Sygt syn på sygdom

 

Om at fokusere på at blive rask c per-olof johansson

 

Der er fokus på fravær fra arbejde på grund af sygdom. Udgangspunktet er, at det er dyrt for samfundet, at folk ikke kommer på arbejde efter en sygdomsperiode. I anden række kommer, at det er skidt for den syge, hvis fraværet bliver en permanent tilstand. Begge dele er forståelige interesser, som enhver kan bekræfte vigtigheden af. Vælger man imidlertid en forkert indfaldsvinkel, når problemerne skal løses, vil dette nok skabe nye i stedet.

I en avisdebat forenkles tingene, det er langt fra populært at have alle aspekter med. Når så det er beskæftigelsesministeren, der er tovholder på en løsning, så kan indgangen næsten kun blive forkert. Fra det udgangspunkt er sygdom egentlig noget ikke eksisterende, kan man forstå.

Fra den syges synspunkt er indgangen ikke beskæftigelsessituationen, men selve det at være syg og blive rask.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen beskriver (Frederiksborg Amts Avis 21.10.08) i rosenrøde farver, hvad der er hensigten med de 39 initiativer der iværksættes for at få sygefraværet ned. ”Med aftalen tager vi samtidig fat på at ændre holdningen til sygemeldinger, for det er der behov for, hvis vi for alvor skal gøre noget ved sygefraværet.” Er der dog ingen i beskæftigelsesministerens omgangskreds, der kan fortælle ham, at folk melder sig syge, fordi de er SYGE! Som alvorligt syg er noget af det værste at opleve, den mistænkeliggørelse som tidlige offentlige henvendelser i den anledning må opfattes som. Det kræver helt særlige evner at få den henvendelse til at blive opfattet anderledes. Det lyder smukt med, at det drejer sig om at få folk hurtigt i arbejde igen. Hjort Frederiksen får det til at se dejligt overkommeligt ud at være langtidssyg, ja overhovedet syg.  Han er fuldstændig på vildspor. Som avisens lederskribent også var det forleden, jf. mit indlæg 3.10.08, (gentaget 6.10.08).

I Politikens kronik fortæller Malene Lotz så sagen fra en anden vinkel, end den jeg anvendte. Det er en god kronik, som fulgtes op af mange forstående kommentarer på Politikens hjemmeside. Hun fortæller om det pres den syge udsættes for, fordi man vil undgå, at sygdom udstrækker sig over ni uger. Det viser sig bare, at den mistænkeliggørelse, som den alt for tidlige henvendelse af den sygemeldte kan opfattes som, fortsætter også i det lange forløb. Hun skriver: ”I et desperat forsøg på at få noget brugbart ud af mine coaching-sessioner skiftede jeg derfor vejleder, men det gik efterhånden op for mig, at formålet med coachingen udelukkende var at afklare mig i forhold til arbejdsmarkedet.”

Det siger for mig, at man må vælge en anden indgangsvinkel end beskæftigelseministeren, nemlig at se på helbredelse som målet i første række og beskæftigelse, som noget der følger i kølvandet på denne.

 

Mine indlæg om samme emne: Dyrt fravær og Sygefravær 2

Tags: Aviskommentar, politik, sygefravær, Venstre