Flet til alle tider –

510_1.jpg

Udstillingen “Flet til alle tider” kan fra den 30. januar 2008 til 12. maj 2008 ses på Trapholt Kunstmuseum

Vi nåede lige at se udstillingen “Flet til alle tider” på Moesgård Museum inden den sluttede. Der var intet katalog, men man kunne fotografere, og så kan vi jo få et katalog med hjem. Jeg tror ikke jeg har lov til at vise billederne her. Udstillingen er måske ikke helt så bred, som titlen antyder, men den er alligevel rigitg god. Den viser Danske kurvemagere arbejder fra medlemmer af Kurvemagerlauget, den viser eksempler på Blindes Arbejder, på arbejder fra Horsens Tugthus, den viser modere stole med flet, og så var der et afsnit med kurve fra medlemmer af Pileforeningen. (Spånkurve manglede repræsentation…)
Ved Pileforeningens stand på udstillingen lå en bog med billeder af “500 Baskets”. Fordi en af udstillerne var med i bogen, fik vi at vide. Desværre var den ikke til salg på stedet, men nu har jeg indhentet det forsømte via Amazon.com. Det er en bog som fejrer kurve som kunst. Der er da anvendelige kurve med, men jeg tror de er i mindretal! En fantastisk flot bog til en rimelig penge. Amerikanere dominerer, – og så er der sandelig tre danskere, så de er da værd at nævne ved navn:
Anne Folehave, Ane Lyngsgaard og Lone Villaume. Både Anne Folehave og Ane Lyngsgaard kunne også ses på Moesgård.

Bogen bringer udstillingen “Flet” på Nordjyllands Kunstmuseum 2001 i erindring, og her var Anne Folehave også med! Med et flot katalog holdes erindringen i live! Begge bøger viser, hvor bredt feltet er, der er simpelthen noget for enhver smag. Kan anbefales når man har brug for at udvide horisonterne og få ny tro på fantasiens muligheder!

Susan Mowery Kiefer (Ed.): 500 BASKETS – A Celebration of the Basketmaker’s Art. LARK BOOKS 2006 ( I Danmark set hos Plantarum.dk til kr. 278,-. Hos Amazon.com US $ 16.47)

Update 10. marts 2010:

Nu har jeg lagt de billeder, jeg tog af udstillingen ved den lejlighed, ud på nettet i et Picasaalbum ‘Flet til alle tider’ i Picasaalbum. 29.102023 igen nødvendig adresseændring https://photos.app.goo.gl/3EbeheymMfmjFpkX8

Til udstillingen ‘Flet til alle tider – udstilling af kurve og stolemagerarbejder’ på Moesgård Museum 2007 / senere Trapholt 2008 blev der udarbejdet et katalog: Ulrik Høj Johnsen: Flet til alle tider 2008 ISBN 978-87-87334-80-8. I kolofonen s. 40 til den kan man finde henvisninger til udlånere af genstand m.v. Jeg offentliggør serien med tilladelse af Moesgård Museum.

Tags: , , , ,

6 kommentarer to “Flet til alle tider –”

  1. anita thomhave simonsen Says:

    Tak for et godt indlæg…….Jeg holder selv af at kigge bøger og sider på nettet med kurve bl.a….og du har bare ret…der er mange amerikanere, der gør sig på alle mulige og umulige måder og, synes jeg, spændende når ikke kun brugsværdien tæller…men kurvene ses som en lille skulptur i sig selv…..en spændende bog, ser det ud til…500 baskets…..en bog jeg også ville glædes over…..
    Sidst jeg var inde og se en udstilling om pilefletkurve var udstillingen “Kurv” fra 26. maj – 19. aug. 2007 på KunstCentret Silkeborg Bad og her købte jeg et mindre katalog og lader mig inspirere og nyder billedeksemplerne deri….
    Var iøvrigt meget inspireret af Dorte Tilma, der laver flettede kurve foruden at være musikunderviser….men nogle gode links du har fundet…specielt kan jeg lide Ane Lyngsgaards ting…..

    De venligste hilsener fra Anita fra Randers…

  2. perolofdk Says:

    ….Tak skal du ha’ igen, Anita ‘fra Randers’ …. jeg har boet nogle år i Randers, det er sagen uvedkommende selvfølgelig…men så tænker jeg på den storslåede udsigt over byen og Gudenåen og gaderne opogned…der var en kurvemager, og tænk, jeg kendte ham, men interesserede mig slet ikke for hans slags kurve dengang, pinligt at tænke på i dag, forretningen var en af ‘Blindes Arbejde’-forretningerne.
    ..wow 2 minutter senere -det er spændende ting du selv laver!

  3. anita thomhave simonsen Says:

    Tak skal du have…sjovt at høre at du har boet i Randers..og det er ramt lige på kornet…..der er nemlig gaderne opogned……ser smukt ud ordet opogned…….ja sjovt at du ikke interesserede dig for kurve dengang..men sådan er livet jo så spændende..nye interesser opstår….

    onsdagshilsen fra Anita

  4. perolofdk Says:

    …da var jeg ikke kommet længere end til spånkurvene, som jo stadig er hovedinteressen…jeg boede på Østervold og med min søn på skulderen så jeg hesten blive afsløret og nu er de dengang så nye postkort allerede gamle…..

  5. perolofdk Says:

    – egentlig er det jo sagen uvedkommende, hvilken nationalitet man har i denne sammenhæng – men når jeg nu har nævnt ‘tre danskere’ finder jeg det vigtigt at nævne, at der er en dansker mere Lise Bech p. 74 – bosat i Skotland. Stadig en god bog!

  6. Flet til alle tider update « per-olof.dk skriver…2 Says:

    […] har tidligere her i bloggen skrevet om udstillingen ‘Flet til alle tider’ på Moesgård […]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.