor fremragende fotografier af Peter Hove Olesen fylder trefjerdedele – uden et eneste digt. Vi skal simpelthen tro på den historie uden det mindste bidrag til dokumentationen.
Jeg fægter med formuleringen af et udsagn, som dette:”Lyrik forvandles af jounalistikken til noget fremmedgjort noget, hvor digteren sidder i lommen på journalisten under foregivende af formidling, men hvor digteren er tilfreds med at være ren staffage i journalistens projekt.”
Etiketten: “Den elitære, navlebeskuende lyrik” er en journalistiske betegnelse, der skal legitimere at holde lyrikken ude fra medierne, det er så at sige en selvopfyldende profeti.
PS: Så vidt jeg kan se, kan der ikke linkes til Magasinet og dets artikler.
Men der kan linkes til Claus Høxbroes hjemmeside og til hans projekt ‘Af vejen’
Tags: Aviskommentar, Dagens digt, digte, Facebook, journalistik, litteratur
per-olof.dk skriver...2 
november 2, 2008 kl. 4:23 pm |
Claus Høxbroe svarede mig i Facebook, men Facebook syntes min efterfølgende kommentar var for lang, så begge dele kommer her:
Altså Claus Høxbroe skriver:
“Det er min holdning at digtere har det med at skrive fremmedgjort, at bruge mere tid på at skrive hvad der for læserne virker som skriveøvelser, end at skrive noget der føles, mærkes og kan smages.
Jeg synes selvfølgelig, vel lige som alle andre digtere, at ordet skal tilbage i medierne, at der skal fokus på skriften, men så længe der stadig er nogle/flertallet af digtere der virker som om at lyrikken bliver udvandet ved at komme ud til folket, at det at skrive til andre digtere er vigtigere end folkets dom, så kommer digtsamlingerne mange gange til at stå som umulige at åbne for den menige mand, og medierne mister interessen for at skrive om dem.
Jeg kan kun sige hvordan jeg oplever det, og siger ikke jeg har svaret, men stiller selvfølgelig op til en artikel, når det omhandler et bogprojekt og må så håbe at det på et tidspunkt lykkes også at få dem til at skrive om ens bøger, når den “bare” er udgivelses-aktuel.”
Og Per-Olof svarer: Kære Claus – tak for svar.
Jeg anker ikke over, at du stiller op til et så storslået interview. Dit projekt lyder spændene og fortjener bestemt omtale. (Jeg kan ikke huske, hvad der kom ud af det, men jeg mindes, at Jørgen Nash engang tog ansættelse på Stålvalseværket for at gå andre veje i sit forfatterskab.) Det er din – nu gentaget – generelle nedvurdering af os andre, som jeg mener lige er vand på journalistikkens mølle. Jeg betvivler for såvidt ikke, at du har mødt eksempler på den type, du beskriver, men der, hvor det går galt, er jo, når det tjener som forsvar for, at der ikke bruges digte i aviser og tv. Skulle der end være digtere med det synspunkt: “at lyrikken bliver udvandet ved at komme ud til folket, at det at skrive til andre digtere er vigtigere end folkets dom”, er det jo meget let for medierne at gå uden om dem og vælge nogen af os andre – og ikke ty til Goethe, som Politiken forleden. At give digterne skylden for de lukkede døre på redaktionerne er at skyde over målet.
november 2, 2008 kl. 5:30 pm |
Jeg synes ikke jeg nedvurderer nogle, men har en holdning til hvad jeg har oplevet/læst/hørt, og netop det at digtere nærmest bruger mere tid på at diskuterer med hinanden, om rigtig og forkert lyrik, eller hvem der siger hvad, end blot at skrive verdens bedste bog, fjerner jo også fokus på selve skriften.
Jeg tror på at digtene vil vende tilbage i medierne, men der skal arbejdes for det, det kræver bl.a. at digterne begynder at se kvalitetet ved hinanden og hinandens skrifter, i stedet for at være bange for at andre løber med opmærksomheden, ikke at jeg siger du er det.
Jeg kører bl.a. Copenhagen Poetry Club, som er en åben scene hvor alle der skriver kan komme og læse op, dygtiggøre sig og mødes på kryds og tværs.
Her er ingen censur, og der er selvfølgelig ting jeg personligt bedre kan lide end andet, men det blander jeg mig ikke i, det vigtigste er at give folk en platform at vokse fra, et sted hvor ordet kan vokse.
Vi, digtere/forfattere, kæmper mod reality-stjerner, skuespiller, stand-up komikere, som har fyldt noget af den plads ud, som tidligere lå hos skriverne, det kan vendes, men kræver arbejde.
Arbejde hos hver enkelt skriver, men måske lige så meget hos “scenen”, at vise der stadig skrives digte, korte som lange, alvorlige som underholdende, og derfra kæmpe sig tilbage i folkets og mediernes søgelys.
november 2, 2008 kl. 6:43 pm |
– Ja jeg synes det er enormt vigtigt med den platform, du har etableret – min kritik mod medierne skal ikke forhindre, at vi selv anstrenger os! 🙂