The hidden hand? Hvordan er forandringer i samfundsstrukturen mulige? Med klimakrise i vente nødvendigt at overveje.At beskrive krisen er let, at foreslå realistiske løsninger langt sværere. Jeg har i tidens løb skrevet om nogle, der kom med løsninger. Nej det kan ikke begrænses til et meme på fem linjer, som vi ellers hygger os med.
Vi mangler i den grad forskning i Danmark om kurve.
I stedet for at skræmme nogen, bør nogen lade sig inspirere af franskmanden Roger Hérissets værk om kurve og kurvemageri i Bretagne: ‘La Vannerie en Bretagne’ fra 2014. Han er vokset op i kurvemagerfamilie, har været rundt om en uddannelse til mejerist, bl.a. praktikant på mejeri i Tikøb, så antropologistuderende, og efter mange års slid med en enestående registrering af kurveteknikker og kurvemagere har han fuldført dette værk. En indgang som hans kan næppe findes i Danmark, en inspiration bør den kunne være til, at nogen finder sin egen vej til beretningen om ‘Kurve i Danmark’, om deres fortid og om videreførsel.
Spånkurve er vigtige for mig, men er kun en vigtig detalje i historien om kurve i bred almimdelighed. Egentlig mærkeligt..men indenlandsk dansk produktion blev nok minimal på grund af spånkurvene, de af flere grossister importerede og dem vi lavede på Lillerød Spånkurvefabrik. I perioden 1890 til 1970 taler vi i antal af spånkurve om millioner.
Derfor deler opgaven for kurveforskning i Danmark sig i fire, som jeg ser det.
1) Kurveflet i Danmark fra stenalder til 1890. Steen Hedegaard Madsen og Pia Jeppesen Hansens projekt med at registrere alverdens billeder med kurve og Steens diverse rekonstruktioner er vigtige led i den proces.
2) do fra 1890 til 1970. Til nu er det lykkedes mig at bevare diverse arkivmateriale fra Lillerød Spånkurvefabrik, og her vil man kunne se, at kurvemagere og deres forretninger var blandt kunderne, bl.a. Wengler og Blindes Arbejde. Det var regelmæssige kunder, kan jeg roligt sige, for fra 1956 til 1970 var det mig, der skrev fakturaerne.
3) nutidig produktion af kurve: hobby og kunsthåndværk. Der burde også være en interesse i at tage tråden op fra før 1890. Pileforeningen er vel den største arena for dette scenarie, hvor Husflid måtte give op.
4) Kurvenes importhistorie, hvornår, hvor meget, hvorfra. Ikke nogen lille ting, når vi ved, at importen af kurve af naturmaterialer i 2021 androg i kroner 188 millioner!
Aktuelt bør man låne det koncept, de har brugt i Sverige: En vandreudstilling med kurve af forskellige typer, museum for museum suppleret med museets samling af kurve. I Sverige er man positivt indstillet til simpelthen at udlåne sin vandreudstilling ‘älskade korg’, når man 2024 er færdig med vandringen Sverige igennem.
*
Jeg har før foreslået, at vi indførte en ‘KURVENS DAG’ og valgte den 6. februar, som er Dorotheas dag, da hun altid afbildes traditionelt med en kurv.
Når Kulturministeriet får taget sig sammen til at invitere os til at indsende forslag til listen over immateriel kulturarv, kunne et sådant forslag indgå når vi foreslår, at kurveflet skal optages på listen. Det kunne blive et fast indslag i et årligt wake up call for bevaring af en danskflettet kurv. Pileforeningen kunne være den officielle instans til at udpege ‘Årets danske kurv’. En kongelig protektor var ikke for meget at ønske i den anledning.
Her har jeg fotograferet Dorothea i Jetsmark Kirke 2011.
Tankegang – kalder jeg denne udgivelse. Den er ikke tænkt trykt,bare denne PDF – blogindlæg og den slags fra en periode omkring 06-08. Der er et forord og et bagord til nærmere at begrunde udgivelsen. http://per-olof.dk/tankegang.pdf.
Noam Chomsky
Engang i et interview i Dagens Nyheter – eller en artikel:
Den amerikanske sprogforsker Noam Chomsky påstår, at mennesket har et instinkt for frihed i kraft af den sproglige kreativitet, friheden er simpelthen en nødvendighed, fordi vi hele tiden danner sætninger, som ikke har været udtrykt før.
Frit efter Chomsky
Du bader kun en gang
I samme flod.
Så også med sproget.
Gentagelsen
Tilsyneladende.
Parlør – Et redskabsskur. Et forud tænkt liv.
Hvad tid går bussen
Hvor kan jeg finde en restaurant
Hvad koster det
Forløserfunktionen
De ord vi mangler
Den ramte følelse.
Festsange. Fejring. Begravelser.
Formulere noget, som passer osse i andres situation.
Skattekort
Form men sommetider indhold – samt det om skat til stat og kommune!
Digte
Det ikke før formulerede: Skrevet ned
Det ikke før hørte: Læst op
Hvem står bag neddroslingen af dansk kommunestyre? c per-olof j.
Set fra oven, ser det ud til at dansk lokalforvaltning er under afvikling. Man tager små skridt i den retning – uden at proklamere hensigten. For hvis man gjorde, ville der helt sikkert blive et ramaskrig. Men når tingene ER afviklet, kan selv de bedste viljer ikke bringe os tilbage på sporet. Seneste kommunesammenlægning gik alt for hurtigt med halve løsninger, som man kæmper med i dag. men hvem støbte kuglerne – hvilken form for samarbejde var der mellem ministre og forvaltning i den indledende fase? Skatteforvaltningerne er flyttet fra kommunerne, næste skridt er noget så centralt som borgerservicen – hvad bliver næste initiativ? Et er at der skrives om disse ting, når administrationen er rede til at tale om dem – men så er løbet i høj grad kørt – hvor er de journalister, der har en så dyb interesse for det kommunale stof, at de afdækker hvor de centrale initiativer bliver taget – hvilken personkreds taler vi om?
Meningen med en kommission må vel være at endevende et område og komme med nye tanker?
Økonomi går under navn af videnskab. Man kan vel ikke tænke sig en videnskab, som kun må beskæftige sig med, hvad regeringen bestemmer, skal anses for eksisterende. Når nu hele setuppet er opfundet af menneskene skønt under lang tid, selv den højhellige markedsøkonomi, så var det måske videnskabeligt set interessant, hvis nogen endnu engang gik tilbage til basis og tænkte over hvilke andre muligheder, der kunne udvikles – hvis vi ville og ikke hver gang tænkte: Jamen nu er vi her, hvor vi er osv osv og medlem af EU. Det andet – det er jo ikke videnskab.
Hvilken økonom med den personlige og faglige videnskabelige integritet i behold vil dog acceptere at sidde i en skattekommission, der får pålæg om ikke at vurdere muligheden for boligbeskatning. Eller andre lignende begrænsninger på tankevirksomheden.
Det kunne jo være at kommissionen kunne ende med at sige, at skat er pjat? Lad os lege lidt: Hvis man afskaffer skat og lader ”samfundet” uddele penge til dem der yder samfundsarbejde så er det jo slut med sort arbejde. Problemet bliver at holde styr på 1) at der kun udbetales så meget, som den samlede produktion giver basis for (skræmmebillede: Sovjetunionen, men logikken var jo i orden selv om kontrollen/overblikket ikke var det), 2) at der kun udbetales til de rigtige. De forkerte udbetalinger kalder vi ”sorte udbetalinger”, som der sikkert allerede er en del af. Ja, dette var jo bare et billede på tankens frie bevægelighed.
Eller måske betyder det ord ’kommission’, det samme som i handelslivet: At man videresælger andres varer, in casu regeringens? Nogen skal lægge navn til den videnskabelige fernis på et af andre besluttet projekt, for desto lettere at få vælgerne til at sluge kamelen.
c per-olof.dk
En forkortet version trykt i Information 29.11.07
Se dagens kronik i Politiken af Morten Ejrnæs om den ‘gave’ til boligejerne som den førte politik kan opfattes som. Kronikken er dybt ironisk, i klartekst burde det hedde, at hæleren er ligeså god som stjæleren, og at der ikke er tale om en gave, men om stemmekøb for tyveri fra de samfundsskabte værdier.
Tænk engang hvor mange ressourcer samfundet har bundet i skatteinddrivelse. Tænk hvis nogen i år 1900 skulle have lavet en utopi om dette samfund. Det ville bestemt ikke vare blevet accepteret som et tåleligt demokrati.
Hvis nogen har prøvet at tænke andre måder at fordele det samfundsmæssige overskud på end ved skatter,- eller andre former for skatter – er de imidlertid blevet latterliggjort. Men hvad er det der er så dejligt ved skatter? Behøver vi skatter? Det vi behøver er, at det offentlige, lad os kalde det staten, har mulighed for at give de borgere der arbejder for staten, de borgere som er uarbejdsdygtige – mulighed for at overleve. Det kan ske som nu ved at indkræve skatter og udbetale lønninger og overførselsindkomster. Men det kunne jo også ske ved at give os papir på, hvor meget vi havde lov til at hente i National-banken. De penge, der udbetales, behøver ikke først at have været på rundtur i samfundet. Vanskeligheden består i at få en realistisk vurdering af, hvor meget af samfundsproduktionen man kan tillade sig at fordele. Der kunne man jo forestille sig, at de ressourcer der idag anvendes på skat-tefordelingen kunne bruges i en sådan vurderings proces. Det er fri fantasi. Økonomerne som skal gå for at være videnskabsmænd beskæftiger sig med de eksisterende institutionelle rammer. Og hvor selv de er for vide, har man lavet modeller af dem, hvor alt det der forvirrer og gør billedet grumset er blevet skåret væk. Tilbage bliver modeller med genkendelige træk fra den eksisterende virkelighed. Man kunne vel ligesågodt have lavet modeller med træk af en ny virkelighed, træk af noget der var værd at arbejde hen i mod? Måske er der også nogle af den slags. Hvis der er, er det sådanne viden-skabsmænd der skal graves frem nu.
(…fra et afvist læserbrev fra 1997. Ønsket ses ikke at være opfyldt her ti år efter!)
Jeg forstår ikke den udbredte anonymitet, som åbenbart er accepteret i debat på nettet. Jeg accepterer under protest anonymiteten, hvis indlæg ellers holder sig inden for, hvad jeg anser for rimelige grænser. Men det er ikke en debat på lige vilkår.
Ønsker du at være anonym i debatten, forklar mig så hvorfor. Forklaringen kommer ikke med på nettet.
Få besked på Twitter
Hvis du følger PerOlofDK på Twitter, får du besked når der er nyt på denne blog...
If hate is God
God hates you
Hate is a poison,
it kills you, your family,
your goal its self.
Hate creates hate,
makes hate your God.
If hate is God
God hates you.
democracy-handbook.org
Democracy-handbook.org is a free and simple, multilingual handbook for all who are interested in developing, maintaining, and spreading democracy.
Ja til sprog
– sproget øverst på dagsordenen i Danmark –
The Detective Collective
All music and lyrics composed by Bashu Naimi-Roy, with help from the collective, which includes Kian on drums, Zaman on guitar, and guest artists on guitar, vocals, etc.
per-olof.dk skriver...2 