Dagens økonomi

puslespil 

Karen Helveg Petersen skriver i dag i Information om verdens og landets økonomi lig nu. ”Ak venstrefløjsvisioner….” Jeg interesser mig ikke særligt for ”venstrefløj” – er det en religion? – men hendes sammenfatning synes jeg godt om. Det er virkelig en huskeseddel på alt det, der er ved at føre økonomien på gale veje. Min intellektuelle kapacitet kan desværre ikke favne det, som kaldes ”økonomisk videnskab”, jeg må opleve mig som engageret tilskuer, forundret tilskuer, forarget tilskuer. Og så har man brug for artikler som Karen Helveg Petersens, som kan se en sammenhæng i urimelighederne.

På den ene side: Det er svært at tænke den ”økonomiske videnskab” væk, selvom man på den anden ide ikke kan opfatte den som ”videnskab”, allerhøjest som ”tillempet videnskab”, hvor kompasset hele tiden har afvigelser bestemt af konventioner og magtforhold, magtforhold ikke mindst, en tilpasning til magtforhold, som gennemsyrer alt og alle – de fleste. Hun slutter: ”Visioner er ikke en mangelvare, indsigt er.” Ja og det er vel egentlig der, artiklen skulle begynde, for hvor henter vi den indsigt? Indsigtens mulighed forstyrres af magtforholdene, for økonomi er altså ikke videnskab i naturvidenskabelig forstand – hele vejen, den anden halvdel handler om hvad nogen vil og nogen bør.

Netop i dag står vi, der ønskede en afstemning om den nye EU-traktat lige der, hvor andet var muligt, hvis flere havde villet det. Den magt, som nu sætter sig igennem, er en magt som også i høj grad sætter rammerne for, hvad der er ”økonomisk videnskab” og bestemmer, hvad der er god økonomi. I lang tid fremover er det ikke ”ny tanker”, som kan ændre retningen, men kun sammenbrud af økonomien på det fysiske plan, som kan give plads til tanker om sporskifte.

Tags: , ,

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.