Marianne Kristensen:
Stier
Forlaget Attika 2024
Erindringer kan skrives på flere måde. Født der og der den dato. Sådan er det ikke med disse Stier, De fører vidt omkring uden den store dramatik. Men det er det erfarede, som taler og kaster os rundt mellem årene. Man er ikke helt sikker, om det er digteren eller en anden, hun agerer talerør for. Teksterne virker så lige til, indtil man opdager, at der gemmer sig noget rundt om hjørnet. Altså underspillet, så dette er ikke helt typisk men viser metoden:
*
DET EVIGE LIV
I det evige liv
er favntag almindelige
man strækker armene frem
og går igennem hinanden
og sådan kan man nå en masse
på en eftermiddag
*
Andre digte er lettere at stedfæste, et sted i Jylland tror jeg:
*
MARKVEJ
Jeg husker sidste gang
jeg ikke kunne se vejen
og følte mig frem
med hænderne i hjulsporet
en overskyet aften
*
Man kunne godt kalde bogen en øjenåbner for livets skæve vinkler.
Tags: Attika, digte, Marianne Kristensen, poesi
Skriv en kommentar