Journalistik contra litteraturkritik

Tutta la forza! tegning af per-olof johansson

Ja, “Det er sjovt, vredt og velskrevet”  (men!)..….

 Per-Olof Johansson, Lillerød

Tutta la forza! 

Nej nu er det f.g.m. for galt! Nu må der siges noget, og så må læseren godt vide, at jeg er en af de utallige, som ikke har fået omtalt eller anmeldt sine tre sidste udgivne møgbøger, selvom det overhovedet ikke kommer sagen ved!

Jeg er Informationslæser gennem de sidste 60 år, så jeg ved sgu nok hvad jeg snakker om, når jeg snakker om Informations kulturstof. Og så galt som nu, mindes jeg ikke det har været!

Jeg køber ikke Information for at læse et bogtillæg, hvor det, der tager plads op, er anmeldelser og omtale af bøger, som anmelderne ikke synes er værd at spilde tid på. Jeg brød mig aldrig om Poul Borums minimalisme i Ekstrabladet mht boganmeldelser – men hellere den end anmeldelser, som bare skrives, fordi nu har redaktionen altså ment, at det varde her bøger, som skulle være på. Redaktionen er fuldstændig lige glad med, hvad anmelderne mener, for den plastrer avisen til med interviews, omtale og overskrifter, som i indhold står i strid modsætning til anmeldelserne. Hvis der så endda var tale om to divergerende anmeldelser, kunne der være mening i galskaben.

Hvor er anmeldernes moral henne, tænker jeg. Skriver de bare anmeldelsen for at tjene penge på længden? Modellen ser ud til at være: Et jævnt hen nedgørende referat afsluttende med en næsten rosende knaldperle til sidst. Måske opdager læserne det ikke hver gang, men når jeg, som i dag, mener at læse tre sådanne på stribe af velmeriterede anmeldere og journalister, så bliver jeg vred, sur, forarget. Det vrimler garanteret med gode bøger, så lad de mindre gode få den ringe plads, de fortjener. Lad ikke udvælgelse styres af ”emmet er oppe i tiden” eller ”en ellers meget rost forfatter”.

Skulle nogen være i tvivl, taler jeg her om Erik Skyum-Nielsens anmeldelse af Peter Poulsens nye digtsamling, Lilian Munk Rösings anmeldelse af Merete Pryds Helles mail-roman, Karen Sybergs interview med Pryds Helle, TueAndersen Nexøs anmeldelse af Kristina Nya Glaffeys roman og Anna von Sperlings interview i hovedavisen med hende.

Kun vedrørende TueAndersen Nexøs anmeldelse kommer jeg ved genlæsning i tvivl om, hvor vidt den hører med. Når jeg nok går galt i byen, skyldes det, at jeg havde læst interviewet først, hvor der jo ikke var grænser for det positive indtryk af bogen. Derfor måtte jeg opfatte anmeldelsens på den ene side/på den anden side som samlet set negativ målt både med interviews og overskrift. For overskriften lød: ”Det er sjovt, vredt og velskrevet”. Lige nam-nam for forlagets reklameafdeling. Overskrifter siges jo at være redaktionens ansvar og her var anmeldelsens mange forbehold helt gledet ud!

Dette er vel bare eksempler på en tidens almindelig uskik – i en eller anden grad rammer det her sagte alle de tre bogtillæg, jeg læser. Som læser forventer jeg et velproportioneret bredt udvalg med omtale af bøger – ikke udvalgt efter anmelderens idiosynkrasier eller om det matcher kriterierne for deltagelse i ”smagsdommernes” underholdende nedslag i kulturlivets ”mest omtalte” begivenheder ”lige nu”!

Og – lad det endelig ikke være nogen hemmelighed, at dette er skrevet til ledsagelse af  ’Mars: The bringer of War’  fra Gustav Holsts orkestersuite ’The Planets’……

Se illustration i originalformat.

Afvist optaget i Dagbladet Information  pga omfang.

Ib Spang Olsen er død

En typisk Ib Spang Olsens forside, her til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994

En typisk Ib Spang Olsens forside, her til Arne Herløv Petersen: Himlen under jorden. 1994. Forlaget også typisk: Fremad. Med hænderne er der også en association til Ib Spang Olsens berømte forside til Martin A. Hansen: Løgneren.

Man var ved at glemme, at det kunne ske: Ib Spang Olsen er død.  Død den 15. januar 2012.

Jeg skrev en artikel dengang han blev 80 til en mindre udstilling på Allerød Bibliotek , dels af bibliotekets bøger, dels mange fra min egen samling, jf. kopi fra Allerød Nyt 6.6.2001.
På et tidspunkt har jeg sat denne tekst til udstillingen på nettet uden nærmere forklaring. Da han fyldte 90 gentog jeg den! – og linker her til den igen.
Hvordan vil du huske ham? Spørger Politiken. Mine ord ville vel ikke falde meget anderledes ud i dag.

Ib Spang Olsen 80 år 11. juni 2001

Per-Olof læser digte op

Jeg vil godt henlede opmærksomheden på nogle digtoplæsninger, men har egentlig modvilje mod placeringer ’flere steder’ – links må vel egentlig være nok – også for selv at have styr på hvad og hvor!

 Oplæsnigsforum ‘Underskoven’ i Huset i Magstræde i København fejrede 5.11.2009 udgivelsen af sin tredie antologi. Jeg havde heri 4 digte om meninger, hvoraf jeg læste et og opførte et femte!
Efter pausen benyttede jeg lejligheden til at reklamere for min netop da udkomne bog ‘En tid med spånkurve’. I den anledning og stedet taget i betragtning læste jeg tre digte med spånkurv – nogle linjer fra Kalevala, et lille digt af Harry Martinsson: Spånkorg fra :fra ‘De tusen dikternas bok.’ 2004 og endelig et digt af mig selv om ‘Lillerød Spånkurvefabrik’ fra min digtsamling ‘Rædsel sammen med fryd’ fra 1996′
Optagelsen skyldesBenny Pedersen, som generøst har stillet rettighederne til rådighed for de optrædende selv! Tak Benny! for din indsats for at dokumentere digterscenen snart gennem mange år!

http://youtu.be/EDqw36kho9c

’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’

 Per-Olof Johanssonlæser sit digt ‘Lillerød juli 1995′ foran Sandholm.
Digtet kan læses i samlingen ‘Ordsamling’ fra 2005. Trykt første gang i Politiken 18.juli 1995. Indgik i 2009 i DVD ‘per-olof johansson læser digte 2005-2008 ‘http://per-olof.dk/spl16_09.htm

 http://youtu.be/thmkdZ_npX8

 ’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’

Per-Olof Johanssonlæser et digt fra digtsamlingen ‘Dagenes digte’ 2000, med tanke på projektet ‘tænkebænke’ http://www.tænkebænke.dk/ – måske kunne dette digt finde plads på en bænk et sted i Danmark, måske i kanten af en gammel præstegård…….

 http://youtu.be/6QDOpQ6RnT0

 ’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’

Sammen med gruppen Poesitur deltog jeg i en CD-udgivelse 2001. Jeg kunne tænke mig at anbringe min oplæsning på nettet, og valgte at kombinere oplæsningen med nogle billeder optaget på Hald Hovedgard 2008, hvor jeg deltog i kurset ‘Lyrisk Samling’ sammen med andre digtere fra Dansk Forfatterforening. Om samtlige deltagere i Poesitur projektet 2001 kan man læse på hjemmesiden
http://www.geocities.com/splintbasket/poesitur.htm

 http://youtu.be/RbQSWB6aaFo

 ’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’

Ord Under Himlen: 30. august 2008 var mange digtere samlet til oplæsning rundt om i Kongens Have i København.Benny Pedersenoptog dem alle som dokumentation, ingen TV stationer havde fundet det umagen værd at bringe indslag fra den enestående begivenhed. …(Dette medPer-Olof Johanssonblev optaget under skyggefulde træer den varme dag – derfor er digteren knapt synlig i denne version -noget med overspil fra et format til et andet!…men nyd så baggrunden…)

http://youtu.be/2vHVMijzcq4

 ’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’’

Og her digt – billeder – lyde

http://youtu.be/L5dAihpxmTI

Cavlingpris og lov om offentlighed

Vi ønsker klarhed...photo:poj

Det er værd at lykønske  Information med, at to af medarbejderne Anton Geist og Ulrik Dahlin har fået Cavling-prisen http://www.information.dk/289787. I omtalen refereres statsministeren for at sige:”»Foreløbig har vi sat diskussionen om en ændret offentlighedslov i bero. Vi har ikke planer om at fremlægge forslag om en ændret offentlighedslov i den her samling. Hvis vi igen kommer i gang med offentlighedsdiskussionen, så vil vi selvfølgelig også kigge på erfaringer fra andre lande,« siger Helle Thorning-Schmidt. »Jeg vil også godt understrege, at når de har fået de her oplysninger og er kommet så dybt i den her sag, så er det dybest set udtryk for, at de danske offentlighedsregler fungerer.«

Selvfølgelig skal vi jf prismodtagernes ønske have en opdateret lov om offentlighed i forvaltningen, uden de begrænsninger som det nu skrottede forslag lagde op til jf http://www.information.dk/253914

Dog fandt jeg dette afsnit vigtigt i det tidligere lovforslag,:”Der foreslås indsat en bestemmelse, der angiver de formål, som offentlighedsloven navnlig varetager. Det foreslås desuden, at lovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte KL og Danske Regioner. Endvidere foreslås en udvidelse af lovens anvendelsesområde til som udgangspunkt også at omfatte selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 pct. af ejerandelene, samt selskaber, institutioner m.v., i det omfang de træffer afgørelse på vegne af staten, en region eller en kommune.  ” Det var nemlig hvad de kommunale organisationer angår, et forslag jeg selv fremsatte way back i 70′erne! :”Lidt stikordsagtigt gik kritikken på, at KL ikke burde organiseres som privatretligt foretagende, da det logisk er en del af det offentlige Danmark. Som det er, falder organisationen uden for de regler som gælder anden offentlig virksomhed i landet. Lov om offentlighed gælder ikke for KL. Der kan ikke klages over KL til Ombudsmanden. De omkostningsbegrænsninger der evt sættes for statslig og kommunal virksomhed har ingen virkning i KL. KL falder udenfor rigsrevisionens kompetence.” http://per-olof.dk/kls_magt.htm Wikipedia har en sammenfatning af forløbet med det skrottede forslag http://da.wikipedia.org/wiki/Offentlighedsloven

Marmortræet apropos Ai Weiwei på Louisiana

Som et postkort i fremtiden - 'Hilsen fra Randers'. c poj 1976

Marmortræet.

I Randers var der i gamle dage et sted en park som kaldtes Skovbakken, for den lå på en bakke over byen, og fra en lille udsigtsplads man havde an­lagt, kunne man se ud over hele byen og ådalen. I dag kan du sidde på hotellets balkon og have en udsigt som ligner – den gamle bliver det nu aldrig.

Men i parken var der træer og brede gange og tomt for mennesker, når man da ikke regner med de legende børn og folk som gik sig en tur med Trofast. og de forstyrrede alli­gevel ikke, for det blev i fami­lien. Om søndagen så man ikke så få folk ved udsigten, og der blev de.

Denne park tog nu en væl­dig plads op, og folk troede de ejede kulturen, fordi man havde betroet dem at under­skrive papirer, de handlede med hinanden, og således kom der til at ligge et hotel på det allerbedste sted i parken. Det kaldtes også et motel, fordi man ville lokke folk til at køre til døren, og det er vig­tigt, at sådan et ligger midt i byen.

Hvis man kom til at tale om, hvor dejligt der havde været i parken før, i ensom­heden, så trak de fleste på skulderen og sagde “åh ja. men kom der egentlig nogen der”, for de var helt stolte af det hvide hotel, det var meget moderne, og de var meget for det moderne.

Ja udsigten forsvandt na­turligvis, bænkene blev fjernet og hegnet revet op og den lille plads kultiveret og plantet til med buske.

»Der er da masser af park endnu”, sagde folk, men de vidste ikke, hvad de talte om. O! snart var det sidste træ for­svundet i den dejlige park, der lå kun huse og parkerings­pladser, og da var der en dag et ungt menneske, som kom til at se på et postkort fra gammel tid og så de gamle træer. ”Det må vi ikke glem­me”, sagde han til sig selv, og han sagde det til alle andre, han mødte, og de gentog “nej det må vi ikke glemme”, og straks var det en hel folkebe­vægelse. Og dagen kom, hvor man festede i gaderne og af­slørede mindesmærket, som var bestilt hos en anerkendt kunstner og betalt med ind­samlede penge, »se!« råbte man, og der stod det, midt på det lille torv – - – marmortræet.

I regn og blæst, sommer og vinter står det der, børnene leger under det og sneen læg­ger sig på dets krone om vinteren. Kommer du engang til Randers, så må du opsøge det, for det er ganske mærk­værdigt.

Per-Olof Johansson

 

Efterskrift 2011: Denne lille fremtidsskitse blev skrevet, da jeg 1966-70 boede i Randers, men vist ikke publiceret. Da jeg senere bosatte mit i Allerød Kommune, syntes jeg i 1976 den kunne genbruges, apropos et og andet, som foregik i kommunen. Derfor blev overskriften: ”Kommunal (trylle-)kunst”. Her værd at nævne, at kommunevåbnet er tre træstubbe…
Da jeg i 2011 så Ai Weiwei’s sammenflikkede træer på Louisiana, mindedes jeg end engang om denne historie om marmortræet.

Efterskrift 14.1.2012: Her et billede fra bogen: Danske Billeder for Skole og Hjem. Samlede og udgivne af Theodor Siersted. Bd. V : Jylland II Kjøbenhavn 1897. For fuld størrelse klik her

Skovbakken ved Randers med Udsigt over Fjorden

Debatkulturen på facebook

per-olof.dk på facebook

Kritik af facebook: “Debatkulturen på facebook er både sygelig og uhøflig” – siger Ayse Dudu Tepe i et debatindlæg i Politiken - og giver nogle grove eksempler – det må vel være fra vennerne. Jeg kan ikke genkende billedet, fra det jeg læser hos mine 430 venner – eller kontakter, som jeg kalder jer! Men måske ser jeg ikke, hvad der forgår. Ved at gå ind og se på ‘alle’ forekommer det mig, at der er flere end jeg troede, som jeg faktisk anser for ‘aktive’ og et mindretal som aldrig giver lyd fra sig. Men sygelige og uhøflige debatindslag kan jeg ikke komme i tanker om, i hvert fald ikke noget på nogen måde dominerende. Vist kan nogle være lidt skrappe og en enkelt karateristik af en ikke-tilstedeværende kan ærgre en, fra en person man sætter pris på – men det er da minimalt. Hvordan kan nogen tro, at de har overblik over debatkulturen på facebook? Jeg kan vide, hvordan debatkulturen er i Politiken – men facebooks helhed kender jo ingen! Det handler altså om Ayse Dudu Tepes egen kontaktkreds – ikke om os allesammens. Men er man slet ikke på facebook og læser et sådant indlæg – så tror man jo ‘sådan ER facebook’. Det er derfor dårlig debatkultur at give det indtryk videre…..

PS: Ovenstående er 22.12.2012 i Politiken som læserbrev – lettere beskåret af redaktionen. Der er mange indlæg på Politikens hjemmeside til artiklen af Tepe - som svinger fra tilslutning til afvisning – hvilket jo dokumenterer, at oplevelserne kan være højst forskellige, alt efter hvem man har kontakt med….

Digteren som kronikør

Jeg røber mig..Forside til utrykt manuskrip 1973

Overskriften er Kristen Bjørnkjærs i Informations bogtillæg ’BØGER’ 16.12.2011. Her skriver han bl.a. om forfattere som avisskribenter. Han fremhæver Johannes V. Jensen og Klaus Rifbjerg. Om den sidste siger han: ”Han er undtagelsen fra reglen om, at forfattere har skyhed over for avisskriveri..”

Hvis jeg ikke husker helt galt, så har Kristen Bjørnkjær selv været kronikredaktør, og så må man formode, at han ved mere om emnet end en anden dødelig.

Børnenes morfar fortalte mig, at han kendte folk dengang i 30’erne, som kunne leve hæderligt af at skrive en kronik om måneden. Det ville svare til et honorar i dagens mønt vel på en 7-8000 kr. på det jævne. Det er vist ikke den almindelige takst i dag. Det ved jeg ikke et klap om, det kan jo være Klaus Rifbjerg og andre får særbehandling – men i almindelighed næppe. På Frederiksborg Amts Avis og andre provinsaviser skal man være glad, hvis de ønsker at trykke den. ,Aviserne flyder over med debatindlæg, så det må vi tro er populært – og kronikkerne er ofte forlængede debatindlæg.

Så måske er det ikke så meget forfatterne, som er sky over for at skrive i aviserne, som det er aviserne, der er sky overfor noget, der ikke er debatindlæg?

Der ligger der i selve begrebet ’kronik’ noget, der har rapport til tiden – og engang kunne dette netop være en særlig digterisk indgang til – tidsbegrebet. Sådan kunne kronikker, som umiddelbart ikke vedrørte det dagsaktuelle, hæve sig op og i og med publiceringen gøre en ny vinkel dagsaktuel. Ud fra hvad jeg læser i aviserne, synes jeg denne åbenhed overfor andet end en journalistisk tilgang til tiden virker fremmed for redaktørerne. Hvis der åbnes op for usædvanlige vinkler, skal alibiet helst være med en kendt skribent. Før var der i langt højere grad også adgang for folk længere nede i hierarkiet. Forestiller mig, at kronikredaktørerne havde større villighed til at tage ansvaret på sig – uden sikkerhedsnet med en kendt profil.

I og med at honoraret for en kronik måske er ringe eller ikke-eksisterende, kan det vel også afholde nogen fra at forsøge sig.

Før Internettet havde forfatteren så en stabel artikler liggende, som han/hun hade fået afvist – som måske endte som essaysamling ad åre. Med Internettet er der kommet en anden mulighed, som jeg flittigt har udnyttet. Hvis jeg vurderede den afviste artikel som relevant trods diverse nej-tak, satte jeg den på min hjemmeside – hvor den så står den dag i dag. Hen ad vejen gik det samme vej med de trykte. Så var og er artiklerne ikke kun tilgængelige på dagen og på biblioteker, men hver dag og verden rundt. Formentlig har mange andre gjort som jeg – jeg har ikke søgt at få overblik over sagen. Den, der har fået tilstrækkeligt mange afvisninger fra redaktionerne, vælger måske endda blot at publicere på egen hjemmeside, måske med en noget mindre læserskare, erfaringen viser dog, at læserne er der. Det mener jeg må inddrages i overvejelserne, hvis man skal vurdere forfatternes skyhed.

Per-Olof Johansson

Er kun en forfatter med succes forfatter

Tredje Poesitur på BogForum 2011

Den 12. december havde 120 forfattere deltaget i Politikens undersøgelse af  ”forfatternes arbejdsforhold og levevilkår i Danmark – herunder hvor hensigtsmæssigt kunststøttesystemet fungerer for forfattere”.

120 skønlitterære forfattere eller lyrikere siges det – hvad? Er lyrikere ikke skønlitterære forfattere?

Som medlem af Dansk Forfatterforening(siden 1978) har jeg også fået spørgeskemaet tilsendt, men på grund af generel mistillid til undersøgelsers skjulte dagsorden svarer jeg uhyre sjældent og sprang også denne over. Jeg burde have bemærket, at ”forfatternes arbejdsforhold og levevilkår” i Danmark kun angik skønlitterære forfattere – allerede her springer kæden jo af, hvorfor skal der ikke være opmærksomhed om alle typer af forfattere og hvad med os med blandet forfatterskab.

En del succesfulde forfatter har protesteret mod, hvad de ud fra spørgsmålene opfatter som den bagvedliggende dagsorden. Jeg hørte og så Carsten Jensen i TV2News 14.12.2011 protestere mod undersøgelsen, og jf ovenstående kan jeg helt overordnet være enig i protesten.

Men så sker der noget. For den bagvedliggende dagsorden, han kan få øje på er, at vi mindre succesfulde og talentløse er ude efter hans og de andre succesfulde forfatteres penge! Vi vil have del i deres bibliotekspenge og i deres kunststøtte, og det er dette formål, som undersøgelsen skal tjene til at understøtte!

Nu er det imidlertid sådan, at os uden succes trods alt har udgivet bøger, også bøger som kan lånes fra ethvert bibliotek, men hvis det ikke er så mange, så får vi ikke vores udlån betalt og bidrager derved til, at de succesfulde kan få flere penge!

Men, siger så Carsten Jensen, halvdelen af Dansk Forfatterforenings medlemmer vil han slet ikke være med til at kalde forfattere. Det er os der ligger bag den skjulte dagsorden, os beskylder han for at være ude efter en udjævning af de tildelte midler! Hvad bilder han sig ind? Han bebrejder i lighed med Morten Sabroe og Ib Michael undersøgelsen for dens generelle miskrediterende spørgsmål. Og så undser han sig ikke for at komme med denne vildt generaliserende udtalelse om mange hundrede forfattere – det er da total talentløs udnyttelse af den taletid, som han qua succesfuld forfatter får stillet til rådighed.

::::::::::::::::::

Dette kan vel være en anledning til at minde om den kronik, jeg engang skrev om Peter Freuchens kamp for en forfatterafgift for biblioteksudlån http://per-olof.dk/freuchen.pdf  , som gav mig anledning til i solidaritetens navn at søge optagelse i Dansk Forfatterforening:

Peter Freuchen: “Forfatterens kår er ringe, meget ringe, og dem vil vi hjælpe. Dertil behøves organisation….. Det er slet ikke kamp mod læselysten det er ikke lånerne vi vil til livs … Det der gøres, er ikke dikteret af ønske om at skade nogen, og det vil vor kamp heller ikke. Vi vil, hvis den bliver heldigt gennemført gavne alle danske kolleger, ikke alene dem, der udlånes meget. De får selvfølgelig mest, men også de unge, fremadstræbende, de ældre hvilende, alle vil tjene derved.”

Dansk Svensk Forfatterselskab har ORDET

Dansk-Svensk Forfatterselskab særnummer af ORDET

Dansk-Svensk Forfatterselskab har haft den årlige præsentation af medlemmers udgivelser i Malmø

- her en ‘reportage’ fra begivenheden…

En samling af perolofdk artikler

En illusion af papirskrifter...

Når man skriver på nettet vil man naturligvis gøre det lettest muligt for læserne at nå hen til teksten. Det er vel også det mål ideerne om udvikling af nettet også går ud på. PDF var en forbedring i retning af udseende, tilgængelighed og sikkerhed for fremtræden. At bladre som i en papiravis har længe været en mulighed – jeg har ikke vidst det var en gratis mulighed. Faktisk havde jeg fat i et program for et års tid siden, der skulle kunne hjælpe, men der var et eller andet besvær ved det, så jeg droppede det. Imidlertid har jeg nu på issuu.com fundet en mulighed, som jeg  ikke har været sen til at udnytte.

Link til en samling af bladre-artikler, Splints & Co, Dansk Svensk Forfatterselskabs ORDET mm