Kändiskap, finanskrise og Ushnishavijaya

Ushnishavijaya- hvem siger noget om det fjerde ansigt

1.

Der er en anekdote om en gammel svensker, som afviste at skulle omtales i avisen, da han fyldte 100 år- han havde aldrig stjålet noget! I dag er ‘kendtheden’ anset i den grad for en alment accepteret værdi, at der ikke skelnes mellem dem, som bør berømmes og dem, som bør fordømmes. Også der sejler vi efter et kompas med stor misvisning.

2.

Affødt af dagens leder i Politiken: Sætter man det firma, der har præsteret oplagt byggesjusk, til at renovere byggeriet, er man da godt dum.
Vi har en økonomisk krise, hvis dimensioner vi nu kun kan ane, men vi ved, at vendepunktet ikke er nået. Er der bortset fra Obama & Co, skiftet væsentligt ud blandt dem, som har adstedkommet krisen? Nej selvsamme forventes nu at løse den. De HAR demonstreret tydeligt nok, at de ikke slog til. Selv med stor intellektuel kapacitet er det bevist, at man kan tænke og handle forkert.

3.

Det er ikke ualmindeligt, at Buddha-figurer kaldes ‘guder’. Det kan næppe være i overensstemmelse med buddhistisk tankegang. Jeg finder et bloktryk med Ushnishavijaya Buddha [Google search] og forsker lidt i, hvordan figuren skal forstås.Hvis det nu var en guddom, er det ikke noget dårligt bekendtskab! Hunkøn, med tre ansigter og otte arme. Der er noget at sige om hvert ansigt og hver arm. Overordenet forstås ‘hun’ som den som kan eliminere de forhindringer, vi møder for at få et langt liv, og som kan rense ud i kroppens, talen og bevidsthedens uhensigtsmæssige handlinger. Der er otte arme men kun tre ansigter. En ene hånd holder en Buddha -figur, nemlig Amitabha Buddha, som står for den skelnende visions visdom! Ingen forklaringer får med, hvad det fjerde ansigt står for. Min egen teori er altså, at der har hørt et fjerde ansigt med til forklaringen “engang”. Et sted siges, at hun har sit udspring i Vairocana Buddha, som står for visdommen i den universelle lov. Det fjerde ansigt er heller ikke med på figurer, men det får mig bare til at tro, at skulpturfremstillingen er en senere repræsentation end tegningerne, og at forklaringen er glemt. Asger Jorn har i hvert fald den ide, at historier giver afsæt i billeder, og at billeder, når historien selv er glemt danner udgangspunkt for nye historier. Robert Graves har i ‘Kong Jesus’ en lignende tankegang.

Maybe this is bad English – but I try!:

 

It is not uncommon for Buddha representations to be called ‘gods’. It can hardly be in line with Buddhist thinking. I found a block printing with Ushnishavijaya Buddha [Google search] ,and made research on how the figure should be explained. If it was a deity, it’s not a bad acquaintance! Female, with three faces and eight arms. There is something to say about each face and each arm. ‘She’ can eliminate the obstacles that we encounter to have a long life, and she can clean up among inappropriate actions in our body, speech and consciousness. How come, there are eight arms but only three faces? In one hand she wears a Buddha figure of Amitabha Buddha, which stands for the distinguishing visions wisdom! No explanations are given to what the eventually fourth face could be. My own theory is that “once upon a time” a fourth face belongs to the legend. One source said that she has its origins in Vairocana Buddha, who stands for wisdom in the universal law. The fourth face is not mentioned anywhere and can’t be seen on any of the sculptures, but it just leads me to believe that the sculpture is a later representation than drawings and that the explanation is forgotten. Asger Jorn had the idea that stories provide the basis for images and pictures, and when history is forgotten images and pictures form the basis for new stories. Robert Graves in ‘King Jesus’ has a similar idea.

From my worldly point of view this practice  of  ‘The Sadhana of Namgyalma’ could not be understood, but is interessting to read.

 

Tags: Aviskommentar, dokumentation, litteratur, Politiken, Som Dag til Dag