Erindringer ved erindringer

Forsiden af ASK 5 / 1986
Forsiden af ASK 5 / 1986

Man kan have behov for at have et medie til at genopvække erindringer. Jeg læser en klumme i Politiken af Peter Hove Olesen om at samle på gamle fotografier, han har en svaghed for fotoalbums. Så mindes jeg om, at det har jeg da vist engang skrevet om. Det viser sig at være i ASK 5- Tidsskrift for Dansk Folkekultur. I samme nummer skrev en konservator Torsten Johansson om, hvad man kunne gøre for at bevare sin fotografier på en fornuftig måde. Det var i 1986 og vi var allerede begyndt at kunne se, at vore mange farvefotos fadede ud, især hvis de havde været stillet frem, men også selvom de var opbevaret i album. I dag er så problemet, hvad der bliver af alle vore digitale billeder. For samtidig med at der er sket en eksplosion i antallet af de billeder vi optager, så er bevaringssituationer blevet endnu mere uklar. De medier vi gemmer billederne på – harddiske og CD-ROM’er – har åbenbart meget kort bevaringstid. Det er et stort problem for offentlige instanser og biblioteker, men også for os private. Peter Hove Olesens anbefaling er, at vi laver udprint af et rimeligt udvalg af billederne. Så kan man formodentlig diskutere, hvor holdbare disse udprint så er??
Jeg sidder med de 23 numre af ASK, vi fik udgivet 1984-1995, for at finde nævnte artikler. Jamen det skrift ser da ud, som da vi udgav det? Det er trykt på godt papir, billedkvaliteten er ikke altid lige god, men gengivelsen er som den var ved trykningen. Faktisk er der skoler som får trykt et hefte hvert andet år med klassernes billeder – det er måske der eftertiden skal finde denne tid. Ved at bladre i ASK mindes jeg så det arbejde, vi havde med at få det på gaden. Endeløse møder, layout i sene nattetimer. Indholdet var erindringer, som de var skrevet af folk selv, ingen journalistiske mellemmænd. Vi supplerede med billeder og lavede måske afsnit – men vi greb ikke ind i teksten. Tilsidst var Jørgen O. Bjerregaard og jeg alene om arbejdet og kørte sur i opgaven. ERindringer er dog erindringer, så den side af tidsskriftet må have bevaret sin værdi, hvis ellers nogen skulle finde på at opsøge det. Mine erindringer om bladet hæmmes af, at Jørgen er død og vi aldrig nåede frem til at skrive historien sammen. For hvert af numrene jeg tager i hånden følger der ikke kun indholdets erindringer med, men også erindringer om nummerets tilbivelse, erindringer om erindringer.

Om ASK – Tidsskrift for Dansk Folkekultur

Tags: ,

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: