Kierkegaard? om journalister

Jeg tænkte det godt kunne være direkte citat, men søgning i Kierkegaards Skrifter http://sks.dk/forside/indhold.asp  har ikke givet resultat – bortset fra mange udsagn der ligner, så helt forkert på den, har skuespilforfatteren vist ikke været:

 ”Der sidder disse hjul- og skævbenede, klatfingrede, halv­fjantede subjekter som kalder sig journalister, som ingen­ting forstaar og ingenting ved og lader som om det var dem der vidste besked. Tanker som en forfatter maaske har beskæftiget sig med i aarevis, de affærdiges af disse fyre paa et øjeblik! Hvem gider læse, hvad forfatteren har skre­vet? Nej, hans betydning er den at en journalist kan faa anledning til at skrive noget sludder om ham, som saa læses af alle. Og saa bukker og skraber de for ignoranten og takker ham, fordi han har sparet dem for den anstrengelse selv at maatte læse og danne sig en mening.”

 Johannes Hohlenberg:To Skuespil om Søren Kierkegaard, II Frygt og Bæven.København1946 s. 49: Kierkegaard i samtale med Fædrelandets redaktør Giødwad.

 

Danmark uden kurvemuseum

Det tidligere landbrugsmuseum i Sorgenfri

Er under rydning som lager

Klargøres til salg

Dette bliver ikke

Danmarks Kurvemuseum –

fordi:

 

Jeg mangler

penge til at købe bygningen

penge til etableringen

penge til driften

forståelse i museumsverdenen

 

Museerne er ikke interesseret

i et kurvemuseum

De er tilfredse med

en kurv i et hjørne og

at gemme kurvene væk

Kierkegaard i fraktur

Søren Kierkegaard – tegnet skitse af Wilhelm Marstrand.

Jeg har bemærket, at 2. udgaven af Søren Kierkegaards samlede skrifter blev trykt i fraktur – krøllede bogstaver – men har ikke nærmere læst begrundelsen. Men spørgsmålet et jo, om en tekst er helt uafhængig af skriftbilledet? I hvert fald er det nærmere Søren Kierkegaards egen tid at læse en tekst af ham i fraktur, derfor stilles dette afsnit af ’Opbyggelige taler i forskellig ånd’ i skannet version, – skønt kun en 2. udgave fra 1862 – til læserens disposition.

 

LÆS VIDERE HER

Sammenhænge i løbet af et par dages læsning

I en Røde Kors Butik køber jeg formedelst 15 kroner Eske Willerslev: Fra Pelsjæger til professor. Måske har jeg hørt ham fortælle i radioen eller læst et interview – bogen er mig i hvert fald på forhånd bekendt. Min opmærksomhed blev dengang tændt ved at opdage, at hans far er Richard Willerslev.

Richard Willerslev udgav i 1983 en bog om den glemte indvandring af svenskere, som satte perspektiv på den historie, jeg var i gang med om ’En tid med spånkurve’, som dels handler om spånkurvene, men også om de mennesker, som kom til Danmark i anledning af kurvene, først for at sælge dem, siden for at lave dem på stedet.

Selvfølgelig forstår jeg ikke meget af den videnskab, som Eske Willerslev ruller op – men historien frem og tilbage mellem hans opdagelser kan enhver forstå, og den er spændende fortalt, og i tilgift får jeg noget af vide om hans far som person. Richard Willerslev var den første som tog problematikken med den svenske indvandring op, i hvert fald i en form forståelig for almenheden, …

LÆS VIDERE HER

Agnete og havmanden på Frederiksborg Slot

I skolen sang vi i 50’erne’Agnete og havmanden’. Som det syntes indbegrebet af en folkevise. Men i sin doktorafhandling ’Nye veje til folkevisen’ bringer Iørn Piø i 1985 en anden mening til torvs.

LÆS VIDERE HER

Vandskabt torso

Foto: per-olof johansson 1972

Vandskabt torso.

Havet skabte
med sin skiftende rytme
af sten
så hård som flint
en kvinde.

Årtiers solbad
vandren langs kysten
hendes glinsende våde flader
mødtes en dag
af et søgende blik -
lå hovedløst stille
i hånden.

Som Venus fra Milo
manglede hun arme
som havfruen
ben
tilbage var kun
de svulmende former
i sten.

per-olof johansson 1972

København 25. april 2013

Lock-out af lærerne afblæst – og så møde denne vogn ved Christiansborg denne dag af alle - København 25. april 2013

Her er et ord et ord

Her
Her er et ord
Her er det, ja mere end det
Her er det hele
Her er det nødvendige
Gå aldrig væk fra her
Hvor du end tager hen
Her er det
Her er et budskab
Her er en religion
Her vil altid være der
Her er et ord til dig
Vælg altid her
når du får muligheden
som altid er her
Her følger dig
hvor du end går
Her folder sig ud
trodser alle regler
bureaukrater regeringer
præsidenter diktatorer
tyranner i nærheden
Her kan de ikke overleve

per-olof johansson

fra digtsamlingen ‘Henvendelser som digte’ 2013
http://per-olof.dk/henvend/splints_2013_1.htm 

Fra de fattiges Christianshavn 1868

Forside til ASK 5 fra 1986

Som apropos til artiklen om »smugskoler«, bragte
vi i ASK 5/1986 en anmeldelse fra Illustreret Tidende fra
1868.
Den giver et billede af det fattige København,
samtidigt som den demonstrerer, at det i datidens
i øvrigt ganske borgerlige organ, var muligt
at udtrykke en social holdning.
At vi i dag har en opfattelse af Illustreret Tidende
som folkelig, vil de fleste efter gennemlæsningen
af denne anmeldelse anse for en misforståelse.
Sætningerne er ikke blot lange, de er indviklede.
Præcision er kommet før enkelthed. Men den anmeldte
bogs indirekte anklage lykkedes det ikke
desto mindre anmelderen at transformere til en
ganske direkte.

Dermed giver vi ordet til den os ukendte I.C.M.
”Om de Fattiges Vilkaar paa Christianshaun”
saaledes er Titlen paa en Beretning, som Bestyrelsen
for Kjøbenhavns Understøttelsesforening,
hvis ædle Opgave det er, at bekæmpe Fattigdommen
i et af Hovedstaden fattigste Kvarterer, for
nogen Tid siden har udgivet.
Delte Skrift fortjener den alvorligste Opmærksomhed;
den Humanitet og den Medfølelse for
de Ulykkelige, der er Drivfjedren til en med saa
stor Opofrelse forbunden Gjerning…..

LÆS VIDERE I SØGBAR PDF

Bogdrømme større end bogtillæg magter at vurdere

Informations bogtillæg 12.4.2013: Ingen selvudgivelse nævnt. Medmindre man man opfatter Kristen Bjørnkjærs ‘Synspunkt’ på side 2: ‘Bogdrømmen’ som en kommentar til os. http://www.information.dk/457078 “Bogdrømmen lever, men mens der er mangel på læsere til ikkekrimier, er der ingen mangel på forfattere”. “I virkeligheden vil de ikke høre min mening. De vil roses.” Nu fik alle vi ikkeanmeldte da et ordentligt svar, kunne man tro. Men nej – der er jo stabler af bøger, som ingen anmelder har åbnet, fordi der ikke stod Gyldendal eller andet såkaldt anerkendt forlag på omslaget. Men om ikke andet: Så må man da beskæftige sig med den række e-bøger, som Arne Herløv Petersen  har formået at udgive – som fænomen for pokker. Vi ved godt, hvordan vi alle dagligt kynisk passerer tiggerne på Nørreport Station, selvom vores argumenter er en tynd fernis over vor magtesløshed. Sådan ferniserer den gamle redaktør sin magtesløshed og kalder vore anstrengelser for ‘bare ikke nok’. Bogdrømmen bør rigtignok komme til overvejelse – og Kristen Bjørnkjær forsøger – men det er bare ikke nok.

Seks lurer fra bronzealderen

1.10.2012: Keld Jørgensen, Royal Danish Brass blæste mens jeg læste. Humøret er højt, fordi vi fejrede, at Lokalhistoriske Arkiv og Forening i Allerød Kommune havde modtaget to lurkopier fra England.

Foto: Ole Høegh Post.

Her står jeg tæt ved
det sted hvor seks lurer lå
fra bronzealderen
indtil år 1797.

Ved tørvegravning
efter tørv til København
dukkede de frem
efter to tusinde år.

Deres svungne skrift
kan ikke læses mer
end vi kan læse
de mælkebøttestængler

børnene lægger i vand
for at se dem sno sig
eller som blæsere
kan blæse i.

Frugt af kultindustri
i et øland
nu kaldet Danmark
dengang hornland.

Generationers arbejde
slægters uddannelse
bevarede håndelaget
for horn i århundreder.

Lyden kender vi
som et fantasifoster
af instrumentets muligheder
for at give brøl fra sig

Ole Pedersen fandt dem
og måske fandt de ham
med et nyt syn på landskabet
mens køer brølte.

Hornforundring hos tingjæger
tvinger tanken frem
her er flere at finde:

Ukendte horn i sigte!

                               Per-Olof Johansson