Må vi få en IT-ombudsmand NU!

Udsnit af gammel altertavle i Slangerup Kirke.

Det kan være indviklet at gå på nettet rent teknisk. Men efterhånden er det sådan, at hvor man end bevæger sig overdrager man nogle rettigheder eller giver foretagender muligheder for anvendelse af ens materiale lagt på nettet i et omfang, man slet ikke kan overskue. Vi krydser rask væk ved ‘accepterer’ – eller gør vi?

Hvis man skriver et indlæg på politiken.dk kræver det accept af, at Politiken kan bruge ens bidrag til hvad som helst i al evighed. Går du ombord i Facebook er det helt uoverskueligt, hvilke rettigheder man fraskriver sig. I hvert fald påstår de at de med ens accept har fået muligheden for i al fremtid at benytte det materiale man anbringer på portalen helt efter forgodtbefindende. Microsoft har besluttet at ophøre med at give brugere af postprogrammet Outlook Express adgang til at hente deres hotmail-mail via programmet. Det har der åbenbart været en del protester mod, så derfor har de fjernet fristen 30. juni og fortsætter altså lidt endnu med tjeneste.  I den anledning gik jeg ind og ville hente deres nyeste postprogram Windows-Live-Mail. Programmet er gratis, men for at hente det, skal du acceptere deres serviceaftale opdateret april 2008. Den fylder 16 A sider!! For at forstå dens betydning kræver det en jurist ved siden af een. Så derfor: Lad os få en IT-ombudsmand som sidder og gransker den slags aftaler og deres forhold til dansk lov og som vil kunne give os andre dødelige en smule forståelse af, hvad dette går ud på i forhold til den brug jeg gør af f.eks. dette postprogram. Det er mit klare indtryk at det ikke kun er teknikken, de med aftalen forsøger at styre, men også hvad jeg skriver i mine mails.  Den svenske regering møder i hvert fald ingen modstand fra Microsoft hvis den skulle finde på at forlange adgang til de svenske mails sendt via Hotmail. Men der står simpelthen så mange sære ting i den aftale, som slet ikke er til at forstå i forhold til, at jeg bare har downloadet et postprogram. Hvor mange af vi tusinder, som har downloaded dette program ‘gratis’ har givet sig tid til endsige evnet, at læse serviceaftalen. Så lad os her og nu få en IT-ombudsmand, som selv er på forkant med udviklingen.

 Se Inginøren om nedlæggelsen af IT-rådet

Se Morten Helveg Forslag om IT-Ombudsmand

 

Tags: , ,

2 kommentarer to “Må vi få en IT-ombudsmand NU!”

  1. Vi vil ha en IT-Ombudsmand! « per-olof.dk skriver…2 Says:

    […] Vi vil ha en IT-Ombudsmand! Et  tilfældigt besøg på en blog, gav en henvisning til den engelske net-ombudsmand. Det gav mig anledning til at skrive dette indlæg på Morten Helveg Petersens debatspalte, apropos mit tidligere indlæg her: […]

  2. Facebook – ikke kun en tvivlsom affære « per-olof.dk skriver…2 Says:

    […] ikke skal sige ja-tak til enhver venneanmodning. Jeg har udkastet et forslag om, at vi skal have en IT-Ombudsmand. Så opdagede jeg, at det forslag havde Morten Helveg Petersen allerede fremsat, uden dog at gå i […]

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.