Posts Tagged ‘Knislinge’

Spånkurve i Rasbokil 1520

september 18, 2023
Kalkmaleri, Rasbokilmesteren 1520

I 1996 var der endnu mange år til ‘En tid med spånkurve’ (2009) udkom. En af de mange detaljer var spørgsmålet om, hvor langt tilbage man kendte til at lave kurve af spåner.

Et kalkmaleri fra 1520 i Rasbokil kirke i Uppland dukkede op og fik mig til at udpensle spørgsmålet i en lille tekst i tidsskriftet ‘ICO – Iconographisk Post’ Nordisk Tidsskrift for Bildtolkning, som nu kan ses her. Jeg fik et overbevisende svar fra Nils-Arvid Bringéus, svensk ekspert i folkelig billedkunst og meget andet. Dokumentationen kunne have værd for andre, så derfor disse kopier.

Her link til en serie billeder om spånkurve af den art.

Rasbokil, Sweden mural 1520

Kalkmaleriet i Knislinge med Dorotea med spånkurv fra slutningen af 1400-tallet var en senere opdagelse. Men konklusionen er altså, at spånkurvenes oprindelse i Sverige i hvert fald går tilbage til før 1500-tallet og ikke som før antaget blot til begyndelsen af 1800-tallet.

Dorothea i Knislinge kirke ca. 1460