Kommunernes aftale med regeringen

FARVEL TIL KL-SKILT Kommunernes Landsforenings aftale med regeringen bliver strejfvis berørt i valgkampen, hvilket jo er interessant nok. Men debatten er meget flad, fordi den fokuserer på om kommunerne skal have lov til at have overskredet den aftale eller ej, og om hvornår de kan få en besked.
Der er ikke nogen journalist, der så vidt jeg kan se, er trådt et skridt tilbage og har spurgt: Hvorfor laver I ikke et holdbart system? Lige så lidt som andre mennesker med fælles økonomi kan leve med, at begge parter bruger løs af den fælles beholdning, lige så lidt kan kommunerne. Derfor må systemet indrettes, så kommunerne ved, hvad de skal budgetlægge efter. Det kan ikke nytte noget, det først er efterfølgende, man kan se, om de har overtrådt den såkaldte ‘aftale’ – dvs regeringens diktat.
Jeg har skrevet en del om dette emne, og jeg er naturligvis interesseret i, at denne dagsorden bliver kendt. Så blev jeg opmærksom på, at samlebloggen ‘dSeneste om dansk politik’ ikke har Komunernes Landsforening med som søgeord, hvorfor blogbidrag omkring det emne kun kommer med, i det omfang de nævner partiernes navne, hvilket der jo ikke umiddelbart er grund til. Der skal altså stå Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, for at indlægget samles op. Det er da værd at prøve og er hermed gjort.

ps: følg etiketten KL – som var den jeg brugte i starten af min etiketbrug, til jeg indså, at det jo kun var for de indforståede – så skrev jeg Kommunernes Landsforening. Men så skal jeg jo selvfølgelig hen ad vejen have rettet de gamle etiketter hm …..

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.