Aftaler KL og regering retligt uforpligtende

04_v.jpg04.jpg

Efter at have været  inde på KL’s hjemmeside og kiggelyttet på debatten mellem Erik Fabrik og Lars Løkke Rasmussen og sideløbende at have læst de afsnit i “Aftaler om Finansloven for 2008” som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om kommunernes økonomi, så er det mig fortsat en gåde, hvordan man kan undgå at debattere springet mellem at indgå aftaler ‘under et’ og så fastlægge resultat for den enkelte kommune.
Jeg mener ikke, regeringen lovligt selv kan konkludere, hvilken sanktion der skal følge for den enkelte kommune udfra den samlede overskridelse af aftalen mellem KL og regeringen. Aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening er nemlig at forstå som retligt uforpligtende for den enkelte kommune,jf. skrivelser fra Indenrigsministeriet  21.7.1974 og Ombudsmanden 26.8.1974 til Per-Olof Johansson.

Hvordan sanktioner på den samlede overskridelse skal sættes i værk for den enkelte kommune er meget snørklet formuleret i finanslovsaftalen og kan naturligvis nå at ændre formulering i den endelige finanslov. Det er klart, at hvis sanktionerne får lovs form, kan de gennemføres, skønt det så er svært at se, at man ikke derved de facto har frataget kommunalbestyrelserne den bevillingsmyndighed, som grundloven tilsikrer dem.

Jeg har lavet et udpluk af “Aftaler om Finansloven 2008”

Tags: , , , , , , ,

3 kommentarer to “Aftaler KL og regering retligt uforpligtende”

  1. harning Says:

    ih altså Per-Olof. Det ene indlæg efter det andet – om samme emne – som jeg ikke er tilstrækkelig godt indsat i.
    For hver gang jeg læser, bliver jeg mere og mere nysgerrig, horrifieret og vil bare kaste mig ind i debatten og kommentere. Men det kan jeg ikke, for jeg ved helt klart ikke nok.
    Damn.
    Et par mere af slagsen og jeg vil tilbringe hele foråret med at læse aftaler og udsagn fra 70erne til nu…

  2. perolofdk Says:

    Kære Boel – hyggeligt med en kommentar netop til dét emne!
    Jeg kan ikke lade være, selvom resultatløsheden er åbenbar!
    Lidt læsevejledning kunne der måske være i min side http://per-olof.dk/kls_magt.htm
    Jeg er spændt på at se, om den nye såkaldte demokratikanon inddrager Kommunernes Landsforening…….jeg tvivler…

  3. perolofdk Says:

    På en grundlovsdag: Det er jo fantastisk – Lov om offentlighed i forvaltningen er vedtaget. Ja under megen larm og modstand pga paragrafferne, som lukker for offentlighed! Men hvad man så kan glæde sig over er, at der er slået et hul i Kommunernes Landsforenings eksistens som eksisterende under privatretten – for lov om offentlighed i forvaltningen gælder nu også KL! I kommentarerne til den paragraf bør der henvises til Ole Pedersens og mit abejde for denne sag siden 1974 – tak for ordet! 🙂

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.