Kategorisering af ’fejl i teksten’ og apropos ‘billion’

I dag retter Politiken så den fejl jeg blandt sikkert mange andre påpegede i går (se min blog 3.12.07). Det sker i den udmærkede rubrik ”Fejl og fakta”. I stedet for at strø rettelser ud som små rubrikker, er de samlet på et sted. Fejlen var af den slags, vi sikkert alle begår i den daglige snak og fluks kan rette. Den er lumsk på skrift. I mange tilfælde er fejlen så indlysende, at enhver læser selv korrigerer. Men vægten af fejlen er også afhængig af tekstens karakter. I en polemisk artikel, som den anmeldelse nok kan kaldes, skaber fejlen et angrebspunkt og kan bruges til at skabe tvivl om skribentens viden i øvrigt. Den kan have lige stor betydning skønt noget forskellig, alt efter om den ses fra modstander eller tilhænger af artiklens synspunkter.Fejlene i rubrikken er ikke kategoriserede, og det gør læseren så selv.
I dag retter ”Fejl og fakta” seks fejl. Jeg opdeler dem sådan: Tre afslører manglende research, tre andre er tanketorsk eller sjuskefejl. Vurderet efter mulige konsekvenser set i forhold til fremtidig ’brug af fejlen’ er vel en eneste alvorlig, nemlig hvis det bliver et bestående indtryk, at SF oftere stemmer sammen med Dansk Folkeparti end med Enhedslisten. Øvrige er irriterende nok – men forholdsvis enkle at afklare eller ligegyldige. Det har ikke større betydning, hvem der kom på ideen at give ”gaven der gavner” – det er jo blot en variant over kendt tema ved juletid. Jf. da Politiken i sin tid uddelte julekurve (spånkurve med julemad) til mindrebemidlede.
For det store flertal af læsere er forfatteren Harald Nielsen et ukendt navn. Læseren bruger måske heller ikke artiklen om festskriftet til at komme videre i Søren Krarups forfatterskab. Og gør hun, vil fejlen straks blive opdaget.
Men hvis fejlen ligger i artiklens hovedsag, kan en fejl blive båret videre i andre artikler og i den daglige samtale. Typisk noget med tal, men det gælder inden for alle forhold.
Der er en vis enkelhed over fejl i tal. De kan jo være ret skæbnesvangre, og så har det tit noget at gøre med omfanget af et område. At tage fejl af brugen af ordet billion på dansk og engelsk er ikke usædvanligt. Gælder det flygtninge kan et engang udtalt forkert tal, blive bestemmende for mangen en holdning.

per-olof.dk

Apropos ordet billion! Vi er ikke alle lige gode til engelsk og mange telegrammer oversættes i hast fra engelsk. Alarmklokken bør ringe, hvis ordet ’billioner’ forekommer. Anvendt på engelsk er det, hvad vi i Danmark kalder en milliard. Det kan blive endnu mere indviklet. Logikken er på den danske side, for i sin oprindelse af betegnelsen billion er udgangspunktet en million i anden potens, deraf ’bi-’,
altså en million millioner. I USA gik logikken tabt og da det amerikanske handelsliv har haft en vis dominans på verdensmarkedet, har engelsk mere og mere adopteret denne brug af ordet (ifølge www.askoxford.com), som altså kun betyder tusind millioner. Men en ordbog skal ikke være ret gammel for at forklare, at billion på dansk og engelsk er det samme!

per-olof.dk

Tags: billion, jounalistik, Politiken, Søren Krarup, Som Dag til Dag