Genbrugs-Politiken

Foto © per-olof johansson
Blikfang – det ser ud som om: Foto © per-olof johansson

Lørdag – man læser Politikens ’Set i TV’, kronikken om ’Journalisme’ samt et tre sider langt interview med John Lennon. Artikler som i den grad skriger til hinanden. Hvad er der galt?
Man kunne tænke sig, at chefredaktøren samler Politikens redaktion og smider interviewet fra Rolling Stone Magazine med John Lennon på bordet og siger: Læs det og lær af det – hvem er vi i det spil, hvem vil vi være? Vil vi være mytemagerne eller vil vi være – journalister.
Hvad sker der i stedet? Det må være slut med at TV-anmelderne hakker på DR for genudsendelser, når Politiken kan finde på at bringe en serie gamle interviews fra Rolling Stone Magazine, startende med John Lennon fra 1971.
Men heldigvis er ’Politiken’ ikke ’Politiken’, lige så lidt som ’The Beatles’ var ’The Beatles’ – men individuelle personer. Så dagens kronikredaktør må have tænkt ”Nej fandme nej!” og i den linde strøm af kronikforslag have fundet dét frem, som kommenterer dagens svigt. Formentlig er der mindst eet om ugen med det tema. Det skal han/hun have tak for! Tænk hvis Politiken i stedet for at aftrykke noget fra en allerede eksisterende bog havde mod og kræfter til selv at udføre jobbet.
Ambitionsniveauet, når det gælder om at se ud ’som om’ – er højt. Men, som vi lærer af John Lennon-interviewet, er det overhovedet ikke det, livet handler om.

Tags: , , , ,

3 kommentarer to “Genbrugs-Politiken”

  1. anita thomhave simonsen Says:

    Hej Per-Olof!

    ja agurketiderne i den danske medieverden giver stort set ikke dybdeborende eller i det mindste nyt fra sig…sjældent….om det så er noget, der gør sig gældende generelt kan man da godt bekymre sig lidt for…..spændende og sjovt billede du har fundet frem…

    venlige tanker fra Anita

  2. perolofdk Says:

    – tak – det mindede mig om, at jeg vist hellere måtte have et lille © per-olof johansson på billedet 🙂

  3. perolofdk Says:

    – aåropos agurketid . Så opstår den jo ikke, fordi der ingen nyheder er, men fordi en masse aktive personer holder ferie samtidig, både journalister og beslutningstagere. Så kunne der jo være plads til opsamlet stof, kulturartikler osv som man ellers afviser året igennem. Igår gik jeg en stabel gamle avisudklip igennem, ting som både var 1,2 og 3 år gamle – men som ikke var skrevet for dagen og som var fuldt ud ‘aktuelle’. En masse utrykt af lignenede kaliber findes jo, man behøver ikke genoptrykke det allerede genoptrykte, som Politiken har tænkt sig at gøre de næste lørdage.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.