Politiken med falsk reklame

 

Glimt af det høje...

Hvor var det nu – et par steder i København  – hvor jeg i øjenkrogen fanges af en plakat for Politiken. Jeg burde have været mere opmærksom. Fotograferet den. Jeg troede jeg kunne genfinde den på nettet, men det er ikke lykkedes. Men i hvert fald: Det er sikkert et forsøg på at få fat i unge læsere med en ’morsom’ kampagne. Der var bare ikke noget i ordene som mindede mig om den Politiken jeg kender – og heldigvis. For hvis Politiken skulle leve op til den kampagne, i højere grad end de gør, så ville jeg helt sikkert holde op med at læse den! Så jeg kan kun advare ikke-læsere af Politiken mod denne falske reklame: Sådan er Politiken ikke! På nettet lyder invitationen da også helt anderledes!

Som blog-skriver må jeg nødvendigvis læse Politikens artikel i dag om ’blogsfæren’. [I skrivende stund ikke på politiken.dk] Jeg tror ikke det kommer som en overraskelse for mig, at der er visse højredrejde bloggere, som scorer flest besøg. Der er sådan lidt ha-ha over analysen: At bloggerne ikke har formået at udkonkurrere aviserne. For det har nogen åbenbart sagt, at de ville. Man kan vel snarere sige, at de supplerer dem. Enhver blogger prøver formentlig at sætte sin egen dagsorden og prøver ikke at rette ind efter hvad andre mener en blog bør være. Så kan man bagefter sidde og grunde over fordelingen. Der er bare det ved det, at bloggerne i modsætning til aviserne ikke er afhængige af, hvor mange besøg de har, i og med det vel er de færreste som starter en blog op for at tjene penge på sagen? Med diverse annoncer kan det måske lykkes for nogen, men det er nok et fåtal. Det er derfor måske ikke så interessant at fokusere på ’mange besøg’ som på at variationerne i bloggene er langt større, end en avisartikel kan gabe over.

Før min tid som blogger, lavede jeg nu og da hjemmesider med ’trykt og utrykt’, hvor jeg anbragte indlæg til aviserne. Det materiale finder selvfølgelig nu plads på bloggen. Det vil sige, at det korte liv, som der levnes et læserbrev i avisen, på nettet forlænges betydeligt. Har jeg engang for længe siden gjort opmærksom på fejl i Gyldendals Leksikon, så kan det meget enkelt genfindes her. Så er det ikke afgørende, at den side opsøges af de tusinder, men at den kan findes af den, som er ude efter en sådan oplysning.
Jeg sender stadig læserbreve til aviserne – men siden Politiken ikke vil trykke mine indlæg, korresponderer jeg i stedet med dens journalister, eller jeg bruger programmet ’Twingly’ for at få et ord med i laget. Sjældent bruger jeg kommentarfeltet under en artikel på nettet. Twingly fungerer på den måde, at hvis jeg i mit indlæg linker til en artikel på Politiken (eller Dagens Nyheter!), så vil der under artiklen dukke et link op til min blog. Det er da fin service. Information har integreret overskrift.dk på samme måde. Det eneste jeg skal gøre, er at ’pinge’ min blog til de to tjenester. Der er ikke mange, der bruger denne mulighed, så hvis det kom an å mængden, så kunne den afskaffes! Jeg synes flere skulle bruge den.
Tjenesten overskrift.dk har den fordel, at den bringer en oversigt over alle de sider, som pinger til dem. Så hvis man vil se, hvad der skrives i bloggene, kan man se det der. Det er naturligvis en rodebutik – lidt som at bladre hurtigt igennem avisen for at finde det, der interesserer dig.

Måske er min blog en af dem, som avisen kalder ’snævre og nørdede’. Det er en typisk karakteristik, for det man ikke interesserer sig for. Det er som om mængde i sig selv er udtryk for kvalitet. Men når man tror det, så kan man altså finde på en reklamekampagne, man tror vil indfange ’de mange’ – men mon ikke det også betyder noget, om der er overensstemmelse mellem overskrift og indhold?

Tags: IT, journalistik, POJ på nettet, Poliriken, politik, Politiken on-line