Året 2008 og dagen i dag

Fugle, hav, fisk eller?

Fugle, hav, fisk eller?

Vi bruger årskifet til repetere hvad væsentlig der er at pege på. Først kommer manglerne – dem springer jeg over i dag!
Jeg vil bruge lejligheden til at pege på ting jeg har placeret her på nettet som jeg håber kan betyde noget næste år også:

Syttens digte
Den allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica

– men der er jo meget andet, så jeg opgiver det for idag.

Dagens aha! var da jeg læste i K.E.Løgstrups bog Kunst og Etik, s.53 i afsnittet om blufærdighed og kønsdrift.
Han skriver:”Ansigt og hænder kan derimod overhovedet ikke være nøgne og kan derfor ikke blottes, thi i dem udtrykker mennesket sig som et selv.”  En mærkelig sætning i en tid med debat om slør til kvinder. Man kan være enig med ham – men ved, at nogen ikke er. Man kan iøvrigt tro, man er blufærdig, og tro på, at det er derfor man gemmer sig bag sløret. Men nogen som kaster sløret vil opdage, at det ikke var deres egen blufærdighed, men ‘miljøets’. For os der ikke bære slør kan det være en nøgen tur på stranden, der formidler den opdagelse. At tildækingen fortsættes er for ikke at krænke andres blufærdighed og slet ikke på egne vegne.

Men hvornår udtaler man sig selv med samme sikkerhed som Løgstrup – og blot må ses som person med en begrænset horisont?

Tags: ,

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.