Digte på mobilen – med sms eller Internet

Peter Dyreborg kom sandelig i TV2 i dag med sit projekt med ‘digte med sms’. Det var sådan en slags generalprøve, hvor et par unge mennesker fægtede sig frem til digtene og skulle have en mening om dem.
I og med at man længe har kunne gå på Internet med mobilen, har man også dermed haft adgang til de digte, der er der. Nogle har så været bedre egnet til dette end andre. Så det virkelige nybrud i Peter Dyreborgs projekt er at sende digtene ud som sms, og det synes jeg er en god ide, som vi skal bakke op op. Inspireret af projektet har jeg forfinet nogle af mine hjemmedigt af per-olof set på mobilen

sider til mobilen, også mere end tidligere annonceret. Man går ind på http://per-olof.dk/mobind.htm og kan så klikke sig frem til noget forhåbentligt læsbart. Til venner og bekendte vil jeg lave en sms med dette link, så de ikke behøver selv at taste adressen, selvom det jo ikke er særlig besværligt, så skal man dog VILLE det! så lidt hjælp er nok meget godt!

Information  om noveller som sms i Japan.

Politiken om noveller som sms i Japan

Poems direct to phone

SMS-poems blot een af utallige, når du søger på ‘SMS- poems’!

Bjarne Kim Pedersen  har udgivet Verden Lige Nu 2006  sms haiku, Bjarnes blog

smsdigte – også Bjarne Kim Pedersen!

Tags: , ,

12 kommentarer to “Digte på mobilen – med sms eller Internet”

  1. Pia Valentin Lorentzen Says:

    Jeg har et lidt ambivalent forhold til det med digte pr. sms. Sådan set synes jeg, at det er en udmærket idé, men jeg har ikke selv tid eller lyst til at læse digte på den måde. I en travl hverdag gider jeg ikke pludselig få en sms, der er et digt. Når jeg skal læse et digt, skal jeg have fred, sidde godt og hyggeligt med en bog i hånden, eller med min laptop foran mig, ikke stå nede ved kassen i Føjteks eller midt i opvasken.
    Jeg tvivler nu også på, at det bliver det helt store hit blandt unge, de har mere travlt med at sms’e med vennerne og høre musik på mobilen.

  2. perolofdk Says:

    Hej Pia – tak for feed-back!
    Tja, man kan jo vælge at læse sine sms-er, når det passer en. Man sidder i toget eller bussen og læser sin avis – i dag bladrer man på telefonen – digte kan efter mine begreber læses allevegne og bør aldrig mangle som mulighed. Aviserne har droppet digtene, så må vi gå nye veje. Digte er ikke i og for sig noget eksklusivt. Verden mangler noget, når digte stuves af vejen. Det kan godt være, at ungerne kun vil have slik, men det skal ikke være den eneste mulighed.
    Om det er populært eller ej i Staterne, skal jeg ikke kunne sige, men jeg kan se på nogle af de amerikanske sider med sms-digte, at de har en funktion tilknyttet, så den enkelte tekst fra hjemmesiden kan sendes til en telefon – for det er måske lidt meget at forvente, at læseren skal sidde og skrive af? Og sådan kunne det da godt være, at sms-digte er noget for de unge.
    Men måske ikke for de gamle, men det har jo lige så meget at gøre med noget med teknik-modstanden. Jeg satte mig længe mod computeren – ja det er længe siden godt nok – jeg er sandelig glad for, at jeg lod mig overtale!
    Bjarne Kim Pedersen fortæller mig, at han har gang i digtværksteder for 5.klasser på Fyn og det kommer sikkert til at indeholde noget fra hans projekt med sms-digte. Jeg tror, han har fat i noget rigtigt. Jeg tilføjer lige et link til hans smsdigte-side!

  3. Pia Valentin Lorentzen Says:

    Jeg kan godt lide Bjarnes sms-digte, men foretrækker dem i bogform 🙂
    Måske er jeg bare en af de gamle, der værgrer sig ved nye kommunikationsformer 😀 hehe. Nej, seriøst: Jeg håber da, smsdigtning kan lokke nogle unge ind i digtningens forunderlige verden. Og du har helt ret i, at digte under alle omstændigheder bør være et tilbud, og når nu aviserne ikke vil … !(Er aviser (af papir) egentlig ikke snart en saga blot? overhalet inden om af internettet?)

  4. perolofdk Says:

    1.
    Vi skal jo ikke VÆLGE mellm et sms-digt, et skærmdigt og et trykt digt! Siden jeg endnu ikke har modtaget et sms-digt – som sms – tror jeg ikke jeg ved, hvordan jeg vil have det med det.
    2.
    Aviser forsvinder ikke, men de er helt sikkert under forvandling. Lige som der er langt fra de første aviser til den avis vi kender i dag!
    3.
    Der var lige en debat i radioen om mails kontra breve. Dette kunne være en privat brevveksling – men hvorfor skulle den det? Faktisk var det jo også sådan før trykkerierne bredte sig, at man skrev kopier af sine breve, og så vidt jeg forstår (Erasmus) så skrev man disse brevbøger af eller de vandrede rundt. Jeg har mine forældres håndskrevne visebøger, hvor de har afskrevet tekster til tidens populære sange (tyverne). Afskriveren skrev navn og dato som i en poesibog. Siden TALTE vi altid om afskriveren, når vi havde sunget en sang.
    4.
    Kommunikationsformerne har det som vand – de breder sig, hvor de kan komme til det!

  5. perolofdk Says:

    ..jeg kom vist til at trykke to gange på ‘skriv kommentar’ og fik en replik fra systemet: “Gentaget kommentar fundet. Det ser ud som om du allerede havde sagt det!” Ja det må du undskylde herr eller fru System! men tak for hjælpen…

  6. Peter Dyreborg Says:

    Bare for en god ordens skyld: Jeg er ikke den store tilhænger af digte som SMS pga. de begrænsninger, der ligger i SMS-formatet – derfor er min mobil-digtsamling også bygget op omkring et eksisterende program, der installeres på mobilen, i dette tilfælde gratis mobilspil (der er netop ikke tale om SMS-digte). Kernen i mit lille projekt er således, at integrere digte i allerede eksisterende platforme og dermed øge tilgængeligheden.

    /peter dyreborg

  7. perolofdk Says:

    – har jeg forstået det helt forkert, når jeg tror, jeg får en sms med digtet? Hvad så – får jeg en sms om, at digtet er at se på ‘platformen’ spillet?
    Jeg har nu en genvej (Bogmærke) til ‘Peters digte’ og den side ligner jo de hjemmesider, som på gammeldagsvis kan laves på nettet. Der kører jeg uden om spillet.
    Det er rigtigt at en almindelig sms-side er ualmindelig kedelig, men det kan man altså gøre noget ved med en html-side på nettet.
    Og så ser jeg med forventning frem til næste skridt !

  8. bjarnekim Says:

    Lige en enkelt kommentar til denne fine debat.
    Jeg foretrækker også digtene i en bog, og jeg foretrækker historier i en bog.
    Måske en dag vil der komme et læsevenligt medie som er lige så godt som vores papirbog.
    Men når det gælder om at finde veje, hvor digte kan komme ud til en større læserskare er sms en brugbar vej.
    Og de unge mennesker jeg laver digtværksteder siger yes til en mobil, så virker digte ikke så kedelige på dem.
    Jeg kalder selv mine små haiku til unge for sms fordi det er målrettet unge plus måske ‘os unge som er blevet meget ældre’. Små direkte digte, der balancerer mellem digte og udsagn!
    Men Peter det er rigtig godt at der bliver forsøgt og opsøgt nye veje.
    Bjarne Kim Pedersen

  9. perolofdk Says:

    – vi er vist egentlig ikke uenige i denne debat – faldt mig ind, om man istedet for en kedelig besked, når telefonen ikke kan svare, kunne få en sms med digt? 🙂 I hvert fald kan man da få en henvisning til hjemmesiden med mobilvenlige digte – det må vist prøves …en dag..

  10. Mest besøgte sider hos per-olof.dk « per-olof.dk skriver…2 Says:

    […] Digte på mobilen – med sms eller Internet […]

  11. Læs selv, døm selv digte på mobilen « per-olof.dk skriver…2 Says:

    […]  Tidligere indlæg om dette emne […]

  12. perolofdk Says:

    Mine samlede ‘Hejkurve’ er nu tilgængelige i en mobiltilpasset version http://per-olof.dk/Hejkurve_mobil.htm

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.