Tre sider på samme dag

De tre sider jeg har sendt på www i dag har måske ikke så meget med hinanden at gøre. Måske burde der have været en fjerde. Den skulle have handlet om BogForum, hvor jeg var inde at læse op på standen for Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter sammen med Marianne Kristensen, Benny Pedersen, Bjarne Gårdsvoll og Annie Broue. Vi kunne bringe de digte, vi læste op, eller nogle af dem. Vi blev filmet til Vesterbro TV, som bragte indslaget søndag aften.

1.
Et af dem jeg læste op hed “Hvor seks lurer lå” og så benyttede jeg lejligheden til at fortælle om bogen om Brudevæltelurerne, når det nu var på bogmessen og der netop i selvsamme øjeblik var foredrag af Flemming Kaul om tro og myter i bronzealderen, der havde jeg jo gerne have været til stede! Ugen inden havde jeg 11.11. haft en selvanmeldelse af vores bog i Flensborg Avis, og den kan man så læse på nettet nu:Seks lurer fra Allerød

2.
Der er så meget teknisk på nettet – men jeg fik lyst til at viderebringe et levende ur, jeg fandt. Og så er der et par links til relevante sider på Ursiden.

3.
Jeg har jo haft lavet en side omkring Landsbyggefondens midler. Her fandt jeg det relevant at anbringe en replik til en kronik af Nils Groes i Politiken 7.11.05 om organiseringen af almennyttige boliger. Siden den ikke er trykt den 22.11. og jeg intet har hørt, formoder jeg den heller ikke bliver det, så her er den Replik til Nils Groes

4.
Den der ikke endnu har smidt SøndagsPolitiken ud kan nå at læse mit lille minde om The Beatles i rubrikken Dag til Dag.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.